S_VorFrelsersKirkeIKjøbenhavn_1896

rundbuede Døraabninger, omgivne af H jørnepilastre med Volut- kap itæ le r, o g over Døraabn ingerne runde Vinduesbuller. Fra O ttekanten fører en udvendig S n e g l e g a n g i fire Vindinger op til Kuglen, som hviler p a a en Spids; rund t om Spirets kobber- dækte Kærne ses smalle tæ tsiddende Blindinger. P a a K u g l e n , dei skal symbolisere „globus mundi “ , tron e r øverst Statuen af K r i s t u s m e d S e j r s f a n e n . Som Bygmesteren, L auritz de T h u r a h , siger i „Hafnia h o d ie rn a “ , leder Spiralgangen „en eurieux lige—til det a lle r-- øverste uden mindste Fare eller Ubekvemmelighed“. Gangen omgives nemlig af et J æ r n r æ k v æ r k ; efter P lanen skulde ogsaa Rækvæ rket have væ ret af Sten og prydet med Barok­ vaser, ligesom O ttekantens P lateau rækvæ rk med Statuer. Det smukke Spir, p aa hvilket en Del Blindingsrammer, Rækvæ rket og S tatuen vare lueforgyldte, er blevet en Pryd tor Hovedstaden, — efter Vor Frue Kirkes B rand 1807, og indtil det nye R aadhu s er bygget, dens hø jeste Spir. Det danne r med sin slanke R e jsn ing , sine Vindinger og sin hele Dekoration noget for Stad og Land ejendommeligt, en Slags Pendan t til Slotsholmens Bø rssp ir, og gør Arkitekten, „Eremi­ ta g e n s “ og „P rinsens P a læ s “ Bygmester, sto r Ære. T hu rah ud ta ler i sit nysnævnte Skrift, at „Spirets Ind ­ retning i visse Maader ligner“ det T aa rn , som ses p a a Sapienza- Kirken i Rom. For saa vidt h a n dermed vil antyde et L aan fra St. Ivo aha Sapienza, kan dette dog kun gælde den blotte Ide til en Spiralgang. Det nævnte romerske Spir, der er bygget af F rancesco Borrom ini (j 1667), er nemlig forholdsvis kort og tung t og ho ld t i en meget udpræget og b iz a r Stil, som ikke h a r nogen særlig Lighed med Stilen i vort Taa rnsp ir. Ved Spirets Opførelse nedlagde m an i Kuglen et Vers om Kirken, saalydende:

De tvende Konger, som imellem h a r regieret, Hvis Navn og Regiment i evigt Minde staae, De maa vel have mig og ofte regaleret, Og hiulpet mig til min Fuldkommenhed at naae. Og er jeg nu i Stand ved fire Kongers Naade; De tre af dem h a r Gud til Himlen kaldet hiem; Gud selv den fierdes Sag saaledes stedse raade, At man m aae huske Ham, mens 2 og 3 er Fem.

— Spiret havde været en bedre Poesi værdigt. I en Notits fra A arhundredets S lu tn ing1) hedder det, at Højesterets- p roku ra to r R ies var Versets Forfatter. — Kirkens P r æ d i k e s t o l , der blev fuldført og tagen i Brug 1773, va r det sidste Led i det indre Udstyr. Den er et re t smukt T ræ skæ rerarbejde i antikiserende Stil, malet som gult Marmor med stæ rk Forgyldning; den er ophængt p a a den sønd re af de to Hvælvingspiller næ rm est A lteret, og op til den fører en T rappe med Søjlerækværk. P rædikestolen er af cylindrisk Form , og dens Runding prydet med hvidmalede Basrelieffer, Hovedgruppen af disse forestiller de tolv Apostle, Sidefigurerne de fire store Profeter, og om Reliefferne er a n ­ b rag t Skriftsprog af det nye Testamente (Marc. 16,15 o gE p li.2 ,20). Cylindren er foroven indrammet af en Mæander, forneden af en svær Løvk rans, omvunden med Baand. P ræd ikesto lens kegleformede Afslutning n ede rst er o rneret i antik Stil og ender i en Piniekogle. Den rigt forgyldte L y d h i mm e l bæ res af to flade Kon­ soler, der fortsæ ttes nedefter af L isen-O rnam en ter; under Lyd­ him lens Loft ses Hehigaandsduen i Straaleglorie, og p aa dens Tag Korset med andre til L idelsesh istorien hø rende A ttributer. Uden al Tvivl h a r C. F. H ar sdorff givet Tegning til denne P ræd ikesto l; den nævnes som et x\rbejde af ham allerede i en Beskrivelse i „Adresseav isen“ for 1773. At Udkastet til Reliefferne kan skyldes Wiedewelt, m aa efter det S. 7 m ed­ delte betrag tes som en Mulighed. x) Jonge i Ny kgl. Saml. Nr. GG9, S. 421.

