S_VorFrelsersKirkeIKjøbenhavn_1896

545387093

m 101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

545387093

YORFRELSERS KIRKE I KJØBENHAVN.

T E X T E N A F O . N I E L S E N O G P . K Ø B K E

T EG N IN G ERN E A

M A G D A H L N I E L S E N OG T H O R V A L D J Ø R G E N S E N .

UDGIVET AF KIRKENS BESTYRELSE MED UNDERSTØTTELSE AF CARLSBERG-FONDET.

K J Ø B E N H A V N .

KOMM ISS ION HOS U N IV E R S IT E T S B O G H A N D L E R G. E. C. GAD.

THIELES BOGTRYKKERI.

VORFRELSERS KIRKE I KJØBENHAVN.

T E X T E N A F O . N I E L S E N O G P . K Ø B K E . V

TEGN ING ERN E AF

IA G D A H L N I E L S E N OG TH O R V A LD JØ R G E N S E N .

UDGIVET AF KIRKENS BESTYRELSE MED UNDERSTØTTELSE AF CARLSBERG-FONDET.

K J Ø B E N H A V N .

I KOMM ISSION HOS U N IV E R S IT E T S B O G H A N D L E R G. E. C. GAD.

THIELES BOGTRYKKERI.

1896.

V or F relsers Kirkes Historie og Beskrivelse frem træder som det andet Hæfte af de Skrifter om k jøbenhavnske Kirker, der ifølge Borgemester, Konferensraad H . N . H ansens Fo ranstaltn ing udgives til Oplysning om Hovedstadens Kirker, særlig de, som s taa under Magistratens Pa trona t. Det første Hæfte — om Helligaandskirken — udkom i 1892. Tex tarbejdet ved næ rvæ rende Skrift, hvis Udgivelse indtræffer ved Kirkens 200-Aars Jubilæum , h a r været saaledes fordelt, at Afsnittene om Kirkens H istorie og om dens P ræ s te r og Værger i alt væsentligt skyldes afdøde Dr. phil. O. N ielsen , og at de øvrige Afsnit ere udarbejdede af Fuldmægtig P. K øbke . De Afbildninger, hvormed Skriftet slutter, ere udførte efter Tegninger af Arkitekterne M agdahl N ielsen og T horvald J ø rg en sen ; disse Afbildninger ere gengivne af Pach t & Grones Etablissement, de i Texten staaende af F. Hendriksens. Ligesom ved det tidligere Skrift om Helligaandskirken maa der h e r ud tales en erkendtlig Tak til Bestyrelsen for C a r l s b e r g - F o n d e t . , ved hvis rundelige Understøttelse Udgivelsen er bleven muliggjort.

Kjøbenharn , i A p ril 1896 .

I .

K i r k e n s H i s t o r i e .

I de æ ldste Privilegier for K ristianshavn af 8 de Juni 1639 lovede Kong K ristian den 4de, at han med det første vilde lade Byen forsyne med Kirke og P ræ st og bidrage til P ræ stens Underholdning, hvis Borgernes Midler ikke forslog1). Allerede 18de Febr. 1635 havde Kongen paalag t Kirkerne i Sjællands Stift at yde 2,000 Speciedaler, da han „naadigst have r for godt an se t en Kirke at lade opbygge paa K ristians­ h av n “ ; disse Penge skulde Biskop Hans Povlsen Resen ind ­ kræve og bevare indtil v ide re2). Resen døde 1638; men allerede forinden vare de opsamlede Penge komne i andet Værge, idet Kongen 30. Apr. 1637 befalede P ro fesso rerne Thomas Fincke og Niels Povlsen at annamme til sig de Penge, der indsam ledes af Kirkerne til de danske Fangers R ansonering i Tyrkiet og til Kirkebygning3). 16. Juni 1639 fik P rofessor Niels Povlsen Befaling om at aflevere, hvad der tilkom Kirken paa K ristianshavn , om trent 1,844 R d l., til Lensmanden over K jøbenhavns Len Niels Trolle, som for denne Sum skulde opbygge et 60 Alen langt Hus, der kunde benyttes til Kirke, indtil den rette Kirke blev færdig, hvorefter det kunde bruges til Skole og til Bolig for P ræ st og Kapellan4). De Penge, der vare indsam lede til Kirken, viste sig im idlertid utilstrækkelige, hvorfor Kongen 11. Nov. 1639 lod Prof. Niels Povlsen af de Summer, denne havde oppebaa ret til Trin itatis Kirke, fo rskuds­ vis udbetale Niels Trolle, hvad han behøvede, med Løfte om Tilbagebetaling til F o ra a re t5). 9. Jan. 1640 befalede Kongen dernæ st Niels Trolle at lade Kirken gøre færdig baacle for­ inden og foruden, „dog at i Agt haves, at alting med ringeste Bekostning, muligt er, sk e r.“ Han fik ogsaa Tilladelse til at købe to „lempelige“ Klokker til at ringe til Prædiken og for Lig sam t til at anvende et gammelt Fløj els Alterklæde og en Messehagel i Slotskirken til K ristianshavns Kirkes Nytte6). Denne foreløbige Kirke blev indviet 22. Maj 1640 af Biskop Jesper Brokmand. Den stod p aa den Grund l i g e o v e r f o r V o r F r e l s e r s K ir k e , hvor siden Veterinærskolen laa, begrænset af Prinsensgade (o: nuvæ rende Prinsessegade), St. Annægade og Dronningensgade. Paludan om taler endnu (1791), at denne Grund formentes at have været bestem t til Bolig for P ræ ster og Kirkebetjente; man vidste ogsaa p aa hans Tid, at Kirken havde ligget paa H jørnet af St. Annægade og P rin sen sg ad e7). Kirken beskrives af P ræ siden t P eder R esen8) som „saare liden og uanselig“ , og den forfaldt sn a rt, hvorfor (ifølge • x) Kjøbenhavns Diplomatarium I. G53.

Resen) Kong Frederik den 3dje allerede 1657 tog den Be­ stemmelse at lade opføre en ny Kirke v ed G r ø n n e g a a r d s H a v n , hvilket ikke kom til Udførelse paa Grund af Krigen med Karl Gustav. Man kunde tro , at der engang havde været Tale om at hygge Kirke ud til Torvet; th i 1673 blev der af Kristian den 5te bo rtskødet en Grund med 4 8 '/2 Alens Facade til Torvet og til P rinsensgade og 92 Alen langs Store To rve­ gade; om denne Grund siges det i Skødet, at den „tilforn til en Kirkes Bygning have r væ ret udvalgt, men en anden P lads til samme Kirke igen i Stedet fo ro rdne t“ 9); herved menes dog vistnok kun, at det var en Del af den Grund, som fra ældre Tid var udlagt til Præ ste- og Kirkebetjentboliger, og som har gaaet ligefra St. Annægade til Torvet. Den paatænk te Kirke ved G rønnegaards Havn syntes at skulle komme til Udførelse 1668. Herom beretter P ræ sten i Vartov Anders H jørring følgende: „Er nu i dette 1668 Aar forordnet en Kirke p aa K ristianshavn at opbygges saa sto r som til 4000 (!) Mand, anselig og herlig. Dertil har Hans Majestæt foræ ret og givet rede Penge 3500 Rdl. Saa h a r han og fo rordnet, at s a a mange Kampestene, som behøvedes til Grundvold til samme Kirke, skulde tages af Graven, som der udenfor K ristianshavn p a a Amager blev gravet til Vold og Fortifikation, og er allerede udi dette 1668 Aar opaget og hen tet af samme Grav til Kirkens Fundam en t nogle hundrede Læs G rundsten“ i0). Med de af Kongen udlovede 3500 Rdl. blev det nok ved Løftet; men K ristianshavns Beboere vare utaalmoclige. 25. Juni 1672 bad de Kongen om at lade en Kollektbog gaa omkring, hvori der var optegnet, hvad Kongen selv vilde give. „Den uforbigængelige Nød formedelst den store Fare, vi clagligen se for Øje p a a vores meget skrøbelige og ubekvemme K irkehu s, driver os allerunderdan igst at søge Eders kgl. Majestæt med a llerunderdan igst Bøn og Begæring, at Kongen vilde gøre Anordning til en ny Kirkes Bygning, som i næ rvæ rende bekvemme Sommerstid kunde opfyldes, og Grundvolden med de S tene, som Borgerskabet efter Kong Frederik cl. 3djes Anordning for tre Aar siden dertil h a r ladet indage, at den m aatte vorde lagt for de Midler, som hos Kirken, Skolen og de fattige kunde findes i Behold, sam t hvad andre godvillig vilde give.“ Denne Ansøgning fremkaldte en lovformelig Udvisning af Pladsen, idet Kongens Ingeniør Gotfred Hofman 25. Juni 1672 fik Befaling om at udvise og afmaale en bekvem Plads, hvor- paa Magistraten kunde bygge en Kirke, og 9. Sept. s. A. ud ­ stedte Kongen Skøde p aa Grunden til Kirke og Kirkegaard, „liggende imellem de forreste Huse og S tranden ved Enden af

2) K. D. V. 163. 3) K. D. V. 200. 4) K. D. V. 219. 5) K. D. V. 220. u) K. D. V. 221. 7) P. Paludan: Beskriv, af Christianshavn 49, 60. 8) Beskriv, af Chrhvn. (1685), K. D. III. 787.

