SamlingerBestemmelserVedrKøbenhavnsKommune_1875-87
I KØBENHAVNS BIBLIOTEKER bibliotek.kk.dk
4959711203
4959711203
%
Q °> , 3 6 $ . S o l
£ x
/
E X L I B R I 5
KØB ENH AVN S RAADHUS - BIBLIOTEK EH
SAMLING AF BESTEMMELSER
v e d r ø r e n d e '
KJØBENHAVNS KOMUNE
UDGIVET EFTER KOMMUNALBESTYRELSENS FORANSTALTNING
K J Ø B E N H A V N .
T R Y K T H O S J. H. S C H U L T Z
1904
Nærværende Samling af Bestemmelser, der ud gives efter Kommunalbestyrelsens Foranstaltning i Fortsættelse af de tidligere udkomne Samlinger, liar i Henseende til Omfanget af, livad der er medtaget, fulgt de sammme Regler, som ere lagte til Grund for Sam lingen 1864 —1874. Ved Udarbejdelsen af de første Aargange i nær værende Bind liar Protokolsekretær i Højesteret, Cand. jur. Tli. Mollerup, ligesom ved det forrige Bind, væsent ligt bistaaet og med stor Nidkjærhed arbejdet i Sagen. Efter lians Død liar Fuldmægtig i Magistratens 1ste Afdeling, Cand. jur. C. Reiersen optaget Arbejdet for de følgende Aargange.
Kjøbenhavns Magistrats 1ste Afdeling, den 31te December 1888.
1875.
Bekjendtg’jørelse fra Kjøbenhavns Magistrat ang. at der 25 Jan. for at forebygge Overfyldning af Kapellet paa Assistents- kirkegaard er vedtaget den Forandring i Keglement af 7de Jnli 1868 § 8, at herefter intet Lig til nogen Tid af Aaret maa henstaa i Kapellet udover 7 Dage fra Døds dagen, denne medregnet, hvilken Bestemmelse træder i Kraft den 1ste Februar 1875 og gjælder for alle Begra velser, som foretages efter denne Dag. Justits-Min. Skr. til Direktionen for Kjøbenhavns 29 Jan. Brandforsikring. Efterat Repræsentantskabet for Kjøbenhavns Brand forsikring, i Anledning af et fra Bestyrelsen for den almindelige Brandforsikring for Landbygninger fremsat Forslag til Ordning af Forsikringsforholdene paa de ved Sløjfningen af Kjøbenhavns Volde til Byggegrunde udlagte Arealer, har erklæret sig enigt i, at Grændsen for For sikringens territoriale Omraade indtil videre bestemmes, overensstemmende med det nævnte Forslag, ved en Linie, der følger Boulevarden fra Kallebodstrand, indtil den bøier mod Øst, og derefter fortsættes i én Linie, der løber Nord om »Botanisk Have«, saaledes at Alt, hvad der paa den omhandlede Linie vender ind mod Byen, kommer til at henhøre under Kjøbenhavns Brandforsikring, — har Justitsministeriet approberet, at Kjøbenhavns Brandfor sikrings Omraade indtil videre bestemmes som anført. 1
Lov om Udfærdigelse af reglementariske Be stemmelser for Benyttelsen af Havne m. m. Vi Christian den Niende, etc. Gjøre vitterligt: Rigs dagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: Indenrigsministeren bemyndiges til, efter Forslag af vedkommende Havne- og Brobestyrelse, at stadfæste Reglementer til Overholdelse af Orden og Fore byggelse af Fare ved Benyttelsen af Havne, Landingsbroer, Rbede samt Kanaler og lignende Seilløb, og til for Over trædelser af samme at fastsætte Bøder paa indtil 400 Kroner. Sager angaaende saadanne Overtrædelser blive at behandle som offentlige Politisager, og Bøderne tilfalde den Kasse, hvoraf Udgifterne til vedkommende Havn eller Bro afholdes. Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette. IndenrigS-Min. Skr. til Kjøbenhavns Magistrat ang. Forpligtelsen til at løse det i Fr. 8. Juni 1839 foreskrevne Adgangshevis. I det med Magistratens behagelige Skrivelse af 20de f. M. tilbagefulgte Andragende har Prokurator N. N. heraf Staden forespurgt, om N. N., der har fast Bopæl i Hamborg, men som saavel heri Staden, hvor han har erhvervet Borgerskab som Grosserer, som i Hamborg driver Manufakturhandel en gros, kan anses berettiget (il ved sin Reisende heri Landet at lade optage Ordrer saavel for Forretningen i Kjøbenhavn som for Forretningen i Hamborg uden at løse det i Forordningen af 8de Juni 1839 foreskrevne Adgangsbevis. Foranlediget heraf skulde man til behagelig Efterret ning og videre fornøden Bekjendtgjørelse tjenstligst melde, at Ministeriet maa holde for, at ifølge bemeldte Forordnings § 9 kun her i Landet b o s a t t e og berettigede Handlende og Fabrikanter for egen Regning selv eller ved Handels reisende kunne drive den saakaldte Prøvehandel uden Adgangsbevis, og at man saaledes, da den fornævnte Grosserer er bosat i Udlandet, medens han her i Staden kun har Lager og Kontor, maa anse ham for uberettiget
30 Jan.
8 Febr.
3
1875.
til at lade Landet bereise ved Handelsreisende, der ikke 8 Febr. have løst det foreskrevne Adgangsbevis. Kommunalbestyrelsens Beslutning’, hvorved det 15 Febr. vedtages at indrømme Krigsbestyrelsen Ret til at omdanne og benytte enkelte nærmere bestemte Dele af Stadens Fæ l l e d e r til Øvelsespladser og Minearbejder m. m., dog saaledes at Kommunens Eiendomsret over Fællederne for beholdes, s amt at gaa ind paa de af Krigsministeriet opstillede Betingelser for Indtagelsen af den Del af Blegdamsfælleden, der ligger nærmest St. Johannes Kirken, til Anlæggelsen af e t H o s p i t a l (for epidemiske Sygdomme), nemlig: at Magistraten ikke vil modsætte sig Iværksættelsen af en af Krigsbestyielsen lige overfor det sjællandske Jernbaneselskab gjort Indrømmelse med Hensyn til et paatænkt Anlæg af en Jernbane, for saa vidt denne føres over Fælleden i Retning umiddelbart Nord for St. Johannes Kirken, at hele den til Hospitalet eventuelt afgivne Plads atter overgaar til Garnisonens Benyttelse paa samme Maade som hidtil, naar Hospitalet mulig en Gang maatte blive nedlagt, og at Hospitalets Tilstedeværelse umiddelbart ved Trop pernes Øvelsesplads ikke i nogen som helst Retning maa medføre Indskrænkning i Afholdelsen af de militære Øvelser paa den øvrige Del af Fælleden (se B. F. xxxv. 1225— 30, jfr. 403— 21, xxxvi. 35— 37). Lov omBenyttelsen af Lokomotiver paa Spor- 20 Febr. veje*). Vi Christian den Niende etc. Gjøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Yi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: Indenrigsministeren bemyndiges til at meddele Koncession til paa Gader og offentlige Yeie at nedlægge Spor og befare disse med Lokomotiver, som
*) Jfr. Koncession 10 Juni 1875.
