SådanBoedeVi

kr. og 2,54 kr., men på Christianshavn mellem 1,59 kr. og 2,75 kr. I denne forbindelse må man dog være opmærksom på, at den laveste leje pr. kvadratalen for de to-værelses lejligheder på Christianshavn fandtes i Holms Huse (planche 5), der som nævnt ejedes af Holm & Sønner. Lejlighederne i disse huse blev iøvrigt trods deres lidenhed rosende omtalt af samtiden. Således skriver V. Munch i 1867, at »de er i alle henseender fortrinlige boliger for ubemidlede folk«. Han nævner yderli­ gere, at en lejlighed koster 25 rd. halvårligt.15 I 1880 var lejen i Holms Huse 50 kr. halvårligt, og det vil med andre ord sige, at lejen for disse lejligheder ikke var steget mellem 1867 og 1880, hvilket turde være ganske ekceptionelt. Ser vi bort fra Holms Huse, varierer den årlige leje pr. kvadratalen for de to-værelses lejligheder på Christianshavn mellem 2,30 og 2,75 kr. pr. kvadratalen, hvilket vil sige at variationen ligger inden for samme procentuelle ramme som for Vester­ bro. De eickhoffske arbejdere. Der kan måske til sidst være grund til at knytte nogle bemærkninger til de seks eickhoffske arbejdere, som findes omtalt i plancherne (10, 11, 12, 13, 16 og 17). De boede alle i to-værelses lejligheder, hvis gennemsnitlige areal var lidt over 29 m2. Tre af dem boede i lejligheder på 25 m2 og derunder. Disse seks arbejderes gennem­ snitlige halvårlige husleje var 83 kr., eller på årsbasis 166 kr. Omend deres årsfortjeneste og huslejens andel er omtalt i anden sammenhæng, skal det dog i denne forbindelse noteres, at den årlige huslejes andel af årsfortjenesten for disse seks arbejdere svingede mellem 12 og 21 pct. og i gennemsnit lå på 15,7 pct. Jeg har ligeledes i anden forbindelse omtalt (se kap. III, s. 58) at de eickhoffske arbejderes huslejeandel i 1901 lå på ca. 20 pct., men i 1901 var der tale om lejligheder, som både arealmæssigt og m.h.t. antal værelser var større end i 1880. De eickhoffske arbejdere var med andre ord omkring århundredskiftet så vellønnede, at de kunne betale en relativt højere husleje end i 1880 for at sidde i større og bedre lejligheder. Man kan stille det spørgsmål, om denne konstatering har almen gyldig­ hed for faglærte arbejdere. Uden at ville besvare dette spørgsmål mere detailleret, kan man nok fastslå, at de eickhoffske arbejderes tendens til at flytte ind i større og relativt dyrere lejligheder mellem 1880 og 1900 ikke var noget isoleret fænomen. Det fremgår af den kendsgerning, at arealet for de mellem 1880 og 1900 nybyggede to-værelses lejligheder

98