Samling_af_Bestemmelser_1925

Lov om Indfødsret.

1115

1925.

§ 5. Dansk Indfødsret tabes af den, som bliver Stats- 18April, borger i et andet Land. For den, der bor her i Riget, indtræder Nr. 123. Tabet, saafremt vedkommende ved Fødselen har erhvervet dansk Indfødsret, først, naar han flytter ud af Riget. § 6. Dansk Mand og dansk ugift Kvinde, som er født i Udlandet og aldrig har boet her i Riget, taber sin danske Indfødsret ved sit fyldte 22de Aar. Det kan dog ved kgl. Resolution bevilges, at den paagældende bevarer sin Ind­ fødsret. Den, som har aftjent dansk Værnepligt eller opholdt sig i Danmark for sin Uddannelses Skyld eller i øvrigt under Forhold, som tyder paa Samhørighed med Danmark, anses ved Anvendelsen af denne Paragraf at have boet i Danmark. Naar en Mand taber sin danske Indfødsret efter denne Paragraf, taber ogsaa hans Hustru og Ægtebørn dansk Indfødsret. Tilsvarende Regel gælder i Forholdet mellem en Kvinde og hendes udenfor Ægteskab fødte Barn. § 7 - Den, som er eller som ønsker at blive fremmed Statsborger, kan ved kgl. Resolution løses fra sit statsborger­ lige Forhold til Danmark. Løsningen sker i det sidste Til­ fælde paa Betingelse af, at Ansøgeren inden en vis Frist bliver Statsborger i et andet Land. § 8 . De Kvinder, som ved Lovens Ikrafttræden har tabt dansk Indfødsret ved at indgaa Ægteskab med en Mand, der ikke har dansk Indfødsret, faar efter derom overfor Indenrigsministeriet fremsat Begæring Indfødsret, saafremt de ved Fødselen har erhvervet dansk Indfødsret samt efter Ægteskabets Indgaaelse stedse har boet her i Riget. Flytter de ud af Riget, taber de dansk Indfødsret. Lovens § 6 medfører kun Tab af Indfødsret for saadanne Personer, der opnaar 22 Aars Alderen senere end 3 Aars Dagen efter denne Lovs Ikrafttræden, samt for saadanne Personers Hustruer og Børn. I øvrigt kommer Lovens Bestemmelser til Anvendelse, saafremt det Forhold, der begrunder Erhvervelse eller For­ tabelse af Indfødsret, ligger efter Lovens Ikrafttræden. 71*