S_VorByKøbenhavn

292547366

>v

/

.

/ 1

t d

;

'iàSÂ

¿ S'

. \ . i >_ : "’ '

■ .V, '•

A ‘> J r ÉISPA'A. -V' f i8 % ¿ : ¡r-V'ií ---A5» &:.■•/ ; % Í..

-

1

H -

I

/< •-

V

■I

isAAsAA- : V . V'

•-*4 1 ’*

1

—

,

A

V ,

Ø B E N H A V N U D G I V E T A F K Ø B E N H A V N S K O M M U N E I APRIL 1 9 4 4

W K m

' :

^æajggBl

pftffllP , i’' _’-,'i"h>i M M W I I M N I M r • : i

gjgæsagg B B s

Tegning aj Stkker Hansen

KG ¡ENHAVNfl

lEBlBLIOTEKER biblioteket

HVOR D

frem drejede sig om de store Krigsavan­ cer. A fslag i Skatten fo r F am ilier m ed Børn •Ja, det er saadan i store Træk et nøg­ ternt Referat af, hvad der skete den Søn­ dag Formiddag, hvor to københavnske Borgere kom ind i en Diskussion om de­ res Forhold til Byens Økonomi. Maskin­ arbejder Jens Andersen og Fuldmægtig Peder Bendsen er to ganske almindelige Københavnere, man kunde ogsaa godt kalde dem A og B. For Jens Andersens Vedkommende ligger det saadan, at han er gift og har tre Børn De to yngste gaar i Skole endnu, men den ældste, som han selv nævnte før, er 17 Aar og i Handelslære, flink Dreng for Resten, men lidt af en Flab, hvilket imidlertid slet ikke kom­ mer denne Historie ved, det afgørende er blot, at han er 17 Aar og saa ledes udover den Alder, hvor Faderen kan faa Skatte­ fradrag for ham. Grænsen er her 15 Aar, det er kun de to yngste, der betyder no­ get for Skatteudregningen. Naar Skatten udregnes ser Opstillingen for Kommune­ skattens Vedkommende da saaledes ud: Øverst paa sin Selvangivelse har An­ dersen anført sin Lønindtægt: 5000 Kr. Skattepligtig Indkomst... 4208 Kr. Saadan stod der paa Andersens Selv­ angivelse. Da Skattevæsenet fik den, blev Indkomsten yderligere bearbejdet, og nu blev følgende Regnestykke opstil­ let: Den skattepligtige Indkomst blev afrundet til 4200 Kr. Fradrag for to Børn under 15 Aar 900 „ 3300 Kr. Heraf beregnes Skatten paa følgende Maade: Af de første 2000 Kr.betales 80 Kr. af de resterende 1300 Kr. beta­ les 8 % ... .................................. 104 „ 184 Kr. 230 Kr. Fuldmægtig Bendsen har to Smaa- piger, hvoraf den ene er fem Aar, og den anden kun lige kommet i Skole, saa de falder begge to inden for 15 Aars Græn­ sen, der giver Ret til Børnefradrag hos Skattevæsenet. Udregningen af hans Kommuneskat former sig da saaledes: Den beskattede Indkomst og hertil blev der efter de for Tiden gældende Bestemmelser lagt 25 % .................................... 46 „ Ialt Kommuneskat Heri har han fradraget forrige Aars Skatter og kirkelige Afgifter ... 370 Kr. samt sine Forsikringer, der udgør ................... 382 „ og den Del af Fagfor­ eningskontingentet, han maa trække fra . .. .. . 40 „ ---------------- 792 „

