S_VorFrelsersKirkeIKjøbenhavn_1896

den lille Torvegade p aa den søndre Side, strækkende sig i B iedden fortil imod den aabne P lads i Nordost 7 4 , nok i Længden langs de nuvæ rende forreste Huse mod Sydost 136 Alen, item i Bredden imod Sydvest 74 Alen og a tte r udi Længden i Nordvest langs de nye designerede Byggepladser 136 A len“ 1). Kirken skulde a ltsaa have optaget Grunden bagved Lille to rv eg ad es første Huse med lige Numre og S trandgades første Huse med ulige Numre. G runden, hvo rpaa Jonas Trellund havde haft sit Skibsværft, var tilfaldet Kronen ved Trellunds F a llit2); P ladsen kaldes derfor senere T r e l l u n d s P l a d s . P lad ­ sen var opdæmmet Jord, der va r fremkommet ved Udførsel af Renovation fra Gaardene p aa K ristianshavn. En fo rhen­ værende Ejer af nuv. Nr. 4 — 6 i S trandgade , P ed e r Børting, paastod 1677, at Opdæmningen var sket udenfor han s Fortov, og at Grunden tilhø rte ham ; men da det b ev istes, at han ikke havde benyttet sin Ret til Havneanlæg, fik han intet Medhold. Det ses af denne Sag, at der var tegnet Penge­ bidrag til Kirken; thi det bliver gjort gældende mod Peder Børting, at h an havde lovet P ræ sten R asm us Byssing at yde 200 Rdl. til Kirkens Bygning3). Denne Kirke blev dog aldrig paa- begyndt, idet Grunden sandsynligvis ikke blev funden fast nok. Det var imidlertid paatrængende nødvendigt at opgive det. gamle Kirkehus, som det kald tes; thi det var nu saa skrøbeligt, at det var „færdigt at nedfalde og m aatte med Støtter op til Væggene opho ldes“ . Man gik da tilbage til Kristian d. 4des o p r i n d e l i g e P la n . Denne Konge, der havde ventet, at K ristianshavn var bleven meget s tø rre , end den blev i mange T ide r, havde allerede udset den P lad s , hvo r­ paa Vor F relsers Kirke ligger, til denne Brug, — som han mente, i Midten af den paatæ nk te By, medens den nu kom til at ligge i en Udkant ligesom det første Kirkehus. Beboerne klagede ogsaa over dettes afsides Beliggenhed. I en Ansøgning fra 1682 hedder det saa ledes, at Tiden til Gudstjenesten he r „er ind rettet saa besværlig, at vi ikke, som det var billigt, kan søge Guds Hus. Aarsagen er, at Ugeprædiken om F redagen er sa t til Kl. 5, hvilken Tid paa Grund af Kirkens A fstand, da man ingen Klokke kan høre og enten kommer for tidlig eller for sen t i mørkt Vejr, især ved Vintertid og Uvejr, da Lyset ikke kan holde sig i Lygterne . . . (!). Ved Slud, Højvande, Isslag og glat Is falder det vanskeligt at komme til Kirke, sa a man enten ikke eller med Besvær og Fare kan komme frem , hvorfor mange af vore frugtsommelige Kvinder ikke kan indlade sig p aa saad an Besvær, eller ogsaa Natten igennem m aa have Besvær med deres Pattebørn, saa at de efter ud s taae t natlig Uro ikke kan s taa saa tidlig op og er helt m atte og ikke kan give os nogen Næring, som ogsaa den høje Alder, hvori vi til Dels befinder o s, alle Slags Svagheder fører med sig .“ Nævnte Gudstjeneste blev da ved Reskr. af 6 . Maj 1682 fo rand ret til Onsdag Kl. 7 4). P aa den Tid var der imidlertid in tet at gøre med Hen­ syn til Kirkens afsides Beliggenhed; thi der var allerede gjort store Arbejder til den nye Kirke. 30. Juli 1681 førtes 8 Læs Grundsten fra den forrige Kirkeplads, og der gjordes de første