9) K. D. VI. 605. 10) K. D. V. 735.

1

den lille Torvegade p aa den søndre Side, strækkende sig i B iedden fortil imod den aabne P lads i Nordost 7 4 , nok i Længden langs de nuvæ rende forreste Huse mod Sydost 136 Alen, item i Bredden imod Sydvest 74 Alen og a tte r udi Længden i Nordvest langs de nye designerede Byggepladser 136 A len“ 1). Kirken skulde a ltsaa have optaget Grunden bagved Lille to rv eg ad es første Huse med lige Numre og S trandgades første Huse med ulige Numre. G runden, hvo rpaa Jonas Trellund havde haft sit Skibsværft, var tilfaldet Kronen ved Trellunds F a llit2); P ladsen kaldes derfor senere T r e l l u n d s P l a d s . P lad ­ sen var opdæmmet Jord, der va r fremkommet ved Udførsel af Renovation fra Gaardene p aa K ristianshavn. En fo rhen­ værende Ejer af nuv. Nr. 4 — 6 i S trandgade , P ed e r Børting, paastod 1677, at Opdæmningen var sket udenfor han s Fortov, og at Grunden tilhø rte ham ; men da det b ev istes, at han ikke havde benyttet sin Ret til Havneanlæg, fik han intet Medhold. Det ses af denne Sag, at der var tegnet Penge­ bidrag til Kirken; thi det bliver gjort gældende mod Peder Børting, at h an havde lovet P ræ sten R asm us Byssing at yde 200 Rdl. til Kirkens Bygning3). Denne Kirke blev dog aldrig paa- begyndt, idet Grunden sandsynligvis ikke blev funden fast nok. Det var imidlertid paatrængende nødvendigt at opgive det. gamle Kirkehus, som det kald tes; thi det var nu saa skrøbeligt, at det var „færdigt at nedfalde og m aatte med Støtter op til Væggene opho ldes“ . Man gik da tilbage til Kristian d. 4des o p r i n d e l i g e P la n . Denne Konge, der havde ventet, at K ristianshavn var bleven meget s tø rre , end den blev i mange T ide r, havde allerede udset den P lad s , hvo r­ paa Vor F relsers Kirke ligger, til denne Brug, — som han mente, i Midten af den paatæ nk te By, medens den nu kom til at ligge i en Udkant ligesom det første Kirkehus. Beboerne klagede ogsaa over dettes afsides Beliggenhed. I en Ansøgning fra 1682 hedder det saa ledes, at Tiden til Gudstjenesten he r „er ind rettet saa besværlig, at vi ikke, som det var billigt, kan søge Guds Hus. Aarsagen er, at Ugeprædiken om F redagen er sa t til Kl. 5, hvilken Tid paa Grund af Kirkens A fstand, da man ingen Klokke kan høre og enten kommer for tidlig eller for sen t i mørkt Vejr, især ved Vintertid og Uvejr, da Lyset ikke kan holde sig i Lygterne . . . (!). Ved Slud, Højvande, Isslag og glat Is falder det vanskeligt at komme til Kirke, sa a man enten ikke eller med Besvær og Fare kan komme frem , hvorfor mange af vore frugtsommelige Kvinder ikke kan indlade sig p aa saad an Besvær, eller ogsaa Natten igennem m aa have Besvær med deres Pattebørn, saa at de efter ud s taae t natlig Uro ikke kan s taa saa tidlig op og er helt m atte og ikke kan give os nogen Næring, som ogsaa den høje Alder, hvori vi til Dels befinder o s, alle Slags Svagheder fører med sig .“ Nævnte Gudstjeneste blev da ved Reskr. af 6 . Maj 1682 fo rand ret til Onsdag Kl. 7 4). P aa den Tid var der imidlertid in tet at gøre med Hen­ syn til Kirkens afsides Beliggenhed; thi der var allerede gjort store Arbejder til den nye Kirke. 30. Juli 1681 førtes 8 Læs Grundsten fra den forrige Kirkeplads, og der gjordes de første

Indkøb til el Materialhus, hvis Bygning optog en Tid, hvo r­ p aa man begyndte at indføre Byggematerialier. I Septbr. gjordes Dæmninger, der skulde forhindre Vandet i at løbe ind p aa Kirkens P lad s, og man indrettede S luser, der ved Lavvande i .Stranden kunde aflede Vandet indenfor Dæmnin­ gerne. Præ siden t Resen lod Arbejdsfolk lede efter Kirkens Fundament, som Kristian d. 4de i sin Tid havde ladet sætte, og dette blev eftergravet fra 31. Okt. til 3. Nov. Resen b e ­ re tte r ogsaa i sin Beskrivelse af Kristianshavn, at Kongen til Kirken havde valgt „en bekvem P lads af stærk og h aa rd Jord- grund p aa den samme S ted , han s sal. Farfader Kong Kri­ stian d. 4de dertil havde ano rdnet, og er næ st op til den liden og gamle Kirke alleryderst i Byen, og det af den Aar- sage, at Byen skal bygges videre ud i Vandet, hvortil alt er afpælet, hvorvidt den (Byen) skal sig strække“ . I Novbr. førtes der mange Ladninger F lintesten til at fylde i Kirkens Fundam en t og til at brolægge med, og man førte al den Gødning, som kunde tilvejebringes, herhid for at forhøje G run­ den. Det var ikke alene Borgerne i Kjøbenhavn og K ristians­ h avn , der havde Befaling til at køre Gødning; men mange fornemme Folk lod ogsaa deres Tyende hjælpe med; der op ­ føres derfor ofte Drikkepenge: til den hollandske Residents, Korfits Trolles, Baron Fiurens og Prins Jørgens, ja selv Kon­ gens Kuske. Isæ r fra Jan. 1682 blev denne Tilkørsel stadig, og Underfoged Sejer Eriksen fik for 1682 en Løn af 10 Rdl. for at føre Tilsyn med, at Kirkens P lads med det forderligste kunde blive opfyldt, og at den Fyld, der førtes hid fra Kjøben­ havn, ikke blev henlagt andre Steder. En saad an Hævning af Grunden var ogsaa nødvendig; thi i Nov. og Dec. 1681 var under Højvande Vandet brudt ind over Dæmningen og gaaet ind i Materialhuset. Foruden at der stadig arbejdede Folk med Udjævning af Gødningen, bleve andre beskikkede til at pumpe Vand ud. Arbejdsfolkenes Løn var fra først af 1 om Dagen; men efter P ræ siden t Resens Befaling forhøjedes den siden (i Avg. 1683) til 1 #■ 4 /?. En virkelig Plan for Byggearbejdet synes først sen t at være fastslaaet. I en Hen­ vendelse til Kongen af 3. Juli 1682 ansøger Magistraten, da det „ej vides egentlig, hvor vidt Kirkepladsen i Længden og Bredden sig stræ kke r“ , om, at der m aa udgaa Ordre til Ingeniøren tilligemed S tadens Bygmester at udvise og udmaale Kirkens og K irkegaardens P lad s, og beder derhos Hans kgl. Majestæt om „Ordre og Underretning, udi hvad Form Kirken skal bygges, enten den skal være en Krydskirke eller oval bygget eller o rd ina rie“ . Der udstedes da 11. Juli 1682 kgl. Befaling til Ingeniør Gotfred Hofman, „at det nu er kommet s aa vidt med den ny Kirkes Opbyggelse, at Grundvolden skal anlægges“, hvorfor Hofman skulde udvise og afmaale Kirkens og K irkegaardens P lads og meddele Magistraten Maalebrev, at den derefter kunde søge Kongens Skøde. Noget Skøde blev dog aldrig udfærdiget. Det ses af Regnskabet, at 25. Avg. „blev Dæmningen om P ladsen gjort saa høj og bred, som den burde væ re“ ; 5. Sept. „var velædle Hr. Præ siden t ude p aa Kirkens P lad s, hvor da den blev aflignet med Pæle efter G aderne“ , og 18. Sept. „var velædle Hr. P ræ siden t tilligemed Hr. General-Bygmester Lambertus von Haven og General- kvarte rm ester (Hofman) herude; blev da Kirkens Plads af- m aalt og den Linie afstukken, hvor Kirkens Plankeværk skulde s taa ; gav dem til Drikkepenge, som afmaalte P ladsen , for­ medelst de maatte aftrække sig og gaa udi Vandet, 2 # “ . 2. og 3. Okt. „blev Kirkens P lads endelig afpælet efter Af­ ridsningen, hvor den nye Kirke skal bygges“ . I Okt. 1682 fik en Karl 1 # i Betaling, fordi h a n udstak Jorden omkring Kirke-

b K. D. VI. 596, 599. 2) O. Nielsen: Kbhvns Hist. og Beskr. V. 139. !) Kbhvns Hist. og Beskr. IV. 187 88 . 4) K. D. VII. 5.

