SaaBySomBorger

161

den har i hele sin Virken været af størsle Betydning for Udvik­ lingen her i vort Land. Det er i denne Periode, Borgeren virkelig rejser sil Hoved, det er i denne Tid, vi første Gang hører Menigmands Mening om offentlige Sager udtalt otfentligt og frit. Der er ingen Tvivl om, at de københavnske Borgere i det attende Aarhundredes Slutning lagde de Frø, der spirede i 40’ernes Frihedsbevægelse. Og det var ikke alene Frisindet, der vaagnede. Det lykkedes ikke saa- danne Tanker at bane sig Vej, om ikke Jordbunden paa anden Maade var modtageliggjort. Og netop ved den Foretagsomlieds- aand, den Flid og Virksomhedstrang, der kendetegner Perioden, kom ogsaa den Selvbevidsthed, der randede den københavnske Borgers Ryg, der fik ham til at rejse Hovedet, til at bortkaste alle de strammende Baand; hvad der var tungt og indeklemt, be­ gyndte man at ryste af sig; man smed Parykken, og man løsnede lidt paa Moralen. Men: det lille København var en Fæstning, og det følte sig altfor meget som saadan, skønt der i Mands Minde ikke havde været Brug for Kanonerne til andet end Fest og Kongehyldest; derfor var de i mange Henseender toneangivende de tyske Officerer, der gjorde sig grundig forhadte af det gode danske Borgerskab. Man begyndte at knurre, men endnu var det ikke naaet saa vidt, at man vovede at rejse sig paa Bagbenene, da Militarismens inkarnerede Repræsentant Frederik d. 6te i 1787 gjorde Byen den Tort at ødelægge Kongens Have ved at gøre hele Lystkvarteret om Slottet til Exercerplads, Laurierhuset til Kaserne og det dejlige Nattergalebuskads til Exercerhus. Mulig­ vis indsaa man, at disse kostbare Grunde laa »unyttigt« hen. Selv om Frisindet begynder at dæmre, gaar der dog gennem Tiden et Drag af Spidsborgerlighed og Nathue-Moral, som nok gør Tiden hyggelig, men paa mange Maader ogsaa smaalig. Meget af det, der klemte København inde, er siden faldet, de gamle Volde er sløjfede, og Byen er vokset langt, langt ud over dens snevre Panser. Men dog elsker vi i København mest den gamle By med de hyggelige, snevre Gader og den gamle Bygnings- stil, dog værner vi med Pietet om Minderne fra Christian den Syvendes By, fordi vi føler, at det var Blod af vort Blod, og at den Grundvold, hvorpaa vi staar nu i det frie Kongens Køben­ havn, for en Del blev lagt i hin virksomme og stræbsomme Tid af hine gamle Københavnere, der maaske godt kunde trængt til K. Bokkenhéuser: Saa By som Borger. 11