ET kom sig altsammen af, at det var Solskin og foraars- varmt en Søndag Formiddag. For- aaret og Varmen var betinget af, at man fandt et Sted, hvor der var Læ og Sol. Det var i den mærkelige, lunefulde Aarstid, hvor der det ene Sted kan være vintei'ligt koldt, men tyve Meter længere henne lunt og sommerligt. Den rent meteorologi­ ske Kendsgerning medførte, at de to agtværdige Borgere Maskinarbej­ der Jens Andersen og Fuldmægtig Peder Bendsen begge var søgt ned i Baghaven i den bestemte Hensigt at tage alvorligt fat efter en lang Vinter, hvor ingen af dem havde rørt hverken Spade eller Rive. En Tid gik de omkring og puslede paa hver sin Side af Hegnet, men blev saa klar over, at der i Grunden ikke var noget rigtigt at gøre, for selv om Solen legede Foraar, var det ikke blevet Saatid endnu. Jorden er for kold, erklærede Andersen som Introduktion til en Sludder over Hegnet. Bendsen nik­ kede bekræftende. Han havde i Grunden heller slet ikke Lyst til at kaste sig ud i et større Foretagende, og det tiltalte ham at, have" en sag­ lig Begrundelse for blot i al Almin­ delighed at staa og nyde det gode Vejr. Han lænede sig frem over Ri­ ven klar til en Diskussion. Jeg har nu ellers regnet med at være tidligt paa den i Aar, sagde han, for det gaar ikke at holde Pyn­ tehave mere. Pengene forsvinder jo, inden man ser dem. Naar min Kone har faaet til Husholdning, og der er lagt af til Renter og Afdrag, saa kommer Skattevæsenet og henter Resten, og hvad har vi selv ud af det? Ingenting. Det er Kommunen, der løber med Gevinsten. — Jeg tror, der er Hul i Bunden af Kassen. — De siger nu ellers, at den er ved at svømme over, grinede An­ dersen. — Saa løber det vel ud baade foroven og forneden. Jens Andersen stod og nød de indledende Replikker. Han var be­ gyndt at stikke i Jorden med en Spade, men der var haardt i Bun­ den, saa det passede ham slet. ikke at fortsætte. Nu huggede han Spa­ den ned foran sig og fandt sin Pibe frem af Jakkelommen. Oprindelig havde han tænkt sig at spare Tobak­ ken til efter Middag, men den Slags ædle Beslutningers største Charme ligger faktisk i, at man paa et eller andet Tidspunkt rundhaandet kan give sig selv en Tilladelse til at bryde dem. Rent ubevidst nød An­ dersen i dette Øjeblik sin egen To­ lerance. Det menneskelige Storsind løb endog saadan af med ham, at

T o K ø b e n h a v n e r e d r ø f t e r d e r e s f æ l l e s ø k o n o ­ m i s k e S o r g e r o g b e g y n d e r a t s e l i d t n ø j e r e p a a , h v a d d e m a n g e P e n g e , s o m S k a t t e v æ ­ s e n e t f o r l a n g e r , e g e n t l i g b r u g e s t i l . H i I lio ­ n e r n e r u l l e r , m e n e r d e , m e n h v o r P e n g e n e a f — — — ?

.—*v

ify

/e g t r o r , d e r e r H u l i B u n d e n a f K a s s e n .

Alt det stod for Resten ganske tydeligt paa hans Skattebillet, men det opdagede han først bagefter. Nu begyndte de tværs over Hegnet at regne ud, hvordan det stillede sig for Bendsens Vedkommende. Den andens Oprigtighed fik ogsaa Fuldmægtigen til at lægge Kortene paa Bordet, og Bendsen havde Hoved for Tal, saa de fik efter- haanden stillet hans Regnskab op efter samme System. Fuldmægtigen havde sidste Aar haft en Gage paa 10,000 Kr. Heraf betaler han i Skat 1442 Kr., hvoraf 600 Kr. gaar til Statsskat, 182 Kr. til den fælleskom­ munale Udligningsfond og 660 Kr. til Kommuneskat. For Fuldmægtig Peder Bendsens Vedkommende faar Kommunen ikke Halvparten af de Penge, som Skattevæ­ senet opkræver. Forklaringen er den, at Skalaen, hvorefter Statsskatten beregnes, er stærkt stigende, jo højere man kom­ mer op i Indtægt, mens den kommunale Ligning, omend den ogsaa er baseret paa en saakaldt progressiv Skala, dog viser en mere jævn Kurve. Resultatet af Udregningen forbavsede dem begge. De havde egentlig en Fore­ stilling om, at Kommunen tog Broder­ parten af Skatterne, naar det ikke lige-

han rakte Tobakspakken, der re­ præsenterede Halvdelen af hans maanedlige Ration, over mod Na­ boen med en indbydende Haandbe- vægelse. Bendsen rystede beklagen­ de paa Hovedet. — Jeg ei holdt op med at ryge, sagde han, et eller andet Sted maa man ]o indskrænke sig. Saa var man inde i de økonomiske Betragtninger. Andersen krammede først ud: Han havde i 1942 haft en Lønindtægt paa 5000 Kr. Af dette Beløb betaler han i Skat 346 Kr., hvoraf 64 Kr. er Stats­ skat; til den fælleskommunale Udlig­ ningsfond gaar 52 Kr., mens den virke­ lige kommunale Skat er 230 Kr. De sidste Oplysninger havde han nu først faaet fat i for nylig. Historien var den, at den ældste af hans Drenge paa Handelsskolen var kommet i Lag med Samfundslære, og i en Diskussion med Faderen om Skatter havde han belært ham om, at det kun var en Del af Pen­ gene, der gik til Kommunen. Resten skulde Staten og den fælleskommunale Udligningsfond have. Kommunen funge­ rede kun som Inkassator for disse Beløb. K omm un en h en te r ogsaa S k a tte rn e til S ta ten

I

r i 1

Fuldmægtig Bendsens Gage har udgjort ............................. ... -.10,000 Kr

