S_VorFrelsersKirkeIKjøbenhavn_1896

Overfor det noget tunge Præg, som Vor F relsers Kirkes Ydermure og til Dels ogsaa det Indre unægtelig bæ rer — sammenlignet med Tidens pragtfuldt udstyrede Kirker i de store Kulturlande — , maa det fremhæves, at Forholdene mellem Kirkens enkelte Bygningsled ere særdeles passende og h a rm o ­ niske, hvad der jo egentlig er Arkitekturens Alfa og Omega. Sikkert h a r ogsaa en r i g e r e U d s m y k n i n g v æ r e t t i l s i g t e t af Lambert v. Haven. Saaledes h a r h an vistnok paa tæ nk t at indramme de store K irkevinduer med Sandstenso rnam en tik og udfylde dem med S and s ten ssp ro sse r; han h a r ønsket at ud ­ føre S id epo rta le r1), der lignede Hovedportalen, i Stedet for simple Døre og maaske ogsaa at pryde det indre Rums

der m inder om det, som var planlagt for Vor Frelsers Kirke, men ikke kom til Udførelse1).

De til Gudstjenesten hø rende Genstande, som man naaede at fuldføre i den første Menneskealder efter Kirkens Opbyg­ gelse, vare O r g e l e t , A l t e r e t og D ø b e f o n t e n . Ved Hovedindgangen, dækkende Kirkens Bagvæg, findes det rigt udstyrede O r g e l , der længe var det bedste i Landet med Hensyn til Toneskønhed2) og altid h a r været beundret for sit prægtige Ydre. Orgelpiberne staa indrammede af et yppigt, træ sk aa re t Bladværk, der i de nederste to Afsæt er inddelt i rek tangu ­

Hvælvingskapper og -ribber med Stukløvværk som Fortsæ ttelse af Hvælvingshjørnernes. Men alt sligt h a r det vel været nødvendigt at opgive p aa Grund af de slette økonomiske Forhold. Kirkebygningen h a r da ikke Egenskaber, der gøre den bemærket af alle. Fremmede re j­ sende i forrige Aarhundrede, selv med Kunstsans i forskellig Retning, h a r den ikke kunnet fængsle2). Derimod h a r Bygningen i det 18. Aarhundrede og senere været meget p rist af Landsmænd. En ældre dansk Fo rfa tte r3) kalder Kirken „stor og lys, i Figur og Bygningsmaade lig den store Michaeliskirke i Hamborg4)“ — , der efter en to tal Brand var genopbygget 1751— 62 i helt forandret Skikkelse. Men denne Parallel med den yngre Bygning er ikke synderlig træffende. Det græske Kors, som d anne r Michaeliskirkens Grundplan, h ar meget korte Arme, hvad der giver dens p rag t­ fulde Indre endnu mere end Vor Frelsers Kirkes en ren Centralbygnings P ræg ; M idtkvadratens fire Piller bæ re der en flad Kuppelhvælving, og fra Midtrummet træ de r m an til begge Sider ind i tøndehvælvede Tværskibe. Navnlig kan Michaelis­

lære Felter ved L issener og F riser i sædvanlig Barokstil, ligesom tilsvarende L issener omgive de forskellige Knipper af Orgelpiber. Det mørke T rævæ rk , af hvilket isæ r kan fremhæves de dristig svungne Blade i de nederste Fyldinger, er afsluttet forneden ved en Række korte B lom ster­ guirlander; men under disse er igen Væggen prydet med barokke Bladslyngninger i hvid Stuk (forhen egetræsmalet); det hele bæ res tilsyne­ ladende af to Elefanter, der staa paa P iedestaler og ere vendte mod hinanden. Midt i det ud- skaarne Løvværk ses Kristian d. 5tes kronede Buste; over og under den holde svævende Englefigurer Baand med Indskrifterne: „Frygter Gud, Æ rer Kongen“ — og „Gud bevare Kongen og hans Arvehuus og stadfæste Kongens T h ron e“ . Det kongelige Navnetræk med Kronen er anb rag t baade mellem Orgelpibernes Forgyldning og i sto rt Format øverst oppe midt i det afsluttende Tralværk. I Orgelets B ladranker findes frem ­ deles Vaser, Englefigurer og Englehoveder og endelig — staaende paa Konsoler p aa de ydre Sider af Orgelpiberne — fire træ skaa rne allego­

