SangOgHistorierFraKøbenhavnOgOmegn_1950

Bygningsværker som Børsen, Christiansborg og Frederiks­ berg Slot har deres Sagn, og Kirkerne ligeledes. Der er pud­ sige Skæmteforklaringer paa Stednavne som Farimagsgade og Holger Danskes Briller. En stor Rolle spiller Beretninger om Ugerninger og Ulykkestilfælde: de slemme Munke i Klo­ stret paa Jarmers Plads, Gravrøveri, Brudeparret, som kørte i Aaen; om Ildebrand: Kirkens Sangværk, der spiller, den retfærdige Mand, som redder sit Hus. Mange af de fortalte Sagn har Paralleller andetsteds, saaledes bl. a. begge de sidst­ nævnte. Troen paa, at der under Bygningsværker skal be­ graves et levende Menneske, for at de kan bestaa, er almen udbredt, Spaadomme om Byers Undergang ligeledes. Selv­ følgelig fortælles der om Hekse og deres Gerninger, om Trolddom og kloge Folk, om Præster, som kan mane, om den hemmelighedsfulde sjette Mosebog Cyprianus, -ja , Fan­ den selv optræder her som saa mange andre Steder, ovenikø- bet i et moderne Skæmteeventyr, som det om Blæsten paa Frue Plads. En Gruppe handler om Mennesker, der forvand­ ler sig til Varulve, en anden om synske Folk og om Dobbelt­ gængere. Særlig mange Sagn er der om Spøgeri og Genjærd: der er Selvmordere, Forbrydere, Gniere, som allesammen ikke kan finde Ro i Graven; Spøgelseskareten kører sin nat­ lige Tur; der er gloende Skildvagter, graa Katte og sorte Pudler; Gengangere banker paa Døren eller viser sig hævn­ gerrige. Kun et Udvalg af denne Gruppe er taget med, lige­ som af den anden store Afdeling: Varsler om Ulykke og Død. Det er, som om der stadig er Livskraft i denne sidste Gruppe; endnu træffes der Mennesker, der oplever den Slags Ting, som almindelige Dødelige ikke kender noget til. - Og saa er der Hyldemor fra Nyboder, Hyldetræets Dryade, en Hilsen fra Naturen uden for Byen; H. C. Andersen har gjort hende verdensberømt gennem sit Eventyr.

I I