Heri har han fradraget de i forrige Aar be­ talte Skatter og kirke­ lige Afgifter .............. 1480 Kr. samt sine personlige Forsikringer. Disse udgjoi’de 625 Kr., men han har kun Lov til heraf at fradrage... 400 „

1880 „

Den beskattede Indkomst ... 7200 Kr. Den skattepligtige Indkomst--. 8120 Kr. Efter at Skattevæsenet havde haft Peder Bendsens Selvangivelse under Be­ handling blev Resultatet: Skattepligtig Indkomst nedrun- det til ......................................... 8100 Kr. Fradrag for to Børn under 15 Aar .............................................. 900 „ Heraf beregnes Skatten paa følgende Maade: Af de første 4000 Kr. betales 240 Kr. Af de resterende 3200 Kr. be­ tales 9 % 288 „ og hertil blev der efter de for Tiden gældende Bestemmelser lagt 25 % ....................................... 132 „ Ialt Kommuneskat ...................... 660Kr. Det er kun Halvdelen af Kommunens Udgifter, der dækkes af de personlige Skatter. Baade for Andersen og Bendsen er det jo mange Penge at skulle af med. I ti af Aarets Maaneder møder Jens Andersen paa Rodekontoret og afleverer 23 Kr. til Kommunen, det er en Fjerdedel af hans 'sidste Ugeløn, og Fuldmægtig Bendsen sender, saa snart han har faaet sin Gage, Budet ned i Banken for at betale Skat­ ten, hvoraf de 66 Kr. gaar direkte til Kommunen. Han sender Budet, ikke alene fordi det er nemmere, men ogsaa fordi han rent ud sagt ikke kan fordrage at betale Skat. Andersen og Bendsen er paa det Punkt egentlig rørende enige. Det er Penge lige ud af Lommen, — Penge man ikke faar noget for, men nu skal vi engang prøve at se, hvor de to Beløb bliver af, naar de først er forsvun­ det ind i Byens store Kasse. Vi vil for­ dele deres Skat ud over den mangesidede Virksomhed, der administreres af Kom­ munen, men forinden er det nødvendigt at fastslaa, at Kommunens Indtægter jo ikke alene stammer fra de personlige Skatter. Der kommer ogsaa Penge ind paa anden Maade, først og fremmest gennem Ejendomsskatter og gennem Salg af Gas og Elektricitet (12 pCt. af Kom­ munens samlede Indtægter). I Virkelig­ heden er Forholdet det, at den personlige Skat kun repræsenterer 46 pCt. af Kom­ munens Indtægter, altsaa knap nok Halv­ delen. Den Kendsgerning tager vi saa Hensyn til, naar vi udregner de to Bor­ geres direkte Tilskud til de enkelte Ud­ giftsposter paa Byens store Husholdnings­ regnskab Den første grovere Sortering kan man 528 Kr.

m e d a t r y g e — e t S te d m a a m a n j o

in d s k r æ n k e s ig .

J e g e r h o ld t o p

Den næste Post er den sociale For sorg, et meget vidtspændende Omraade, der strækker sig fra Aldersrente og In- validerente over Børneforsorg til social Hjælp. Udgiften er et halvt Hundrede Millioner Af Andersens Skat gik sidete Aar en Fjerdedel hertil, nemlig 63,98 Kr. og af Bendsens Skat 183,60 Kr. Af lignende Karakter som Socialfor­ sorgen er Hospitalsvæsenet, der koster Kommunen 19 Millioner, for Andersens Vedkommende bliver det 24,10 Kr., for Bendsens Vedkommende 69.15 Kr. Til Hospitalsvæsenet knytter sig yderligere Sindssygevæsenet, hvis Udgifter beløber sig til 4 Millioner eller 5,05 Kr. tor An dersen og 14,49 Kr. for Bendsen. Byens omfattende Sundhedsvæsen, der i høj Grad er baseret paa den fore­ byggende Sygdomsbekæmpelse, koster en god Million. Af Andersens Skat gaar 1,54 Kr. og af Bendsens 4,42 Kr. til dette Formaal, To Børn i S k o le for 22 Kroner om A a ret Skolevæsenet ligger med en Udgift paa sytten en halv Million. Der er 60,000 Børn, der skal undervises, men Ander­ sen, som har to af dem, slipper med 21,97 Kr. om Aaret, og Bendsen betaler 63,04 Kr. Stadsingeniørens Direktorat har en særlig Post paa Regnskabet. Den omfat­ ter Gader, Veje, Kloaker og Parker, og alt hvad dertil horer. Det er hele For­ udsætningen for, at man kan komme rundt i Byen. Udgiften er 18 Millioner. Andersen betaler 23,31 Kr. og Bendsen 66,90 Kr.