Tilførsel af Mursten. 21. Marts slu ttedes Kontrakt med Abra­ ham Wust, der ejede Teg lbrænderiet i Ny Hollænderby (Tegl- gaarden i Smallegade), om at levere 20,000 af de stø rste Mursten for 11 Sletdaler pr. 1,000 og 100,000 af de mindre for 7 Sid. 1 $• pr. 1,000. I øvrigt brugtes om trent 700,000 Mursten indtil Novbr. 1683; de kom mange Steder fra, baade fra Holland, Skaane (Bækkeskov), Fyn (Damsbo), Langeland, Mariager, Fredericia, F lensborg og Præ stø . 9. Novbr. var Muren noget over G runden; thi da blev der betalt Bønderne p aa Amager, fordi de „indaag Jord at fylde med udi K irken“ . Men p aa samme Tid begyndte det at skorte p aa Penge, og der blev p aa Kirkens Bekostning for- færdiget 25 Tavler til at indsam le , hvad Godtfolk vilde give; ved alle Kirkedøre i S taden skulde opstilles Folk med disse Tav ler, men der indsam ledes vistnok ogsaa p aa de fleste offentlige Steder. 5. Sept. havde Magistraten faaet Befaling om at forsøge at laane Penge uden Rente hos de andre Kirker eller til 5pC t., om det saa kun var p a a visse Aar; til Sikker­ hed tillod Kongen Magistraten at sælge Begravelser og bygge Pu lp itu rer, n a a r Kirken var fæ rd ig1). Dette Laan lykkedes næppe, og af et i Nov. 1683 afsluttet Regnskab, hvorefter den sidste Beholdning anvend tes til at lade Bygmester Kristoffer Gros fuldfærdige en Model af Kirken, ses det, at der til da var anvendt c. 14,965 Rdl. 1684 m aatte man nøjes med Indtægter af Gaver og Smaalaan. Naar Resen fortæller, at der i Aarene 1682—84 er bekostet c. 19,000 Rdl., falde kun 4.000 p aa 1684, og det fremgaar af h an s Beretning, at i dette Aar er Sidemuren opført i en Højde af 2 V« Alen. Disse 4.000 Rdl. bestod af 2,000, som Kongen 5. Febr. befalede R en tem este ren at betale, og af 2,000, for hvilke der i Juli og Avgust udsted tes Obligation til Eggert Kristoffer Knuth. Des­ uden testam en terede d. A. en Johan Fris 300 Rdl. til Mursten fra Wustes Teglovn2). Aar 1685 s a a m istrøstig t ud. Magistraten gjorde da et Forsøg med et Bønskrift til Enkedronn ing Sofie Amalie. Den takker hende først for hendes store Naade og Rundhed imod Kirken, til hvilken hun tidligere havde skænket 1,000 Rdl., og fortæ ller, at Kirkens Grundvold var henved ti Alen i Jorden og fem Alen over Jo rden ; men da der endnu behøvedes en god sto r Summa Penge, bad man Hds. Maj om allernaadigst videre Hjælp, hvorom Magistraten var fo rsik ret, da det h en ­ hø rte til Guds Navns Ære og K ristianshavns mærkelige Til- tagelse, og da man havde fornummet Hds. Majestæts store Godhed og Rundhed imod de fattige, Skoler og Kirker. Ansøg­ ningen er paategnet af Biskop Bagger, der lægger Enkedron­ ningen p aa H jerte, at det vilde blive „vore Modstandere“ (Papisterne) til Glæde, hvis et saa kristeligt og højfornødent Værk ikke skulde blive fortsat, men skammelig bortdø i Fød­ selen. Magistraten m aa have faaet et gunstigt Svar; thi Resen skriver, at, hvis Dronningen ikke va r bleven bortkald t ved Døden, vilde hun have forøget sin tidligere Gave. Hun døde 20. Febr. og Ansøgningen er af 5. Febr. 1685. Dette og det følgende Aar have da vistnok været ufrugtbare for Kirken; men 1687 blev der fundet Raad. 22. Febr. udsted tes den Befaling, at hver Kirke i Danmark og Norge i 10 Aar skulde give 2 Rdl aarlig , saaledes at de bedst stillede Kirker hjalp de ringere ; p aa denne Maade gav Vor Frue Kirke 20 Rdl. aarlig. Endvidere skulde Magistraten optage Laan og give

gaarden. Man begyndte nu ogsaa at føre Grundsten til; thi den store Dag nærmede sig, da Kongen skulde lægge den første Sten i Korets no rd re Hjørne. Det hedder herom i Regn­ skabet: „19. Okt. lagde Hans kgl. Majestæt den første Hjørne- og G rundsten, hvortil Gud give Lykke og Velsignelse og god Fremgang“ . I Dagens Anledning blev der præget en anselig Medaille. Samme Dag arbejdede 18 Mand, „hvilke P e rsoner dengang hentede adskillige Materialier og gjorde, hvis dem befalet blev baade med Grave og an d e t“ . At P ladsen allerede fra først af er benyttet som Kirkegaard, ses af, at der 7. Juli 1683 udbetaltes 4 $, til Natmanden, „for h an b a r de døde Ben bort af K irkegaarden, dengang de gravede paa Grundvolden“ .

Medaille, præget i Anledning af Grundstenslægningen.

Den nye Kirke havde allerede sin Klokke. Det hedder i Regnskabet: „9. Avg. 1682 givet for en Sluffe og 2 P a r Heste, som fra Hans høje Excellence Gyldenløve hid udførte den Klokke, hvilken H. h. E. til K ristianshavns nye Kirke kristelig m indeligst foræret haver, 1 R d l.“ . Den havde ligget i Ulrik Frederik Gyldenløves Gaard unde r en Dynge Astrag (Fliser), som blev skaffet til Side p aa Kirkens Bekostning. Det ses, at Gyldenløve vurderede sin Gave til 700 Rdl. Klokken er endnu i Brug — omstøbt for anden Gang 1889 — og dens Indskrift v iser, at den er svensk Krigsbytte. Efter Grund­ stenens Nedlægning førtes der nu hele Vinteren igennem Sten til Grundvolden, dels fra Amager, dels fra „Trellunds P lad s “, hvor der h a r væ ret et stø rre Oplag til den der paatænk te Kirke. Resen fortæller, at G rundstenen „er 8 , somme Steder 9 Alne dyb, og er dens underste P a rt gjort af mægtige store Kampe­ s ten , som fra Amagerland ere hid indførte og ere samm en ­ fæstede med sm aa Kampestene og B laaler, som fandtes i G runden, og ligge i to R ade r ovenpaa h inanden , af hvilke R ade r enhver er fire Alne bred. Det øvrige af Grundvolden er en Del gjort af Mursten, en Del af Kampesten og derpaa arbejdet baade i det Aar 1682 og 1683“ . Da m an h a r m aatte t grave saa dybt, er Vandet kommet frem i Bunden , hvorfor der fra Nov. 1682 stadig Dag og Nat arbejdede Vandslagere; men i Marts n. A. anbragte man to Oxehoveder og to B rænde­ vinspiber til at opsamle Vandet. Da det første Materiale var tilvejebragt, sluttedes 9. Marts 1683 Kontrakt med Murmestrene Hans Frederik Fischer og Daniel Langhammer (de arbejdede under Tilsyn af Bygmester David Gros) om at lægge Grundvolde og opmure samme Mur­ værk efter det af Kongen approberede Grundrids. Materialierne skulde leveres frit p a a P lad sen , og p aa Kirkens Bekostning skulde der holdes saa mange Daglønnere, som vare nødven ­ dige til at grave, fylde Jord og holde Grøften ren for Jord og Vand. Murmestrene skulde have 24 /? for hver Kubikfavn Mur. Arbejdet begyndte 19. Marts; thi da bleve en Mængde Arbejdere antagne. Endnu i Maj kø rtes G rundsten; P ræ siden t Besen leverede gratis 12 Læs; men ellers begyndtes nu p a a

1) K. D. VII. 54. 2) K. D. VII. 64. 82. 3) K. D. VII. 64. 82.

