Samling af bestemmelser Københavns Kommune 1946 - 2
SAMLING AF BESTEMMELSER
VEDRØRENDE
KØBENHAVNS KOMMUNE 1 9 4 6
UDGIVET I HENHOLD TIL KOMMUNALBESTYRELSENS BESLUTNING
VED DIREKTORATET FOR STADENS ALMINDELIGE ØVRIGHEDSFORRETNINGER
B I ND II S I D E 94 5 — 1 9 i j
J. H. S C H U L T Z A/S U N I V E R S I T E T S - B O G T R Y K K E R I K Ø B E N H A V N 194 9
945
1946.
Æ ndr. i Lov om Tilbagebet. af Fortjeneste i tysk Interesse.
Lov om Ændring i Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 12 Juli. om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirk- Nr- 400 somhed m. v. i tysk Interesse. § 1. I Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbage betaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse foretages følgende Ændringer: 1) I § 4, 1ste Punktum, tilføjes efter Ordene »væsenlig ud videt« Ordene: »med Henblik paa tyske Arbejder«. 2) I § 7, 1ste Pkt., ændres »§ 5« til: »§§ 5 og 6«. 3) § 13, 1ste Stk., affattes saaledes: »Tilbagebetalingsbeløb, der er fastsat Henhold til nærværende Lovs §§ 2—10, vil være at nedsætte med saa stor en Del af den tilbagebetalingspligtiges sam lede Tilsvar af Indkomstskat til Staten, Kommunen og den fælleskommunale Udligningsfond samt kirkelige Afgifter for de Skatteaar, der svarer til de af Avance reguleringen omfattede Driftsaar, som efter Forholdet mellem den samlede skattepligtige ansatte Indkomst for de nævnte Skatteaar og det samlede Tilbage betalingsbeløb falder paa sidstnævnte Beløb. Det saa ledes nedsatte Tilbagebetalingsbeløb kan ikke fradrages ved Opgørelsen af den tilbagebetalingspligtiges skatte pligtige Indkomst for det Aar, i hvilket Tilbage betalingen sker. Den foran ommeldte Reduktion af den tilbagebetalingspligtiges Skattetilsvar, bæres alene af Statskassen.« 4) Til § 17 føjes som nyt Stykke: »Finansministeriet træffer i saadanne Tilfælde Be stemmelse om Afviklingsperiodens Længde og de nærmere Vilkaar for Beløbets Betaling.« 5) I § 19, 1ste Stk., 2det Punktum, tilføjes efter Ordene »i Henhold til«: »§ 3, 2det Stk., og«. 6) Som nye Paragraffer 19 a og 19 b indsættes: »§ 19 a. De i §§ 18 og 19, 2det Stk., foran omhandlede Afgørelser træfEes ved en af Grunde ledsaget Kendelse. Bestemmelser vedr. K bhvn.s Kommune. 60
1946.
946
Æ ndr. i Lov om Tilbagebet. af Fortjeneste i tysk Interesse.
De ved Kendelse fastsatte Betalingskrav kan tvangs- fuldbyrdes efter Lovgivningens almindelige Regler om Fuld byrdelse af Domme. Kendelser forkyndes efter Reglerne for Dommes For kyndelse. § 19 b. Statens Krav paa Tilbagebetalingsbeløb i Henhold til nærværende Lov er i Konkurs- og Gældsfragaaelsesboer ligestillet med simpel personlig Gæld. Forsaavidt angaar Konkurs- og Dødsboer, vil Statens ovennævnte Krav, uanset at Proklama maatte være udløbet, være at tage i Betragtning, saa længe endelig Udlodning ikke har fundet Sted.« § 2. Denne Lov træder i Kraft straks. Lov-Tid. A. Nr. 62. 1393-1394. Udg. 17. Juli. Lov om Ændring i Lov Nr. 499 af 9. Oktober 1945 om Avancebegrænsning vedr. visse Leverancer og Ar bejder m. v., omfattet af Lov Nr. 330 af 12. Juli 1945 om Revision af visse tyske Betalinger. § 1. I Lov Nr. 499 af 9. Oktober 1945 om Avance begrænsning vedrørende visse Leverancer og Arbejder m. v., omfattet af Lov Nr. 330 af 12. Juli 1945 om Revison af visse tyske Bjetalinger foretages følgende Ændringer: Lovens § 7, 1ste Stk., affattes saaledes: »Tilbagebetalingsbeløb, der er fastsat i Henhold til nærværende Lovs §§ 2—6, vil være at nedsætte med saa stor en Del af den tilbagebetalingspligtiges samlede Tilsvar af Indkomstskat til Staten, Kommunen og den fælleskom munale Udlfgningsfond samt kirkelige Afgifter for de Skatte aar, der svarer til de af Avancereguleringen omfattede Driftsaar, som efter Forholdet mellem den samlede skatte pligtige ansatte Indkomst for de nævnte Skatteaar og det samlede Tilbagebetalingsbeløb falder paa sidstnævnte Beløb. Det saaledes nedsatte Tilbagebetalingsbeløb kan ikke fradrages ved Opgørelsen af den tilbagebetalingspligtiges skattepligtige Indkomst for det Aar, i hvilket Tilbage-
12 Juli. Nr. 400.
12 Juli. Nr. 401.
947
1946.
Æ ndr. i Lov om Avancebegrænsning.
betalingen sker. Den foran ommeldte Reduktion af den 12 Juli. tilbagebetalingspligtiges Skattetilsvar bæres alene af Stats- ^ r- 401. kassen.« Til Lovens § 11 føjes som nyt Stykke: »Finansministeriet træffer i saadanne Tilfælde Bestem melse om Afviklingsperiodens Længde og de nærmere Vil- kaar for Beløbets Betaling.« Efter Lovens § 13 indsættes som nye Paragraffer: »§ 13 a. De i §§ 12 og 13, 1ste Stk., foran omhandlede Afgørelser træfEes ved en af Grunde ledsaget Kendelse. De ved Kendelse fastsatte Betalingskrav kan tvangs- fuldbyrdes efter Lovgivningens almindelige Regler om Fuld byrdelse af Domme. Kendelser forkyndes efter Reglerne for Dommes For kyndelse. § 13 b. Statens Krav paa Tilbagebetalingsbeløb i Henhold til nærværende Lov er i Konkurs- og Gældsfragaaelsesboer ligestillet med simpel personlig Gæld. Forsaavidt angaar Konkurs- og Dødsboer, vil Statens ovennævnte Krav, uan set at Proklama maatte være udløbet, være at tage i Be tragtning, saa længe endelig Udlodning ikke har fundet Sted.« § 3. Denne Lov træder i Kraft straks. Lov-Tid. A. Nr. 62. 1395-1396. Udg. 17. Juli. Handelsmin.s Bekg. om Statsgaranti for Form- 12 Juli. brændsel af Produktionen 1946— 47. Nr' 408' I Medfør af Lov Nr. 158 af 29. Marts 1943 om erhvervs økonomiske Foranstaltninger, Vareforsyning m. v., jfr. Lov Nr. 113 af 25. Marts 1946, bestemmes efter Aftale med Finansministeriet og Ministeriet for Landbrug og Fiskeri følgende: § 1. Staten garanterer efter nedenstaaende Regler for Afsætningen af Produktionen af Formbrændsel, der den 1. April 1947 henstaar hos Producent eller autoriseret For-
1946.
948
Bkg. om Statsgaranti for Produkt, af Formbrændsel.