finde ved at kikke i det omfangsrige Værk, der hedder „Staden Københavns Regnskab og Beretning“, som kommer hvert Aar i November. Det er tør Kost, godt 1100 store Sider med Tal. Enhver Borger kan faa Regnskabet at se paa Raadhuset eller i et af Kommunebiblio­ tekerne. Et -lille Oplag udleveres ogsaa den Dag, det udkommer. Regnskabet indledes med en Oversigt over Indtægter og Udgifter, inddelt i 23 Hovedgrupper, de saakaldte Bilag. Af disse betyder de . femten saa godt som udelukkende Ud­ gifter for Kommunen. Vi skal saa se, hvordan Andersens og Bendsens aarlige Skat fordeles over de femten Udgifts­ poster: Den fø r ste Ford eling af Ska tten paa 15 fo rsk ellig e H o v edp o ster Først er der Kommunens Centraladmi­ nistration. Den koster 13 Millioner om Aaret, hvoraf Andersen gennem sin Skat betaler 16.76 Kr. og Bendsen 48.09 Kr. Pensioner og Understøttelser til dem. der har været ansat i Kommunens Tje­ neste og deres Efterladte, beløber sig til 11% Million, hvoraf Andersen maa be­ tale 14,76 Kr. om Aaret og Bendsen 42,35 Kr. Nu kan Opstillingen med Pensioner for sig paa en Maade give et forkert Bil­ lede af Virkeligheden. Pensionerne er i Grunden en Del af Lønningsudgiften, idet der ved Beregningen af de kommu­ nalt Ansattes Gager og Lønninger er ta­ get Hensyn til, at de senere faar Pension Normalt vilde Lønningerne vel ligge no­ get højere; hvis man ikke havde Pen­ sionspligten.

Vandforsyningen koster 9 Millioner om Aaret. Til den er ganske vist knyttet en hel Del Indtægter, men dem regner vi for at gaa ind paa Regnskabets Ind­ tægtsside og kommer saa til det Resul­ tat, at Andersen med sin Skat betaler 11,25 Kr. om Aaret for at faa Vand og Bendsen betaler 32,29 Kr. Brandvæsenet har en Udgift paa 4 Millioner om Aaret. Til Brandvæsenet er der ligeledes knyttet Indtægter — heraf ca. 3 Mill. Kr. i Bidrag fra Grundejerne — men ser vi bort fra dem, betaler An­ dersen 5,16 Kr. og Bendsen 14.82 Kr. til Brandvæsenet Kommunebibliotekerne, hvor enhver kan gaa ind og laane Bøger, koster no­ get over en Million. Andersens Part er 1,51 Kr. om Aaret, Bendsens 4.34 Kr. Til de kommunale Badeanstalter og Nødtørftsanstalter bruger Kommunen en halv Million om Aaret. hvilket i Ander­ sens Skat udgør 0,64 Kr og i Bendsens 1,82 Kr. Endvidere er der saa en Post. der hedder „Forskellige Udgifter“. Det er der jo paa ethvert Husholdningsregnskab. Under den samles alle mulige mærkelige Ting, f. Eks Rationeringsforanstaitnin- ger. Luftværnsudgifter og adskilligt an­ det. For Kommunens Vedkommende drejer det sig om lige ved 12 Millioner om Aaret Andersen betaler her 14,91 Kr. og Bendsen 42,78 Kr. Dette er kun i store Træk en Over­ sigt over. hvor de to Borgeres Skat bli­ ver af. Paa de følgende Sider skal vi se nøjere paa de enkelte Poster og gøre nærmere Rede for Pengenes Anvendelse.

3

1 1 2 9 8 9

YGDOM

e r H v e r m a n d s H e r r e

P AA de københavnske Hospitaler staar i Gennemsnit en Seng til Raadighed for hver 155. Indbygger. Dette vil sige. at Beboerne i et jævnt stort Kompleks — et Hus metl 6 Op- gange f Eks. — kan regne med at være fælles om én af disse Senge, Vil man yderligere se paa, hvor langt den En­ keltes Rettighed rækken bliver det til, at hver Indbygger i København om for­ nødent kan gøre Brug af sin Seng 2 Dage om Aaret. x 1 1942—43 var der ca. 53.000 Patienter under det egentlige Hospitalsvæsen, d.v.s at hver 13. Københavner har været paa Hospitalet. Regner man Sindssygevæsenet med. kommer Antallet af Sengepladser dog op paa 7235 — én for hver 99. Ind­ bygger, og Sygedagenes samlede Antal bliveT 2.464,717 eller 3.4 Dages Hospitals­ ophold gennemsnitlig for hver Køben­ havner. De øjeblikkelige Hospitalstakster har deres Oprindelse fra 1863. da Kommu­ nehospitalet blev taget i Brug efter bøj - tidelig indvielse i Overværelse af Fre­ derik den VIL Meget er.ændret siden da, men med Hospitalstaksterne er der kun sket det, at de fra Mark og Skilling er blevet omsat til Kroner og Øre. Tak­ sten for Fællesstue er for indenbys Pa­ tienter stadig 1,20 Kr. for Voksne og 60 Øre for Børn. For Medlemmer af stats­ anerkendte Sygekasser betales dog kun det halve, og dette udredes al Sygekas­ serne.

