Samling_af_Bestemmelser_1925

1925.

1254

Cirk. ang. fri Proces.

Justitsmin. Cirk. til Overpræsidenten i København og;

6 Okt.

Nr. 139. samtlige Amtmænd.

I flere Justitsministeriet forelagte Sager er der blevet, rejst Tvivl om, i hvilket Omfang der bør meddeles fri Proces i Retssager, som af Lejere anlægges i Henhold til §§ 22 og 23 i Lov Nr. 83 af 1. April 1925 om Boligforholdene. Det er blevet gjort gældende, at da begge Parter i saa­ danne Retssager i Medfør af nævnte Lovs § 24, 2det Stk.,, 1. Pkt. i første Instans er fritaget for Retsgebyr og for Brugen af stemplet Papir, vil Meddelelse af fri Proces som Regel kun medføre, at der kan beskikkes Parten en Sagfører. Da Dommeren imidlertid i Henhold til Retsplejelovens § 429> 2det Stk., har Pligt til i Underretssager at vejlede Parterne,, saafremt disse ikke møder ved Sagfører, skønnes Sagfører­ hjælp ufornøden, og der synes saaledes ikke at være Grund til at meddele fri Proces i første Instans i de paagældende Sager, naar de behandles som Underretssager. Foranlediget heraf skal man efter stedfunden For- handling med Indenrigsministeriet meddele, at Bestemmel­ sen i Lovens § 24, 2det Stk., hvorefter begge Parter i Rets­ sager, som af Lejeren rejses i Henhold til §§ 22 og 23, i første Instans er fritaget for Retsgebyr og for Brugen af stemplet Papir, medens fri Proces iøvrigt kan meddeles Parterne efter Reglerne i Retsplejelovens § 330, efter Justitsmini­ steriets Formening maa forstaas saaledes, at Parterne, naar Betingelserne foreligger efter na;vnte § 330 — d. v. s. Trang og rimelig Grund til at fore Proces — skal have Adgang til at opnaa fri Proces, uanset at Dommeren efter Sagens Be­ skaffenhed som Underretssag har Vejledningspligt i Hen­ hold til Retsplejelovens § 4-29, 2det Stk. Kun naar den Part, der anholder om fri Proces ikke ønsker Sagfører be­ skikket til at udføre Sagen for sig, bør fri Proces for Under­ retten, uanset at Betingelserne efter Retsplejelovens § 330 foreligger, ikke meddeles, idet Bestemmelsen i Boliglovens. § 24, 2det Stk., 1ste Pkt. da gør Bevillingen i alt væsentligt, overflødig. Nr. 139. Min. Tid. A. S. 11-1— 15.