kirkens stæ rk t barokke Ydre med det flade Manzardtag ingenlunde minde om den mere antikiserende Stil, der er til­ stræbt i den danske Kirkes ydre Skikkelse. Visse L ighedspunk ter med Vor Frelsers Kirke, isæ r i de udvendige Form er, frembyde to af K jøbenhavns m indre Kirkebygninger: den samtidige

riske S tatuer: de øverste fore­ stillende „Haabet“ og „T roen“ , de nederste „Retfærdighed“ og „Overflødighed“ . Den nye Enevælde, der ju s th avd e indstiftet sine R idder­ o rdner, symboliseres vistnok ved de to bærende Elefanter, ligesom den i det hele h a r p ræ ­ get Kirkens indre Udsmykning. Orgelet bæ rer Aarstallet

Det paatænkte Spir tit Vor Frelsers Kirke.

1698. Selve Orgelværket skyldes, som omtalt, Brødrene Johan og Peter Botzen, Træ- og S tukarbejdet den nysnævnte Billed­ hugger Christian Nerger. — K i r k e n s A l t e r er udført i en mere udpræget Barokstil end selve Bygningen. Det blev under mangehaande Vanske­ ligheder færdigt længe efter Kirken. Alterets H o v e d g r u p p e er af hvidt Marmor og forestiller K r i s t u s i G e t h s e m a n e , t r ø s t e t a f E n g l e n . Baggrunden 9 Afbildet, i „Den danske Vitruvius“ ; det Spir, som Kirken efter Lam­ bert v. Havens Plan skulde have havt, er dog sikkert det, der ses paa den foran S. 3 afbildede Medaille. Frederikskirkens Spir blev først færdigt 1769; G. D. Anthon var dets Bygmester, medens Kirken er udført efter Eigtveds Plan (han var død allerede 1754). 2) „Orgelværket er af den kompetente Dommer, Musikdirektør Vogler, kaldet det bedste i Kjøbenhavn“ (Paludan); den tyske Komponist, Abbed G. J. Vogler, der 1786 var bleven Kapelmester i Stockholm, gav 1798 en Orgel­ koncert i Kirken.

R e f o r m e r t K i r k e , bygget 1688 og genopført i den op rinde­ lige Stil efter S tadens Brand 1728, og den senere F r e d e r i k s t y s k e K i r k e , hvis G rundsten blev lagt 1755. Begge bave del samlede og forholdsvis høje Rum, den symmetriske Ord­ ning af Rundbuev induerne, der ere adskilte ved P ilastre, og det stejle Tag; Frederikskirken h a r endvidere et Taa rnsp ir,

1) Ved den nyeste Istandsættelse er der fundet bestemte Indicier i de

angivne Retninger.

2) „Voyages des deux Français en Allemagne, Danemarc &c. “ fra 1790; S. 218 om Kjøbenhavn: „Aucune des églises ne mérite attention“. Se ogsaa Ramdohr: „Reise nach Dannemark“, 1792, S. 166: „Die übrigen kirchen sind weder von seiten der baukunst noch der werke der mahlerei und bildhauer- kunst . . . merkwürdig; die Kristianshafener bat inzwischen ein nettes ansehen und wird für die beste in Kopenhagen gehalten“. 3) W ilse: „Reiseiagttagelser“, 1776, 111. 110. 4) Afbildninger af dens Grundplan, Indre og Ydre ses bl. a. i „Kirchen- bau des Protestantismus“, S. 129 og 131.