1 *
20 Febr. enten ikke afgive Eøg eller saavel ined Hensyn til Røgens Afgivelse som iøvrigt ere betryggende indrettede for den almindelige Færdsel, under de Betingelser med Hensyn til Anlægets Udførelse og Benyttelse, som Ministeren, efterat have indhentet Betænkning fra vedkommende kom munale Bestyrelse, i hvert enkelt Tilfælde foreskriver. Yed Koncessionen kan der gives Eneret til de nedlagte Spors Benyttelse ved dertil indrettede Vogne i et Tidsrum af indtil 40 Aar. Ved Enerettens IJdløb er den Ivjøb- stads-, Amts- eller Sognekommune, paa hvis Grund Sporet er lagt, berettiget til at vælge mellem enten at fordre Sporet fjernet og Gaden eller Vejen atter istandsat for Koncessionshaverens Regning, eller at fordre sig Sporet med dertil hørende Driftsmateriel overdraget for et Beløb, der fastsættes ved Taxation af uvillige, inden Retten ud meldte Mænd. Ministeren er berettiget til, paa den lokale Myndigheds Anbefaling, at forlænge Tidsfristen for Ene retten. Opstaar der mellem de Kommuner, over hvis Grunde et Spor er ført, Meningsforskjel om, hvorledes Forholdet skal ordnes ved Enerettens IJdløb, afgjøres Spørgsmaalet af Ministeren, efterat de Vedkommendes Betænkning er indhentet. Indenrigsministeren kan derhos tillade, at der anvendes Lokomotiver af ovennævnte Kon struktion i Stedet for Hestekraft paa Sporveie, der ere eller blive anlagte i Henhold til Lov af 23de Januar 1862 § 1. Ligeledes bemyndiges Ministeren til i Konces sioner, som fremtidig gives til Anlæg af Sporveie til Be nyttelse ved Hestekraft, at gøre de oven fastsatte Be stemmelser om Kommunernes Forhold til Sporveie an vendelige. Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette. i Marts. Kommunalbestyrelsens Beslutning1, hvorved det vedtages, at deHus v i l de , somindlægges paaFattiggaarden, fremtidig ogsaa med Hensyn til F o r s ø r g e l s e n sortere under Ladegaardens Inspektion og Læge, der begge paa dertil given Anledning have erklæret sig villige til at overtage de dermed forbundne Forretninger (se |B. F. xxxv. 1280— 85 og Komm. Besl. 27de Marts 1871 Art. 20).
5
1875.
Raadstue-Plak., hvorved Magistraten i Kjøhenhavn 10 Marts, gjør vitterligt, at Kommunalbestyrelsen i Kjøhenhavn har vedtaget, at de i § 3 i Lov af 27de Januar 1872 om Hegn, Hegnsynsmænd og Oversynskommissioner m. m. givne strengere Regler om, hvad der skal henregnes til lovligt Hegn, fremtidig ogsaa skulde gælde for de Arealer, som ligge mellem Bangertsgade, Parcelvei, Ladegaardsaaen og Eiendommene Matr. Kr. 160 A 1, 160 A 2, 160 C, 31 Lod 2 og 3 ved Jagtveien (disse Eiendomme ikke med regnede) samt Assistents-Kirkegaarden. Indenrig’S-Min. Skr. til Amtmanden over Yeile Amt 11 Marts, ang. hvorledes der vil være at forholde med Beregningen af Borgerskabspenge og Stempelafgift i et Tilfælde, hvor en Næringsdrivende i en Kjøbstad, som i 1867 tog Borger skab som Værtshusholder, hvilket Næringsbrug dengang henhørte til 3die Klasse, men senere er overført til 1ste Klasse, havde begjært det nævnte Borgerskab ombyttet med Borgerskab som Gjæstgiver, hvilket ligeledes henhører under 1ste Klasse. . . . . I denno Anledning skulde man til behagelig Efterretning og videre fornøden Bekendtgjørelse tjenstligst melde, at Generaldirektoratet for Skattevæsenet, med hvilket man over Sagen har brevvexlet, har erklæret sig enigt med Ministeriet i, at Bestemmelserne i Næringsloven af 29de December 1857 § 12, sidste Stykke, jfr. § 13, og i Stempelloven af 19de Februar 1861 § 67 ere at forstaa saaledes, at der ved Afgørelsen af Spørgsmaalet, om der ved Overtrædelse til en anden Næringsvej bliver at er lægge nogen Betaling for Borgerskab og stemplet Papir samt i bekræftende Fald hvilken, ikkun bliver at tage Hensyn til de Kjendelser og Stempeltaxter, der paa den Tid, Overgangen finder Sted, ere fastsatte for Borgerskab paa de vedkommende Næringer, og at der saaledes ikke bliver at erlægge nogen Betaling, naar Næringerne høre til samme Klasse, og i Tilfælde af, at de høre til for-
11 Marts, skjellige Klasser, ikkun Forskjellen mellem de gjældende Taster *). Bekjendtg'jørelse fra Politidirektøren i Kjøbenhavn ang. at den i Henhold til Lov angaaende Omordning af Kjøbenhavns Politi af Ilte Februar 1863 § 2 og Regulativ for Kjøbenhavns Politis Indretning og Bestyrelse af 12te Juni s. A. ved Bekjendtgjørelser fra Politiet af 26de Juni 1863 og 31te December 1869 fastsatte Inddeling af Staden Kjøbenhavn og dens Grund i 6 Politikredse bliver, fra den 1ste April 1875 at regne, forandret saaledes: 1) Til 1ste Politikreds henlægges: Nørrevoldgade (den nye Boulevard) fra Frederiksborggade til Gothersgade, Gothers- gadens Forlængelse, det nye Torv Nr. 3, Nørre-Søgade, Ladegaardsveien indtil Jurisdiktionens Grændse, Jernbane- gaarden og dens Grund, Yesterbrogade fra Halmtorvet til en Linie tæt vest for Frihedsstøtten, Kjøbenhavns Sommer tivoli samt Alt, hvad der ligger mellem bemeldte Gader og Grunde og Kredsens nuværende Grændse. 2) Til 3die Politikreds henlægges: Østerbrogade fra Fæstnings passagen til Øster-Søgade, sidstnævnte Gade, samt Alt, hvad der ligger mellem bemeldte Gader, Gothersgadens Forlængelse og Kredsens nuværende Grændse. 3) Lade- gaarden henhører, forsaavidt der forefaldne under Kjøben havns Politi sorterende Politiforretninger angaar, til 1ste *) Ganske den samme Afgjørelse er af Ministeriet truffet i Skr. af 4 J u n i l 8 7 4 til Amtmanden overViborgAmt med Hensyn til det Spørgsmaal, om der, naar en Næringsdrivende i en Kjøbstad begjærer sit før den sidste Folketællingløste Borger brev ombyttet med Borgerbrev paa en anden Næring i samme Afgiftsklasse,skal erlægges denForskjeliBorgerskabspengene, som er fremkommen derved, at der nu i bemeldte Kjøbstad svares i Borgerskabspenge 3/4 af, hvad der i Næringsloven af 29de December 1857 § 12 er fastsat for Kjøbenhavn, medens der før Folketællingen kun erlagdes Halvdelen deraf, eller om bemeldte § 12 med Hensyn til den i samme herom indeholdte Bestemmelse kan forstaas saaledes, at det kun er, naar en Næringsdrivende træder over i en højere Afgiftsklasse, at den ommeldte Forskjel i Borgerskabspengene skal erlægges. 15 Marts.
7
1 875.