12 Juli. handler, jfr. Handelsministeriets Bekendtgørelse af 18. Nr. 408. Maj 1945 angaaende Fordeling m. v. af Tørv, indenlandske Briketter, Formbrændsel og Brunkul; undtaget fra Garan tien er dog Formbrændsel, der er produceret til eget For brug. § 3. Garantien, der alene omfatter Formbrændsel, der er produceret inden 15. Marts 1947, og som ifølge en ved Myndighedernes Foranstaltning ved Overtagelsen fore tagen Analyse opfylder Betingelserne for lovligt at kunne forhandles som Formbrændsel, ydes for Producenternes Vedkommende paa Grundlag af den gældende Maksimal pris ab Fabrik ved Salg til Forhandler med Fradrag af 9 Kr. pr. Ton. ^ Paa tilsvarende Maade ydes Garantien til autoriseret Forhandler paa Grundlag af den gældende Maksimalpris ved Salg til Forbruger (Detailforhandler) med Tillæg af lovligt afholdte Transportudgifter m. v., men med Fradrag af 9 Kr. pr. Ton. Garantien omfatter kun Beholdninger af Formbrændsel, der ligger paa Forhandlerens Lager. § 3. Producenter af Formbrændsel, der ønsker at gøre Brug af Statsgarantien, skal inden 1. November 1946 overfor Finansministeriet anmelde Størrelsen af det Kvan tum Formbrændsel, der ventes produceret inden 15. Marts 1947, og som ønskes omfattet af Garantien. Autoriserede Forhandlere, der ønsker at gøre Brug af Statsgarantien, skal paa tilsvarende Maade senest den 1. Marts 1947 anmelde Størrelsen af den paagældendes Lager af Formbrændsel, som ikke er solgt, og som skønnes at opfylde Betingelserne for og ønskes omfattet af Garan tien. Statens Overtagelse vil ikke kunne kræves for et større Kvantum end det af Producenterne eller Forhandlerne i Henhold til Stk. 1 og 2 anmeldte. § 4. Staten er berettiget til naar som helst i Tiden efter 1. December 1946 for Forhandleres Vedkommende i Tiden efter 1. Marts 1947 paa de i § 2 angivne Vilkaar at iværksætte Overtagelsen af det saaledes anmeldte Form-
949
1946.
Bkg. om Statsgaranti for Produkt, af Formbrændsel.
brændsel efter forudgaaende Meddelelse herom til vedkom mende Producent eller Forhandler. Saafremt Producenten eller Forhandleren ikke ønsker at afgive det af Garantien omfattede Kvantum Formbrændsel paa de foran omhand lede Betingelser, ophører Statens Forpligtelse til Overtagelse af det paagældende Formbrændsel. § 5. Det paahviler Producent og Forhandler at le vere det i § 4 omhandlede Formbrændsel paa et Sted af saadan Beliggenhed og Beskaffenhed, at det kan befærdes af lastede Motorvogne med 4 Tons Lasteevne. § 6 . Anmeldt Formbrændsel, der ikke er aftaget af Staten den 1. April 1947, og som opfylder Betingelserne for lovligt at kunne forhandles, kan af Ejeren forlanges betalt snarest muligt. Overtagelsessummen forrentes af Staten med 3 pCt. p. a. fra 1. April 1947 til Betalingsdagen. § 7. Henvendelse om Overtagelse af Formbrændsel sker til Finansministeriets Tørvekontor, Ny Vestergade 13, København. § 8 . Denne Bekendtgørelse træder i Kraft straks. Nr. 408. Lov-Tid. A. 1411-1412. Handelsmin.s Bekg. ang. midlertidige Bestemmel ser om Salg af visse Lagenvarer m. v. I Medfør af Lov Nr. 158 af 29. Marts 1943 om erhvervs økonomiske Foranstaltninger, Vareforsyning m. v., jfr. Lov Nr. 113 af 25. Marts 1946, bestemmes herved føl gende: § 1. Salg eller Udlevering af Lagenvarer m. v., der af vedkommende Fabrikant eller Grossist (Importør) er mærket paa den i § 2 angivne Maade, kan indtil videre kun finde Sted mod Aflevering af Indkøbstilladelse i Overens stemmelse med Bestemmelserne i nærværende Bekendt gørelse. § 2. Virksomheder, der fremstiller Lagenvarer af eller med Bomuld, er pligtige efter nærmere af Ministeriet for Handel, Industri og Søfart fastsatte Regler at forsyne de paagældende Varer med et tydeligt Mærke, der udviser
12 Juli. Nr. 408.
12 Juli. Nr. 409.
1946.
950
Bkg. om Salg af visse Lagenvarer m. v.
12 Juli. en Cirkel 2 cm i Diameter, omsluttende Bogstavet L. Nr. 409. Bogstavets Højde skal være mindst 1 cm. Importører, der her til Landet indfører eller efter 5. Maj 1945 har indført Lagenvarer eller andre Varer af eller med Bomuld, der er egnet til Lagener m. v., er pligtige efter tilsvarende Regler at forsyne Varerne med den om handlede Mærkning. Dette gælder ogsaa med Hensyn til saadanne Varer, der fra Færøerne forsendes til den øvrige Del af Landet. § 3. Fjernelse eller Forvanskning af det i § 2, 1ste Stk., omhandlede Mærke, forinden Varen er bortsolgt til Forbruger, er forbudt. Erhvervsdrivende skal paase, at Varer, der ved Mod tagelsen er mærket paa den i nærværende Bekendtgørelse angivne Maade, ogsaa ved Videresalg er forskriftsmæssigt mærket, uanset om Varen i Mellemtiden er blevet opdelt i flere Stykker. Dette gælder dog ikke Salg i Detailhandelen af Stof i Metermaal, naar Varen, samtidig med at Salget finder Sted, afklippes et Stykke mærket Metervare. § 4. Varer, der er mærket i Overensstemmelse med det i § 2, 1ste Stk., anførte, maa ikke uden Tilladelse fra Direktoratet for Vareforsyning gøres til Genstand for erhvervsmæssig Oparbejdning med Salg for Øje. § 5. Efter nærmere af Ministeriet for Handel, Indu stri og Søfart fastsatte Regler udleverer Kommunalbesty relserne Indkøbstilladelse til Køb af de i § 1 nævnte Varer. Til Hospitaler, Klinikker, Børnehjem og andre Insti tutioner m. v. kan Direktoratet for Vareforsyning efter nærmere af Ministeriet for Handel, Industri og Søfart fastsatte Retningslinier udstede Indkøbstilladelse for de paagældende Varer. Ministeriet for Handel, Industri og Søfart kan end videre bemyndige dertil udpegede særlige Institutioner til at udlevere de omhandlede Indkøbstilladelser. § 6 . De i Medfør af § 5 udleverede Indkøbstilladelser giver, naar Tilladelsen afleveres, den, paa hvis Navn Til ladelsen lyder, Ret til hos næringsdrivende, der normalt
951
1946.
