S_VorFrelsersKirkeIKjøbenhavn_1896

Felter, til Postam en tet, der er i to Afsæt, er i øvrigt benyttet baade graat, b run t og g røn t Marmor. P aa Siderne omgives Alterbilledet af 4 korinthiske S ø j l e r , de 2 fritstaaende, og yderst af 2 P i l a s t r e . Søjlernes Skafter ere ai broget, rød -hv id t Marmor, P ilastrene derimod kun Træ med Marmormaling; Kapitælerne ere ogsaa af Træ med Blade og Voluter af en Metalblanding; alle Kapitæler og Baser for­ gyldte. B j æ l k e v æ r k e t o v e r S ø j l e r n e , A rkitraven og den buede F ron ton , er m alet som g raa t og broget Marmor med forgyldte R o se tte r og Konsolled; delte Bjælkeværk er afb rud t i Midten ior at give P lads til Klodeskyerne og Solen over Alterbilledet. Mellem Søjlerne til hø jre og venstre for A ltergruppen staa endelig to K v i n d e s t a t u e r af hvidt Marmor, forestillende „T roen“ og „Retfæ rdigheden“ . Hvem der h a r modelleret de 4 store Figurer, hvis Højde er noget over L eg em sstø rre lse , vides nu ikke. De have alle stæ rk t markerede Bevægelser og svungne Gevandter i Tidens Stil. Sidefigurerne, de allegoriske Kvindeskikkelser, ere ret fremragende Sku lp turarbejder og s taa i kunstnerisk Henseende ubetinget over A ltergruppen. Alle S tatuerne ere huggede i Marmor af to Kunstnere, der ogsaa have hav t andet Arbejde ved Alteret, Abraham Breusegem og Emanuel Kuekeler (eller Cuekelaere); som Værksted benyttede de den forfaldne, gamle Kirke, som fø rst blev solgt til Nedbrydelse i Aaret 17081). Den endelige Fuldførelse af Alteret skyldes Billedhuggeren Johan C -hristophHeimbrod; men forskellige andre Sten- og Billed­ huggere have væ ret Medarbejdere, — foruden de nysnævnte f. Ex. Diderik Gercken, der siden bl. a. udførte Frederik d. 4des og Dronning Louises Sarkofager til Roskilde Domkirke. Ind ­ vielsen af A lteret skete først efter K ristian d. 6 tes T ro n ­ bestigelse, nemlig Mikkelsdag 1732. Naturligt melder sig h e r Spørgsm aalet: hvilken Kunstner har givet Mo d e l l e n til dette Alter, der i lange Tider an saas for det skønneste og pragtfuldeste i L and e t2)? Vel findes der nu i bevarede R egnskaber og Breve Oplysninger om adskillige Kunstnere og H aandvæ rk e re , der have hav t med Udførelsen af Alteret at gøre, og om Marmor til Alteret, som til Dels var hidbragt allerede i K ristian d. 5tes Tid; der tales om en e r­ hvervet Model, men intet om den egentlige O phavsm and3). Den Gisning er bleven fremsat, at Arkitekten Hans Steenwinkel, den tredje af dette Navn (f 1700), som h a r slu ttet Kontrakt med de ovennævnte to Billedhuggere om S tatuernes Marmor- hugning, kunde have givet et Udkast til Alterets arkitektoniske Del; men efter Aktstykker, der nylig ere fremdragne, m aa denne Gisning opgives. Modellen — og en virkelig Model, ikke blot en Tegning — til hele A lterkompositionen skyldes én Kunstner, nemlig Sveriges store Arkitekt, N icodemus T essin den yngre 4), der efter K ristian d. 5tes Opfordring i 1694 havde