3

Sikkeihed ikke alene i de Penge, der vilde indkomme fra Kirkerne, men ogsaa i andre Midler, som herefter vilde blive givne al Kongen eller and re , og Magistraten skulde ved sin l ndeiskrift forsikre K reditorerne deres R en ters og Kapitalers Betaling af de først indkomne P en g e1). 27. Apr. 1687 gjorde Kirkens A rkitekt, Nordmanden Lambert v. Haven2), Overslag over, hvad der behøvedes for at bringe Kirken med Sakristiet under Tag, nemlig c. 51,473 Rdl.; men heri var ikke medregnet Omkostningen med at føre T aa rne t ud over 1 aget med Spir og Sirat, hvilket ansloges til 30,000 Rdl., ej heller Gulv, S tolestader, Alter, Prædikestol, Ruder o. desl. Magistraten kunde ikke faa Penge til L aan s paa de nævnte Betingelser, hvorfor Kongen befalede den at optage de Penge, der tilhørte Børnehuset og Vor Frue Latinskole, forat Kirken kunde komme under Tag og blive „takt med K aab e r“ inden Aarets Udgang3). Af de nævnte Penge optoges a ltsaa 18,000 Rdl.; men Magistraten var ilde til Mode, da der paahvilede den Ansvar med Hensyn til disse Midler og der ikke indkom saa mange Penge fra Kirkerne, at der var Sikkerhed deri. 24. Jan. 1688 meddelte Magistraten i en Indstilling til Kongen, at der til nu var brugt 43,187 Rd l., og der vilde efter General- Bygmesterens Overslag endnu udkræves 44,000 Rdl., hvoraf i 1688 behøvedes 17,000 til A rkitravers Indmurelse, F risers og Karnissens Fo rfæ rd igelse; Magistraten bad derfor Kongen om at resolvere, hvorfra R esten skulde indkomme, uden hvilke Penge det var umuligt, at Kirken kunde blive fuldendt i de 2 følgende Aar. Kongen bestem te d a , at Kirkerne i Stedet for at yde deres Bidrag i 10 Aar skulde betale dem i 4 A a r4), og Magistraten fik paany Befaling til at optage de Penge, der vare nødvendige, af Vor Frue Skoles og Bø rnehusets Kapitaler, og hvis den ikke kunde opsige Kapitalerne, skulde paagældende Obligationer gøres i P enge5). Magistraten optog ogsaa Penge til Laans hos p rivate; saaledes udsted tes 18. Juni 1688 Obligationer til 6 P e rson e r p aa i alt c. 5;394 Rdl. Til Kirkens Bygning henlagde Kongen 1690 de Hø jesteretshøder, der ikke efter Loven vare henviste til nogen vis Brug, lige­ ledes Bøder fra R u ad stue re tten og Landstingene, ligesom der i mange særlige Tilfælde tildøm tes Kirken B ød e r6). Det gik alligevel langsom t. 3. Jan . 1691 befalede Kongen at give nyt Overslag over, hvor mange Midler der uundgaaelig behøvedes, da han gerne saa, at Kirken jo før jo heller blev færdig; men der var endnu langt tilb ag e , og efter Indvielsen var Kirkens Gæld over 26,000 Rdl. — S tenhuggerarbejdet p aa Kirken var udført 1689—90 af Christian Nerger, Henrik Brokkam og Johan F ranks Enke, der efter Mandens Død havde faaet Til­ ladelse til at vedblive med A rbejdet p aa Kirken, og 1691 u d ­ førtes S tenhuggerarbejdet paa T aa rnet. 1692 blev der købt pommersk og gullandsk Tømmer til Sparrevæ rket; 1693 lagdes 9 K. D. VII. 167, 171. 2) Om hans Liv og Personalia se Weilbachs Kunstnerlexikon samt F. R. Friis i „Fædrelandets“ Feuilleton for 19. Juni 1880 og H. G. Bering- Liisberg i Tidsskr. f. Kunstindustri 1894, S. 90 og følg. 3) K. D. VII. 182. 4) Res. 13 Marts 1688, K. D. VIL 213. 5) K. D. VII. 225. 6) K. D. VII. 315 — 16; 328 —2 9 : 333. Ved Forordn. 23/5 1 6 96 bleve Bøderne for Gejstlige, som benytte afsatte Præster til nogen gejstlig Tjeneste, tillagte Kirken: — ved Frd. 10/s 1697, bekræftet ved Frd. 12 fa 1792, ligeledes Bøderne for Undladelse af at anmelde Dødsfald for Skifteretten; — ved Instruk­ tion 7/12 1771 (med efterfølgende Patent) Bøderne for Forseelser af Højesterets­ advokater; — og endelig ved Frd. 12/io 1787 (i Overensstemmelse med Danske Lovs 1—3 — 16) Bøden af „80 Lod Sølv“ for Citantens Udeblivelse i Højesterets­ sager; sidstnævnte Indtægtskilde for Kirken flyder endnu sparsomt.

Taget dels af glaserede hollandske Tagsten , dels af Kobber, og Stenhuggerne forfærdigede Hovedportalen. I Slutningen af samme Aar foretog Kongen et Syn over A rbejdet; der anskaifedes en lukket Stol med 3 V induer, i hvilken han blev h isse t op i Taarnet. I den lange T id , der medgik inden Kirkens Fuldførelse, havde Bygningen s a t sig, hvorfor Jæ rnet i alle Vinduer var bleven fordæ rvet, s a a at det i 1694 m aatte tages ud og forandres. Klokkerne, af hvilke Kirken i 1688 havde faaet to nye, vare allerede ophængte 1693; thi 28. Novbr. d. A. ringede de for første Gang sam ­ tid ig1) i Anledning af, at der i Kirken blev holdt Ligtale over Dronning Ulrikke Eleonore af Sverige, den folkeyndede danske P rinsesse . 1694—95 bleve Hvælvingerne opsatte og Kirken „udspækket og hv id te t“. 1695—96 forfærdigedes Stole og P an e le r, og S tukkaturarbejdet p aa Hvælvingerne udførtes. I Juli 1695 skænkede Kongen et gammelt Orgel fra Vor Frue K irke2), der dog ikke synes a tvæ re bleven benyltet ved Kirkens Indvielse. Saaledes sled Byggearbejdet og Kirkens Udstyrelse j sig langsom t frem, og fø rst 10. Marts 1696 kunde der udgaa kgl. Reskrip t til B iskoppen3) om at give Forslag til Ceremo­ nierne ved Indvielsen den 19. April, „saasom Vi ved Gud den Almægtiges Bistand have bragt det saa vidt, at Kirken, som Vi for nogle Aar siden til Guds Ære p aa K ristianshavn have lagt Grundvolden til, nu er færdig g jo rt.“ Bygmesteren, Lam­ be rt von Haven, var død om trent et Aar i Forvejen. P a a Indv ielsessøndagen begyndte Klokkerne at kime | Kl. 6 V 2 om Morgenen ligesom paa de store Højtidsdage. Imidlertid samledes B iskoppen, Henrik Bornem ann , Stifts­ provsten og S tadens Sognepræster sam t endel P rovster fra Landet — i alt 24 Gejstlige — i den gamle Kirke, og da der var ringet sammen Kl. 7, gik de i P rocession over til den nye Kirke, alle iførte Messeskjorter — Biskoppen tillige sin Embeds- kaabe — for at afvente Kongens og den kgl. Families Ankomst. Da de høje P e rsone r nærmede sig Kl. 9, ringedes der med alle Klokker, og udenfor den store Kirkeport spillede de konge­ lige Hærpaukere og Trompetere. Her gik Gejstligheden Kongen i Møde „med allerydmygste Reverens og Æ rbød ighed“ og gik de rpaa foran denne ind i Kirken „med kontinuerende unde rdan igst R espek t“ til de for det kongelige Herskab be ­ stem te Stole. Til Højtideligheden var der trykt 800 P ro ­ grammer, derib land t 72 med røde Bogstaver og 9 p aa Atlask. Da Kongen traad te ind i Kirken, spilledes „et dertil kompo­ neret og ind rettet gudeligt Motetstykke“. Efter Afsyngelsen af Salmen: „l Jesu Navn bø r al vor Gerning ske“ , gav en af P ræ ste rne en kort Beretning om Øjemedet med denne Guds­ tjen e s te , og efter en Bøn og Blæsning af Melodien til Sal­ m en : „Lover Herren, takker H e rren !“ traad te Biskoppen for Alteret tilligemed P ræ sterne ligesom ved en Bispevielse, og medens de tilligemed K ristianshavns Skoles Disciple sang Salmen: „Veni, sancte sp iritu s“, knælede Biskoppen. Derpaa m essede denne de sædvanlige latinske Antifonier og Kollekten „Deus, qvi corda fidelium“, og fremstillede Indvielsens Hellig­ hed , hvorefter Stiftsprovsten oplæste 1. Mosebog Kap. 40, V. 1— 36 om Tabernak lets Oprejsning, en anden P ræ st 1. Kong. 9 En af Klokkerne faldt siden ned og maatte i Dec. 1696 omstøbes af Steffen Schernbein, ligesom den samme Mand 1699 omstøbte 2 Klokker, der vare sprukne. I Aaret 1700 blev der i Muren over Orgelværket opsat en liden Klokke til at angive Kvarterslagene; samme Aar betaltesder et Beløb for den mellemste Klokke at nedtage og igen ophænge samt for Axler til 2 smaa nye Klokker i Taarnet. 2) K. D. VII. 4 5 4 - 5 5 . 3) K. D. VII.476; Ceremoniellet approberedes 17. Marts, seRegistrant 30 i Rigsarkivet.