Bkg. om Salg af visse Lagenvarer m. v.
forhandler saadanne Varer, at indkøbe eller afgive Bestil- 12 Juli. ling paa det paa Tilladelsen anførte Kvantum Varer. Naar Nr. 409. Tilladelsen afleveres til en Detaillist, som ikke er i Besiddelse af fornødent Lager, er denne pligtig at bestille de paagæl dende Varer hos en Grossist (eventuelt Importør) eller Fabrikant. Med Henblik paa saadanne Bestillinger er Ind- købstilladelserne ved Perforering delt, saaledes at For brugeren ved Aflevering af Indkøbstilladelsen til en Detail list kan afrive og beholde den dertil bestemte Talon, der skal stemples (paategnes) af Detaillisten som Kvittering for Ind- købstilladelsens Aflevering. Talonen skal af Forbrugeren ved Varens Modtagelse afleveres til Detailhandleren, der indtil videre opbevarer modtagne Taloner. § 7. De af de næringsdrivende modtagne Indkøbs tilladelser anvendes — saafremt den paagældende næ ringsdrivende ikke selv er i Besiddelse af de i § 1 nævnte Varer — ved Indkøb af Varerne hos Grossist (Importør) eller Fabrikant, saa vidt muligt hos vedkommende næ- ringsdrivendes sædvanlige Leverandør. De af Fabrikanter og Grossister (Importører) modtagne Indkøbstilladelser indsendes — saafremt de ikke i Hen hold til foranstaaende benyttes ved Indkøb af de om handlede Varer — til Direktoratet for Vareforsyning, For delingskontoret (Adr. Vognmagergade 2, København K.). Ved Indsendelsen, der skal ske senest den 10. i den første Maaned i hvert Kvartal for de i det foregaaende Kvar tal stedfundne Leverancer — første Gang den 10. Oktober d. A. for den da forløbne Periode—, maa Indkøbstilladelserne være ledsaget af en i to Eksemplarer afiattet og af ved kommende Grossist (Importør) eller Fabrikant underskrevet Følgeseddel. Blanketter til de omhandlede Følgesedler vil kunne faas udleveret hos Direktoratet for Varefor syning. § 8 . De i Bekendtgørelse Nr. 647 af 16. December 1940 §§ 1—3 indeholdte Bestemmelser om Opbevaring m. v. af Rationeringskort og disses Afstempling ved Modtagelsen i
1946.
952
Bkg. om Salg af visse Lagenvarer m. v.
Detailhandelen finder tilsvarende Anvendelse paa de i nær værende Bekendtgørelse omhandlede Indkøbstilladelser. § 9. Køb og Salg eller anden Overdragelse af Ind købstilladelser er forbudt. § 10 De i denne Bekendtgørelse indeholdte Bestem melser om Salg eller Udlevering af Lagenvarer m. v. til Sengeudstyr kommer til Anvendelse, uanset om der inden Bekendtgørelsens Ikrafttræden maatte være truffet Aftale om Levering af de paagældende Varer. § H - Det er forbudt at tilbageholde de i nærværende Bekendtgørelse omhandlede Varer fra Omsætningen. § 12- Forsendelse til Færøerne af de af denne Be kendtgørelse omfattede Varer kan ikke finde Sted uden Tilladelse fra Direktoratet for Vareforsyning. Iøvrigt gælder Bestemmelserne i denne Bekendtgørelse ikke for Færøerne. § 13- Den, der uberettiget lader sig udlevere Ind købstilladelse for Lagenvarer m. v., saavel som den, der an vender eller modtager Indkøbstilladelse i Strid med Bestem melserne i nærværende Bekendtgørelse, saavel som den, der iøvrigt overtræder Bestemmelserne i denne Bekendtgørelse eller de i Medfør af denne givne Forskrifter, straffes i Over ensstemmelse med Bestemmelserne i Lov Nr. 158 af 29. Marts * 1943 om erhvervsøkonomiske Foranstaltninger, Vareforsyning m. v., jfr. Lov Nr. 113 af 25. Marts 1946. § 14- Denne Bekendtgørelse træder i Kraft straks. Nr. 409. Lov-Tid. A. 1413-1415. Lov om civile, offentlige Lufthavne. § 1. Ministeren for offentlige Arbejder bemyndiges til paa Statskassens Regning a) at anlægge en offentlig Lufthavn ved Aarhus med Henblik paa regelmæssig, indenlandsk Lufttrafik (Lufthavn af Klasse B), b) at overtage de Aalborg og Esbjerg Kommuner til hørende Flyvepladser ved disse Byer samt den et Aktieselskab tilhørende Flyveplads ved Rønne,
12 Juli. Nr. 409.
12 Juli. Nr. 410.
953
1946.
Lov om civile, offentlige Lufthavne.
c) at foretage de Foranstaltninger, som er nødvendige 12 Juli. for at udbygge og indrette Flyvepladsen ved Aal- Nr- borg (Aalborg Vest) som offentlig Lufthavn med Henblik paa regelmæssig, international Lufttrafik (Lufthavn af Klasse A) og Flyvepladserne ved Es bjerg og Rønne samt den ved Odense (Beldringe) tilvejebragte Flyveplads som offentlige Lufthavne af Klasse B, d) at overtage Driften af de fornævnte offentlige Lufthavne. § 3. Til Statens Anlæg af Lufthavnene ved Aalborg, Aarhus, Esbjerg og Odense skal der af de paagældende Køb stadkommuner ydes et Tilskud, svarende til Udgifterne — herunder eventuelle Ekspropriationsudgifter — ved Er hvervelsen af det til Lufthavnen med tilhørende Vejanlæg fornødne Areal samt ved Paalæg af Indflyvningsservitutter paa de Havnen omgivende Arealer. Til Statens Udvidelse af Rønne Flyveplads vil der fra lokal Side være at yde et Tilskud, bestaaende deri, at den eksisterende Flyveplads med Bygninger og Tilbehør af enhver Art vederlagsfrit overlades til Staten. For Aalborgs og Esbjergs Vedkommende fradrages der i de fornævnte Tilskud de af disse Kommuner inden Krigen afholdte Udgifter ved Tilvejebringelse af Arealer og Anlæg m. v. i det Omfang, hvori saadanne nu overtages af Staten. Forsaavidt og i det Omfang Arealerhvervelse eller Paa læg af Indflyvningsservitutter sker ved Ekspropriation, lægges vedkommende Kommissions Afgørelse af Erstat- ningsspørgsmaalet til Grund ved Beregningen af det Til skud, som fra lokal Side skal ydes til de paagældende Lufthavnes Etablering. Saafremt Arealerhvervelse og Paalæg af Indflyvnings servitutter ikke sker ved Ekspropriation, men derved, at faste Ejendomme, der er overgaaet i Statens Eje som Følge af de tyske Besættelsesmyndigheders Benyttelse (Skødeklausulejendomme), helt eller delvis inddrages under Lufthavnen eller paalægges Indflyvningsservitutter, sker Fastsættelsen af den Værdi, hvortil Arealer og Servitut- paalæg skal sættes ved Opgørelse af Kommunens Tilskud,
1946.
954
Lov om civile, offentlige Lufthavne.
12 Juli. i Mangel af mindelig Overenskomst med bindende Virk- Nr. 410. ning af en Kommission, bestaaende af en af Kongen ud nævnt Formand, der skal opfylde Betingelserne for at be skikkes til Landsdommer, samt 2 af Ministeren for offentlige Arbejder og 2 af vedkommende Amtsraad valgte Medlemmer. Der tillægges den i Henhold til foranstaaende Stykke nedsatte Kommissions Formand og Medlemmer Vederlag, hvis Størrelse fastsættes af Ministeren for offentlige Arbejder. Formanden antager den fornødne Medhjælp. § 3. For Aalborg Kommunes Vedkommende kan det i § 2 omhandlede Tilskud ikke overstige de anslaaede Ud gifter til Arealerhvervelse og Servitutbelægning ved Udbyg ning af den paagældende Flyveplads til en Lufthavn af Klasse A af Minimumsstørrelse. Saafremt der senere bliver Tale om Udvidelse af Aar hus, Esbjerg og Odense Lufthavne, betaler de paagældende Købstadkommuner Udgifterne til yderligere Arealerhver velse til en Lufthavn af Klasse A af Minimumsstørrelse og bekoster Sikringen af Indflyvningen til en saadan Havn, medens Udvidelser af disse Lufthavne udover Minimums- størrelsen saavel som Udvidelse af Aalborg og Rønne Luft havne bekostes fuldt ud af Staten. § 4. København, Frederiksberg og Gentofte Kom muner betaler som Tilskud til de forestaaende Udvidelser af Københavns Lufthavn ved Kastrup et Beløb svarende til, hvad Arealerhvervelse og Sikring efter nugældende Regler af Indflyvningen til en Lufthavn af Klasse A af Minimums størrelse ved Kastrup vilde have kostet ved Lufthavnens Anlæg. Af det nævnte Tilskud betaler Københavns Kommune 4/ 5 og Frederiksberg og Gentofte Kommuner hver V Saafremt der ikke mellem Ministeriet for offentlige Arbejder og de paagældende Kommuner kan opnaas Enig hed om Størrelsen af det i Stk. 1 omhandlede Beløb, fast sættes dette med bindende Virkning af den i § 2, Stk. 5, nævnte Kommission. § 5. De til Gennemførelsen af fornævnte Foranstalt ninger fornødne Beløb bevilges paa de aarlige Finanslove. Lov-Tid. A. Nr. 63. 1416-17. Udg. 19. Juli.