P a a

d e

k ø b e n h a v n s k e

H o s p i t a l e r

s t a a r

d e r

g e n n e m s n i t l i g e n S e n g t i l R a a d i g h e d t o D a g e

o m A a r e t t i l h v e r a f B y e n s B o r g e r e . . .

Kommunen ejer ni større og mindre Hospitaler, et Tu­ berkulosesanato­ rium. seks Rekon­ valescenthjem og et Sindssygehospital. For det sidste gæl­ der en Særordning, uanset at Forsorgen for de Sindssyge uden for Køben­ havn paahviler Sta­ ten. Desuden dispo­ nerer Kommuner over et betydeligt Antal Sengepladser paa fremmede Ho­ spitaler og private Kliniker. Specialbe­ handling er i videst muligt Omfang gen. nemført. Paa Ho­ spitalerne findes der endvidere ialt tolv Polikliniker, hvor ubemidlede

Bedst forstaar man dog Rækkevid­ den af dette Gode, naar man hører, at Odgiften pr, Sygedag paa Kommunens Hospitaler svinger fra 18 Kr. til 20 Kr. At den daglige Udgift gaar rundt regnet 1.60 Kr. til Maden — altsaa noget mere end Patienten giver for Ophold og Be­ handling. Kunde man komme til at ligge paa Hospitalet for sin Bekvemmeligheds Skyld, var det altsaa muligt at tjene Penge derved. Kommunens Udgift til Hospitalsvæse­ net var i 1942—43: 19.086.898 Kr. Heraf betalte Andersen 24,10 Kr. og Bendsen 69.15 Kr. Kommunehospitalet som det offen tlige Sygevæ sens Moderhus Kommunehospitalet, der rejste sig paa det gamle sløjfede Voldterræn ved Farimagsvej har paa værdig Maade gennem Aarene hævdet sig som Moder­ huset inden for det københavnske Hospitalsvæsen. Det er skabt af Arkitekt Hans Christian Hansen. Han byggede det med en Sikkerhed og Forudseenhed, der medførte, at det har været muligt sta­ dig at afpasse det efter de ændrede Krav, som Udviklingen i Teknik og Læ­ gevidenskab har stillet. Efter Kommunehospitalets Tilblivelse foregik det øvrige store Hospitalsbyg­ geri. der er fortsat til vore Dage. da

Paa Set. Hans Hospital har man gjort meget for at samarbejde Park og Bygninger til et landskabeligt Hele.

les i Hjemmene, naar den nødvendige Læge- og Sygehjælp er til Stede. Det første Aar, da Hjemmesygeplejen var i Virksomhed, udførtes der ialt 33,339 Sygebesøg hos 1599 Patienter, i Aaret 1942—43 drejede det sig om 243,855 Sygebesøg i Hjemmene hos 8241 Patien­ ter. Besøgstallet er syvdoblet og Pa­ tienttallet mere end femdoblet, skønt Indbyggertaliet i disse Aar kun er vokset med et Par og fyrre Procent. Ved at se paa disse Tal, vil man forstaa den Betydning, der tillægges Hjemmesyge­ plejen. Den første Haandsrækning til den nye Borger Siden 1924 har der været iværk­ sat Barselpleje efter lignende Prin­ ciper som de, der gælder for Hjem­ mesygeplejen, Barselplejen, der dog ikke gælder selve Fødselen, har og- saa fundet meget stor Anvendelse. Si- d-sn Starten er Antallet af Sygebesøg steget fra 9188 til 50,479 og Antallet af Patienter fra 506 til 3338 aarlig, saale­ des at en Fjerdedel af de fødende Kvin­ der i København nu benytter den kom­ munale Barselhjælp. Vi har i det store qg hele gode Ho­ spitaler i København, der fuldt staar paa Højde med Udlandets. Dog mangler der meget endnu, før alt er i Orden. Øresundshospitalet trænger f. Eks. til en Afløsning. Hospitalsvæ senet klarer ogsaa Fornyelser af Lodsedler og Laanesedler For mange af de Mennesker, der indlægges paa vore Hospitaler, er det saaledes. at ikke alene Sygdommen ska­ ber Bekymring, men Bekymringen øges ved Vanskelighederne med at holde s g i den fornødne Kontakt med Livet uden tor Hospitalets Mure. Men her er atter et Tilfælde, hvor det københavnske Hos­ pitalsvæsen rækker Borgeren en hjæl-