Guds Hus manglede dog endnu to Poster, nemlig e t S p ir p a a T a a r n e t og en Prædikestol af Marmor, som Kristian d. 5te selv havde lovet at skænke Kirken. Til Anskaffelsen h e ra f ønskede man saa hjertelig Middel og Udveje, som de i sig selv vare fornødne og vilde blive en sto r og herlig Sir for Kirken og til uafladelig E rindring med Ære og Berømmelse i T iden, da Kirken selv „er en af de smukkeste Kirker, som man véd af at sige“ . Ved Hjælp af de Bøder for unødig Trætte, som ved Frd. af 21. Juli 1714 skænkedes Kirken, blev den i S tand til at betale sin Gæld p a a de 5,000 Rdl. nær, som den laan te af Ju stitsk assen 1743; men den havde ingen Midler til at bekoste Spir og Prædikestol. Magistraten søgte derfor om, at Gælden til Ju stitskassen m aatte bero uden Renter, til P rædikestolen var udført og betalt; at de Kirken tillagte Bøder m aatte vedblive at tilfalde den , saa længe den havde Gæld; og at Magistraten maatte optage Laan til Prædikestolens og Spirets Udførelse. Dette Spir vilde ikke mindre sire baade Kirken og S taden end glæde dens Indvaane re og blive hø jst nyttigt for de mange sejlende, som komme af Østersøen, hvo r­ efter baade Rigets egne og fremmede sejlende i mange Aar havde længtes og ønsket, og tillige blev det en stor Sir for Hans Majestæts eget Slot, siden samme der vilde falde i Øje­ syn. Dette med andet mere vilde forøge Hans Majestæts Rege­ rings Gloire, at der blev fuldkommet i Kong Kristian d. 6 tes allernaadigste Regeringstid, hvad Hans Majestæts allerkæreste Herr Farfader, Kong K ristian d. 5te saa kristeligen havde begyndt og sa t i Værk. I øvrigt henstillede Magistraten, om Spiret skulde udføres efter den ældre Model, som opbevaredes paa Raad- huset, eller p aa anden Maade. Gennem Gehejmeraad J. L. Hol­ stein svaredes der imidlertid, at det maatte bero med de p a a ­ tænkte Arbejder, indtil de 5,000 Rdl. vare tilbagebetalte; men 30. Jan. 1745 tilskrev Holstein paany Magistraten, at, da dette var Kirkens eneste Gæld, som formentes inden kort Tid at kunne blive afgjort, havde Kongen væ ret betænkt p a a , at T aa rne t kunde forsynes med et Spir, hvorfor h an ønskede et Overslag over Bekostningen indsend t til Kancelliet. Efterat et saad an t d. 8 . Febr. var indsendt, lydende p aa 15,500 Rdl., hvilede Sagen i 2 Aar. Da Frederik cl. 5te havde besteget T ronen , meddeltes det Magistraten cl. 16. Maj 1747 af Gehejmeraaderne Holstein og Schulin, at Kongen havde skænket 5,000 Rdl. til Hjælp til T aa rne ts Opbyggelse, hvorhos Magistraten fik Befaling til at gøre Forestilling om, hvorledes clen øvrige Sum kunde til­ vejebringes. Denne Forestilling indsend tes allerede 20. Maj og gik ud p aa at faa Penge til L aans af Justitskassen uden Renter, da Kirken havde tab t meget i Indtægter af Bøder siden Kassens Oprettelse; endvidere, at alle Boslodcler og høje Bøder i Kongens Riger og Lande herefter alene skulde tilfalde Kir­ ken, og endelig, at clet, som da Kirken blev opført, maatte være Magistraten tilladt at optage de nødvendige Laan. S idst­ nævnte Tilladelse bevilgedes ved kgl. Resol. af 9. Juni ligesom Indsam ling af Penge ved Kollekt; desuden bevilgecles Tilladelse til at afhænde to Stykker af P ladsen foran Kirken, det ene til Børnehuset. 14. Juni 1747 indstillede Magistraten til Kongen, at Oberst og Hofbygmester Lauritz de Thu rah maatte gaa den til H aande, da clet var højlig om at gøre, at Spiret blev opført saa forsvarligt som muligt til Hs. Majestæts aller- naad igste Fornøjelse og S tadens Sir. Thurah havde erklæret sig villig hertil, saafrem t Kongen tillod det, hvilket ogsaa skete 30. Jun i; men h an opgav clen gamle Model og udarbejdede selv en ny, hvis Bekostning h an beregnede til c. 25,857 Rdl. Hofbygmester Eigtved foreslog, at Materialet skulle være F ed t

Bog, Kap. 8 , om Salomons Tempels Indvielse, og en tredje P ræ st Esræ Bog, Kap. 3 og 6 om det nye Tempels Indvielse; efter hver Oplæsning spilledes et Vers af S a lm en : „Dig være Lov og P r is “ . Efterat B iskoppen havde ho ldt en Tale, hvori han udlagde Zach. Kap. 4, V. 7—9, blev Salmen: „Nu er os Gud m iskundelig“ afsungen, og Gejstligheden, aflagde Messe­ klæderne. Derpaa begyndte den sædvanlige Søndagsguds­ tjeneste , hvorunder Biskoppen prædikede fra Prædikestolen og til Slutning indviede Kirke, P ræd ikesto l, Skriftestol, Alter og Døbefont, og efter han s Tale b læ stes: ,,'Te deum laud am u s“ . Da G udstjenesten var til Ende, in toneredes „med a llerstø rste Fryd og Jubel“ baade i Kirken og udenfor, og der blev af­ sunget et dertil komponeret Musikstykke, hvo rpaa Gejstligheden ledsagede Kongen og den kgl. Familie ud af Kirken, og Mu­ sikken vedblev, s a a længe Herskabet kunde ø jn e s1). Selve Kong K ristian d. 5tes Dagbog om taler Kirke-Ind­ vielsen, „hvilken Inaugu ration varede henved 7 T im er“ ; dette bekræftes af en tysk, rimeligvis af en Kammertjener ført Dag­ bog, der m eddeler, at Hoffet ho ldt ud fra Kl. 9 til henimod Kl. 4V2, — „und die Herrschaften h a tten den ganzen Tag weder E ssen noch Trinken g eno ssen“ 2). Da Kirken blev indviet, var den dog ikke helt færdig. Saaledes blev der først i Juni opsat Himmel over P ræd ike­ sto len , ligesom K irkedørene først da bleve beslaaede. 1697 opsattes der en Kobberskive under Hvælvingen ved Orgel­ værket til „den runde U hrv iser“ , og kort efter en anden Kobberskive til at vise Kvarter og Minutter, og der blev ud ­ betalt Jan Mercke Uhrmager 1,000 Rdl. og senere yderligere 790 Rdl. for Uh rvæ rket3). Ved Kirkens Indvielse havde man laan t et Orgel i Holger Vinds Gaard i Kann ikestræde, og i Juni 1696 købtes et Positiv p aa 5 Stemmer for 30 Rdl. af Organisten ved Frue Kirke David Bernhard Neder, hvilket dog først blev rep a re re t af Orgelbygger Pete r P e te rsen Botzen. Derhos bestiltes der et sto rt Orgel af den sidstnævnte og han s B roder Johan, der var Organist ved St. Petri Kirke; dette kostede 4,300 Rdl. og var færdigt sidst p aa Aaret 1697. 1698 —99 fik Chr. Nerger for S tukkaturarbejde ved Orgelværket 806R.dk Selve Orgelet opsattes i Aarene 1698— 1700 af de to B rødre Bo tzen , hvem der herfor udbetaltes 1,957 Rdl. I en Indstilling til Kong K ristian d. 6 te af 30. Sept. 1744 mindede Magistraten om, at Kirken ved Kristian d. 5tes Omsorg var bleven bygget og forsynet med et kunstigt og anseligt Orgelværk, i Frederik d. 4des Regeringstid bleven prydet med et ko stba rt og prægtigt Marmoralter, som fast ikke havde sin Lige, — at en anden gudfrygtig Pe rson havde reg a ­ leret Kirken med en Døbefont af A labast; ja, Kirkens Mangel og Nødtørft havde ogsaa været optaget i Hans Majestæts sæ rdeles naadige E rindring , idet h an ved sin Regerings Til­ træde lse ikke alene lod en Del S irater ved og omkring Alteret forgylde, men endog ved samme Tid udlod sig med sin aller- naadigste Mening om at ville lade flere Naadetegn se imod Kirken, hvoraf ogsaa var fulgt Tilladelsen til et Laan af Ju s tits ­ kassen p aa 5,000 Rdl. til at afbetale Gælden. Men dette 1) For Musiken ved Indvielsen ses der at være betalt til Kongens Puken- slagere og Trompetere 12 Rdl., til Kantoren og hans Medhjælpere 20 Rdl. og til Stadens Instrumentister 16 Rdl. 2) Nyt hist. Tidsskr. II. 566. 3) I Jan. 1696 blev der skænket en Pengegave til Hans Jørgen Maler, som13. Decbr. 1695 tilligemed sin Dreng faldt ned med Stillingen fra en Højde af 24 Alen, da han var i Færd med de øverste Billeder i Koret, og næsten slog sig fordærvet.