955
1946.
Lov om Skolelæger.
Lov om Skolelæger. § I. x) Ved enhver under Undervisningsministeriet hørende Statsskole og kommunal Skole skal der ved en Skolelæge føres Kontrol med Sundhedstilstanden i Skolen og foretages regelmæssige Undersøgelser af Skolebørnene. Intet skolesøgende Barn kan forlanges undtaget fra Skolelægens Undersøgelse eller fra den i § 3 omhandlede Tuberkuloseundersøgelse, medmindre den paagældende ved hvert Skoleaars Begyndelse møder med Attest fra en prak tiserende Læge om at være under Tilsyn af denne af mindst samme Omfang som det Skolelægen paahvilende. Børns Udeblivelse fra Skolelægens Undersøgelse betragtes som Skoleforsømmelse og behandles i Folkeskolen efter Reglerne i Lov Nr. 160 af 18. Maj 1937 § 48. 2) Skolelægen fører samme Tilsyn som efter Stk. 1 med private Skoler — Friskoler og private Eksamens skoler — i sit Distrikt, forsaavidt de private Skoler ikke godtgør, at der allerede føres betryggende Tilsyn med Skolerne og Børnene efter samme Regler som for de offent lige Skoler. De paagældende Skolers Ret til Statstilskud er betinget af, at de underordner sig denne Lovs Bestemmelser. 3) For hjemmeunderviste Børns Vedkommende kan Forældrene forlange, at de undersøges af Skolelægen, naar de møder paa den kommunale Skole i Skoledistriktet' til forud opgivet Tid. 4) Skolelægen har Adgang til alle under hans Tilsyn staaende Skoler og kan forlange sig alle Lokaliteter, der benyttes af Eleverne, forevist. § 3. For hver Skolelæge kan der ansættes en Skole- sundhedsplej erske. 2) Hvis en saadan ikke ansættes, men der i Kommunen findes Sundhedsplejerske i Henhold til Lov Nr. 85 af 31. Marts 1937, bistaar denne, hvor Forholdet ikke ordnes paa anden Maade, Skolelægen i det Omfang, hvori hendes Arbejde med Spædbørnstilsynet tillader det. Sundheds-
12 Juli. Nr. 413.
1946.
956
Lov om Skolelæger.
12 Juli. plejerskens Overtagelse af Arbejde indenfor Skolelæge- Nr. 413. ordningen skal godkendes af Sundhedsstyrelsen. § 3. -1) Skolelægen foretager aarlig i Samarbejde med den nærmeste Tuberkulosestation Tuberkuloseundersøgelse paa alle Elever i de under hans Tilsyn staaende Skoler, de til Skolerne knyttede Lærere og det øvrige ved Skolerne ansatte Personale. 2) Er Eleverne ved Udgangen af Skolen negativt reagerende ved Tuberkulinprøven, skal der tilbydes dem gratis Calmettevaccination. § 4. *) Den første almindelige Undersøgelse af Bør nene skal finde Sted i Løbet af det første Halvaar efter Børnenes Indskrivning i Skolen. Senere Undersøgelser foretages i det Omfang, som bestemmes ved det i § 10, Stk. 5, omhandlede Reglement. 2) Til Støtte for Skolelægens Undersøgelse af de nyind- skrevne Børn skal Forældrene selv eller deres Læge udfylde et Spørgeskema til Oplysning om Sygdomme, som Barnet maatte have gennemgaaet inden dets Indskrivning i Skolen, samt om saadanne andre Forhold, som skønnes at være af Betydning for Bedømmelsen af Barnets Sundhedstilstand. Forældrene skal derhos anmodes om at være til Stede ved Undersøgelsen. § 5. *) Maaling og Vejning af Børnene skal finde Sted mindst 1 Gang aarlig. Kommunalbestyrelsen — for Privat skolers Vedkommende Skolens Leder —- drager Omsorg for, at der findes Maale- og Vejeapparater til Brug for de paagældende Skoler. 2) For hvert skolesøgende Barn skal der føres et Hel bredskort, hvorpaa Skolelægens Iagttagelser og Resulta terne af Maaling og Vejning af Barnet indføres. § 6 . Egentlig Lægebehandling er Skolelægen uved kommende. Trænger et Barn til Lægebehandling, henvises det til en praktiserende Læge. § 7 . Det er en Betingelse for Ansættelse som Skole læge, at vedkommende har gennemgaaet et af Under visningsministeriet indrettet Kursus i Skolehygiejne.
957
1946.
Lov om Skolelæger.
Herfra kan Sundhedsstyrelsen meddele Dispensation. 12 Juli. § 8. Bestemmelse om en Skolelægeordning i Køben- Nr. 413. havn i Overensstemmelse med de i denne Lov givne Regler træffes af Kommunalbestyrelsen med Sundhedsstyrelsens Godkendelse. § 9. x) Skolelægen staar udenfor København under Tilsyn af Amtslægen. Hvor Amtslægen ved Lovens Ikraft træden er ansat som Skolelæge, træffes der af Undervis ningsministeren efter Forhandling med Sundhedsstyrelsen Bestemmelse om, hvorledes Forholdet skal ordnes. Frem tidig maa Amtslæger ikke ansættes som Skolelæger eller Skoleoverlæger. 2) I større Byer eller for et Amt kan der ansættes en Skoleoverlæge, der da fører Tilsyn med alle Skolelæger i Byen eller Amtet. 3) Skolelægens Forhold til Embedslægen, herunder med Hensyn til Kontrollen med de hygiejniske Forhold i Skolerne og Foranstaltninger til Bekæmpelse af epidemiske Sygdomme, fastsættes af Sundhedsstyrelsen efter Forhand ling med Undervisningsministeriet. Det samme gælder Embedslægens Forhold til en Skole overlæge. § 10 . x) For Statens Gymnasieskolers Vedkommende træffer Undervisningsministeren de fornødne Bestemmelser om Gennemførelsen af Skolelægetilsynet. 2) I Købstadkommunerne træffer Kommunalbesty relsen Foranstaltning til Ordningen af Skolelægetilsynet ved Skolerne i Kommunen og ansætter det fornødne Antal Skolelæger, forsaavidt Kommunen ikke ved Overenskomst med Skoledirektionen har sluttet sig til en af denne truffet Fællesordning. 3) For Landkommunerne træffer Skoledirektionen en Fællesordning af Skolelægetilsynet ved Skolerne i Amtet og ansætter det fornødne Antal Skolelæger. En saadan Ordning omfatter samtlige Landkommuner i Amtet, dog at Undervisningsministeriet under særlige Omstændig heder kan tillade, at en Kommune har sin særlige Skole-
1946.
958
Lov om Skolelæger.
