Samling_af_Bestemmelser_1928

1928.

410

Konvention om Fattigforsørgelse.

Bekendtgørelse om en mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige afsluttet Konvention om Behandlin­ gen af Statsborgere fra et af de fire Lande, som paa et af de tre andre Landes Omraade bliver trængende til Fattigunderstøttelse. Art. 1. Hvis en Person, som er Statsborger i et af de kontra­ herende Lande, under Ophold i et af de andre Lande kommer i Trang, er Opholdslandet pligtigt at yde ham Fattighjælp paa samme Maade og efter samme Regler som til dets egne Statsborgere. Lige med Statsborgere i et af Landene stilles i denne Konvention den, som tidligere har været Statsborger i ved­ kommende Land, og som ikke har faaet Statsborgerret i noget andet Land. Ligesaa den, der er Statsborger i Landet, og som uden at tabe denne Statsborgerret bliver Statsborger i et andet Land. Art. Er den ydede Fattighjælp varig, kan Opholdslandet, efter de nærmere Regler i denne Konvention og med de dér nævnte Undtagelser, kræve, at den trængende modtages i Hjemlandet, eller at der gives Erstatning for Hjælpen. For den Hjælp, der er ydet før Hjemsendelse, gives Erstat­ ning efter de almindelige Regler. Er Fattighjælpen midlertidig, bliver der kun Tale om Erstatning, medmindre den trængende selv fremsætter Ønske om Hjemsendelse. Art. 3. Som varig Fattighjælp regnes i denne Konvention Fat­ tighjælp, som baade Opholdslandets og Hjemlandets Myndig­ heder mener vil blive nødvendig i mindst et helt Aar, regnet fra Fattighjælpens Begyndelse, eller som faktisk har været nødvendig i mindst eet Aar. Midlertidige Afbrydelser i Aarets Løb betager dog ikke Hjælpen dens Karakter som varig. Al anden Fattighjælp, som ydes i Henhold til Konven­ tionen, regnes som midlertidig.

12 Dec. Nr. 286.

a