Politikreds. Refshaleøen henhører under 3die og Christians-15 Marts, holm under 4de Politikreds. Raadstue-Plak., hvorved Magistraten i Kjøhenhavn 17 Marts, gjør vitterligt, at Ministeriet for Kirke- og Undervisnings væsenet har hifaldet, at de i § 3 a af Reglement for Be gravelsesvæsenet i Kjøhenhavn, bekjendtgjort ved Raadstue- Plakat af 22de December 1860*), fastsatte tvende høieste Taxter for Betalingen for Ligvogn, nemlig 10 Rdl. og 5 Rdl., fra den 1ste April d. A. forhøjes til henholdsvis 24 Kroner og 12 Kroner (jfr. B. F. xxxv. 1279 —80). In d e n r ig ’S-Min. Skr. til Amtmanden over Holbæk 17 Marts. Amt, hvori det udtales, at Forbrugsforeninger, hvis Virk somhed ikke er af saadan Beskaffenhed, at den maa be tragtes som Næringsdrift, ikke kunne anses pligtige til at gjøre den i Lov om Benyttelsen af Firmaer m. v. af 23de Januar 1862 § 6 omhandlede Anmeldelse, uden Hensyn til, om Foreningerne foruden med andre Varer tillige for syne deres Medlemmer med Brændevin. Forskrifter til Iagttagelse ved Anbringelse af Latriner 19 Marts, i en Bygnings Etager. Udfærdigede af Sundhedskommis sionen i Henhold til Bygningsloven af 21de November 1871 § 62. 1) Latrinindretninger med Vandudskylning (YVater- Closets) maa ikke anbringes i nogen Bygning uden Sund hedskommissionens i ethvert mødende Tilfælde forud ind hentede Samtykke. Afløb derfra til de offentlige Kloak ledninger kan ikke ventes tilladt. 2) Faste Retirader med saakaldte Marinos Closets eller andre lignende Latrinind retninger, der holde de faste og flydende Exkrementer hver for sig, tillades i Beboelsesbygningers Etager paa følgende Betingelser: a) der maa kun indrettes een saadan med eet Sæde i hver med eget Køkken forsynet Be-
*) Jfr. PI. 27de December 1871 § 3.
19 Marts, boelseslejlighed; b) Beholdere for de faste Exkrementqr maa ikke have over og Beholdere for de flydende Ex- krementer ikke over 1/ i Kubikfods Rummelighed; c) Fin der umiddelbart Afløb af de flydende Exkrementer Sted, skal Beholderen til Optagelse deraf aubringes i Bygningens Stueetage, og det Rum, hvori den anbringes,, være ind rettet saaledes, som nedenfor foreskrevet om Latriner, der anbringes i Beboelsesbygningers Stueetager; d) Rummet, hvori Latrinindretningen anbringes (Retiraden) skal være forsynet med tilstrækkelig Lysning og behørig Ventilation, om muligt ved Trækrør til Køkkenskorsten eller anden Røgledning fra Ildsted, der er i stadig Brug hele Aaret igennem. 3) Almindelige Gaard-Latriner kunne anbringes i Beboelsesbygninger, dog kun i Stueetagen, paa følgende Betingelser: a) Intet saadant Latrin maa have flere end -i Sæder og et saakaldet Potterum. b) Under hvert Sæde skal der hensættes en Tønde af ikke over 2 Kubikfods Rumfang paa et Underlag, der skal bestaa af Mursten paa Høikant i Cement eller af en Flisebeklædning eller være paa anden Maade gjort uigennemtrængeligt for Fug tighed; det maa ikke ligge under Jordens Overflade og skal have passende Skraaning til Afløb for Udskylning. Det Samme gjælder om Underlaget i Potterummet, c) Det hele Latrinrum, Potterummet derunder indbefattet, skal ved Skillernmsmure og Overhvælving af mindst 1 Stens Tyk kelse i' Cement være fuldstændig afsondret fra ethvert tilstødende Lokale og maa kun have Dør eller Vindue ud til selve Gaardsrummet. Det skal have god Lysning og tilstrækkelig Ventilation enten til Køkkenskorsten eller anden Røgledning fra Ildsted, der er i Brug hele Aaret igjennem, eller til en særskilt muret Skorsten af mindst 9 Tommer i Kvadrat, eller, hvor de lokale Forhold ikke til stede Anbringelsen af en saadan, ved et Rør af Metal af mindst 6“ Vidde, der føres op over Tagskjæget. 4) Alle Ventilationsrør fra Closetter og Closetrum, der føre til Skorstene, skulle indrettes ligesaa brandsikkert som Kak kelovnsrør, altsaa holdes 8“ fra Træ, udføres af ildfast
9
1 8 7 5 .
Materiale — ikke Zink — og indrettes til at lukke ved 19 Marts. Spjæld eller paa anden Maade. K omm una lb estyrelsen s Beslutning*, livorved det, 22 Marts, ifølge Indstilling fra Udvalget for Fæstningsterrainets Realisa tion, vedtages at paalægge Kjøherne af Grunde paa dette Ter- rain de Indskrænkninger med Hensyn til Grundenes Be nyttelse, som Kommunalbestyrelsen har indtillet til Ju stitsministeriet at søge paalagte ved en Ændring af den gjældende Bygningslov (se B. F. xxxv. 1314—41 og Lov 15 Maj 1875 samt de ved denne Lov citerede Steder). Lov om T ilsyn m ed Dampkjed ler paa L an d -24 Marts, jord en . Vi Christian den Niende, etc. Gjøre vitterligt: Rigs dagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: § 1. Enhver Hampkjedel, der paa Land jorden bruges enten som særskilt Dampudviklingsapparat eller til at forsyne en Dampmaskine, skal i Henhold til denne Lovs Bestemmelser være det Offentliges Tilsyn under kastet. Dog ere Dampkjedler, som ikke rumme over 200 Potter, fritagne for saadant Tilsyn, forsaavidt de ere af den Beskaffenhed, som nærmere fastsættes ved Anordning . . . . § 9. Til at foretage de paabudne Syn udnævnes to sag kyndige Mænd. Udnævnelsen af Synsmændene foretages i Kjøbenhavn af Magistraten, udenfor Ivjøbenhavn af Amt manden, som er berettiget til at vælge Synsmændene ogsaa udenfor Amtet, og til, med Justitsministeriets Tilladelse, at overdrage Udnævnelsen til Magistraten i de større Kjøb- stæder. Forsaavidt Vedkommende ere villige til at mod tage Udnævnelse som faste Synsmænd, kan saadan med deles, dog ikke udover et Tidsrum af 3 Aar. § 10. Syns mændene have efter endt Forretning at afgive en fuld stændig Beretning om den synede Gjenstands Beskaffenhed, de Prøver og Undersøgelser, der ere foretagne, og de Mangler, de have opdaget. Synsmændenes Erklæring af gives i 2 Exemplarer, af hvilke det ene, der betragtes som originalt, opbevares af Politimesteren, det andet, forsynet
10
1 8 7 5 .
24 Marts, med hans Paategning, overgives Eieren af Kjedlen til Vit terlighed. Synsmændenes Beretning staar ved Magt, saa- længe de mulig fremhævede Mangler ved den synede Gjen- stand ikke ere afkjulpe, eller Beretningen ikke er under kendt ved Oversyn. § 11. Saafremt Eieren eller Brugeren af den synede Kjedel kræver Synet prøvet ved Oversyn, udnævner Justitsministeren hertil det dobbelte Antal af sag kyndige Mænd. Udenfor Kjøbenhavn kan Ministeren over drage Udnævnelsen til vedkommende Amtmand. Over- synsmændene have, naar de ikke i enhver Henseende stadfæste den først foretagne Forretning, at udtale sig om, i hvilke Punkter den stadfæstes, og i hvilke den for andres.............. K omm una lb estyrelsen s Beslutning-, hvorved det vedtages at bevilge ca. 160,000 Kr. af Laanet af 1869 til Anlæggelse af et K ar an t a i n e h o s p i t a l m. m. (se B. E. xxxvi. 11— 35. 71. 110, jfr. xxxv. 1341— 71 og Kom munalt). Besl. 18de Mai 1874). Bekjendtg-jørelse fra Havnekaptainen i Kjøbenhavn ang. at der til Vejledning for Skibe, der skulle passere Knippelsbro, vil til de Tider, da Broen i Henhold til de gjældende Anordninger kan passeres af Skibe*), blive hejst følgende Signaler paa den nordligste Strømpille paa Byens Side: 1) En Kugle for at tilkjendegive, at Passage igjennem Broen ikke kan finde Sted, 2) To Kugler for at tilkjende give, at Passagen igjennem Broen er fri for Skibe, der komme Nord fra, 3) Tre Kugler for at tilkjendegive, at Passagen igjennem Broen er fri for Skibe, der komme Syd fra. For Seil- eller Dampskibe, der bugseres af til strækkeligt kraftige Bugserbaade og for Dampskibe, der gaa med egen Dampkraft, vil, naar Forholdene tillade det, Broen blive aabnet, uden at de behøve at stoppe, naar de betimeligt tilkjendegive, at de ønske at passere 5 April. 29 April.