12 Juli. lægeordning. Kommunalbestyrelsen drager Omsorg for Nr. 413. (jen nærmere Gennemførelse indenfor hver Kommune af den af Skoledirektionen fastsatte Ordning vedrørende Skolelægetilsynet. 4) Øvelsesskolerne ved Statsseminarierne henhører under den for Kommunen trufne Ordning. 6) Ordningen af Skolelægetilsynet indenfor en Kommune eller et Amt — herunder Honoraret til Skolelægen og even tuel Ansættelse af en Skoleoverlæge — fastsættes ved et Reglement, der skal godkendes af Undervisningsministe riet efter indhentet Erklæring fra Sundhedsstyrelsen. For Købstadkommunerne udarbejder Skolekommis sionen Udkast til Reglementet efter indhentet Erklæring fra Fælleslærerraadet og Embedslægen og forelægger det for Kommunalbestyrelsen. For Amternes Vedkommende udarbejder Skoledirek tionen Reglementet efter indhentet Erklæring fra Amts lægen. 6) Antagelse af Skolelæger, Skoleoverlæger og Skole- sundhedsplejersker skal godkendes af Sundhedsstyrelsen. § 11. x) Udgiften ved Skolelægeordningen paahviler for Statens Gymnasieskolers Vedkommende Staten, for de kommunale Skolers, Øvelsesskolernes og for de private Skolers Vedkommende, der ikke i Henhold til § 1, Stk. 2, er undtaget fra det offentlige Skolelægetilsyn, den paagæl dende Kommune, for andre private Skolers Vedkommende paahviler Udgiften Skolen selv. 2) Som Tilskud til Kommunernes og de private Sko lers her henhørende Udgifter yder Staten 50 pCt. af Ud giften. Statens Tilskud kan dog ikke beregnes i Forhold til et højere Beløb end et aarligt Beløb pr. Person paa 5 Kr. -f- et Tillæg, svarende til det til enhver Tid gældende Procenttillæg til Honorarer til Statstjenestemænd, hvis der er ansat en særlig Skolesundhedsplejerske; 3 Kr. nævnte Tillæg aarlig pr. Person, hvis der ikke er ansat en særlig Skolesundhedsplejerske.
959
1946.
Lov om Skolelæger.
3) Der tillægges Amtslægerne for deres Virksomhed 12 Juli. med Skolelægetilsynet et aarligt Bestillingstillæg af 10 Øre ^ r- 413. + det i Stk. 2 nævnte Tillæg for hvert under Ordningen hørende Barn i Amtet, dog ikke over 1 200 Kr. + Tillæg aarlig. Beløbet afholdes af Statskassen. 4) Bruttoomkostningerne ved Skolelægeordningen ud redes for Københavns, Købstadkommunernes og for de Landkommuners Vedkommende, der har en særlig Skole lægeordning ifølge § 10, Stk. 3, af Kommunen, saaledes at Statens Tilskud udbetales som Refusion efter Finansaarets Udgang. Bruttoomkostningerne ved den i § 10, Stk. 3, omhand lede Fællesordning udredes af Skolefonden, saaledes at den Statskassen paahvilende Halvdel opføres som refusions- berettiget paa Skolefondens Kvartalsafregninger med Mini steriet, medens den anden Halvdel refunderes Skolefonden af Kommunerne i Forhold til Antallet af de Skolebørn i Kommunen, der omfattes af Skolelægeordningen. Statstilskud til Skolelægeordningen udbetales gennem Skolefonden; dog udbetales Tilskuddet til Københavns Kommune gennem Finanshovedkassen. Undervisningsministeren fastsætter efter For handling med Sundhedsstyrelsen de nærmere Bestemmel ser vedrørende Gennemførelsen af nærværende Lov. 2) Samtlige Skemaer og Protokoller, der anvendes ved Skolelægetilsynet, skal godkendes af Sundhedsstyrelsen. § 13. Denne Lov gælder ikke for Færøerne. Den træder i Kraft 1. April 1947. Den skal være gennemført for alle Kommuner inden 1. April 1949. Den forelægges Rigsdagen til Revision senest i Rigsdagssamlingen 1956 —57. Lov-Tid. A. Nr. 64. 1424-1427. Idg. 26. Juli. Lov om Lønninger m. m. til Folkeskolens Lærere. 12 Juli. § 1. -1) Tjenestemand i Folkeskolen er enhver Lærer, ^ r‘ der har fast Ansættelse i en Stilling, for hvilken Lønnin gen er fastsat i denne Lov.
1946.
960
Lov om Lønninger m. m. til Folkeskolens Lærere.
12 Juli.
2) Vinterlærere, Aspiranter, Timelærere og Vikarer
Nr. 414. er ikke Tjenestemænd.
§ 3. Læreren skal i alle Anliggender samvittigheds fuldt overholde de for hans Tjenestestilling givne Forskrifter. Han skal i sine Forhold i og udenfor Tjenesten vise sig værdig til den Agtelse og Tillid, som hans Stilling kræver. § 3. Enhver Lærer er pligtig at underkaste sig de Forandringer i hans Tjenesteforretningers Omfang og Beskaffenhed, som maatte blive bestemt ved Skoleplanen eller Undervisningsplanen, uden at det er fornødent, at noget hertil sigtende Forbehold er optaget i hans Ansæt telsesbrev. § 4. x) Ingen kan ansættes som Tjenestemand i en Første- eller Enelærerstilling før det fyldte 25de Aar. 2) Den første Ansættelse i Tjenestemandsstilling eller Genansættelse i en saadan efter Afskedigelse er betinget af tilfredsstillende Helbredsattest efter et af Undervis ningsministeren udarbejdet Skema. Helbredsattesten skal forelægges Undervisningsministeriet. 3) Med Hensyn til Attest for, at en Lærer ikke lider af smittefarlig Tuberkulose i Lunge eller Strubehoved, opret holdes Regelen i Lov Nr. 145 af 12. Marts 1918 § 10. § 5. Enhver Lærer skal ved sin første faste Ansættelse, inden Stillingen overtages, underskrive en Erklæring, hvori han paa Ære og Samvittighed lover at opfylde sine Tjenestepligter med Trofasthed og Nidkærhed. Lærere, der udnævnes af Kongen, afgiver desuden en højtidelig Forsikring om at ville holde Grundloven. § 6 . Lærere, som ikke har kongelig Udnævnelse, kan til enhver Tid med 3 Maaneders Varsel forlange sig afskediget af Tjenesten. 2) Der tilkommer enhver fast ansat Lærer eller Aspi rant, der afskediges uden Ansøgning, et Varsel paa 3 Maa- neder. Hvis Afskedigelsen er begrundet i noget af de i Statstjenestemandslovens §§ 60 og 61 nævnte Forhold, kan Afskedigelsen dog ske med kortere Varsel eller uden Varsel.
Lov om Lønninger m. m. til Folkeskolens Lærere.