Patienter har gratis Adgang til ambulant Behandling. Paa disse Kliniker blev der i 1942—43 behandlet ialt 51,310 Patien­ ter og givet 227,859 Konsultationer. En Fjerdedel af vore Børn fødes paa Kommunens K liniker Hidtil var det saaledes, at Rigshospi­ talet kun modtog ugifte fødende Kvin­ der eller gifte Kvinder i Tilfælde, hvor det drejede sig om særlig vanskelige Fødsler. I nogle Aar har Kommunen imidlertid haft sine Fødekliniker, bereg­ nede for Kvinder, som er hjemmehørende i København og som man regner med vil føde normalt. Disse Kliniker er flere Gange blev udvidet, saaledes at de nu disponerer over 101 Sengepladser. Her kan københavnske Kvinder, der er Med­ lemmer af Sygekasserne, blive optaget for 5 Kroner om Dagen, og kan de ikke betale, er der Mulighed for, at Kommu­ nen vil klare deres Ophold paa Klini- ken. Antallet af Fødsler, der fandt Sted paa disse Kliniker, udgjorde i Aaret 1942 —43 ialt 2800. Efter den sidst foretagne Udvidelse af Sengepladsernes Antal reg­ ner man imidlertid med ca. 3500 Fødsler aarlig eller ca. % af samtlige Fødsler i København. Saa stor en Rolle er denne Institu­ tion kommet til at spille i Byens Ud­ vikling. Da den kommunale Hjemmesyge­ pleje startedes for godt 27 Aar siden, opnaaede man derved dels at gøre det muligt for de Folk. der ønskede det, at forblive i Hjeihmet under deres Sygdom, og dels opnaaede man at aflaste den Del af Hospitalernes kostbare Sengepladser, der optages af Patienter med langvarige Sygdomme. Disse vil nemlig i mange Til­ fælde med godt Resultat kunne behand­ 243,855 Besøg af H jemme­ sygeplejerskerne

Lægerne i Arbejde under en Operation.

pende Haand. Til saa at sige alle Kom­ munens Hospitaler er der nemlig knyt­ tet S o c ia lra a d g iv e re , hvis Opgave det er at bisiaa Patienten, der trænger der­ til (særlig den enligstillede) paa bedste Maade. Det sker ved at ordne hans el­ ler hendes private Forhold — f. Eks. ved at sørge tor Betaling af Huslejen, Skat­ ten, Kontingenterne, opsige eller ind- gaa Lejemaal, søge offentlig Hjælp eller Legathjælp til Patienten, naar dette er nødvendigt. Socialraadgiveren er altsaa et Menne­ ske, til hvem den Syge med Tillid og Tryghed kan betro alle sine borgerlige Bekymringer og faa den Hjælp, der er mulig, hvad man ogsaa ser af den Række højst forskelligartede Hverv, det efterhaanden er overladt til disse udmærkede, praktiske Raadgivere at klare — de naar helt ud til Fornyel­ se af Lotterisedler og Laanesedler. Der kan ikke være Tvivl om den Betydning, det har for et sygt Menneske paa denne Maade at faa opretholdt Forbindelsen med Livet uden for Hospitalet og se­ nere faa lettet Overgangen til det dag­ lige Liv. Ikke mindst gælder dette de psykiatriske Patienter. Her fortsætter Socialraadgiveren i mange Tilfælde Virksomheden, efter at Udskrivning af Hospitalet har fundet Sted. Forfærdende Kaar for Sindssyge- patienterne i tidligere Dage Har Hospitalsvæsenet i de forløbne Aar undergaaet en mægtig Udvikling, maa dette i endnu højere Grad siges at være Tilfældet med den Del deraf, der omfatter Behandlingen af Sindssyge. Her stod det i tidligere Dage virke­ lig forfærdende til. Man faar et Indtryk deraf ved at læse, hvad en Udlænding, der opholdt sig i København, skrev derom lige ved Begyndelsen af forrige Aarhundrede „Uden for Vesterport finder man og­ saa en nyttig Anstalt, som det dog var at ønske at en større Opmærksomhed samlede sig <§>m. Det er Set. Johannes’ Hospital eller det saakaldte Pesthus, ind i hvilket man ikke kan træde uden Gy­ sen eller Forfærdelse. De ulykkelige Patienter, der befin­ der sig her, er dels helt Rasende, dels Aandssvage, dels Drukkenbolte og dels venerisk Syge. Af de sidste kom­ mer aarlig 200, hvoraf % bliver helbre­

Bispebjerg Hospital, der er opført efter Tegning af Raadhusets Bygmester, Professor Martin Nyrop, er en hel lille Verden for sig — en Verden, hvor alt er indrettet paa at helbrede de Syge.