*) Jfr. Bekjendtgjørelse af 12te Juni 1875.
11
1875.
Broen, ved at føre Nationsflag paa Fortoppen, samt ved 29 April, at der gives 3 lange Dampfløit; dog maa Skibet være istand til at stoppe, om fornødent ved Ankring, saasnart Signal Nr. 1 vises. Skibe, der varpe igjennem Broen, bave nøie at følge de Anvisninger, som gives af den ved Broen tjenstgjørende Havnebetjent. K omm una lb estyrelsen s B eslutn ing’ ang. For- 3 Mai. andringer i den ved Beslutn. 30 Dec. 1869 trufne Ord ning af S e r v i c e r n e v e d K o mmu n e h o s p i t a l e t , hvor ved vedtages (se B. F. xxxvi. 74— 107, jfr. xxxv. 1148— 72. 1230. 1278): 1) at den nuværende 5te Afdeling ved Kommune hospitalet ophæves; 2) at den 5te Afdeling bliver kirurgisk og erholder en Overkirurg istedetfor en Overlæge; Overkirurgens Løn- ningsvilkaar blive de samme som Overlægens; 3) at der oprettes en 6te Afdeling, bestemt til at optage de Syge, som indlægges i Hospitalet med Sinds sygdomme og med Sygdomme i Hjerne- og Nervesystemet, dog uden at herved sker nogen Forandring i de hidtil gjældende Regler for Optagelsen af Sindssyge i Hospitalet. Ved denne Afdeling ansættes en Overlæge, en Reservelæge og en Kandidat. Overlægen nyder i Lønning det Halve af, hvad der er tillagt de andre Overlæger; Reservelægen og Kandidaten nyde de for disse Stillinger normerede Lønninger og Emolumenter; 4) at der til Lønninger for de ny ansatte Læger fra 1ste Juli d. A. bevilges som Tillæg til Budgettet for 1875 en Sum af 1425 Kroner og til Udførelsen af de Bygningsforandringer og Inventarieanskaffelser, der for- anlediges ved Afdelingernes Omordning, en Sum af 11000 Kroner; 5) at Magistraten bemyndiges til at erhverve Inden rigsministeriets Samtykke til de af ovenstaaende Forslag flydende Forandringer i Stadens Vedtægt*) og *) Se B. F. xxxvi. 192 og Indenrigs-Min. Skr. 5 Juni 1875.
12
1875.
3 Mai.
6) at Betalingen for Udenrigspatienter paa Ene værelse fastsættes til 8 Kr. daglig, naar de nyde den bedre Pleje og til 6 Kr. daglig, naar de nyde almindelig Pleie*). K omm una lb estyrelsen s Beslutning-, hvorved det vedtages at anvende en Fattigvæsenet i Henhold til Fr. 5 Dec. 1749 efter et Lem i Alm. Hospital tilfalden Arv til Beklædningshjælp for Lemmer i Hospitalet (se B. F. xxxvi. 107— 09). Lov om Forandring- i Lov om Lig-syn a f 2den Januar 1871. Vi Christian den Niende, etc. Gjøre vitterligt: Kigs dagen har vedtaget og Yi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: § 1. Bestemmelsen i Lov om Ligsyn af 2den Januar 1871 § 3 sidste Stykke forandres derhen, at i Kjøhenhavn, de andre Kjøbstæder og paa disses Mark jorder samt i Frederiksberg Bydistrikt, Frederiksværk, Marstal, Nørre Sundby, Løgstør og Silkeborg bliver Ligsyn over dødfødte Børn at foretage efter de samme Kegler, som gjælde for Ligsyn over andre Lig. § 2. Istedetfor samme Lovs § 6 2det Stykke træde følgende Bestemmelser: I Tilfælde af Selvmord, saavelsom naar Lig opdrive, Personer eller Fostere findes døde, eller naar Mennesker ere omkomne ved ulykkelig Hændelse, saa og hvor ellers Undersøgelse fra det Offentliges Side er indledet i An ledning af et indtruffet Dødsfald, maa Liget ikke jordes, førend det er undersøgt af Politimesteren i Forening med en af ham tilkaldt Læge, ordentligvis den stedlige Em bedslæge, og førend den af Lægen udstedte Dødsattest er forsynet med Paategning af Politimesteren om, at der fol det Offentliges Vedkommende Intet er til Hinder for Be gravelsen**). I andre Tilfælde af pludselig Død skal altid
3 Mai.
4 Mai.
*) Se Bkj. 12 Mai 1875. **) Se Bkj. 15 Dec. 1875 § 3-
13
1 8 7 5 .
Ligsynet foretages af en Læge, der bliver at tilkalde 4 Mai. snarest muligt af den, livem det paahviler at lade Ligsyn # afholde over den Afdøde. løvrigt er det en Selvfølge, at hvor der kan være Spørgsmaal om Muligheden af Gjenoplivelse, hør under Ansvar for Vedkommende efter Bestemmelserne i almindelig borgerlig Straffelovs § 199 intet hertil sigtende Middel undlades, t. Ex. ved at til kalde en Læge eller ved at søge Hjælp hos andre Per soner, hvis en Læge ikke strax maatte kunne skaffes til stede. Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette. Lov om Anlæg1a f Jernbaner til Tuborg1Havn 4 Mai. sam t t il Faxe Og Rodvig1. Findes i Lovsamlingen paa sit Sted. Skrivelse fra Kjøbenhavns Magistrat, hvori det ud- 7 Mai. tales, at Omkostningerne for Kur og Pleie i Kommune hospitalet til de ved Arbejdsanstalten paa Ladegaarden ansatte Embedsmænd og Funktionærer samt deres Hustruer og Børn, som ifølge deres Stilling ere saaledes knyttede til Anstalten, at de skulle have Bolig sammesteds, maa beregnes som for i n d e n b y s boende (se Beretning om Kommunens Anliggender for 1875 pag. 34). I Henhold til behagelige Skrivelser af 26de Januar d. A. og 26de f. M., hvori Hr. Overpræsidenten med Hensyn til de deraf følgende Forandringer i Vedtægten for Bestyrelsen af Staden Kjøbenhavns kommunale Anlig gender af 30te December 1857 indstiller, at der meddeles Stadfæstelse paa de i bemeldte Skrivelser ommeldte af Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse vedtagne Bestemmelser angaaende Kommunens Embedsmænds og Funktionærers Lønningsforhold, skulde man til behagelig Efterretning og videre fornøden Bekjendtgjørelse tjenstligst melde, at Indenrig’S-Min. Skr. til Overpræsidenten i Kjøben- 8 Mai. havn ang. Lønninger m. v.
14
1 8 7 5 .
