S_VorFrelsersKirkeIKjøbenhavn_1896

Tømmerværk m aatte stø rste Delen af de Bjælkelag, hvorpaa det hvilede, fornyes, da de vare aldeles op raadnede, hvilket medførte forøgede Bekostninger til Opbrydning og Fornyelse af Kobberbeklædningen m. m. Ligeledes krævede T aa rnets indre Bjælkelag uforudsete R ep a ra tion e r, og de Besparelser, m an havde ønsket paa Murarbejdet, viste sig uudførlige. Da det a ltsaa ved Udgangen af 1850 s a a s , at hele Udgiften til T aa rne ts R epa ra tion vilde n a a op til 25,000 Rdl., søgte man S tatens Bidrag forhøjet fra 8,000 Rdl. til 12,500 Rdl., medens Kommunalbestyrelsen for S tadens Vedkommende vilde tilskyde 4,500 Rdl. af Halds Legat; men da M inisteriet nægtede at foreslaa Rigsdagen at give hø je re Tilskud end de 8,000 Rdl. (der bevilgedes p aa F inansloven 1853— 54), vedtog Kommunal­ bestyrelsen at lade Halds Legat yde 9,000 Rdl. Hvad Kirken angik, forregnede man sig ogsaa. Det vedtagne Overslag b e ­ løb sig til 12,000 R d l.; Taget var allerede færdigt 1849 og havde kostet c. 2,347 Kr.; men den paatænk te delvise Is tan d ­ sæ ttelse af Kirkegulvet viste sig umulig: hele Gulvet m aatte omlægges, og da Overskridelsen engang va r sket, blev der foretaget forskellige Arbejder udenfor Overslaget. Saaledes blev Orgelet is ta n d sa t med en Bekostning af 4,000 Rdl., og der indrettedes en lukket Skriftestol, idet de aabne Skriftestole i Koret maatte bo rttages; den nye Skriftestol skulde da til­ lige tjene til Aftrædelsesværelse for dem , som bar Børn til Daaben og som tidligere vare henv iste til Stolene paa Kirke­ gulvet, hvorved Gudstjenesten ofte v a r bleven forstyrret. Kirkens R epara tion løb saaledes op til 18,835 Rdl., der dæk- kedes af Brocks Legat; med de 25,000 Rdl. til T aa rne t og Spiret naaede Bekostningen da om tren t de oprindelige Over­ slag. De af S taten fo rstrak te 8,000 Rdl. lignedes paa Menig­ heden og fordeltes ifølge kgl. Resol. af 7. Nov. 1858 paa 8 Aar fra 1859 at regne. T ilsynet med Istandsæ ttelsen førte en særlig Komité, bestaaende af Borgemester Mundt, Tømmer­ mester Kayser og Tømm erm ester Blom. Efterat Menigheden under R epa ra tion sa rbe jde t havde b e ­ nyttet Frederiks tyske Kirke, aabnedes Vor F relsers Kirke atter Paaskedag 1853 ved en højtidelig Gudstjeneste med en Kantate af P a s to r Visby og med Basunsp il under Ledelse af S tadsmusikan t G. G. Ftissel. I Aarene 1888— 90 undergik endelig Kirken en ny, om­ fattende og nænsom Istandsæ ttelse under Ledelse af P rofessor Hans J. Holm. Bekostningen var 132,000 Kr., hvoraf 118,000 Kr. ifølge Lov af 1. Apr. 1888 om Ligning af Kirkebidrag paa- lignedes alle Medlemmer af S tadens Sognemenigheder som Tillæg til Indkom stskatten . Ved denne Lejlighed blev Jo rdsm onnet om Kirken af- gravet, s a a at Sokkelen lagdes fri, og Kirkepladsen omgivet med et Jærngitter, idet de dekorerede Portpiller ud for Hoved­ indgangen bevaredes. Fremdeles underkastede m an Kirkens Indre, Hvælvinger, Loft og Tag et nøjagtigt Eftersyn. Gulvet, som i Gangene var angrebet af Svamp, blev h e r om lagt, efterat en Kælder, der syntes oprindelig p aa tæ nk t, var udgravet langs Ydermurene og betonlagt for at kunne optage Varmerørene. Kirkens Gas­ ledninger og det i 1870 indlagte Varmeværk bleve til Dels for­ nyede og Lufttrækket reguleret. De brandfarlige og skrøbelige Pu lp iturer ble ve fjernede; Vægge og Hvælvinger bleve hvidtede, Alterhvælvingen fik derhos en fyldig Stukdekoration. Det forhen mørke Indgangsrum , der havde Bjælkeloft, blev overhvælvet.

