Samling_af_Bestemmelser_1934

1934.

160

Bekg. vedr. Ulykkesforsikring.

26Marts. Nr. 110.

Artikel 3. De to kontraherende Stater stiller, hvad angaar Ydelser i Henhold til Ulykkesforsikringen, den anden Stats Stats­ borgere og deres efterladte lige med egne Statsborgere og disses efterladte. Artikel 4. Forsaavidt der ved Anvendelsen af Ulykkesforsikrings- lov-.-ne i den ene Stat skal beregnes en i den anden Stats Mønt udtrykt Arbejdsfortjeneste, omregnes denne efter en Middelværdi, der vil være at lægge til Grund i hvert Til­ fælde, og som skal fastsættes af den øverste Forvaltnings­ myndighed i hver af de to Stater, og meddeles den øverste Forvaltningsmyndighed i den anden Stat. Artikel 5. Der maa ikke paalægges Indehavere af en Bedrift et større Bidrag til Ulykkesforsikringen i den ene Stat, fordi Bedriften har sit Sæde i den anden Stat. Artikel G. (1) Bærerne af Ulykkesforsikringen i den ene Stat skal efter derom fremsat Begæring paa samme Maade, som hvis det drejede sig om Gennemførelse af egen Ulykkesforsikring, undersøge, om Personer, der modtager Erstatning fra en Forsikringsbærer i den anden Stat, er berettigede til frem­ deles at oppebære Ydelser samt lade foretage Lægeunder­ søgelser. Udgifterne paahviler den Forsikringsbærer, der fremsætter Anmodningen. (2) Ved Gennemførelsen af Ulykkesforsikringen skal For­ valtningsmyndighederne og Bærerne af Forsikringen i den ene Stat yde den anden Stats Forvaltningsmyndigheder og Forsikringsbærere Bistand ved Administrationen i samme Omfang, som hvis det drejede sig om Gennemførelsen af egen Ulykkesforsikring. Forvaltningsmyndighederne og Bæ­ rerne af Forsikringen fastslaar i samme Omfang som ved Gennemførelsen af egen Ulykkesforsikring, i tvivlsomme Til­ fælde eller i Tilfælde, der haster, ogsaa paa Embeds Vegne,