8 Mai. Ministeriet herved stadfæster de omhandlede Bestemmelser, saalydende*) . . . . Forsaavidt Hr. Overpræsidenten derhos i oftnævnte Skrivelse af 26de Januar d. A. tillige har indstillet, at der i den ovennævnte Vedtægt for Bestyrelsen af Staden Kjøbenhavns kommunale Anliggender af 30te December 1857 foretages nogle Ændringer, der ere en Følge af forskellige Tid efter anden af Kommunalbestyrelsen tages Beslutninger, hvorpaa der ikke tidligere har været erhvervet Stadfæstelse, undlader man ikke herved lige tjenstligst at tilføie, at Ministeriet herved stadfæster følgende Forandringer i bemeldte Vedtægt, nemlig: ad § 10. Under Magistratens 2den Afdeling opføres: »Sex Fuldmægtige« i Stedet for de ved Indenrigsministeriets Skrivelse af 9de November 1861 approberede 5 Fuld mægtige. ad § 11. Under Magistratens 2den Afdeling opføres: 1) »En Overlæge, En Inspektør og En Økonomi- og Inventarieskriver ved St. Hans Hospital«. 2) »Fire Overlæger ved Kommunehospitalet« i Stedet for de ved Indenrigsministeriets Skrivelse af 16de September 1863 approberede 3 Overlæger. 3) »En Bygningskonduktør«. Under Magistratens 3die Afdeling udgaar: ,Eh Overlæge, j yed st. Hans Hospital«. En Inspektør ) ad § 21. Her tilføies: »Overkirurgen og Overlægerne ved Kommunehospitalet ansættes paa 6 Aar ad Gangen og kunne under særlige Forhold gjenvælges en eller flere Gange«. K irke- og* Undervisn ing,s-Min. C irkulære til samtlige Skoledirektioner ang. Ketskrivning. Som det formentlig vil være Direktionen bekjendt, har Ministeriet tidligere ved flere Lejligheder fundet at *) Findes trykte i denne Samling for 1864—74. pag. 767—71.
10 Mai.
15
1 8 7 5 .
maatte modsætte sig Andragender om, at Øvelserne i 10 Mai. Skrivning i Landets offentlige Borger- og Almueskoler indskrænkes til Brugen af saakaldet latinsk Skrift. Da imidlertid den Mangel paa Skrivefærdighed, som findes lios Mange af den Del af Befolkningen, der har erholdt sin Undervisning i disse Skoler, kan antages tildels at hidrøre fra, at der ved Skriveundervisningen indøves 2 Alfabeter, har man fundet det rettest, at man ved denne Undervisning i de ommeldte Skoler for Fremtiden ind skrænker sig til det ene Alfabet, hvilket da maa væredet latinske som det almindeligst benyttede, dog med detud trykkelige Forbehold, at Børnene i øverste Klasse, naar Skolen er delt i 2 Klasser, og ellers i de 2 øverste Klasser, naar den er delt i flere Klasser, øves i Skrift læsning med gothiske Bogstaver, og at der ved Examina i Skolerne aflægges Prøve heri i Forbindelse med Examina- tionen i Dansk, hvorved Børnene haveat godtgøre, at de med Lethed læse gothisk Skrift. Manskal derfor tjenstligst have Direktionen anmodet om behageligst at ville foranledige, at der fra næste Undervisningsaars eller Undervisningshalvaars Begyndelse i de den underlagte Skoler forholdes i Overensstemmelse med det Foranførte. A f dette Cirkulære vil et Antal Exemplarer blive tilstillet Direktionen til Omdeling saavel blandt de stedlige Skolebestyrelser som til samtlige Skolelærere. B ek jend tg jø relse fra Kjøbenhavns Magistrats 2den 12 Mai. Afdeling, hvorved bringes til offentlig Kundskab, at den daglige Betaling for de Patienter fra Udlandet, der efter den 15de Maj 1875 indlægges til Kur og Pleje paa Kjøbenhavns Kommunehospital paa Eneværelse, af Kom munalbestyrelsen er fastsat saaledes: 1) for almindelig Pleie paa Enestue 6 Kr. daglig, 2) for bedre Pleie paa Enestue 8 Kr. daglig. Forøvrigt forblive de hidtil gjæl- dende Bestemmelser angaaende Betaling for Patienter paa Kommunehospitalet uforandrede (jfr. B. F. xxxvi. 81— 82).
1 6
1 8 7 5 .
Lov om T ilsyn et med. Fremm ede o g Reisende m . m. Vi Christian den Niende, etc. Gjøre vitterligt: Rigs dagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: § 1. Forpligtelsen til ved Ankomsten her til Landet at være forsynet med Reisepas ophæves. Dog kan en saadan Forpligtelse ved kongelig Anordning paa lægges Personer, der ere hjemmehørende i Stater, som kun tilstede danske Undersaatter Adgang, naar de ere forsynede med Pas. Udenlandske Tatere, Musikanter, Forevisere af Dyr og Andet, Udøvere af Kraft- og Be hændighedskunster og lignende Personer er det, forsaavidt de ville søge Erhverv ved Omvandring, ikke tilladt at tage Ophold her i Landet. Ligeledes er Adgang til Landet forment andre udenlandske arbeidssøgende Personer, naar de ikke ere i Stand til at legitimere sig ved et af en offentlig Myndighed udstedt Dokument. § 2. Udlændinge, som ikke ere i Besiddelse af Forsørgelsesret her i Landet, og som findes blottede for tilstrækkelige Subsistentsmidler, samt Personer, hvem det i Henhold til § 1 2det Stykke ikke er tilladt at tage Ophold her i Landet, skulle ved Politiets Foranstaltning snarest muligt udsendes eller ud vises af Landet. I Forbindelse hermed kan der gives den Paagjældende Tilhold til Politiprotokollen om ikke paany at lade sig finde her i Landet med Tilkjendegivelse af det Ansvar (§ 22), han paadrager sig ved at overtræde Tilholdet. § 3. Forsaavidt Udlændinge, der ikke ere i Besiddelse af Forsørgelsesret her i Landet, ville søge Erhverv her ved Haandværks- eller andet legemligt Arboide eller som Tyende eller, uden at være legitimerede som Handelsrejsende, ved nogen Virksomhed, der forudsætter Reise eller Vandring fra Sted til Sted, have de at anmelde sig for Politimesteren i den Jurisdiktion, hvortil de an komme, eller, saafremt de først senere bestemme sig til at søge saadant Erhverv, for Politimesteren i den Juris diktion, i hvilken de paa den Tid have Ophold. § 4. Politimesteren, til hvem Udlændingen i Medfør af § 3 henvender sig, skal undersøge, om den Paagjældende er
15 Mai.
17
1 8 7 5 .
