Samling_af_Bestemmelser_1928

411

1928.

Konvention om Fattigforsørgelse.

Art. 4. Hvis eu Statsborger fra et af de kontraherende Lande er tilflyttet et af de andre Lande før sit fyldte 48. Aar og der­ efter uafbrudt har boet sammesteds i 10 Aar, kan Opholds­ landet ikke kræve ham hjemsendt paa Grund af Fattighjælp, som maatte blive ydet ham, medens han fortsat bor i Landet. Rent midlertidig Fraværelse fra det Land, hvor han bor, kommer herved ikke i Betragtning. Under ovennævnte Forhold bortfalder ogsaa Opholds­ landets Ret til at kræve Erstatning for midlertidig Fattig­ hjælp. Art. 5. Hvis en Statsborger fra et af de kontraherende Lande er tilflyttet et af de andre Lande før sit fyldte 48. Aar og der­ efter har boet uafbrudt sammesteds i 20 Aar, kan Opholds­ landet hverken kræve Erstatning eller Hjemsendelse paa Grund af Fattighjælp, som maatte blive ydet, medens han fortsat bor i Landet. Rent midlertidig Fraværelse fra det Land, hvor han bor, kommer herved ikke i Betragtning. Art. 6. Artiklerne 4 og 5 kommer dog ikke til Anvendelse, saa­ fremt den trængende i Løbet af de i disse Artikler nævnte Tidsrum, henholdsvis 10 og 20 Aar, har nydt varig Fattig­ hjælp eller har afsonet en Frihedsstraf af mindst 60 Dages Varighed. Art. 7. Naar Artikel 4 eller Artikel 5 kommer til Anvendelse paa en Ægtemand, har hans Hustru, hvis hun bor i det samme Land som Manden, samme Stilling i Forhold til Konventionen som han. Den nævnte Stilling beholder hun ved Mandens Død, ved Skilsmisse eller ved Mandens Bortflytning fra Landet. Hvis Artikel 4 eller Artikel 5 ikke fandt Anvendelse paa Manden, medens hendes Stilling til Konventionen, selv­ stændig bedømt, vil medføre, at en af disse Artikler kommer

12 Dec. Nr. 286.