Den Femte Christian min Bygning haver grundet, Den Femte Friderich min Ziir mig sa tte paa. Slig Naade have r jeg hos tvende Konger fundet; Lad,Christe! mig i Fred til Verdens Ende staae.

B I L A G . Kladderne til tre Breve om Vor Frelsers Kirkes Alter fra Nicodenms Tessin til Overkammerjunker Adam Levin Knutli.1)

(Haandskriftet er paa flere Steder utydeligt.)

I.

m eisten th eilss bey m ich au fgehaltet hat, so dass ich seiner sehr g ew ohn t bin, und verm u tlich auff d iese w eisse so viel pertinentere nach rich t w erde einhoh len k ö n n en , w a s Ihr Königl. Maytte w eiter darbey allergnädigst desideriren m öch ten , der ich n ich tes höher w iind tsch e, alss dass es m öge zu Ihre Maytte allergnäd igstem Wohlgefallen g ed ey en , w ornach ich auch ohn e ein ige andere R eflexion zu m ach en hierum so w oh l alss hinführo in alle ändern zufälle alleine streben w erde. W as d ass Modell anbelanget, so folgt darbey eine kleine eile n ia sse n ach p roportion ; dass grün an - gestrü ch en e brett hinter dem A ltar b edeu tet der kirchen breite und höhe, undt au f b eyd en seiten oben ist einige setten (?), w or die Capitelen an - zu sto ssen k om m en , w or auss m an die grösse am b esten w irdt jugiren können. D ass ich dass suject vom Christo im Öhlgarten habe choisiret, ist gesch eh en w eihen mir düncht n ich tes ungem einers und d em nach con - venn ab lers zu seyn alss d ieses, denn allhie der kelch Solisten exprim iret w u r d e , w elcher auch dass auge fluchss so viel m ehr frapp iret, alls der schein darhinter ihn sehr d istin gu iret, w elch er sch ein auch b esond ers artig w irdt m itt einem sp iegelglass können practiciret w erd en , da en t­ w eder von h in ten dess tages lich t au f fält oder auch der schein von einer lam pen, so n och besser würde reussiren, und verm u th lich im dach über der Sagrestie leich ten t w irdt können exeqviret werden, so ohn zw eifelach tig einen sehr gu then und frembden effect thuen würde. D ass Christbildt

H ochw olilgeborn er H err Ober Cammer Juncker. D ass Modell v om A ltar, so au ff Ihro Königl. Majü allergnädigstem Befehl alhie ist verfertiget w orden , h ab e ich vor ra th sam b st erkandt über­ führen zu la ssen durch der p erso n , so die Ehre w ird t h ab en hiesigen brief zu überliefern, th eilss auff dass es so viel b esser cond ition iret m öge üb erkomm en , w eilen es sehr zart gearbeitet und durch unm ilde hände leichtens kön te verderbet w erd en , th eilss auch au f dass ich durch ihnn, weilln er fast b ey die 25 jahre so w oh l au f m einen reyssen als h ie sich x) Adam Levin Knutti, født 1648 i Mecklenburg, var i 16 Aars Alderen kommen til Danmark og havde været Page hos daværende Kronprins Kristian. Han beklædte en indflydelsesrig Hofstilling hos Kristian d. 5te, hvis erklærede Yndling han var, og blev Amtmand i Kjøbenhavns Amt og Gehejmeraad. 1689 solgte Knuth det ham af Kong Kristian skænkede Gods Tybjerggaard til Kongen selv og købte Herresædet Gisselfeld , hvortil han ved nye Indkøb henlagde ad­ skilligt Jordegods i Omegnen. Han døde ved Nytaarstid 1699, et halvt Aar før Kongen, og han og hans Forlovede, Hofdamen Komtesse Hilleborg Holck, have Gravsted i et af ham selv opført Kapel ved Braaby Kirke. Fra Broderen, Eggert Christoffer Knuth, der ogsaa var bosat i Danmark, nedstamme Greverne Knuth-Knuthenborg.

18