Samling_af_Bestemmelser_1934

159

1934.

Bekg. vedr. Ulykkesforsikring.

hos Medlemmerne af eller hos andre Tjenestemænd ved de 26Marts, nævnte Institutioner, forsaavidt vedkommende ansatte Per- Nr. 110. soner tilhører den udsendende Stat. (2) Fra den i 1ste Stk fastsatte Ordning kan de øverste Forvaltningsmyndigheder i de to Stater, naar der bestaar Enighed derom, gøre Undtagelse for det enkelte Tilfælde eller for en Gruppe af Tilfælde. (3) Hvis det i den ene Stat indtrufne Ulykkestilfælde henhører under den anden Stats Ulykkesforsikringslove, gælder disses Bestemmelser ogsaa, forsaavidt det drejer sig om andre Erstatningskrav, der i Anledning af Ulykkes­ tilfældet gøres gældende efter den førstnævnte Stats Love Dette gælder ogsaa, hvis en Bedrift kun efter Lovgivningen i den ene Stat er underkastet Ulykkesforsikringen. (4) Anvendelsen af den ene Stats Bestemmelser i Hen­ hold til 1ste eller 2det Stk har ogsaa til Følge, at Myndig­ hederne og Forsikringsbærerne i denne Stat er kompetente, hvad angaar Gennemførelsen af Ulykkesforsikringen. (5) Hvis efter 1ste eller 2det Stk for en Bedrift, der har sit Sæde i den ene Stat, den anden Stats Lovgivning er gældende for en Beskæftigelse i denne Stat. skal Beskæf­ tigelse i denne Lovgivnings Forstand regnes lige med en Bedrift. (6) Som Ulykkesforsikring efter denne Overenskomst anses ogsaa Ulykkesforsorg, der for tyske Tjenestemænd træder i Stedet for Ulykkesforsikringen. Artikel 2. Er der efter Lovgivningen i den ene af de kontraherende Stater afholdt Udgifter til Erstatning for et Ulykkestilfælde, for hvilket der paa Grundlag af denne Overenskomst skal ydes Erstatning efter den anden Stats Lovgivning, skal den, der herefter har Pligten til at yde Erstatning, godtgøre Ud­ gifterne, forsaavidt disse ikke overstiger de Udgifter, som det indenfor samme Tidsrum paahviler den pligtige at ud­ rede.