sten , hvorover der opstod en længere Skriftvexling mellem ham og Thu rah , der endte med en kgl. Resolution af BO. Nov. 1748, at T aa rn sp ire t skulde bygges af B rem er-S ten ; Striden havde dog været overflødig, da S lu tn ingsresu ltatet blev, at Spiret blev bygget af Træ. I Febr. 1749 approberede Kongen T hu rah s Tegning. I Marts blev A rbejdet bortliciteret for et Beløb af i alt 22,759 Rdl. F ra Holmen fik man til L aans de fornødne Blokke og Tove sam t en Matros, „der forstod at omgaas med T o v " ; desuden havde m an en Skildvagt fra K ristianshavns Portvag t og 3 Vægtere, der skulde have Tilsyn med Materialierne. Det egentlige Arbejde begyndte i Avgust 1749, og 11 Maj 1750 var man saa vidt, at der kunde betales i „Douceur" for .Spirets og Kuglens sam t Billedets Oprejsning og Ophisning 205 Rdl., nemlig til de 2 Tømmermestre Johan Andreas Pfutz- ne r og Johan Martin Meyer hver 50 Rdl., til Tømmersvendene og Mestersvenden 39 R d l., til Skipper Johan Diderich, som kommanderede Matroserne og besørgede Tovværket, 50 Rdl. og til Matroserne 16 Rdl.; desuden blev der skænket 20 andre Matroser, som hjalp til ved Ophejsn ingen , 20 Rdl. Arbejdet ved Kuglens og Kristusfigurens Ophejsning a n sa a s som saa farligt, at der, medens den gik for sig, blev spillet og sunget Salmer fra Vægtergangen. I Sommeren 1751 blev Spiret tækket med Kobber, men blev dog ikke helt færdigt; thi det ses, at der i Nov. købtes Uldsække til Vinterdækning for den Del af Spiret, som ikke var bleven tækket. 29. Avg. 1752 besaa Kongen og Hoffet Kirken, og Hs. Majestæt besteg Spiret ad den udvendige Sneglegang, jævnlig hilsende paa Mængden, som jublede nedenfor. Det bele Arbejde var fuldendt 28. Sept. 1752. Som H onorar fik T hu rah 700 Rdl. og for Bekostningen med Modellen 200 Rdl. Det gik med dette Arbejde som med selve Kirkens Op­ førelse; m an m aatte for stø rste Delen hjælpe sig med m idler­ tidige L aan , og Kirken kom i sto r Forlegenhed. Vel havde Magistraten i Avg. 1747 tilskrevet de 3 store Handelskompag­ nier, det asiatiske, det vestindiske og det islandske, der havde deres Kontorer p a a K ristianshavn , om at komme Kirken til Hjælp, og Kompagnierne havde h ju lpet med over 3,000 Pvdl. tilsammen. Fremdeles skænkedes 1749 af Claudi R o sse ts Penge 8,000 R d l., og Kongen gav 1,000 Rdl. De Kollekter, der bleve ombaarne i Lavene af Rodem estrene, indbragte 840 Pvdl. Desuden bevilgede Kongen 5. Marts 1751, at den Kirken tillagte Afgift af Bøder og Testam en ter m aatte anvendes til Spiret. Saaledes indbrag tes i Aarene 1751— 70 63,500 Pvdl.; men en sto r Del af denne Sum medgik til Fo rren tn ing af Laan. 1769 tilstod K ristian d. 7de Kirken 2,000 Rdlr. af de Penge, der indkom for K arak terer (Titler) og Bestallinger, og Gælden blev først endelig afgjort 1770, efter at Kongen ved Resol. af 22. Dec. 1769 havde skænket Kirken 30,000 Rdl. Ved Istand sæ tte lsen af T aa rn e t midt i vort Aarh. blev der i Spirets Kugle fundet et smukt udstyret, trykt Lejligheds­ digt fra Opførelsestiden, saa lydende: L o b - und F re u d e n -R e d e , welche auf der Thurm -Spitze auf un se rs Erlösers-K irche in Christianshafen gehalten worden, als an s ta tt des son st ge­ wöhnlichen Kranzes der grosse Globus Samt der verguldeten Statue in A llerhöchster Gegenwart Ihro Königl. Majestät, un se rs Allergnädigsten Erb-Königs und Herrn und Dero Hohen Mini­ stres d. 25. April 1750 h inau fgebrach t ward un te r der Auf­ sicht Johann Andreas P fizners und Johann Martin Mayers, Zimmermeister.

Dis ist der frohe Tag, die längst gewünschte Zeit, Die GOTT Ihm selbst zum Ruhm, uns zur Ergetzung weiht. Der Herr h a t Lust an dir, du werthes C o p e n h a g e n ! Auf! deine Dankpflicht Ihm mit Freuden abzutragen.

Wo ist wohl je ein Volk glückseeliger als du? Dir fliest der Gottheit Huld in vollen Strömen zu.

Durch O ld e n b u rg s G e sch lech t, das deine Wohlfahrt gründet, Und unum schränk te Macht mit Gnad und Huld verbindet,

Wodurch Sein weites Land in Flor und Frieden steht. Ihr Dänen fühlt und glaubt! Ihr Fremden kommt und seht! Durch D ich , o G ro sse s H au sz ! sieht man in unse rn Gränzen Das Evangelium, das Licht des Lebens glänzen, Das uns zum Himmel führt durch wahres Christenthum . Wie manche Schul und Kirch verkündigt D e in e n Ruhm? Doch Heute mag die Meng’ son st unverworfner Zeugen In D e in en weiten Reich mit dem Beweisthum schweigen. Dis GO tte s -H au sz zeigt schon die Wahrheit kräftig an. Sein Daseyn danket es d em V ie r te n CHR IST IAN , Der dieser Stäte Sumpf in vestes Land gekehret Und ih r zue rst ein Hausz zum Gottesdienst verehret. Doch was des V a te r s Hand zu stiften var bedacht, W ard in Zwölf Jah ren drauf von S e in em Sohn vollbracht. Dem F ü n f t e n CHR IST IAN , der selbst mit eignen Händen Den Grund zum Bau gelegt, V on H aven must ihn enden. Vom V ie r te n FR ID ER ICH und S e c h s te n CHR IST IAN Nahm dieses Hausz den Schmuck und inne rn Z ierath an. Dasz nun sein p räch tger Bau den vollen Glanz erreichte, So fehlte noch ein Thurm, der seinem Umfang gleichte. Die Absicht hatte schon der S ech s te CHR IST IAN ; Allein es unterblieb. Sein Tod war Schuld daran. D u F ü n f t e r FR ID ER ICH , M o n a rc h genug geschätzet, DU bists, der diesem Werk die Grone aufgesetzet. Das, was des V a te r s Sinn groszmühtig zugedacht, Hast DU in E in em Jah r durch T hurah meist vollbracht. Wie p rang t nicht dieser Thurm, der Stärk und Zier verbunden, Sein Gipfel hä lt die Last von Zwölfmahltausend Pfunden. Die clreyer M änner1) Hand auf dein Gebot erhöht, Zum Zeugnisz D e in e s Ruhms, der nimmermehr vergeht. G e lo b ’t sey GOTT, d e r u n s d is F r e u d e n - F e s t geg eb en ! E s le b e FR ID E R ICH ! Se in E rb -H a u s z müsse leben! (Efter to Kvartsider „Vivat" for M ajestæ terne, Kongehuset, Ministrene, Overpræsident og Magistrat, Bygmesteren og Tøm ­ rerne kommer da følgende Slutning:) x) Selbige sind die beyden vorbemeldten Zimmer-Meister und der Schiffer J ohan D ietrich v . M ühlen , welcher mit einiger Mannschafft vom Holm hiezu commandiret war. Des D r i t t e n FR IDR ICH S Herz von gleichem Trieb entglüht W ar um ein vesters Hausz zu gleichem Zweck bemüht; Nur der verhaste Krieg verh indert sein Verlangen, Und un te rb rach den Bau kaum da er angefangen.