50,000 Rdl.; men den havde overdraget Borgemester Mundt og Raadm and David at undersøge, hvorledes R epara tionen kunde indskrænkes til det nødvendigste. I Forening med en af Kirke­ værgerne og en Arkitekt havde man da undersøg t Brøst- fældighederne, og idet m an udelod af Beregningen, hvad der kunde op sæ tte s, saasom Udbedring af de svære Sandstens- Gesimser udenom Bygningen og Afpudsning af Vægge og Loft, var man kommet til det R e su lta t, at Omkostningerne for Kirkens Vedkommende vilde beløbe sig til c. 16,000 Rdl. og for T aa rn e t og Spiret til c. 10,000 Rdl. Men hvorfra skulde selv disse m indre Beløb komme? Kirkens Kapitaler kunde der næppe være Tale om at anvende, da Niels Brocks Legat udtrykkelig ikke m aatte bruges til T aa rn e ts R epa ra tion ; Nikolaj Kirkefonds R en ter anvend tes for en s to r Del til bestem te For- m a a l, og Ren ten af de and re Legater brugtes til at dække Kirkens Underskud, til hvilket m an endog havde m aatte t bruge af Kapitalen, der fra 1836 til 1846 var form indsket med 5,795 Rdl. Naar imidlertid ingen anden Udvej viste sig, kunde det forsvares at benytte Kapitalerne til Kirkens Reparation , idet Menigheden maatte tilskyde det manglende. F ra 1815 til 1831 var der paalignet Menigheden 1,000 Rdl. aarlig til den store og kostbare Kirkes Vedligeholdelse; men det vilde være ubilligt at paabyrde Menigheden Vedligeholdelsen af T a a r­ net. Derimod kunde det ikke kaldes ubilligt, om Menigheden forlangte dettes Nedrivning, hvis der ingen Udvej var til dets Vedligeholdelse; men heri vilde Regeringen ikke kunne sam ­ tykke, dels fordi Staden da vilde miste en af sine arkitektoniske Hovedprydelser, og dels fordi T aa rn e t med Spiret afgav et af de vigtigste Sømærker. Magistraten anmodede derfor Kancel­ liet om at foranledige, at S ta tska ssen bidrog til T aa rne ts og Spirets Is tand sæ tte lse ; thi m an var ikke i Stand til at fore­ tage noget Skridt, førend der var Vished om Hjælp fra S ta ts ­ kassen . For Øjeblikket havde m an m aa tte t indskrænke sig til at istand sæ tte Vinduer og Døre inden V interen, hvilket medførte forholdsvis sto r Bekostning, da alt ved Vinduerne m aatte forfærdiges saa godt som af nyt. Et i December 1847 optaget Syn over T aa rn e t gik ud paa, at man burde aftage Kobberdækningen p aa Spirets Trappe og repa re re denne, dog saaledes, at Rækværkerne bleve staaende, forsyne T rappen med ny Kobberbeklædning og male det op rinde­ lig forgyldte med gul Farve. T aa rn e ts nederste Del skulde kun repa re re s og de forvitrede Sandsten e rs ta tte s med nye; d e r­ imod skulde hele den ydre Murskal mellem T aa rn e t og Hoved­ gesimsen udhugges og fornyes med de bedste røde Kieler- Mursten. Endvidere skulde der forfærdiges nye jæ rnbek læd te Luger, 5 Vinduer skulde fo rand res, Uhrskiver og Vaabener opmales o. s. v. Dette ansloges til 16,312 Rdl.s Bekostning. Det urolige Aar 1848 var ikke gunstigt til at opnaa Bidrag af S tatskassen . Efterat Kommunalbestyrelsen i Febr. 1849 havde vedtaget at indskrænke Kirkens R estav ra tion til det allernødvendigste indenfor 12,000 Rdl., der skulde afholdes af Brocks Legat, og T aa rn e ts til en Bekostning af hø jst 16,000 Rdl., af hvilke det halve forskudsvis skulde udredes af Brocks Legat, meddelte Kultusm inisteriet under 26. Juni, at F inansm in isteriet var villigt til at yde et Forskud af 8,000 Rdl., der skulde af­ drages med 2 °/o aarlig foruden R.enten og efter Krigen vilde foreslaa R igsdagen et S tatsb idrag af andre 8,000 Rdl. Allerede i Fo raa re t 1849 op rejstes S tilladser, og en Del af Spiret blev i Løbet af dette Aar istand sa t. Arbejdet blev fo restaaet af Arkitekt Kramp, og da denne døde i April 1850, af Arkitekt N. L. Nebe- long. Denne s a a sn a rt, at Brøstfældigheden var stø rre, end man havde tæ nk t sig. Foruden væsentlige Dele af Spirets