SamlingerBestemmelserVedrKøbenhavnsKommune_1875-87
F
4 1 9
1 8 8 3 .
hvor et Dyr lider af en forbigaaende sygelig Tilstand, kan der forlanges en passende Observationstid. § 4. Ethvert Dyr, der paa Grund af Sygdom, betydelig Afmagring eller udvendig Beskadigelse nægtes Slagtning i de offentlige Slagtehuse, henvises til det sanitære Slagtehus, hvorfra Kjødet, hvis det er sund Vare, udleveres til Ejeren; i modsat Fald tillades det kun Ejeren at anvende det til teknisk Brug, efterat det er gjort ubrugeligt til Menneske føde, eller det kasseres og tilintetgjøres. § 5. Intet slagtet Dyr eller Dele af samme maa bortføres fra Slagtehusene, før Kjødet er synet og stemplet med Slagtehusenes Stempel. Viser det sig ved Undersøgelsen, at Kjødet ikke er sund Handelsvare, bliver der at forholde overensstemmende med Slutningen af § 4. § 6. Stempling kan enten nægtes eller udføres med et særligt Stempel i de Tilfælde, hvor Kjødet er af den Beskaffenhed, at det ikke kan kasseres til Menneske føde, men dog udgjør en slet Handelsvare. § 7. Stemplingen af Kjødet foretages hver Søgnedag 3 Gange og hver Søn- og Helligdag 2 Gange til nærmere bestemte Tider. — I saadanne Tilfælde, hvor det er nødvendigt for Bedømmelsen, er man berettiget til at udsætte Stemplingen, indtil Kjødet er afkølet eller stivnet. Kjødundersøgelsen foretages kun ved Dagslys. § 8 . Intet indvendigt Organ, saasom: Lungerne, Hjærtet, Leveren, Milten og Nyrerne m. m ., maa fjærnes eller sammenblandes, før Undersøgelsen heraf har fundet Sted, og Slagterne eller deres Folk ere forpligtede til at lægge disse Dele saaledes til Rette, at de tilstede en let Besigtigelse. § 9. Efterat den ved de offentlige Slagtehuse ansatte overordnede Veterinær i ethvert Tvivlstilfælde har afgivet sit Skjøn, er enhver Kjødejer berettiget til at appellere dennes Dom til den, hvem Udførelsen af de Kommunen vedkommende Veterinærpolitiforretninger til enhver Tid er overdraget, for Tiden Docenten i veterinær Retslære ved den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Gaar dennes Erklæring Kjødejeren imod, betaler han de med dette Over- skjøn følgende Omkostninger.
Made with FlippingBook