i dot Tilfælde, at dot med Rimelighed kan yentes, at han 15 Mai. kan og vil ernære sig her i Landet ved lovligt Arbejde; han hør i saa Henseende nøie prøve de Legitimations- dokumenter, som den paagældende foreviser, samt for lange godtgjort, at der enten er sikret ham Arbejde eller Tjeneste, eller at han er i Besiddelse af de fornødne Penge til at bestride sit tarvelige Ophold i 8 Dage og til derefter at komme ud af Landet. Finder Politimesteren efter det oplyste, at videre Ophold her i Landet kan tilstedes den Paagjældende, forsyner han ham med en Opholdsbog, indrettet efter de Forskrifter og for den Be taling, som fastsættes af Justitsministeriet, hvorhos der om OpholdsbogensUdfærdigelsegivesLegitimationsdokumenterne Paategning; i modsat Fald drager han Omsorg for den Paagjældendes Udvisning eller Udsendelse af Landet. For- anstaaende Bestemmelser ere ogsaa anvendelige paa de i § 3 nævnte Udlændige, som paa den Tid, da nærværende Lov træder i Kraft, opholde sig her i Landet uden at have erhvervet Forsørgelsesret, dog at der gives dem en Frist af 1 Maaned til at anmelde sig for Politimesteren paa deres Opholdssted. Forsaavidt de ere forsynede med Yandrebog, Skudsmaalsbog eller andet Legitimationsdoku ment, erholde de Opholdsbogen udleveret paa Politikassens Regning, og om dens Udfærdigelse gives der Legitimations dokumentet Paategning. I Opholdsbogen gøres der An førsel om, at den træder i Stedet for det ældre Legitima tionsdokument, hvilket den Paagjældende dog har at op bevare og paa Forlangende at forevise*). § 5. Den, som er forsynet med Opholdsbog, skal, naar han vil forlade den Jurisdiktion, hvori han har Ophold, anmelde det for Stedets Politi med Opgivelse af Reisens Maal. Politiet skal da undersøge, hvorvidt den Paagjældende er i Be siddelse af de fornødne Midler til at naa Bestemmelses stedet, og hvorvidt der enten paa dette er tilsikret den Paagældende Arbejde eller Erhverv, eller han i modsat
*) Jfr. Bkgj. 26 Juni 1875.
2
,1875.
18
15 Mai. Fald er forsynet med Midler til 8 Dages tarveligt Ophold efter Ankomsten. Kan den Paagjældende ikke godtgjøre saadant, kan han udsendes eller udvises af Landet. Findes der ikke Grund til Udvisning, forsynes Bogen med Paa- tegning om den stedfundne Anmeldelse og Tilladelse til Reisen, hvorhos Politimesteren under tilbørligt Hensyn til de Ønsker, der i saa Henseende fremsættes, fastsætter og i Opholdshogen i Almindelighed betegner den Route, ad hvilken Reisen skal foregaa, samt den Tid, inden hvilken Rejsen skal være endt, hvilke Bestemmelser ikke uden skjellig Grund maa fraviges uden Politiets Tilladelse. § 6. Ved Ankomsten til Bestemmelsesstedet, saavelsom naar den Paagjældende paa Reisen tager Hatteophold i nogen Kjøbsted eller i Frederiksberg, Frederiksværk, Silke borg, Nørresundby og Løgstør, eller naar han paa Landet tager Ophold noget Sted for længere Tid end 24 Timer, skal Opholdsbogen uopholdelig forevises for Politiet, der forsyner Bogen med Paategning om Forevisningen. § 7. Ihændehaveren af Opholdsbog er, naar han ikke kar fundet Arbejde eller Erhverv i 8 Dage efter, at han senest har anmeldt sig for Politiet, pligtig paany at an melde sig for Politiet paa det Sted, hvor han befinder sig, og kan da, forsaavidt han ikke er i Besiddelse af Midler til 8 Dages tarveligt Ophold, udvises eller udsendes af Landet. Den, som ikke har havt Arbejde i 6 Uger, skal altid udsendes eller udvises af Landet, medmindre han g'odtgjør, hvorledes han i det nævnte Tidsrum har ernæret sig paa lovlig Maade. § 8. Enhver, der tager en Udlænding i Arbejde, bør paase, at denne er forsynet med Opholdsbog. Haar Udlændingen forlader hans Arbejde, er han pligtig at meddele Bogen Paategning om den Tid, Arbejdet har varet. I Vægringstilfælde skal Bogkaveren strax derom gjøre Anmeldelse til Politiet, som da forsyner Bogen med fornøden Paategning. Om enhver den Paa gjældende overgaaet Straffedom meddeles der Opholdsbogen Paategning; dog kan han forlange ny Opholdsbog meddelt uden Paategning, naar der i Løbet af de sidste 5 Aar
1 9
1 8 7 5 .
ikke er overgaaet liam nogen saadan Dom. § 9. I de i 15 Maj. §§ 5— 8 omhandlede Tilfælde kan den Paagjældende, saa- fremt han paa den Tid, da Anmeldelsen skal ske, ikke befinder sig i det Sogn eller den Kjøbstad, hvor Politi mesteren har Bopæl, henvende sig til Stedets Sognefoged. Denne har da i Politimesterens Sted at anstille de for nødne Undersøgelser og kan, saafremt Opkoldsbogen findes i Orden, og den Paagjældende iøvrigt opfylder Betingelserne for videre Ophold her i Landet, forsyne Bogen med for nøden Paategning; i modsat Fald henviser han Ved kommende til Politimesteren, hvem han derhos strax har at tilstille Opholdshogen. Om de Paategninger, den nævnte Bestillingsmand meddeler, bliver at gjøre Anførsel i en skematisk Protokol, der anskaffes for Politikassens Reg ning. I Kystpolitidistriktet træde, forsaavidt nærværende Lov angaar, Distriktskommissærerne i Sognefogdens Sted. § 10. Bestemmelserne i §§ 5— 9 finde ikke Anvendelse, saalænge Vedkommende har fast Tjeneste som Tyende eller kun forlader en saadan Tjeneste for strax at tiltræde en anden; saalænge dette er Tilfældet, tjener Opholds hogen som Skudsmaalsbog, og blive da de for Tyende forholdet gjældende Bestemmelser at iagttage. De Anmel delser om Tyenders Tilgang og Afgang, som ifølge Lov af 10de Maj 1854 § 60 paa Landet skulle gjøres for Sognepræsten, blive for Fremtiden at gjøre for Sogne fogden, hvem det paahviler at give Skudsmaalsbogen (Op holdsbogen) Paategning om den skete Aumeldelse og derom gjøre Antegning i den fornævnte skematiske Pro tokol. § 11. Forkommer Opholdsbogen, skal det strax anmeldes for Politimesteren. Saafremt der da ikke, ifølge det over den Paagjældende i den Anledning optagne Forhør eller paa anden Maade foreligger Noget, som vækker Formodning om, at Bogen forsætlig er skaffet til Side, forsynes han med en ny Bog, hvori indføres de Oplysninger om hans tidligere Ophold her i Landet, som uden vidtløftig Undersøgelse kunne tilvejebringes; i modsat Fald skal han strax udsendes eller udvises af Landet med 9*
20
1875.
15 Maj. saadant Tilhold, som i § 2 ommeldes. § 12. Forpligtelsen til at være forsynet med Opholdsbog ophører, naar den Paagjældende erhverver Forsørgelsesret her i Landet, og han bliver da, forsaavidt Bestemmelserne i nærværende Lov angaar, at betragte som Indlænding. Den Paa gjældende kan fordre Bogen forsynet med Paategning om Forpligtelsens Ophør. § 13. Den, der ikke er i Besiddelse af Indfødsret og ikke har erhvervet Forsørgelsesret her i Landet, kan, forsaavidt han ikke har havt stadigt Ophold her i Landet i 2 Aar, efter Justitsministerens Befaling udsendes eller udvises, naar hans Forhold dertil maatte give Anledning. Yed Udvisningen eller Udsendelsen, med Hensyn til hvilken Justitsministeren kan fastsætte de Lem pelser fra de i § 16 indeholdte Forskrifter, som efter Omstændighederne findes passende, kan der efter Justits ministerens Bestemmelse gives saadant Tilhold, som i § 2 ommeldes. § 14. I de Tilfælde, hvor det i Medfør af denne Lov nægtes Nogen at opholde sig her i Landet, kan den Paagjældende undergives Politiets Tilsyn og Be vogtning, indtil Bortsendelsen kan finde Sted. § 15. Alle de i ovenstaaende Paragrafer omhandlede Paategninger meddeles uden Betaling med Undtagelse af de i § 10, 2det Stykke, nævnte, for hvilke til Vedkommende erlægges 25 Øre for hver Paategning om Afgang fra Kommunen. For Ophøret af Betalingen for Visering af Vandrebøger tilstaas der de sportellønnede Retsbetjente Vederlag af Statskassen, beregnet efter disse Indtægters Gjennemsnits- beløb i de sidste 5 Finansaar. § 16. I de i nærværende Lov nævnte Tilfælde skal U d s e n d e l s e af Landet ske ved Politiets Foranstaltning og under fornøden Ledsagelse paa den efter Omstændighederne billigste Maade ved Jern bane, Fragtvogn, tilsøs eller tilfods, hvorimod leiet Be fordring kun undtagelsesvis rnaa benyttes. U d v i s n i n g af Landet sker uden Ledsagelse ved et af Politimesteren udfærdiget Tvangspas, og saaledes at den Paagjældende ved Hjælp af de forannævnte offentlige Befordringsmidler, saa vidt muligt under Kontrol, sendes direkte ud af Landet.