Alle Sindssyge, der skal tages under Behandling, passerer ganske vist tørst gennem de psykiatriske Modtageafdelin­ ger. Paa disse behandles imidlertid ikke blot Sindssygdomme, men alle mulige Tilstande, der ei forbundne med ab­ norme Reaktioner fra Sjælelivets Side, lige fra Forgiftninger til rent t'ormgaaen- de sjælelige Udsving under ekstraordi­ nære Situationer; desuden indlægges mange nervøse og psykopatiske o a. Pa­ tienter. Først under Opholdet i vedkom-

mune i 1808 havde købt Bidstrupgaard ved Roskilde og indrettet den dels som Lemmestiftelse, væsentlig for Vanføre, Blinde og Epileptikere, og dels som Sindssygehospital. Først i 1860 udskil­ tes Lemmestiftelsen fra Sindssygehospi­ talet. og samtidig overgik Hospitalet fra Fattigvæsenets Administration til Ma­ gistratens 2 Afdeling, hvorunder det øvrige Hospitalsvæsen sorterede. Fra dette Tidspunkt kan man sige at de store Reformer i Behandlingen af Sindssyge har deres Udspring — Re­ former, der har taget stærkere og stær­ kere Fart i Aarenes Løb og efterhaan­ den har bevirket, at det Vrangbillede, der var skabt af den Sindssyge gennem Uforstand og Raahed Aarhundreder igennem, er veget, saaledes at vi nu ser paa den Sindssyge som en Patient som alle andre Patienter — en Patient, der er Mulighed for at føre tilbage til Livet, naar han faar den rigtige Behandling. Inden for det kommunale Sindssyge­ væsen behandledes i 1042—43: 8500 Pa­ tienter. Det samlede Antal Sygedage var 802,000 Paa Set. Hans Hospital var der 2246 Pladser, hertil kommer de forskellige psykiatriske Afdelinger. Ialt raades der over 2626 Pladser, hvilket svarer til en Plads for hver 270. Indbygger. Patienter, der hører hjemme i Kø­ benhavn, betaler paa Set. Hans Hospi­ tal for ..bedste Pleje“ 6 Kr., for „almin­ delig Pleje“ 3.50 Kr. daglig, for Medlem­ mer af statsanerkendte Sygekasser be­ tales for „almindelig Pleje“ Halvdelen af Taksten. Kommunens Udgift for hver Patient, der behandles paa Set Hans Hospital, er 10 Kr. pr Dag. Kommunens Nettoudgifter til Sinds­ sygevæsenet er ca. 4 Millioner Kr. — 5,05 Kr. betaler Andersen i sin Skat, og Bendsen udreder 14,49 Kr. De fleste Sindslidende udskrives atter til deres Plads i Livet Det er vanskeligt at fremsætte kon­ krete Tal som Udtryk for de Resultater, dei upi.aas ved Sindssygebehandiingcn.

det. Alle disse Ulykkelige i Hospitalet maa ikke biot kæmpe mod Sult og Mangel paa Tøj men ogsaa, som Følge af de slette Stuer og Kamre, mod Regn, Sne og Vind. Det samlede Antal Patien­ ter er sædvanlig 320. Denne Anstalts Midler er meget smaa og andrager ikke mere end 14.000 Rigsdaler hvoraf aar­ lig kun 572 Rigsdaler staar til Raadig- hed Dog skænker undertiden medliden­ de Mennesker disse i Sandhed Elendige noget til Opmuntring og Lindring“. I 1860erne begyndte Reformerne inden for Sindssygebehandlingen Disse Indtryk blev nedskrevet umid­ delbart ved Begyndelsen af den litte­ rære Guldalder, en af vort Aandslivs betydningsfulde Epoker, men længere var man altsaa ikke dengang kommet i medmenneskelig Forstaaelse. De Sinds­ syge var kort og godt Individer, man fandt det bekvemmest at skille ud fra det øvrige Samtund. og det samme var i det væsentlige ogsaa Tilfældet et godt Stykke Tid efter at Københavns Kom­

mende Aldeling frasorteres de egentlige Sindssyge, der udgør et Mindretal. Ca. 70—80 pCt af de indlagte Pa­ tienter udskrives igen inden for den Tid at 1 à 2 Maaned.r, gennem hvilken Afdelingen er indstillet paa at behandle dem, vel ikke alle helbredte, men som Regel dog i Stand til igen at indtage de­ res Plads i Samlundet. Der sendes ca 10 pCt. af de indlagte Patienter, dei er lidende at længere va­ rende Sindssygdomme i Ordets snævre­ re Forstand, videre til Set. Hans Hospi­ tal, hvorfra største Parten — bl a. som Følge af de senere Aars sikrere Be­ handlingsmetoder — senere udskrives som heloredte eller bedrede.

Paa Blegdamshospitalet, hvor smitsomme Sygdomme behandles, er der ind­ bygget særlige Glasvægge, saa de Besøgende fra Gange, der fører igennem Sygestuerne, kan hilse paa deres Paarørende uden at blive smittet.