6

sikrede Magistraten ham om, at den aldrig havde haft anden Tanke, end at h an i en god Hensigt havde søgt at befordre Kirkens Bedste, og at h an bedre end Magistraten havde kunnet fremkalde de højkongelige Gaver, hvorfor den ogsaa i sin for­ rige Skrivelse havde „anp rise t Gerningen at være tak- og rosvæ rd ig .“ P ræd ikesto len blev op sa t i Juni eller Juli 1773 uden Udgift for Kirken.

Gott Lob! die Krön ist aufgesteckt, Das Herz zum Lob und Dank erweckt. GOtt habe Danck, dasz seine Hand

Hat alles Unglück abgewandt. Er wolF uns fernerh in beystehn

Und auf den Bau mit Gnaden sehn. Vor Krieges-, Sturm- und Brand-Gefahr E r dieses Hausz allzeit bewahr, Vor W asse r und was m ehr für Pein Demselben son st kan schädlich sein. Ich zweifle nicht, das Grosz und Klein Ih r Amen la ssen schallen drein.

Kirkens Pægnskaber udvise følgende mindre R epara tione r og Anskaffelser indtil vort A arhund redes Begyndelse: 1733 anskaffedes nye Bænke og Klapper. 1736 grønt Fløjl til at overklæde Prædikestolen . 1744 foræredes af den bekendte Handelsmand Andreas Bjørn 2 Klokkevisere og Skiver til det samme Aar bekostede Uhr.

Den P r æ d i k e s t o l af Marmor, hvorom Magistraten 1744 havde gjort Forslag , kom aldrig til Udførelse, idet Spirets Bygning optog alle de Midler, der kunde skaffes til V e je1). L igesaa lidt blev et P ro jek t til en P rædikestol i Rokokostil, hvortil Tegningen af 1750 endnu findes opbevaret i Raad- stuearkivet, til Virkelighed. Fø rst i K ristian d. 7des Tid, under det Guldbergske Regimente, tilvejebragtes der en Prædikestol med et kunstnerisk Præg. 7. Avg. 1772 tilskrev Sognepræsten, P rovst Jacob Hvid, Magistraten saa led es: „Da Præd ikesto len i Vor F relsers Kirke er baade af s aa slet en Bygning, at den i ingen Maade svarer til den hervæ rende overmaade skønne A ltertavle, og derhos findes i s a a brøstfældig en T ilstand , at den nødvendig maa rep a re re s2), s a a h a r en viss Mand her i Sognet skænket 500 Rdl. til en ny Præd ikesto ls Opbyggelse og overdraget det til mig at besørge A rbejdets Fuldførelse. De Herrer P ro fessores Hars- dorff, Wiedewelt og Als have da efter min Anmodning ladet forfærdige en Model, som h a r fundet Hans kgl. Majestæts aller- naadigste Bifald, hvilket endog er bleven bekræftet ved en højkongelig Gave til Værkets Befordring3). Samme Model h a r jeg herved den Ære at lade p ræ sen tere for Deres Excellence og høje Herrer i den tillidsfulde Fo rhaabn ing , at den skulde finde Deres naadige App robation , saa at det m aatte tillades at begynde Arbejdet i Kirken, da velbemeldte Herrer P rofes­ sores have p aa tage t sig at besørge Exekutionen ved slige Haandvæ rksmestre, som de dertil kende for dygtige“. Magistraten følte sig som Kirkens P a tron a t saa re t ved P rovstens Fremgangsm aade og erklærede, at det vel var Tak værd, at der var draget Omsorg for en ny Præd ikesto l; men da Magistraten havde væ ret aldeles uvidende herom lige til Modtagelsen af P rovstens Brev, der var bleven overleveret af en Snedker ved Navn Wulff, som tillige foreviste Modellen, kunde den ikke indlade sig videre p aa Sagen, men kun give v- Samtykke til, at P rædikestolen blev opsat under Tilsyn af Stadsbygmesteren og Kirkeværgerne. Efterat P rovst Hvid havde beklaget sig over den koldsindige Modtagelse af Gaven, for­ b Det er vistnok et uhjemlet Sagn, som berettes af Paludan: at Kri­ stian d. 5te havde ladet en Marmor-Prædikestol til Kirken forfærdige i Norge, men at Skibet, som bragte den hertil, var totalt forlist. 2) Sognepræsten Albert Trojel skrev senere (1775) til Enkedronning Juliane Marie paa hendes Fødselsdag et Vers, hvori han bad om Understøttelse til Orgelets Istandsættelse, og omtaler deri den gamle Prædikestol saaledes: „Nu mangled Lærestol, vel var der en opslaget Af jevne Brædder, men i Styrke saa aftaget, At man befrygtede, den skulde falde ned Og i Forsamlingen forvolde stor Fortred — — . “ 3) Kongens Gave bestod i 400 Rdl. i rede Penge og enObligation af Skatledirektionen paa 400 Rdl.; desuden havde flere andre skænket Penge; de ovennævnte første 500 Rdl. vare givne af Guvernør Bonsach.

1745 blev Klokken omstøbt. 1747 repa re redes Orgelet. 1751 opførtes en ny Portal.

1765 bleve de 4 Evangelist-S tatuer p a a T aa rn e t reparerede. 1772 betaltes der „Signore Stanley for de 4 Hovedpiller under Gevolften at omhugge med de saakald te Slag eller S tribe r“. 1773 is tand sa tte Prof. Stanley Alteret og S tatuerne ved A lteret og Daaben. 1774 bleve A ltertavlen og D aabssk ranken malede og opfor- gyldte, hvortil Niels Brock skænkede 70 Rdl. 1776 udførtes Orgelværkets R epa ra tion for et Beløb af 1,425 Rdl., hvortil Enkedronn ingen gav 100, K ronprinsen 100, Kon­ gen 200 Rdl.; desuden indkom Gaver fra flere private, og ved Kollekt i Menigheden over 400 Rdl. 1777 skænkede Kongen 500 Rdl. til Kirken, uvist i hvilket Øjemed. 1781— 1782 opsattes en Pulpiturbygning i nordre Fløj; en unævnt Velgører gav P lanen og 500 Rdl dertil. 1782— 1783 en lignende i sønd re Fløj, hvortil det asiatiske Kompagni gav 1,000 Rdl, G rosserer Brock 300 og to unævnte Velgørere 200 Rdl. Pu lp iturerne kostede h en ­ holdsvis 1,943 og 2,050 Rdl. 1790 foretoges der en R epa ra tion p a a T aa rnm u ren efter et Overslag af 1,300 Rdl. 1796 skænkede Kongen 600 Rdl. til Kirken, uvist i hvilket Øjemed. 1801 opsattes 16 Vandkar i T aa rn e t og p aa Loftet. — I Begyndelsen af det 19. Aarh. vare Kirkens Indtægter under Paavirkning af den rationalistiske Strømning formindskede i den Grad, at Regnskabet for 1805 og fremdeles viste et stort aarligt Underskud (800 å 1,000 Rdl.). 1 ste Værge havde h id ­ til faaet sit Krav dækket af R en terne af det Brockske Legat, medens 2den Værge, hvis Ind tæg ter navnlig vare formindskede ved, at Stolene i Pu lp itu ret stod ledige, maatte laane p aa Kirkens Obligationer. Værgerne indgav derfor 1813 følgende Forslag om nye Ind tægtskilder: 1) at hver Familie, som hørte til Kirken, skulde betale noget vist for Stolestade, f. Ex. 23 /? pro p e rso n a ; 2) at det blev paa lag t ethvert Skib, som sejlede fra Ø stersøen gennem Sundet og derfor havde Nytte af T a a r ­ net som Sømærke, at betale noget vist for hver Kommerce- læst; og 3) at der aarlig blev givet 2 Koncerter til Bedste for Kirken, ved hvilke det kgl. T hea te rs Personale m aatte med­ virke, imod at der afgaves visse P rocen t til dets Enkekasse. De 32 Mænd sluttede sig til det 2 det Punkt al Forslaget, i hvilken Anledning man søgte en Opgivelse af Tallet p aa de Skibe, der i F red saa rene 1800— 1806 indkom fra Ø stersøen

