S_VorFrelsersKirkeIKjøbenhavn_1896

hvori Smaaengle tumle sig, — en Fremstilling, der svarer til Alterets øvre Dekoration. Det oprindelige S tukarbejde i Kirkens Indre, b landt hvilket der findes meget sæ rdeles smukt, er udført i Aarene 1694—96 af Billedhuggeren C hr istian N erger , som ogsaa h a r været v irk­ som andetsteds i Landet (Rosenborg Have, Fredensborg og Frederiksborg). Paa Kirkegulvet findes endnu de gamle Me n i g h e d s - s t o l e af Egetræ ; p aa hver enkelt Stol er Slutstykkets Top dækket af et ud sk aa re t B arokornam en t af Kranse, Blomster og Voluter. Disse gamle Stole ere siden forøgede med lignende nye.

Indskrift: „Anno 1682 blev den første Steen lagt og den sidste 1694 slu tte t“ . Murarbejdet ved Bygningen er udført af Mestrene Da­ niel Langhammer og Frederik F ischer, S tenhuggerarbejdet af Johan Franck og Henrik Brocken (Brokkam). Taget er lagt af Christoffer Brtickner og Nicolaus Finck. Det i n d v e n d i g e K i r k e r u m er, som G rundplanen a n ­ giver, væsentlig i Korsform og næ rm e r sig det centralformede. Det høje og frie Rum er overbygget af K r y d s h v æ l v i n g e r med flade Ribber. Midthvælvingen hæver sig hø jest og Kors­ armenes Hvælvinger igen hø jere end H jørnekvadraternes. Tværs over hver af de 3 Korsarme spænde to smalle, rek t­ angulære Hvælvinger; af den 4de Korsarm optager det simple, nu tøndehvæ lvede Indgangsrum Halvdelen. Den store, kvad ra ­ Kirkens indvendige Væg­ h jø rne r dækkes af simple P ila stre , og rund t om Væggen løbe r et ege­ træ smal et P a n e l i fuld Mandshøjde. Under s id ­ ste Istandsæ tte lse h a r Kirkerummet i alt væ­ sentligt faa et sit op rin ­ delige Udseende tilbage ved F jernelsen af det 18de Aarh .s Pu lp itu­ rer. Derimod bevarede man — som Dækning for Vindfangene i Kor­ sets Sidearme — to store D ø r p a r t i e r , der vistnok skyldes Hars- dorff. De ere i an ti­ kiserende Stil, med kannelerede ioniske P ilastre og en buet Fronton. Kirkerummet er kalkfarvet — Vægge og Lofter i en let gul Tone, Piller og H jørnepilastre, der oprindelig vare malede med livlige Fa rve r, i en let g raa Tone, Hvælvingerne med istrøede forgyldte Stjerner. I øvrigt er der anvendt en Del S t u k d e k o r a t i o n . Paa den høje Midthvælvings Loft ses saa- ledes Kristian den 5tes kronede Navnetræk og det danske Vaaben, begge gentagne dobbelt og kredsstillede om en Roset; i Hvælvingshjørnerne over Pillerne findes Helfigurer af de fire Evangelister med deres Symboler. De andre Hvælvingers H jørner ere smykkede med barnlige Engleskikkelser, der — ligesom de øvrige Hvælvingsfigurer — fremtræde p aa barok t Løvværk med s to re , lø st rullede Voluter. Nogle af disse Engle musicere, andre bære Emblemer eller Indskriftsbaand , — saaledes i Kvadrathvælvingen syd for Indgangen Citater af Ps. 21: „Herre, Kongen glæder sig i din K raft“, og Ps. 50: „Alt det, som haver Aande, lover Herren, H aleluja“ ; — i den nord for Indgangen: „Hellig, hellig, hellig er den Herre Ze- b ao t“ . I H jørnerne af Døbefontshvælvingen afbildes Faderen, Sønnen , Helligaandsduen og Johannes den Døber, de tre Mandsskikkelser i Halvfigurer. Endelig er Alterhvælvingens Loft ved sidste Istandsæ ttelse blevet prydet med et fyldigt Stukrelief: i Midten Helligaandssymbolet og derom Klodeskyer, tiske Midthvælving, den hø jeste i Landet , hviler paa 4 f r i t s t a a e n d e P i l - l e r af gotlandsk Sand ­ sten. Disse Piller og

Noget bestem t F o r b i l l e d e for L ameert v . H avens Kirke­ bygning som Helhed kan sikkert ikke paav ises. Den er ved

det store, paa P ræd ike­ nen beregnede Kirke­ rum og ved Enkelthe­ der som V induesordnin­ gen og de høje Fod ­ stykker for Murpiller og Søjler beslægtet med andre af d e t 17. A a r h . s p r o t e s t a n t i s k e K i r ­ ke r . Stemningen i det indre Pvum bringer T a n ­ ken hen paa Kristian d. 4des store T r e f o l - d i g h e c l s k i r k e i K r i - s t i a n s t a c l , hvis Minde m aa have været bevaret, skønt den fandtes i en a fstaaet L and sde l1). Og­ saa i K ristianstad fin­ des den høje, hvælvede Kirkehal; dog er Grund­ p lanen der mere lang­ strak t og Hvælvingerne anderledes byggede. Ved

Midthvælvingens Stukdekoration.

sit ydre Helhedspræg kan Vor F relsers Kirke bringe samtidig h o l l a n d s k A r k i t e k t u r i Erindring , ligesom det ældre Kri- stianshavn i flere Henseender kunde minde om en hollandsk Stad; Kulturstrømningen fra Holland til os var, isæ r efter Aarhundredets Midte, sæ rdeles livlig, — og en Profanbygning som Gyldenløves Slot Charlottenborg, fuldendt kun 5 Aar, før Grundstenen til Kirken ned lagdes, er i det mindste indirekte af ho llandsk O p rindelse2). P aa Vor F relsers Kirke synes endelig den brede Ge­ sim s: det flade Murbaand mellem fremspringende Kantled, at vise, at Bygmesteren h a r væ ret paav irket af A a r h u n d r e d e t s r o m e r s k e A r k i t e k t u r (St. Petersk irken , Borro minis Bygninger m. fl.), og Murenes P ilaste rdeko ra tion kunde tyde p aa en lig­ nende Paavirkning. Den italienske Arkitektur og dens Antik­ opfattelse var i det 17de A arhund redes sidste Halvdel ton e ­ angivende for en sto r Del af Ev ropa, og Kirkens Bygmester havde p aa sin Uden landsrejse en Tidlang studeret Italiens Kunst. x) Det kan tænkes muligt, at Traditionen om denne Kirke er bleven for­ nyet ved Byens Erobring af de Danske d. 15. Avg. 1676, hvorefter den var i dansk Besiddelse i hele 2 Aar. — Impulsen til den her fremsatte Sammen­ stilling af de to Kirkebygninger skyldes Prof. Hans J. Holm ; senere er et Slægt­ skab mellem de to Kirker antydet i „Der Kirchenbau des Protestantismus“, Berlin 1893, S. 414. 2) F.Meldahl: „Charlottenborg S lo t“ iTidsskr.for Kunstindustri 1 8 9 2 ,S. 31.