Samling_af_Bestemmelser_1937

1937.

224

Cirk. ang. mellemkom. Refusion f. Arbejdsløshedsudg.

1 April, almindelig Landsoverenskomst — eller Overenskomst for den Nr. 48. paagældende Landsdel — med højere Lønvilkaar, eller for­ saavidt Prisforhøjelser paa Livsfornødenheder har forringet den paagældendes sædvanemæssige Løns Værdi i væsentlig Grad«. Det vil heraf ses, at den sædvanemæssige Løn ikke læn­ gere er afgørende for Spørgsmaalet om en Arbejdsvægrings Berettigelse, naar der for Arbejdet gælder almindelig Lands­ overenskomst — eller Overenskomst for den paagældende Landsdel — med højere Lønvilkaar. Da de Arbejder, der kan godkendes efter den heromhandlede Lov, i de fleste Tilfælde vil være af en saadan Art, at de falder ind under en Lands­ overenskomst mellem Arbejdsgivere og Arbejdere, nemlig den for Entreprenørfaget gældende, følger heraf, at en Per­ son normalt ikke vil være pligtig at overtage Arbejde efter nærværende Lov, naar Lønnen ligger under den i nævnte Landsoverenskomst fastsatte. Herved bemærkes, at Social­ ministeriet maa finde det naturligt, at de i Henhold til Loven nedsatte Nævn ved Arbejdernes Godkendelse tager Hensyn til, at Lønnen er fastsat til en saadan Størrelse, at de arbejds­ løse, der henvises til et godkendt Arbejde, ikke kan vægre sig ved at overtage dette uden at gøre sig skyldige i uberet­ tiget Arbejdsvægring. Under Hensyn til det anførte samt til, at der nu gælder samme Refusionsbeløb for Ikke-Forsørgere som for Forsør­ gere, vil der formentlig i Almindelighed blive ydet samme Timeløn til begge disse Grupper af Personer. Da Kommu­ nerne, jfr. § 1, Stk. 3, Nr. 2, bør fordele Arbejdet mellem de arbejdsløse i et saadant Antal Timer pr. Uge, at Arbejds­ fortjenesten overstiger Understøttelsen med en for Forsør­ gere og Ikke-Forsørgere i det store og hele fælles Procent, vil og bør dette medføre, at den ugentlige Arbejdstid gøres kortere for Ikke-Forsørgere end for Forsørgere. Angaaende Godkendelsen af og Refusionen for Arbej­ der, der udføres paa Akkordbetaling, henvises til Afsnit III. i Socialministeriets Cirkulære Nr. 72 af 15. Maj 1936.