SaaBySomBorger

160

de helt tilmurede Begravesier farlige, fordi de holder paa Dun­ sterne, saa at de, naar Graven aabnes for en ny, udbreder den forfærdeligste Gift-Asmosfære. Tode priser derfor de nye Kirke- gaarde, der jo ligger udenfor Byen, og modarbejder den taabelige Opfattelse, at de kun er for Fattigfolk. En Kirkegaard er bedst, naar den ligger højt og luftigt og frit for alle Vinde. Derfor bør Kirkegaarde ikke indelukkes ved Mure, men kun ved .Stakitter. Og der bør være fri Adgang, ingen linere eller mindre fin Del, og man skal ikke derved frygte for Gravfredens Vanhelligelse, skulde den helt undgaas, maatte man f. Eks. ogsaa hindre Kattene i at foretage adskillige særdeles urene Ting paa Gravene! Kirkegaarden bør være et behageligt Spadserested i en By. Som bekendt var det da endnu Skik, at Familier af lavere Stand tog Aftensmaden med paa Kirkegaarden, og Graveren leverede Vand paa Maskine! — Allerhelst ser Tode, at alle Ivirkegaardene i den indre By ned­ lægges, og at deres Terræn anvendes til Torve, ikke til Bebyg­ gelse. Det vilde være bekvemt for vore Tjenestepiger, der ikke maatte løbe saa langt som nu (!!); men det vilde tillige være godt for Luft og Lys. I Aviserne fik mange et Eftermæle, undertiden ogsaa ved Sørgefester i den Klub, hvor den afdøde kom. Undertiden er det paa Vers, hyppigere i Prosa: men de Egenskaber, der roses i de højeste Toner, er betegnende for Tiden; det er Uegennytte og Arbejdsomhed i Statens Tjeneste. Selvfølgelig fremhæves ogsaa Troskab og kærlig Opofrelse i Ægteskabet; men det, der er karak­ teristisk, er Tidens Trang til at anerkende borgerlig Virken: den, der har baaret Sten til det samfundsnyttige, er den bedste Borger. Der kommer ikke Poesi i et saadant Liv. Vore brave Forfædre holdt sig til Jorden; men skønt meget af det, der den Gang var anset som Idealer, netop er saa lavtliggende, saa er der noget værdifuldt og solidt i hele Levemaaden og Livsanskuelsen. Man falder ikke paa at kaste alle Hensyn til Side og strejfe om paa egen Haand, fri for alle Baand, nydende Naturen og intet andet: En ung Mand er fuldtud mættet i sin Trang til Stem­ ninger, naar han har hørt paa Nattergalene i Kongens Have. En Skildring af Livsnydelse som Ewalds i »Højen« betragtedes ogsaa som noget lielt umoralsk og usolidt, ja man bemærkede endda ganske prosaisk, at det er underligt, at der ikke kommer en Bid Brød med til al denne Drikken Vin. Sværmeri laa ikke for Tiden, men