S_VorFrelsersKirkeIKjøbenhavn_1896

slip p aa det sidste Stykke, h an ejede, end lade sine afdøde begrave d e r“ . Naturligvis fik m an dog sn a rt Mangel paa P lads p aa den gamle Kirkegaard. I Aaret 1822 tillod da Magistraten ved Skr. af 22 . Nov., at den forhenvæ rende F a t t i g k i r k e g a a r d i St. A n n æ g a d e , p aa hvilken der siden 1801 intet Lig var bleven jo rd e t, a f S o g n e t b e n y t t e d e s t i l A s s i s t e n t s k i r k e g a a r d . En Udvidelse ogsaa af denne blev imidlertid efter faa Aars Forløb nødvendig og omsider bevilget af Magistraten 30. Nov. 1835. Udvidelsen skete ved at inddrage et tilstødende Areal, som Kommunen ejede; det laa op til Porcellænsfabrikkens Jord, v a r c. 7500 □ Al. s to rt og blev taget i Brug fra Begyndelsen af Aaret 1836. At Grunden p a a dette Sted h a r været af en re t tvivlsom Beskaffenhed, ses bl. a. af en Skrivelse af 16. Apr. 1845 fra Kirkens Værger til Magistraten, hvorefter det nye Areal af K irkegaarden i St. Annægade ved det indtrufne F o raa rs- tøvejr va r „saa aldeles sa t under V and“, at man m aatte ty til hjemfaldne G ravsteder p aa den gamle indenbys K irkegaard for at faa Jord til de døde. Sagen om de k jøbenhavnske K irkegaardes Nedlæggelse slæbte sig hen og blev ikke endelig afgjort, før Enevæ ldens Tid var forbi. Det Forbud, der da indeholdtes i kgl. Resol. af 31. Marts 1851 (bekendtgjort ved R aadstuep l. 24. Apr.) imod fremtidige Begravelser p aa K irkegaardene i Hovedstaden, skulde for K ristianshavns Vedkommende først træde i Kraft, n a a r der til denne Staddels Menigheder — Frederiks tyske Kirkes indbefattet — var udlagt en p a s sen d e , p laneret og hegnet Begravelsesplads udenfor Voldene. Baade forud for denne kgl. Reso lu tion , som man al­ mindeligt ventede, og efter dens Kundgørelse blev der indgivet Adresser med talrige Underskrifter fra K ristianshavns Beboere til Magistraten, Ku ltusm inisteren og Kongen om B ibeholdelsen af deres indenbys Kirkegaard, men forgæves. Koleraepidemien i 1853 synes at have givet det sidste Stød til Forbudets v ir­ kelige Gennemførelse. Forbudet ud strak tes til K ristianshavn ved R.aadstuepl. af l.A vg . 1853, der ud ta lte , at P lads til Begravelser for Vor Frelsers Sogns Medlemmer nu var udlagt p aa Nørrebros A s­ sisten ts K irkegaard — det var et Areal af 20000 □ Al. — og i øvrigt henv iste disse til K irkegaarden p aa Amager. Samme Aar ophørte da al Benyttelse af K irkegaardsjord p aa K ristianshavn ; de mere velstaaende Sognebeboere beg ra ­ vede deres døde p aa Nørrebrok irkegaarden , og den p aa Amager blev — ogsaa i 1853 — udvidet med et Areal af c. 15000 □ Al., der tidligere tilhørte Veterinæ rsko len ; at en saadan Udvidelse var betimelig, n a a r man overhovedet vilde vedblive at benytte Begravelsespladsen p aa Amager, fremgaar af, at der under Koleraepidemien fra 1. Juli til 8 . Avg. dér var bleven jo rd e t henved 300 Lig. En yderligere Udvidelse af denne Kirkegaard, som K irke­ inspek tionen indtrængende tilraadede i 1869, vilde Magistraten dog ikke gaa ind paa, og i 1885 var P ladsen der saa opfyldt, at Inspektionen foreløbig m aa tte afvise enhver Begæring om Jord til Familiegravsteder. Amagerkirkegaarden, hvis Jo rd ­ bund altid h a r frembudt temmelig slette Betingelser, bliver da endnu beny ttet, og det vides ikke, n a a r det T idspunk t kommer, da K ristianshavn bliver ligestillet med den øvrige Stad, hvad K irkegaardsforhold angaar. Et passende Ligkapel udenfor Vor F relsers Kirke var opført 1867— 68 af N. S. Nebelong. Til Slutning kan det h e r nævnes, at efter den fu ldstæn­ dige Nedlæggelse af K irkegaarden i St. Annægade i 1873 blev