7

til Kjøbenhavn, og udfand t som det aarlige Middeltal af deres Drægtighed 55,000 Kommercelæster, uden at medregne de Skibe, der kun anløb Helsingør. Ved Indsendelsen af disse Fo rslag til Kancelliet henledte Magistraten tillige Opmærksom­ heden p a a , a t, n a a r Regnskabet for 1812 skulde aflægges, vilde Værgerne have 5,188 Rdl. til gode, og at der forestod en R epa ra tion af T aa rn e t og Udgifter til indvendig Afpudsning og Gulvets Omlægning. Senere fik Magistraten det Vidnes­ byrd af Kontreadm iral og Overlods Løvenørn, at Kirkens T aa rn var et av to riseret Sø- og Lodsmærke og et af de vigtigste og uundværligste. Men det kgl. General-Toldkammer modsatte sig bestem t enhver ny Skibsafgift for fremmede Skibe, da Af­ gifterne i Ø resund vare grundede p aa T rak ta te r med fremmede Magter, ud over hvilke m an ikke kunde gaa, — og Landets egen Handel vilde man ikke bebyrde med nye Afgifter. Kan­ celliet udtalte derfor i Skr. af 29. Jan. 1814 som sin F o r­ mening, at det vel i Almindelighed m aatte paahvile en Menig­ hed selv at vedligeholde sin Kirke, men at dette Princip dog ikke ganske kunde komme til Anvendelse i det foreliggende Tilfælde, isæ r med Hensyn til det kostbare T aa rn , der syntes at være opbygget mere til Sir for S taden end til Nytte for Menigheden. Kancelliet mente derfor, at S tadens Kasse burde give et Bidrag til R epara tionen , og at Gælden mulig kunde dækkes af det Brockske Legat. Magistraten og de 32 Mænd vilde im idlertid ikke hø re noget om, at S tadens Kasse skulde yde Bidrag til Kirkerne, hvilket den aldrig havde gjort, men indvilligede i et aarlig t Paalæg p aa Menigheden til Kirkens og T aa rne ts Vedligeholdelse sam t i, at Ren terne af Brocks Legat til S tadens almindelige Bedste anvend tes til Gældens Afbetaling; skulde yderligere Bidrag behøves, m aatte disse tilskydes a f Menigheden. Ved R esk rip t af 30. Dec. 1815 blev det tilladt at optage L aan til Bestridelse af Omkostningerne ved Is tand sæ tte lsen ; men denne skulde dog ivæ rksæ ttes p aa den Maade, at alene de allernødvendigste Mangler skulde af­ hjælpes, men det øvrige foretages Tid efter anden , eftersom Kirken havde Evne. Det tillodes endvidere at lade uclgaa en Kollekt hele Lande t over. Under 26. Febr. 1816 anmodede Magistraten a ltsaa alle Lande ts Stiftamtmænd og B iskopper om at fo ranstalte en Kollekt ivæ rksat, og i K jøbenhavn skulde udvalgte Mænd bæ re Kollektbøger omkring fra Hus til Hus. Trods de daarlige T ider indbragte Kollekten dog fra Kjøbenhavn henad 15,753 Rdl. og fra Lande t c. 13,064 Rdl., tilsammen c. 28,817 R d l.; men disse Penge svand t ved Penge­ forandringen ind til 12,000 Rdl. Sølv. Den konstituerede S tad s­ bygmester havde i Juni 1815 gjort et Overslag p a a 54,535 Rdl., og 3. Maj 1816 anmodede Magistraten den nysudnævn te S tad s ­ bygmester Malling om at fo restaa Arbejdet. Denne betegner det, der skal foretages, som „T aarnm u rens Revertering , T a ­ gets, R enders og Gesimsers Omlægning og Eftersyn, Gulvets Omlægning, Stoles og Pu lp itu rers Omlægning, Gevolfters og Vægges Afpudsning“ ; derimod hedder det, at Taarnafbinclingen og den med Kobber beklædte T rappe omkring T aa rn e t er i god Stand. E fterhaanden viste det sig, at Istand sæ tte lsen maatte gaa videre end Overslaget, og der foretoges derhos forskellige Ar­ bejder til Kirkens Fo rskønne lse; Kirken fik b l.a. en „anstæ nd ig“ Vestibule, der blev dekoreret. Udgifterne til hele A rbejdet løb op til ikke mindre end c. 102,394 Rdl., hvilket var henved det dobbelte af Overslaget, men ved Pengeforandringen sva ­ rede til c. 40,000 Rdl. Sølv. Malling mente, at den grundige R estavra tion og forøgede Bekostning alligevel var besparende, da man nu for lange T ider vilde være fri for de aarlige Ud­

gifter, der havde fulgt efter en mindre omhyggelig Hovedrepa­ ration . Saaledes var den 8 -kantede „Durchsigt“ i T aa rn e t bleven beklædt med Kobber i Stedet for Blik, T rappe trinene og Kobberbeklædningen p aa Spiret, Kuglen, S tatuen og F lag­ stangen reparerede og befæstede, Kirkens Tag bleven fuld­ stændig omlagt og for stø rste Delen med nye Lægter; d es­ uden var der udført følgende A rbejder: „den af Magistraten approberede Fo randring ved Vestibulen, T rappen til Taa rnet, Vægternes særskilte Udgang, de 2 nye Logers Indretning og Dekorationen ved Hovedindgangen som Følge af nogle sm ag ­ løse Pulpiturers Borttagelse, de nye Afdelinger ved S ideind­ gangen , Skriftestolene og øvrige Indretninger i Koret sam t Gulvets Belægning med P lanker og Ligstenenes Bortskaffelse“ . Efter A rbejdets Tilendebringelse i Sept. 1818 nedlagdes i Spirets Kugle en trykt Beretning, underskreven af hele Magistraten. Senere vedtog P a tron a te t desuden, at Sakristiet skulde is ta n d ­ sæ ttes p a a en værdig Maade, hvorefter Malling 20. Febr. 1819 kunde meddele følgende: „Hs. Maj. Kongen, unde rre tte t om, a t Sakristiet til Vor F relsers Kirke tilbød en fortrinlig P lads for et Maleri, tillod allernaadigst, at det af H istoriemaler Høier til R.eformationsfesten for kgl. R.egning udførte allegoriske Tableau, forestillende Religionen, — som i Trin itatis Kirke til Højtiden var anb rag t, — for Frem tiden blev Vor F relsers Kirke til Del og saaledes, h en sa t i Sakristiet, tjen te til E rin ­ dring om Reformationsfesten og den kgl. Naade for Vor F re l­ sers Kirke. Jeg h a r søgt p aa en passende Maade at sæ tte Maleriet i Forbindelse med Sakristiets øvrige Dekoration og anb rag t Inskriptions-Tavlen, der vidner om næ rvæ rende Hoved­ reparation , lige overfor Tableauet under den ældre Inskription, der om taler en foregaaende Hoved reparation .“ En Menneskealder senere var Kirken igen kommen s a a ­ ledes i Forfald, at første Værge, Ankersmed Caspersen, i Jan. 1847 indgav et Overslag til en Hovedreparation p aa 40,000 Rdl., der senere af Stadsbygmester Malling og Arkitekt Kramp for­ hø jedes til henad 46,000 Rdl. Magistraten vilde imidlertid have Kirkens og T aa rne ts Istandsæ ttelse holdt ude fra h in ­ anden og resolverede d. 2. Juli, at der strax skulde tages fat p a a Istand sæ tte lsen af Kirkens Vinduer og Døre. Under 9. Juli 1847 send te den en Indstilling af følgende Indhold til Kancelliet: Allerede i længere Tid havde det været følt, at Vor F relsers Kirke trængte til en Hovedreparation ; men Kir­ kens svage pekuniære Kræfter rejste saa store Vanskeligheder derimod, at man saa længe som muligt søgte at undgaa den og indskrænkede sig ti l - a t raade Bod p aa de mest følelige Mangler, som kunde afhjæ lpes uden altfor betydelige Omkost­ ninger. Imidlertid indberettede nu Værgerne, at T aa rne ts og navnlig Spirets Brøstfældighed var saa stor, at det var ab so ­ lut nødvendigt i Tide at tage Forholdsregler derimod, hvis man ej vilde risikere, at det mulig styrtede ned , hvorved Menneskeliv kunde sæ ttes i Vove og ubodelig Skade afsted ­ kommes for Kirken selv og omliggende private Bygninger; samtidig dermed var der indkommet Besværinger fra Kirkens P ræ s te r over, at de store Kirkevinduer vare u tæ tte og Dørene slet slu ttende, hvorved der frembragtes en saad an Træk i Kirken, at de kirkesøgende, isæ r i kolde V interdage, udsatte sig for Helbreds T ab , ligesom Gulv og Pu lp iturer frembød et ved deres forfaldne T ilstand uopbyggeligt Skue. Magi­ s tra ten saa sig da omsider nødsaget til at være betænkt p aa mere gennemgribende Foranstaltn inger. En fuldstændig Bæpa- ra tion antog Magistraten a t ville løbe op til en Bekostning af