S_VorFrelsersKirkeIKjøbenhavn_1896

I .

K i r k e n s H i s t o r i e .

I de æ ldste Privilegier for K ristianshavn af 8 de Juni 1639 lovede Kong K ristian den 4de, at han med det første vilde lade Byen forsyne med Kirke og P ræ st og bidrage til P ræ stens Underholdning, hvis Borgernes Midler ikke forslog1). Allerede 18de Febr. 1635 havde Kongen paalag t Kirkerne i Sjællands Stift at yde 2,000 Speciedaler, da han „naadigst have r for godt an se t en Kirke at lade opbygge paa K ristians­ h av n “ ; disse Penge skulde Biskop Hans Povlsen Resen ind ­ kræve og bevare indtil v ide re2). Resen døde 1638; men allerede forinden vare de opsamlede Penge komne i andet Værge, idet Kongen 30. Apr. 1637 befalede P ro fesso rerne Thomas Fincke og Niels Povlsen at annamme til sig de Penge, der indsam ledes af Kirkerne til de danske Fangers R ansonering i Tyrkiet og til Kirkebygning3). 16. Juni 1639 fik P rofessor Niels Povlsen Befaling om at aflevere, hvad der tilkom Kirken paa K ristianshavn , om trent 1,844 R d l., til Lensmanden over K jøbenhavns Len Niels Trolle, som for denne Sum skulde opbygge et 60 Alen langt Hus, der kunde benyttes til Kirke, indtil den rette Kirke blev færdig, hvorefter det kunde bruges til Skole og til Bolig for P ræ st og Kapellan4). De Penge, der vare indsam lede til Kirken, viste sig im idlertid utilstrækkelige, hvorfor Kongen 11. Nov. 1639 lod Prof. Niels Povlsen af de Summer, denne havde oppebaa ret til Trin itatis Kirke, fo rskuds­ vis udbetale Niels Trolle, hvad han behøvede, med Løfte om Tilbagebetaling til F o ra a re t5). 9. Jan. 1640 befalede Kongen dernæ st Niels Trolle at lade Kirken gøre færdig baacle for­ inden og foruden, „dog at i Agt haves, at alting med ringeste Bekostning, muligt er, sk e r.“ Han fik ogsaa Tilladelse til at købe to „lempelige“ Klokker til at ringe til Prædiken og for Lig sam t til at anvende et gammelt Fløj els Alterklæde og en Messehagel i Slotskirken til K ristianshavns Kirkes Nytte6). Denne foreløbige Kirke blev indviet 22. Maj 1640 af Biskop Jesper Brokmand. Den stod p aa den Grund l i g e o v e r f o r V o r F r e l s e r s K ir k e , hvor siden Veterinærskolen laa, begrænset af Prinsensgade (o: nuvæ rende Prinsessegade), St. Annægade og Dronningensgade. Paludan om taler endnu (1791), at denne Grund formentes at have været bestem t til Bolig for P ræ ster og Kirkebetjente; man vidste ogsaa p aa hans Tid, at Kirken havde ligget paa H jørnet af St. Annægade og P rin sen sg ad e7). Kirken beskrives af P ræ siden t P eder R esen8) som „saare liden og uanselig“ , og den forfaldt sn a rt, hvorfor (ifølge • x) Kjøbenhavns Diplomatarium I. G53.

Resen) Kong Frederik den 3dje allerede 1657 tog den Be­ stemmelse at lade opføre en ny Kirke v ed G r ø n n e g a a r d s H a v n , hvilket ikke kom til Udførelse paa Grund af Krigen med Karl Gustav. Man kunde tro , at der engang havde været Tale om at hygge Kirke ud til Torvet; th i 1673 blev der af Kristian den 5te bo rtskødet en Grund med 4 8 '/2 Alens Facade til Torvet og til P rinsensgade og 92 Alen langs Store To rve­ gade; om denne Grund siges det i Skødet, at den „tilforn til en Kirkes Bygning have r væ ret udvalgt, men en anden P lads til samme Kirke igen i Stedet fo ro rdne t“ 9); herved menes dog vistnok kun, at det var en Del af den Grund, som fra ældre Tid var udlagt til Præ ste- og Kirkebetjentboliger, og som har gaaet ligefra St. Annægade til Torvet. Den paatænk te Kirke ved G rønnegaards Havn syntes at skulle komme til Udførelse 1668. Herom beretter P ræ sten i Vartov Anders H jørring følgende: „Er nu i dette 1668 Aar forordnet en Kirke p aa K ristianshavn at opbygges saa sto r som til 4000 (!) Mand, anselig og herlig. Dertil har Hans Majestæt foræ ret og givet rede Penge 3500 Rdl. Saa h a r han og fo rordnet, at s a a mange Kampestene, som behøvedes til Grundvold til samme Kirke, skulde tages af Graven, som der udenfor K ristianshavn p a a Amager blev gravet til Vold og Fortifikation, og er allerede udi dette 1668 Aar opaget og hen tet af samme Grav til Kirkens Fundam en t nogle hundrede Læs G rundsten“ i0). Med de af Kongen udlovede 3500 Rdl. blev det nok ved Løftet; men K ristianshavns Beboere vare utaalmoclige. 25. Juni 1672 bad de Kongen om at lade en Kollektbog gaa omkring, hvori der var optegnet, hvad Kongen selv vilde give. „Den uforbigængelige Nød formedelst den store Fare, vi clagligen se for Øje p a a vores meget skrøbelige og ubekvemme K irkehu s, driver os allerunderdan igst at søge Eders kgl. Majestæt med a llerunderdan igst Bøn og Begæring, at Kongen vilde gøre Anordning til en ny Kirkes Bygning, som i næ rvæ rende bekvemme Sommerstid kunde opfyldes, og Grundvolden med de S tene, som Borgerskabet efter Kong Frederik cl. 3djes Anordning for tre Aar siden dertil h a r ladet indage, at den m aatte vorde lagt for de Midler, som hos Kirken, Skolen og de fattige kunde findes i Behold, sam t hvad andre godvillig vilde give.“ Denne Ansøgning fremkaldte en lovformelig Udvisning af Pladsen, idet Kongens Ingeniør Gotfred Hofman 25. Juni 1672 fik Befaling om at udvise og afmaale en bekvem Plads, hvor- paa Magistraten kunde bygge en Kirke, og 9. Sept. s. A. ud ­ stedte Kongen Skøde p aa Grunden til Kirke og Kirkegaard, „liggende imellem de forreste Huse og S tranden ved Enden af

2) K. D. V. 163. 3) K. D. V. 200. 4) K. D. V. 219. 5) K. D. V. 220. u) K. D. V. 221. 7) P. Paludan: Beskriv, af Christianshavn 49, 60. 8) Beskriv, af Chrhvn. (1685), K. D. III. 787.

9) K. D. VI. 605. 10) K. D. V. 735.

1