21
1 8 7 5 .
Tvangspasset maa indeliolde nøiagtige Angivelser af Eeise- 15 Mai. planen, lios livilke Politiøvrigheder den TJdviste skal melde sig, samt hvad der er medgivet ham i Tærepenge. Kun hvor de nævnte offentlige Befordringsmidler mangle, tilstedes det den Paagjældende at gaa, og Politimesteren skal da tillige i Tvangspasset fastsætte en vis Tid, inden hvilken Reisen skal være fuldført; sidstnævnte Reisemaade maa dog ikke tillades Personer, der have været straffede for Løsgængeri og Betleri. Naar en Person afsendes med Tvangspas fra een Politiøvrighed til en anden, hlive hans Legitimationsdokumenter at eftersende, og hvor han afgaur med Jernbane eller tilsøs, hør der gives Politiet paa Ankomststedet, om fornødent ved Telegram, betimelig Underretning om Ankomsten. Forinden Bortsendelsen paa nogen af de i denne Paragraf nævnte Maader bliver det at paase, at den Paagjældende er forsynet med de fornødne Beklædningsgjenstande, at han ikke er befængt med Fnat eller andre smitsomme Sygdomme, samt at hans Helbredstilstand ikke er til Hinder for, at Bortsendelsen iværksættes. § 17. De ved Udsendelse eller Udvisning i Medfør af denne Lov foranledigede Udgifter, derunder indbefattet Udgifterne til den Paagjældendes Underhold og Varetægt, indtil Afgangen kan finde Sted, samt til nødvendige Beklædningsgjenstande og Bevogtning, afholdes i det i § 13 omhandlede Tilfælde af Statskassen og ved Udsendelse eller Udvisning af Personer, hvem det efter § 1 ikke er tiladt at tage Ophold her i Landet, af de Paagjældende selv, saafremt de findes dertil at have Midler. I alle andre Tilfælde afholdes Udgifterne, der under indbefattet Tærepenge, af vedkommende Kommune kasse, efter de derom givne særlige Bestemmelser, men kunne forskudsvis udredes af hvert Steds Politikasse. Den Politimester, fra hvi§ Jurisdiktion en Person, paa en af de anførte Maader, er bortsendt, har at drage Omsorg- for, at de Udgifter, som derved i en anden Jurisdiktion maatte være foranledigede, uden Ophold erstattes. § 18. Den reisende Haandværkere tidligere hjemlede Ret til at
22
15 Mai. søge og modtage den ved Laugene sædvanlige Under støttelse (Gesclienk) ophæves. § 19. Den, som for Beta ling yder Nogen Nattelogis i dag- eller ugevis, eller som uden Vederlag huser Ubekjendte eller omvandrende Per soner, er pligtig at afæske disse Oplysning om deres Navn, Stilling og sidste Opholdssted. De modtagne Op givelser skulle i Kjøbenhavn og de andre Kjøbstæder samt i Frederiksberg, Frederiksværk, Silkeborg, Nørre sundby og Løgstør inden Kl. 12 næste Middag skriftlig meddeles Politiet, og andetsteds inden 24 Timer Sogne fogden eller i Kystpolitidistriktet Distriktskommissæren, efter Omstændighederne ledsaget af Bemærkning om, hvor vidt der findes Grund til at nære Tvivl om de skete Opgivelsers Rigtighed. Politiet kan paalægge Hoteleiere, Gjæstgivere, Herbergerere og Værter i Logishuse i Stedet for at afgive daglige Anmeldelser at føre en af Politiet autoriseret Bog, der til enhver Tid skal være til Gjen- nemsyn for Politiet. Med Hensyn til saadanne Personer, som ifølge § 6 ere pligtige at anmelde sig for Politiet, paahviler det Logisgiverne under Ansvar at forvisse sig om, at saadan Anmeldelse er eller betimeligen bliver gjort. § 20. Enhver er forpligtet til, naar Politiet i An ledning af de i Medfør af den foregaaende Paragraf skete Opgivelser eller paa Grund at andre særlige Omstændig heder dertil opfordrer, nærmere at godtgjøre, at han er den, for hvem han udgiver sig, eller dog at tilvejebringe saadanne Oplysninger, der kunne gøre dette antageligt. § 21. Ethvert Byraad eller Sogneraad kan bestemme, at der indtil 2 Gange aarlig skal omdeles Skemata, paa hvilke enhver Huseier da er pligtig inden 8 Dage nøi- agtig for enhver i Huset sig opholdende Persons Ved kommende at meddele Oplysning om Personens Navn, Stilling, Alder og det Tidspunkt, da Vedkommende tog Ophold i Kommunen. For Kjøbenhavns Vedkommende bliver det i saa Henseende vod de hidtil gjældende Bestemmelser. § 22. Overtrædelser af de Tilhold, som gives i Medfør af §§ 2, 11 og 13, anses med Straf af
23
1875.
Fængsel paa Vand og Brød indtil 6 X 5 Dage eller 15 Mai. Tvangsarbejde indtil 180 Dage. Den, der ved falske Foregivender for Politiet bevirker, at den til ham ud stedte Opholdsbog ikke kommer til at lyde paa hans virkelige Navn, eller som forsætlig udriver Blade af samme, eller som benytter en Andens Legitimations papirer eller udlaaner de for ham udfærdigede til Brug for en Anden, eller som gjør vitterlig urigtige Opgi velser efter §§ 19, 20 og 21, anses, forsaavidt høiere Straf ikke efter den øvrige Lovgivning er forskyldt, med Fængsel paa Vand og Brød indtil 2 X 5 Dage eller simpelt Fængsel indtil 2 Maaneder eller Tvangs arbejde indtil 60 Dage, eller under formildende Om stændigheder med Bøder fra 5 til 100 Kroner. Af vigelse fra den Vei, som i Udvisningstilfælde er fore- skreven i Tvangspasset, saavelsom Undladelse af at fuld føre Reisen i den foreskrevne Tid, saafremt derfor ikke godtgjøres gyldig Undskyldningsgrund, straffes med Fængsel, ikke over 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød (jfr. Straffe lovens § 25). Andre Overtrædelser af denne Lov anses med Bøder fra 2— 50 Kroner. Sager angaaende Over trædelser af denne Lov behandles som offentlige Politi sager. Saasnart en efter denne Lov afsagt Bødedom er oplæst for den Paagjældende eller forkyndt for ham, kan Bøden, hvis Dommen er upaaankelig, eller han erklærer sig tilfreds med samme, strax fordres erlagt og foranstaltes, i Mangel af Betaling paa Stedet, strax, og uden at Sagen forelægges for Overøvrigheden, afsonet efter Forskrifterne i Lov om Bøders Afsoning af 16de Februar 1866. § 23. Ligesom de endnu gjældende Bestemmelser om Forpligtelsen til at være forsynet med Reisepas ved Ankomsten her til Landet bortfalde som Følge af Reglen i denne Lovs § 1, saaledes ophæves fremdeles Politiplakaterne af 1ste No vember 1811, 25de Juli 1812 og 16de December 1815, Forordningen af 28de Februar 1817 § 13 samt Forord ningen af 24de Juli 1822 §§ 1— 5, 7 og 8. Saa ophæves og Forordningen af 10de December 1828 forsaavidt angaar
2 4
1 8 7 5 .