Indkøb til el Materialhus, hvis Bygning optog en Tid, hvo r­ p aa man begyndte at indføre Byggematerialier. I Septbr. gjordes Dæmninger, der skulde forhindre Vandet i at løbe ind p aa Kirkens P lad s, og man indrettede S luser, der ved Lavvande i .Stranden kunde aflede Vandet indenfor Dæmnin­ gerne. Præ siden t Resen lod Arbejdsfolk lede efter Kirkens Fundament, som Kristian d. 4de i sin Tid havde ladet sætte, og dette blev eftergravet fra 31. Okt. til 3. Nov. Resen b e ­ re tte r ogsaa i sin Beskrivelse af Kristianshavn, at Kongen til Kirken havde valgt „en bekvem P lads af stærk og h aa rd Jord- grund p aa den samme S ted , han s sal. Farfader Kong Kri­ stian d. 4de dertil havde ano rdnet, og er næ st op til den liden og gamle Kirke alleryderst i Byen, og det af den Aar- sage, at Byen skal bygges videre ud i Vandet, hvortil alt er afpælet, hvorvidt den (Byen) skal sig strække“ . I Novbr. førtes der mange Ladninger F lintesten til at fylde i Kirkens Fundam en t og til at brolægge med, og man førte al den Gødning, som kunde tilvejebringes, herhid for at forhøje G run­ den. Det var ikke alene Borgerne i Kjøbenhavn og K ristians­ h avn , der havde Befaling til at køre Gødning; men mange fornemme Folk lod ogsaa deres Tyende hjælpe med; der op ­ føres derfor ofte Drikkepenge: til den hollandske Residents, Korfits Trolles, Baron Fiurens og Prins Jørgens, ja selv Kon­ gens Kuske. Isæ r fra Jan. 1682 blev denne Tilkørsel stadig, og Underfoged Sejer Eriksen fik for 1682 en Løn af 10 Rdl. for at føre Tilsyn med, at Kirkens P lads med det forderligste kunde blive opfyldt, og at den Fyld, der førtes hid fra Kjøben­ havn, ikke blev henlagt andre Steder. En saad an Hævning af Grunden var ogsaa nødvendig; thi i Nov. og Dec. 1681 var under Højvande Vandet brudt ind over Dæmningen og gaaet ind i Materialhuset. Foruden at der stadig arbejdede Folk med Udjævning af Gødningen, bleve andre beskikkede til at pumpe Vand ud. Arbejdsfolkenes Løn var fra først af 1 om Dagen; men efter P ræ siden t Resens Befaling forhøjedes den siden (i Avg. 1683) til 1 #■ 4 /?. En virkelig Plan for Byggearbejdet synes først sen t at være fastslaaet. I en Hen­ vendelse til Kongen af 3. Juli 1682 ansøger Magistraten, da det „ej vides egentlig, hvor vidt Kirkepladsen i Længden og Bredden sig stræ kke r“ , om, at der m aa udgaa Ordre til Ingeniøren tilligemed S tadens Bygmester at udvise og udmaale Kirkens og K irkegaardens P lad s, og beder derhos Hans kgl. Majestæt om „Ordre og Underretning, udi hvad Form Kirken skal bygges, enten den skal være en Krydskirke eller oval bygget eller o rd ina rie“ . Der udstedes da 11. Juli 1682 kgl. Befaling til Ingeniør Gotfred Hofman, „at det nu er kommet s aa vidt med den ny Kirkes Opbyggelse, at Grundvolden skal anlægges“, hvorfor Hofman skulde udvise og afmaale Kirkens og K irkegaardens P lads og meddele Magistraten Maalebrev, at den derefter kunde søge Kongens Skøde. Noget Skøde blev dog aldrig udfærdiget. Det ses af Regnskabet, at 25. Avg. „blev Dæmningen om P ladsen gjort saa høj og bred, som den burde væ re“ ; 5. Sept. „var velædle Hr. Præ siden t ude p aa Kirkens P lad s, hvor da den blev aflignet med Pæle efter G aderne“ , og 18. Sept. „var velædle Hr. P ræ siden t tilligemed Hr. General-Bygmester Lambertus von Haven og General- kvarte rm ester (Hofman) herude; blev da Kirkens Plads af- m aalt og den Linie afstukken, hvor Kirkens Plankeværk skulde s taa ; gav dem til Drikkepenge, som afmaalte P ladsen , for­ medelst de maatte aftrække sig og gaa udi Vandet, 2 # “ . 2. og 3. Okt. „blev Kirkens P lads endelig afpælet efter Af­ ridsningen, hvor den nye Kirke skal bygges“ . I Okt. 1682 fik en Karl 1 # i Betaling, fordi h a n udstak Jorden omkring Kirke-

b K. D. VI. 596, 599. 2) O. Nielsen: Kbhvns Hist. og Beskr. V. 139. !) Kbhvns Hist. og Beskr. IV. 187 88 . 4) K. D. VII. 5.