Samling_af_Bestemmelser_1937

223

1937.

Cirk. ang. mellemkom. Refusion f. Arbejdsløshedsudg.

for Forsørgere (50 Øre eller 40 Øre pr. Arbejdstime) end for 1 April. Ikke-Forsørgere (35, 30 eller 25 Øre pr. Arbejdstime), er det nu i Loven af 31. Marts 1937 § 1, Stk. 4, fastsat, at den Del af Udgifterne til Arbejdsløn, der er Genstand for Refusion, i alle Kommuner og saavel for Ikke-Forsørgere som for For­ sørgere, andrager 50 Øre pr. Arbejdstime. Ifølge § 1, Stk. 4, 2det Led, kan det Beløb, der herefter er Genstand for Refusion, dog normalt ikke overskride 50 pCt. af Lønnen. For at erholde fuld Refusion (det vil sige den størst mulige Refusion uden Reduktion) maa en Kom­ mune altsaa, hvad enten det drejer sig om Forsørgere eller Ikke-Forsørgere, yde mindst 1 Kr. i Arbejdsløn pr. Time. Hvis Arbejdslønnen er mindre, maa normalt en tilsvarende Reduktion finde Sted; men der kan dog i enkelte Tilfælde foreligge saadanne ganske særlige Forhold, som bevirker, at det uanset den fastsatte Procent ikke vilde være rimeligt at foretage Reduktioner. Hvad iøvrigt angaar Arbejdslønnens Størrelse, henleder man Opmærksomheden paa den nye Bestemmelse i Lovens § 1, Stk. 5, hvor det udtrykkeligt fremhæves, at Spørgsmaalet om, hvorvidt en Person har haft fyldestgørende Grund til at vægre sig ved at overtage et efter Loven anvist Arbejde, afgøres efter Reglerne i Arbejdsløshedslovens § 17. Ved § 12 i den samtidige Lov af 31. Marts 1937 om Æn­ dringer i Arbejdsløshedsloven har dennes § 17, Stk. 2, 1ste Punktum, nu faaet følgende Affattelse: »Det skal ikke kunne anses for fyldestgørende Grund til at vægre sig ved at overtage et anvist Arbejde, at Lønnen for Arbejdet er lavere end den, paagældende har haft, naar Lønnen dog ikke er under den Fortjeneste, der i Henhold til Overenskomst mellem Arbejdsgivere og Arbejdere er'gæl­ dende for tilsvarende Arbejde, eller, forsaavidt saadan Over­ enskomst ikke er bindende for Parterne, under, hvad der i den paagældende Virksomhed eller Egn sædvanlig tjenes ved til­ svarende Arbejde; dog skal denne sædvanemæssige Løn ikke være afgørende, forsaavidt der for saadant Arbejde gælder