961
1946-
Varselsbestemmelsen gælder ikke for Lærere, der er pligtige 12 Juli. at søge Afsked paa Grund af Alder. Nr. 414 3) Timelærere og faste Vikarer, der ikke har virket ved samme Skole eller Skolevæsen i 2 Aar eller derover, kan efter Kommunalbestyrelsens Beslutning afskediges med 3 Maaneders Varsel ved et Skoleaars Udgang. I alle andre Tilfælde foretages uansøgt Afskedigelse af en Time lærer eller fast Vikar af Undervisningsministeriet (jfr. Lov Nr. 211 af 20. Maj 1933 § 32, Stk. 4). Afskedigelses- varselet er 3 Maaneder. Andre Vikarer fratræder uden Varsel ved Vikariatets Ophor. 4) Vinterlærere fratræder uden Varsel ved Vinterhalv- aarets Udløb. 5) Forinden en fast ansat Lærer afskediges uden An søgning, og uden at Afskedigelsen skyldes Sygdom, skal der gives ham Lejlighed til at udtale sig i Sagen. Saafremt Forhør er afholdt i Henhold til § 13, skal der dog ikke ind hentes yderligere Udtalelse. 6) Enhver fast ansat Lærer, der afskediges uden An søgning, har Ret til efter derom fremsat Begæring at faa skriftlig Oplysning om Afskedigelsesgrunden. 7) Ved en fast ansat Lærers Afskedigelse træffer Under visningsministeren Bestemmelse om, hvorvidt der tilkom mer den paagældende Pension, og fastsætter dennes Stør relse. jfr. dog § 15. 8) En kvindelig Tjenestemand, der efter Ansøgning afskediges uden Pension som Folge af Indgaaelse af Ægte skab, kan, naar Afskedigelsen sker tidligst 6 Maaneder før Udgangen af den Maaned, i hvilken Ægteskabet indgaas, eller naar Begæring om Afskedigelse med sædvanligt Op sigelsesvarsel indgives senest med Udgangen af den efter Ægteskabets Indgaaelse følgende Maaned, efter forelagt Vielsesattest faa udbetalt et Beløb, der for hvert fuldt Aars Tjeneste som Tjenestemand udgør 1/s af Aarslønnen med Tillæg ved Afskedigelsen, dog ingen Sinde udover 1 Aars Lønning med Tillæg. Udgiften udredes af den paa gældende Skolefond. Bestemmelser vedr. Kbhvn.s Kommune. 61
1946.
962
Lov om Lønninger m. m. til Folkeskolens Lærere.
12 Juli. § 7. *) Efter Indstilling fra de stedlige Skolemyndig- Nr. 414. heder og Skoledirektionen kan der af Undervisningsmini steriet gives en fast ansat Lærer Tilladelde til at træde udenfor Nummer uden Lønning i begrænset Tid, i Alminde liglied ikke udover 1 Aar. Under særlige Forhold kan Til ladelsen dog udstrækkes til at gælde for indtil 3 Aar. Saa- dan Tid fradrages ved Beregning af Alderstillæg og Pension. 2) Saafremt en fast ansat Lærer, Timelærer eller fast Vikar søger Tjenestefrihed for at gennemgaa en videre Uddannelse, der skønnes at være af Betydning for hans Lærergerning, kan det af vedkommende Kommunal bestyrelse — for Lærere i Landkommunerne med Skole direktionens Tilslutning — tillades, at hans Tjeneste besørges ved Vikar i indtil 2 Aar. Udover 2 Aar kan saadan Tilladelse kun gives af Ministeren. 3) I et paa Finansloven fastsat Omfang vil der være Adgang for faste Lærere, Timelærere og faste Vikarer, der i Henhold til Stk. 2 holder Vikar for at gennemgaa yderligere Uddannelse, til at faa Halvdelen af Vikarud gifterne afholdt af det offentlige. Betingelserne herfor er, at den paagældende har virket mindst 3 Kalenderaar ved samme Skole eller Skolevæsen, at den videre Uddannelse skal naas gennem et af Staten organiseret Kursus paa mindst 3 Maaneder, at han maa ophøre fuldt ud med sin Lærergerning i Kursustiden paa Grund af dette Kursus, og at Stillingen ved den paagældende Skole holdes aaben for ham ved Kursusets Ophør. Efter nærmere af Under visningsministeren fastsatte Regler bevilges saadan Vikar hjælp af Skoleraadet; Udgiften afholdes af Skolefonden, men refunderes denne fuldt ud af Statskassen. 4) Paa Finansloven bevilges yderligere et Stipendie- beløb til videre Uddannelse paa Kursus. Af denne Konto kan en Lærer, der har Vikarhjælp efter Stk. 3, kun oppe bære Understøttelse, saafremt hans Deltagelse i Kursus paafører ham Udgift til dobbelt Husførelse. § 8 . x) Naar en Lærer anholdes som mistænkt for eller tiltales for en Forbrydelse, saavel som naar han
963
1946.
Lov om Lønninger m. m. til Folkeskolens Lærere.
har paadraget sig grundet Mistanke om et Forhold, der 12 Juli. betager ham den Tillid, som Bestridelsen af Lærerstillingen Nr. 414. kræver, suspenderes han, indtil endelig Afgørelse er truffet i Sagen. Suspension finder ligeledes Sted, naar en Lærer har gjort sig skyldig i en Handling, der gør det betænkeligt vedblivende at lade ham bestride sin Tjenestegerning. Sus pensionen foretages af Undervisningsministeriet; dog kan Skoledirektionen (Byraadet) foreløbig sætte Læreren fra Tjeneste, indtil Ministeriets Afgørelse, der uopholdelig skal indhentes, foreligger. Ministeriet skal, saa vidt det staar til dette, foranledige, at Sagens Afslutning mest muligt fremskyndes. 2) Under Suspensionen oppebæres kun 2/3 af Lønningen og af alle almindelige og særlige Tillæg. Reduktionen af Lønnen sker fra Suspensionsdagen, dog saaledes, at Tilbage betaling af allerede forfalden Lønning ikke finder Sted, forsaavidt Læreren ikke genindtræder i Tjenesten. Op hæves Suspensionen derimod, uden at Afskedigelse finder Sted, foretages der den 1ste i den efter Ophævelsen følgende Maaned en endelig Regulering af Lønnen i Forhold til Suspensionsperiodens Varighed. 3) Saafremt Sagen, der i Medfør af 1ste Stykke, 1ste og 2det Pkt., har medført Suspension, fører til Afskedigelse, jfr. § 14, sker der ingen Efterbetaling af den tilbagebeholdte Del af Lønningen med alle almindelige og særlige Tillæg. Sluttes Sagen derimod med Bøde, Irettesættelse eller Advarsel, ydes der ligesom i de Tilfælde, hvor Sagen af sluttes uden Paatale, Efterbetaling af den tilbageholdte Del, dog ikke for den Tid, i hvilken Læreren eventuelt ved sit Forhold under Sagen selv har bevirket dennes Forhaling. Bestemmelse om Efterbetaling træffes samtidig med Sagens Afslutning og af den samme Myndighed, som afgør Sagen, jfr. §§ 13 og 14. Saafremt Suspensionen skyldes Anholdelse eller Tiltale for en Forbrydelse, hvori vedkom mende findes skyldig, finder Efterbetaling ikke Sted. § 9. x) Enhver fast ansat Lærer er pligtig at gøre
1946.
964
Lov om Lønninger m. m. til Folkeskolens Lærere.
12 Juli. midlertidig Tjeneste i højere Stilling end hans egen inden- Nr. 414 for ^et samme Skolevæsen. 2) Varer saadan Tjeneste ikke udover 4 Uger, hvad enten Konstitution foreligger eller ikke, faar Læreren ikke Ret til nogen Del af den højere Stillings Indtægter. Varer Tjenesten derimod over 4 Uger, faar den fungerende for hele Funktionstiden foruden sin egen Stillings Løn Ret til Halvdelen af Forskellen mellem den ham i hans egen Stilling tillagte pensionsgivende Lønning og den pensions givende Lønning, han vilde oppebære ved Udnævnelse i den højere Stilling. Naar Funktionen har varet % Aar, faar den fungerende for den resterende Periode Ret til For skellen mellem den for hans Tjenestestilling gældende fulde Lønning og den Lonning, han vilde opnaa ved Udnævnelse i den højere Stilling. Alle Beløbene beregnes efter de i denne Lov fastsatte Satser. Ferie- og Sygedage fradrages saavel ved Afgørelsen af, om Funktionsvederlag skal ydes, som ved Vederlagets Beregning; Fradrag som foran nævnt finder dog ikke Sted for den Del af Funktionsperioden, der strækker sig udover y2 Aar, dog saaledes, at Sygdom udover 4 Uger fradrages ved Vederlagets Beregning. Saa fremt der ikke er Vakance i Stillingen, afholdes Udgiften efter de om Vikarudgifter i § 47, Stk. 2, givne Regler. 3) Besættes en Lærerstilling ved Konstitution, oppe bærer den, der uden at være Tjenestemand konstitueres i Stillingen, et Vederlag, der højst kan udgøre Aspirant lønnen i den paagældende Stilling. 4) Saafremt der til den Stilling, der beklædes midler tidig efter de i Stk. 1—3 angivne Regler, er knyttet særlige, ikke-pensionsgivende Ydelser, tilfalder disse den fungerende, hvis Stillingen er ledig eller dens Indehaver suspenderet eller traadt udenfor Nummer, og det kan af Ministeren bestemmes, at saadanne Indtægter ogsaa i andre Tilfælde af Funktion eller Konstitution helt eller delvis skal tilfalde den fungerende. § 10 . -1) Under den første Indkaldelse til Aftjening af Værnepligt oppebærer en fast ansat Lærer af sin Løn-
965
1946.