været i Kjøbenhavn. Modellen neclsendtes hertil fra S tock­ holm allerede i Maj 1695; den er sandsynligvis gaaet til Grunde endnu før den Slotsmodel, som af samme Kunstner var udført for Kongen og som fandtes bevaret midt i forrige Aarhundrede. Den „italienske gout “ , som Tessin nævner i sine Breve, h a r vistnok medført, at Alterforbilleder fra Syden have staae t for han s Tanke ; han havde p aa sine langvarige R ejser i Italien og F rank rig for anden Gang væ ret i Italien hen i 1680-erne, Hans Altermodel var udarbejdet med sto r Omhu og er i mange Punk ter bleven fulgt. Tessin synes at have ano rdnet en Hel­ hed, der meget lignede den fuldførte, og i hans P lan fandtes Enkeltheder som det tran sp a ren te Jehovasymbol med Solen og Smaaenglene. Han h a r fremdeles — p a a sit knudrede og mangelfulde Tysk — givet nøjagtige og økonomiske Anvis­ ninger for Marmorindkøb i F rankrig og Italien og meddelt, p a a hvilke Punk ter man turde spare ved at bruge Træ og Gibs til Materiale; Brevene vise tydelig, hvor magtpaaliggende det h a r været h am, at „den store O rdonnance“ ikke skulde fordærves ved en ukorrekt Udførelse. Han h a r valgt alle Motiverne til Alterets statuariske Del; — Kris tu s og de tvende Engle med den malede Gethsemane Have som Baggrund og dertil de to store Sidefigurer, der skulle „alludere til Hs. Maj. Kongens Devise“ : P ietas og Justitia, ere T essins kunstneriske Ideer. Til at modellere og hugge S tatuerne — ogsaa den svævende Engel tænkte han sig udført i Marmor — h a r T e s ­ sin endelig foreslaaet en bestem t Kunstner, P ierre Puget i Marseille, et Navn, han nævner med Begejstring, sikker paa, at man fra denne Mands Haand vil faa Sku lp turarbejder „af udsøgt Skønhed“ , A rbejder, „som der ikke vil være Mage til i No r den“ ; at Puget allerede var død i 1694, h a r man a ltsaa i Stockholm endnu ikke vidst. L igesaa lidt som denne Billedhugger fik Tessin selv noget at gøre med Udførelsen af A lterplanen; han s Bekymring for at „give Navn til en O rdon­ n an ce“ , der maaske kunde blive uheldigt udført, var overflødig; han s Navn blev i dette Tilfælde aldeles glemt. Fo rhand lin ­ gerne med ham maa være afb rud te kort efter Modellens Mod­ tagelse. Forskellige A arsager kunne have virket hertil. Faa Aar efter døde baade Karl d. I l t e (i April 1697) og K ristian d. 5te, og Forho ldet mellem Hofferne kølnedes; endvidere maa T essin , der i Forvejen „havde Hænderne fulde“ , ved S lo ts­ b randen i Stockholm en Maaned efter Tronskiftet have faaet sin A rbejdsbyrde forøget; sn a rt beslaglagdes han jo ogsaa stæ rk t af sine høje Embeder ved Hoffet og i Staten, og med det nye A arhundrede komme Karl d. 12tes Krige mod Danmark. Det turde fremdeles nævnes som en Mulighed, at et b e ­ røm t italiensk Bygningsværk i det lange Tidsrum , der hengik med Alterets Udarbejdelse, direkte eller indirekte kan have paav irket den oprindelige Plan, om hvilken Tessins Breve dog ikke meddele fuldstændig Besked og som efter han s Ud ta­ lelser ikke helt ud er fulgt. Man véd, at Upsalakirkens nu bortflyttede Alter, der blev indviet 1731, „en sto ra rte t P rag t­ bygning i barok Jesu ite rstil“ , er bygget „efter Forbillede af Alteret i St. Ignatius’ Kapel i Roms Jesu ite rk irke“ *). Dette romerske Alter kunde da maaske samtidigt i Danmark have hav t nogen Indflydelse paa den arkitektoniske Ordning af Alteret til Vor F relsers Kirke. Ogsaa he r er nemlig Ligheden med Ignatiusalte ret umiskendelig. Del fremspringende Postam en t med Leddeling og indlagte Felter, de 4 Søjler med Indfatning af Sidepilastre, dertil foroven den af Klodeskyer gennembrudte Prof. G. R.Nyblom: Upsala domkyrka, i „Ord och bild“, 1893, S. 343. — Til Domkirkens guldskinnende Prædikestol med de prægtige Baroksnirkler har Tessin givet et Udkast. 4)

b Til det S. 1 om den gamle Kirkes Brøstfældighed anførte kan føjes,

hvad Præsten Henrik Gerner skriver om den i Aaret 1685: Jeg Christians Havn og lystede at skue, Om der og Huse var, som noget kunde due; Den var end vel ved Magt, men Kirken krøblingviis Paa store Krykker gik og havde liden Priis.

2) Se f. Ex. Paludans Beskr. over Chrhvn. S. 69: „det herligste Altar, som nogensteds findes i Dannemark“. 3) Se herom og i det hele om Alterets Opførelse de udførlige Oplys­ ninger hos F. R. Friis: „Bidrag til dansk Kunsthistorie“, S. 4-3 og følg.; se ogsaa F. J. Meier: „Et Par Notitser om Alteret til Vor Frelsers Kirke“, Tilskueren 1890 S. 95 og følg. 4) Professor K arl W arburg i Göteborg har under sine Forstudier til et Skrift om „Tessins Arbejder for Danmark“ fundet dennes Kladder til Brevvexlingen om Alteret i Stockholms Rigsarkiv og har med en sjælden Liberalitet ikke blot udlaant sin Afskrift, men givet Tilladelse til at aftrykke Kladderne her som Bilag.