SangOgHistorierFraKøbenhavnOgOmegn_1950

alt væsentligt være forbi, selv om visse Arter af Folkeminder nok vil leve videre, maaske i nye Former, f. Eks. stedlige Traditioner, Skæmtesagn, Børnerim og Gaader. Det er imidlertid godt, at saa stor en Mængde af det ældre Stof er reddet, som Tilfældet er. II. D a Svend Grundtvig i 1850erne var i Gang med sin Ind­ samling, var der, fortæller man, en Del kaade unge Studen­ ter, som satte sig hen og digtede en Række Sagn fra Køben­ havn og sendte dem ind til ham. Maaske har de unge Men­ nesker blot villet drive Spas med Foretagendet, men umuligt er det ikke, at de har hørt til dem, der for Alvor mente, at man i København ikke kendte noget til ægte Folkesagn, - i den Grad var Sagn og Folketro i den almindelige Bevidst­ hed knyttet til Landet. Forøvrigt er Beretningen næppe sand, men snarere selv et Sagn. I Virkeligheden er der baade i vore Provinsbyer og i Ho­ vedstaden samlet et meget betydeligt Stof af Folkeminder, ikke alene i forrige, men ogsaa i dette Aarhundrede. Paa de følgende Blade bringes der et Udvalg af Sagn, gamle og nye, fra selve København og den nærmeste Omegn. »Hver By har sin Heks og hvert Sogn sine Trolde« siger Drachmann med Rette, og det gælder som sagt fuldt saa vel for Landets største By som for dets mindste Landsby. Visse Sagntyper vil man naturligvis forgæves søge paa Brostenene - det gælder især Natursagnene -, men et rask Overblik over Stoffets forskellige Hovedgrupper vil vise, at den køben­ havnske Overlevering paa ingen Maade er fattig, og at den heller ikke er væsensforskellig fra det øvrige Lands. De historiske Sagn er rigt repræsenterede, som naturligt er; der fortælles om Konger og Helte og Stormænd. De kendte

1 0