Lov om Lønninger rn. m. til Folkeskolens Lærere.
ning med alle almindelige og særlige Tillæg Fjerdedelen, 12 Juli. naar lian er ugift, Halvdelen, naar han er gift. Det samme Nr. 414. gælder, forsaavidt den militære Tjeneste forlænges, fordi vedkommende udtages til Befalingsmand. Den nedsatte Lønning beregnes fra Indkaldelsesdagen, og den fulde Lønning genindtræder fra Hjemsendelsesdagen. 2) Under frivillig Uddannelse til Befalingsmand og under frivillig Tjeneste som saadan oppebærer Læreren ingen Lønning for det Tidsrum, i hvilket han er fraværende. 3) En fast ansat Lærer, der er ansat som Befalings mand i Reserven, oppebærer for det Tidsrum, i hvilket han er indkommanderet til Militærtjeneste, kun Halv delen af Lønningen, indbefattet alle almindelige og særlige Tillæg. Falder Fraværelsen indenfor den paagældendes ordinære Ferie, lider han dog intet Fradrag. 4) Under Efteraarsmanøvrer og andre kortere Indkal delser, bortset fra de i Stk. 3 nævnte Indkommanderinger, oppebærer Læreren fuld Lønning. 5) Reglerne i nærværende Paragraf kan efter Under visningsministerens nærmere Bestemmelse bringes til An vendelse paa Aspiranter, Timelærere og faste Vikarer. § 11- X) Forsaavidt det ugentlige Timetal for en fast ansat Lærer varigt nedsættes enten paa Grund af kirkelige Forretninger eller af andre Grunde, vil Lønningen og de der med forbundne Tillæg være at nedsætte efter Forholdet mellem Lærerens faktiske og det normerede pligtige Timetal. 2) Gifte Lærerinder har, saafremt det er foreneligt med de stedlige Tjenesteforhold, Adgang til at faa den dem paahvilende Tjenesteydelse nedsat til indtil Halv delen mod kun at oppebære en forholdsmæssig Del af Lønningen, indbefattet alle almindelige og særlige Tillæg. Saadan Nedsættelse kan enten være varig eller paa begræn set Tid, dog ikke under 1 Aar. Genoptagelse af fuld Tjeneste kan kun ske, naar dette kan passe med Tjenesteforholdene. 3) Ved Beregning af Pensionsalderen medregnes den Tid, i hvilken vedkommende har haft nedsat Tjeneste, kun med en efter Forholdet mellem det faktiske og det
1946.
966
Lov om Lønninger m. m. til Folkeskolens Lærere.
12 Juli. normerede pligtige Timetal fastsat Brøk. Pensionsindtæg- Nr. 414. ^en opgøres efter den fulde Grundløn i den i Statstjeneste- mandslovens § 54, Stk. 3, nævnte Periode, uanset om der i denne har været udført fuld eller nedsat Tjeneste, samt efter det Antal Alderstillæg, som i nævnte Periode vilde være tilkommet den paagældende, saafremt de Tjeneste- aar, i hvilke der har været nedsat Tjeneste, kun medreg nedes i det foran angivne Forhold. § 12. x) Naar en fast ansat Lærerinde, Aspirant, Timelærerinde eller fast Vikar er fraværende fra sin Tjeneste paa Grund af Utjenstdygtighed som Følge af Svangerskab eller Barnefødsel, noteres den paagældende Periode som Sygedage, jfr. § 47, Stk. 3. Tilsvarende gælder, hvis hun ved Lægeattest godtgør, at hun ikke uden Skade for Foste ret kan udføre sin Tjeneste. Undervisningsministeren bemyndiges til ved det i § 47, Stk. 3, omtalte Reglement at give Adgang for den paagældende til at faa Fradraget for Fraværelse som Følge af Svangerskab og Fødsel opgjort og afregnet, naar hun som tjenstdygtig vender tilbage til Tjenesten. 2) Andre Lærerinder oppebærer ingen Lønning under Fraværelse af de i Stk. 1 nævnte Grunde. § 13- x) En fast ansat Lærer, Aspirant, Timelærer eller fast Vikar, for hvis Vedkommende der sker tjenstlig Indberetning til overordnet Myndighed angaaende en Tjenesteforseelse eller et Forhold, der antages at falde ind under Straffelovgivningen, har Ret til at blive gjort bekendt med en skriftlig Fremstilling af de faktiske Forhold ved rørende det passerede. Han skal i Sagen afgive en Udtalelse, som kan bestaa i en Paategning om, at Fremstillingen erkendes at være rigtig, eller i Sager, der er saa alvorlige, at det maa forudsættes, at Forhør vil blive afholdt, af Paategningen „Læst“ . Læreren kan kræve udleveret en Genpart af Fremstillingen. 2) Naar disciplinær Undersøgelse indledes mod Læreren for tjenstlig Forseelse, udpeges en Forhørsleder efter nær mere af Ministeren fastsatte Regler.
967
1946.
Lov om Lønninger m. m. til Folkeskolens Lærere.
3) Læreren er berettiget til at give Møde med en Bi sidder, hvorom han maa gøres bekendt ved Indvarslingen til det første Forhør; saadan Indvarsling skal ske med passende Frist; Ministeren giver Regler for, hvem der kan optræde som Bisidder. Som Bisidder kan anvendes en Sag fører. 4) Under Forhørene har Læreren Ret til at lade føre Vidner og kan afgive skriftlige Indlæg, til Brug ved Ud færdigelsen af hvilke han kan kræve Udskrift af Forhørs- protokollen samt Afskrift af samtlige til denne knyttede Bilag eller Adgang til at gennemgaa disse. Bisidderne har Ret til at yde Læreren Bistand under Forhørene samt ved Udfærdigelsen af skriftlige Indlæg. 5) Andre Lærere, Kommunalbestyrelsens, Skolekom missionens og Skoledirektionens Medlemmer er pligtige paa Forlangende at lade sig afhøre, og Forhørslederen vil kunne forlange Udtalelser afgivne paa Ære og Samvittig hed. Vidnesbyrd kan dog nægtes, naar Besvarelsen af det stillede Spørgsmaal maa forudsættes at ville udsætte Vidnet selv for Tab af borgerlig Agtelse eller Velfærd. 6) Saafremt det maa antages, at Sagen slutter med Afskedigelse, paahviler det Undervisningsministeriet, for inden Anvendelse af saadan Disciplinærstraf finder Sted, at give vedkommende forhandlingsberettigede Organisation Meddelelse om Sagens Stilling, saaledes at der kan gives en Repræsentant for Organisationen Lejlighed til en mundt lig Drøftelse af Sagen med Ministeriet, forinden endelig Afgørelse i Strafspørgsmaalet træfles. 7) Hvis Læreren er mistænkt for et Forhold, der an tages at falde ind under Straffelovgivningen, kan Bisidder ikke kræves medtaget, og de øvrige i Stk. 2—6 givne Reg ler for den disciplinære Undersøgelse kan fraviges. Tjeneste manden kan i saa Tilfælde forlange Undersøgelsen henvist til Retten. § 14. x) Som disciplinær Straf for tjenstlig Forseelse vil der kunne anvendes Advarsel, Irettesættelse, Bøde, der dog ikke maa overstige y2 Maaneds Løn, eller Afskedigelse.