og 10. Marts 1790 blev det paalag t Værgerne at lade denne P lads „af Amagerlands Overdrev“ indhegne p aa Kirkens Be­ kostning og at bære Omsorg for, at der p aa den østre Side ud til Fæ lleden ingen Udgang kunde finde Sted. — Ulæmperne ved den ældre Tids Begravelser i de kjøben- havnske Kirker og p aa de dem omgivende K irkegaarde ere ud ­ viklede i Dr. W. Mollerups Skrift om Helligaandskirken. Dér om tales ogsaa det store Frem skrid t 1760 ved Oprettelsen af N ø r r e b r o s A s s i s t e n t s K i r k e g a a r d 1) — den Gang et udyrket Fæ lledareal — og Vanskelighederne for Kancelli og Magistrat overfor den sejge H aardnakkethed , hvormed den mere vel­ havende Befolkning vilde fastholde sin Skik at jordfæ ste de døde i s e l v e K i r k e n . F ø rst Forordn ingen af 22. Febr. 1805 forbød — efterat Forbudet i S truensees Tid havde væ ret v irkningsløst — , at der for Frem tiden ind rettedes nyt Gravsted i nogen dansk eller no rsk Kirke; hvem der ikke vilde afstaa sin Ret til en Ejendomsbegravelse i Kirken, m aatte kun benytte denne p aa det V ilkaar, at in tet Lig, medm indre det var balsam eret, blev nedsænket før efter 2 Aars Forløb fra Dødsfaldet. En tilsvarende Modstand re js te s , som samme Steds er udviklet, af den k jøbenbavnske Befolkning mod Nedlæggelsen af de i n d e n b y s K i r k e g a a r d e . I denne Retning ligesom ved K irkebegravelserne blev en Fastho lden ved nedarvet Skik stø ttet af de kirkelige Embedsmænds og Funk tionæ rers Kamp for deres Indtægter. Nørrebros A ssisten tsk irkegaard , ved hvis Oprettelse der ikke var bleven tildelt Vor F relsers Sogn nogen P lad s , var trods den Fordom mod dens Benyttelse, som længe herskede, allerede inden det 18. Aarh.s Udgang overfyldt og blev da efter mange Forhand linger udvidet, fø rst 1803 med det saakald te Interimsstykke og de rnæ st 1805 med et meget sto rt Areal af „Kirkegaardsfælleden“ ; men ved Delingen af dette mellem S tadens Sogne fik K ristianshavn endnu in tet Jordstykke anvist. Ved Kane. Skr. af 29. Okt. 1805 var ogsaa den ud trykke­ lige L æ m p e l s e i n d r ø m m e t V o r F r e l s e r s K i r k e , at dens almindelige Kirkegaard, der ved sit Anlæg „paa en fri og aaben Udkant af K ristianshavn kunde an se s , som om den va r b e ­ liggende udenfor S taden , m aatte som den bekvemmeste og maaske ene bekvemme P lads anvises og ind rettes til K irke­ gaard for Vor F relsers Menighed.“ Kancelliet, der maaske fandt at være gaaet for vidt ved Indrømmelsen og stad ig t stræb te at virke for „Begravelsernes to tale Afskaffelse p a a K irkegaardene i S tad en “, vilde i 1810 have K ristianshavn inddraget unde r sine Bestræbe lser i denne Retning; men stø ttede til den ældre Kancelliskrivelse m od ­ satte K irkens Embedsmænd sig af al M ag t: Magistraten havde ikke udvist Menigheden nogen Begravelsesplads paa Nørrebro , hvad man ej heller for den lange Vejs Skyld saa synderlig ønskede; K irkegaarden p aa K ristianshavn laa jo „ud mod den aabne Sø og Mark“, og hvad den saakald te Fattig- kirkegaard p aa Amager angik, havde denne en sid og smudsig Beliggenhed tæ t ved den stinkende Renovationsku le, saa at ingen Familie uden i yderste Nødstilfælde vilde benytte den; navnlig „siden Bombardemen tet, da alskens Lig for en kort Tid bleve der jo rd ed e2), vilde den menige Mand heller give x) Om dennes Historie se C. Friis : Assistentskirkegaarden paa Nørrebro 1868. 2) Paa Amager-Kirkegaarden blev der nemlig under Bombardementet 1807 begravet en Del Lig fra de andre Sogne i Hovedstaden, da man ikke kunde komme ud til Kirkegaarden paa Nørrebro. I de tre Septemberdage, Bombardementet stod paa, var selve Vor Frelsers Kirke forvandlet til Herberg for en Mængde fra Kjøbenhavn flygtede Familier, der indkvarteredes i Pulpiturerne og i Stolestaderne paa Gulvet; Maden til de indkvarterede blev tilberedt i fri Luft paa den omliggende Kirkegaard.

23