15 Mai. Udlændinge'^ hvorhos Forbudet i dens § 4, sidste Punktum, imod at tage Ophold eller Arbejde paa Landet bortfalder ogsaa for de i Forordningens §§ 13 og 14 omhandlede Personer; ligeledes kommer Bestemmelsen i nærværende Lovs § 15 om, at der ikke bliver at erlægge nogen Beta ling for Paategninger i Yandrebøgerne, til Anvendelse forsaavidt disse Personer angaar. § 24. Denne Lov, der ikke gjælder for Færøerne, træder i Kraft den 1ste Juli 1875. Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette. Lov om Forandring- i Byg-ning-slov for Staden K jøbenhavn a f 21de Novem ber 1871 (jfr. B. F. xxxv. 489. 612— 59. 725— 59. 760— 90. 1175— 1213. 1274— 78, xxxvi. 9— 11. 135— 43. 497— 99; se endvidere med Hensyn til Nedsættelsen af en Kommission til at revidere hel e Bygningsloven B. F. xxxvi. 497— 99. 522— 27. 541. 644 og med Hensyn til Salg af Grunde paa Fæstningsterrainet Kommunalbestyrelsens Besl. 22 Marts 1875). Yi Christian den Niende, etc. Gjøre vitterligt: Rigs dagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: § 1. Bygningslov for Staden Kjøbenhavn af 21de November 1871 § 23 forandres saaledes: Den til Gader af 20 Alens Brede svarende Bygningshøide af indtil 25 Alen, med. Tillæg til Gesims efter § 22, jfr. derhos § 27, er tillige den Grænse, som ikke maa over skrides paa Torve og aahne Pladser eller i Gader af over 20 Alens Brede. I Gader paa ikke under 25 Alens Brede og imod Torve og aahne Pladser kan Bygnings kommissionen dog paa de Vilkaar, som den maatte fast sætte, tillade, at den anførte Maximums-Høide forøges med indtil 2 Alen for Bygninger, som ikke have Beboelse i Loftsetagen, og som, naar Kjælderens Loft ligger i det Høieste 1 Alen over Fortoget, indeholde 5 Etager, eller, hvis Kjælderloftet ligger høiere, indtil 4 Etager, naar det indrømmede Tillæg alene anvendes til en Forøgelse af Beboelsesetagernes indre Høide. Kviste til Varers Op- heisning, der kun have den dertil fornødne Størrelse, maa 15 Mai.
overalt opføres over den fastsatte Høide. § 2. Istedetfor 15 Mai. samme Lovs § 54 træder følgende Bestemmelser: a) Ved enhver Eiendom indenfor den indre Linie af de tidligere Volde, samt ved Hjørnegrunde udenfor denne Linie skal mindst x/ 4> men ved andre Eiendomme udenfor bemeldte Linie mindst 1/s af hele Grundens Areal være ubebygget. Justitsministeren kan paa Bygningskommissionens Ind stilling udvide de for Byen udenfor Voldlinien gjældende Bestemmelser til saadanne Arealer i den indre By, som af det Offentlige udlægges til Bebyggelse, b) Det ube byggede Areal maa i ingen Betning have mindre Tvær- maal end 4 Alen, hvorhos ingen Del af samme, der ved Bygninger er adskilt fra den øvrige Del, maa være mindre end 25 □ Alen. Fra disse Begler undtages dog de Dele af det ubebyggede Areal, der maatte ligge imellem For bygninger og Gadelinien. En mindre Brede end 4 Alen kan af Bygningskommissionen tillades imellem Latriner og andre Bygninger, selv om der i disse er anbragt Vinduer, c) Hvor Vinduer fra Værelse, Værksted eller Kjøkken vende ud imod det ubebyggede Areal skal dette idetmindste have følgende Tværmaal: 1) imellem saadanne Vinduer og Nabogrunde: 3 Alen med Tillæg af x/ 4 af Bygningernes Høide; 2) imellem tvende til samme Eien dom hørende, modstaaende Bygninger, der begge have saadanne Vinduer imod Arealet: 3 Alen med Tillæg af af de tvende Bygningers samlede Høide; 3) imellem tvende til samme Eiendom hørende Bygninger, af hvilke kun den ene har saadanne Vinduer imod Arealet: 3 Alen med Tillæg af x/s ^e tvende Bygningers samlede Høide, dog ikke under det Tværmaal, som Anvendelsen af Nr. 1 alene angiver, d) Hvor de ovenstaaende Bestemmelser om det ubebyggede Areals mindste Tværmaal ikke uden at gribe særdeles forstyrrende ind i Eiendommens Be nyttelse kunne bringes til Anvendelse paa Grunde, som forud for denne Lovs Træden i Kraft have været be byggede, men hvor Bygningerne ere ødelagte af Ilde brand eller ønskes nedrevne til Ombygning, kan Bygnings-
2 8
1 8 7 5 .
21 Mai.
I Anledning af det af Kommissionen indgivne An dragende om allerhøiesto Approbation paa en forandret Anvendelse af Renterne af en den nedlagte »Garnisons Sogns Skole for civile Forældres Børn« tilhørende Kapital af 11,300 Kroner, liar Ministeriet, efter derom at have brevvexlet med Direktionen for Borger- og Almueskole væsenet her i Staden, nedlagt allerunderdanigst Forestilling i Sagen, og har det derpaa behaget Hans Majestæt Kongen under 14de dennes allernaadigst at bifalde, at Renterne af beifieldte Kapital for Fremtiden ved Kommissionens Foranstaltning blive at anvende til fri Undervisning i passende og gode Betalings- eller Realskoler for trængende Forældres Børn af Garnisons Sogn. Hvilket herved tjenstlig meddeles Kommissionen til behagelig Efterretning. Justits-M in . Skr. til Amtmanden over Maribo Amt vedrørende Fortolkningen af Lov om Benyttelsen af Fir maer m. v. af 23de Januar 1862. Yed med behagelig Skrivelse af 13de Februar hertil at indsende en Forespørgsel fra Byfogden i FT. N. Kjøbstad om, hvorvidt Bestemmelserne i Lov om Benyttelsen af Firmaer m. v. af 23de Januar 1862 finde Anvendelse paa de i bemeldte Kjøbstad værende Pengeinstituter, der bære Havn af K. N. Spare-, Laane- og Diskontobank og H. N. Landbostands Sparekasse, har Hr. Kammerherren begjært Justitsministeriets Resolution i Sagen. Foranlediget heraf skulde man, efter over Sagen at have brevvexlet med Indenrigsministeriet, tjenstligst melde, at da det af de hertil indsendte Love for de omhandlede Pengeinstituter fremgaar, at disse udelukkende virke med indskudte eller indlaante Midler, og ikke tillige med egentlige Aktiekapitaler, saaledes at et muligt Overskud af Forretningerne ikke danner en Fortjeneste for private Interessenter, maa Justitsministeriet antage, at Loven af 23de Januar 1862 ikke er anvendelig paa dem.
22 Mai.
Made with FlippingBook