12 Juli. Nr. 414.
1946.
968
Lov om Lønninger m. m. til Folkeskolens Lærere.
12 Juli. 2) Bøde kan idømmes for Købstædernes Vedkommende Nr. 414. af Byraadet, for Landkommunernes af Skoledirektionen, dog kan Bøde over 50 Kr. kun anvendes som Straf med Undervisningsministeriets Samtykke og kræver, at Forhør forinden er afholdt i Overensstemmelse med § 13, hvis der ikke foreligger uforbeholden skriftlig Tilstaaelse. En af et Byraad eller en Skoledirektion trufEen Beslutning om dis ciplinær Straf kan altid forelægges Undervisningsmini steriet til endelig Afgørelse. Ikendte Bøder kan indeholdes i Lønnen; de tilfalder den paagældende Skolefond. 3) Afskedigelse for de i Statstjenestemandslovens §§ 60 indbringe ethvert ham vedrørende Spørgsmaal om Krav, begrundet i Lovbestemmelser om Lønning, Pension eller Ventepenge. Sag kan dog ikke rejses, hvis den paagæl dende ikke har gjort skriftlig Indsigelse overfor Styrelsen inden 6 Maaneder efter Beløbets Udbetaling eller Nægtelse af Udbetaling og udtaget Stævning inden 9 Maaneder efter Modtagelsen af Undervisningsministeriets Svar. Disse Frister gælder dog ikke, forsaavidt Sagen angaar Pensions- spørgsmaal. Ministeriet kan dispensere fra Bestemmel serne om Tidsfrister. 2) Saafremt der fra Myndighedernes Side sker for stor og 61 nævnte Forhold eller iøvrigt som Straf for en Tjeneste forseelse kan, naar Forholdet ikke er fastslaaet ved Dom, aldrig finde Sted uden efter forudgaaet tjenstligt Forhør. x) En Lærer eller Pensionist kan for Domstolene
Udbetaling til Lærere, Pensionister eller saadannes efter ladte — være sig egentlig Lønning, særlige Tillæg, Honorar, Ventepenge, Pensioner, Efterindtægt m. v. —, kan det for meget udbetalte Beløb kun kræves tilbagebetalt, naar Krav derom rejses overfor den paagældende inden 15 Maa neder efter Udbetalingen; denne Frist gælder dog ikke, naar og saa længe den urigtige Udbetaling skyldes fejl agtige eller manglende Oplysninger fra den paagældendes Side. § 16- Naar en Lærer beskyldes for Uretskaffenhed i Tjenestegerningen, eller der fremsættes ærerørige Be skyldninger mod ham, kan det af Ministeriet paalægges ham at fralægge sig Beskyldningen ved Dom.
969
1946.
Lov om Lønninger m. m. til Folkeskolens Lærere.
§ 17. *) Lærerorganisationer kan opnaa Forhånd- 12 Juli. lingsret, der berettiger dem til at træde i Forhandling med Nr. 414. Undervisningsministeriet om ethvert Spørgsmaal af tjenstlig eller økonomisk Art vedrørende hele Standen eller Enkelt mand indenfor samme, dog ikke om Enkeltmands Udnæv nelse eller Afskedigelse. 2) Saa længe der indenfor Folkeskolen efter de Oplys ninger, som foreligger for Undervisningsministeriet, bestaar en Organisation eller et Forbund af Organisationer, som giver Adgang til alle i Folkeskolen ansatte, herunder Vin terlærere, Aspiranter, Timelærere og faste Vikarer, som ikke giver Adgang til andre end nuværende og forhenvæ rende ansatte, og som følger saadanne Regler ved Valg, at der sikres Mindretallene (Forbundets forskellige Hoved grupper) en passende Repræsentation under Forhandlin gerne med Ministeriet, anerkendes denne Organisation eller dette Forbund, forsaavidt den eller det overvejende repræsenterer de i Folkeskolen ansatte, som Indehaver af Forhandlingsretten. Den anerkendte Organisation maa aarlig ved Indsendelse af de nødvendige Oplysninger godt gøre sin Ret til vedvarende at nyde Anerkendelse. Under tilsvarende Betingelser kan der gives Foreningen af Lærere ved de kommunale Gymnasieskoler Forhand lingsret. 3) Til den anerkendte Organisation afgives til Drøf telse Forslag til Ændringer i Love og andre Bestemmelser af almindelig Karakter, som vil medføre Forandringer i bestaaende Lønningsregler, den normerede Undervisnings tid, de ansattes personlige retlige Stilling i Folkeskolen og lignende tjenstlige økonomiske Forhold. 4) Forhandlinger kan føres mundtlig eller skriftlig. De nærmere Regler fastsættes af Ministeren. 5) Den almindelige Ret, som enhver Forening eller Enkeltmand har til at henvende sig til Ministeriet, berøres ikke af disse Regler. Naar nye Lønningslove træder i Kraft, bort falder ethvert Krav, der støttes paa ældre om Lærernes
1946.
970
Lov om Lønninger m. m. til Folkeskolens Lærere.
12 Juli. Vederlag af det offentlige givne Love og lignende Bestem- Nr. 414. melser. Saafremt en fast ansat Lærer af Helbreds- hensyn eller paa Grund af anden ham utilregnelig Aarsag overgaar til lavere lønnet Lærerstilling i Folkeskolen, kan Ministeren tilstaa ham et personligt Tillæg, der højst udgør Forskellen mellem den af ham i den hidtidige Stilling oppe- baarne og den i den nye Stilling opnaaede Grundløn med Alderstillæg, dog ikke udover Forskellen i samlet Indtægt fra det offentlige i de to Stillinger. § 20. Personlige Tillæg af den i §§ 19 og 48 omhand lede Art bortfalder ganske eller delvis ved Opnaaelse af Alderstillæg eller højere Lønning enten i Henhold til nye Lønningslove eller' ved Overgang til højere lønnet Stilling. Ministeren er bemyndiget til at dispensere fra denne Regel, forsaavidt det personlige Tillæg er tilstaaet i Henhold til § 19. § 21. x) Udbetaling af de i denne Lov fastsatte Lønninger, Pensioner m. v. sker efter følgende Regler: a) Lønningerne udbetales for de i denne Lov fast satte Lønningers Vedkommende maanedlig og forud ved hver Maaneds Begyndelse efter nærmere af Ministeren fastsatte Bestemmelser. skal Udbetalingen finde Sted paa den sidste Søgnedag i den foregaaende Maaned. Søgnedage, paa hvilke det ud betalende Kontor er lukket i Henhold til Lov, Anordning eller ministeriel Bekendtgørelse, sidestilles i denne Henseende med Helligdage. Lærerens Død eller Afskedigelse, efter at saadan Udbetaling har fundet Sted, men før Maanedens Udløb, medfører ikke noget Krav paa Tilbagebetaling af det for den efterfølgende Maaned forudbetalte Beløb. Hvis Efterindtægt oppebæres, vil Beløbet dog være at udligne i Efterindtægten. b) Ventepenge og Pensioner udbetales af Skolefon den maanedlig og forud ved hver Maaneds Begyndelse. 2) Dersom Udbetalingsdagen falder paa en Helligdag,
Made with FlippingBook