B I B L I O T E K E R N E Ø N S K E

s ä iH i iin i i» ! m i i M i i f 1 !

" " ' w « Ä HlSPiiutiii« !«m w « « 5

S;i!l

F O R H V E R K Ø B E N H A V N E R

Model af det nye Centralbibliotek ved Vester Farimagsgade. D ET er Læseaar, som det aldrig før har været i Danmark. Krigen har

giflerne. Da Nyordningen gennemfør­ tes, kostede Bibliotekerne Kommunen ca. 50,000 Kr. I 1942—43 var Kommu­ nens Udgifter til Biblioteksvæsenet oppe paa 1,197,000 Kr. Dette vil sige. at Maskinarbejder Andersen gennem sin

Maaned for Adgangen til at laane. I 1912—13 skete en gennemgribende Om­ ordning. Bibliotekernes Opgave blev fastslaaet at være „et Led i det almin­ delige Oplysnings- og Undervisnings­ væsen til Tieneste for den store Befolk-

saa mange forfærdelige Ulykker at staa til Regnskab for. Lad det som et af dens faa, om end indirekte gode Resultater blive noteret, at den har faaet Dan­ skerne til i meget højere Grad end no­ gen Sinde tidligere at fordybe sig i Bøgernes Verden. Bogen har faaet man­ go nye Venner i denne Krigstid — og den skal nok beholde de fleste af dem Læselysten har skabt et stort Bog­ salg. Men meget faa har Raad til at er hverve alle de Bøger, de ønsker at læse. De allerfleste er vel endda stillet saa- dan, at de kun har Raad til at købe forholdsvis faa Bøger. Saa gaar Vejen til Kommunens Biblioteker. I en Tid hvor store Dele af Befolkningen døjer med at skaffe Penge til de allermest nødvendige Udgifter, er Bibliotekerne et af de faa Steder, hvor „Kunden“ ikke møder Dyrtiden: Simpelt hen fordi det nu som før er gratis at laane Kommu­ nebibliotekernes Bøgér. I de to første Krigsaar steg Udlaanct i Kommunebibliotekerne da ogsaa enormt, nemlig med 1,1 Million Bind til knapt 4 Millioner Bind. Sidste Aar, 1942—43, var der Stilstand, idet Udlaa- net gik 1 pCt. tilbage. Spærretiden har i indeværende Aar (1943—44) foraarsa- get megen Vanskelighed for Virksom­ heden ved den betydelige Indskrænk­ ning i Bibliotekernes Aabningstid om Aftenen. Ikke desto mindre tyder alt paa, at Udlaanet vil holde sig paa no­ genlunde samme Højde som sidste Aar Nu opfattes Kommunebibliotekerne af Københavnerne som et Sted, hvor alle kan komme. I Starten var de ikke tilrettelagt saaledes. Da København i 1885 organiserede de første kommunale Folkebiblioteker, betragtede man det som en filantropisk Opgave. Formaaiet var at indrette billige Lejebiblioteker tfor „Ubemidlede og Folk i smaa Kaar“ .Bibliotekerne var da ogsaa indrettet ,med Henblik paa „Underklassens for­ mentlig ringe Kundskabstrang“. Der var fastsat en Betaling paa 15 Øre pr.

Skat yder 1,51 Kr. om Aaret og Fuld­ mægtig Bendsen 4,34 Kr. om Aaret til Bibliotekerne For det Beløb er de to Herrer ikke i Stand til at købe ret meget paa øje­ blikkets Bogmar­ ked. Men de har derimod Ret til at have to Bøger hjemme til Laan fra Kommunebibliote­ kerne og kan bytte disse Bøger, saa ofte de ønsker det. Og Københav­ nerne benytter i stort Omfang Ad­ gangen til at laane. Sidste Aar var Laa­ nernes Antal 159,952, hvilket svarer til 23 pCt. af samtlige Kø­ benhavnere. Til en Sammenligning kan anføres, at i 1912 var Laanernes An­ tal ca. 6000. Aar for Aar stiger Antallet af Laanerne. Er Laanerne og­ saa flittige Læsere? Spørgsmaalet kan

Biblioteksvæsenet koster aarligt Kom­ munen 1,2 Mill. Kr. Herat betaler Jens Andersen i sin Snat 1,51 Kr. og Peder Bendsen 4,34 Kr. — i

lødig“ Litteratur. Det kan imidlertid fastslaas som en Grundregel for Kom­ munebibliotekerne, at selv om der paa Reolerne er Litteratur af meget forskel­ lig kvalitativ Værdi, saa har Bibliote­ kerne altid søgt at holde en god Stan­ dard, tagende Hensyn til Bibliotekernes Opgave som et Led i den almindelige Oplysning. Ved en Oversigt over, hvad der læ­ ses, falder den første Delingslinje mel­ lem Skønlitteratur og Faglitteratur. Over 27 pCt., altsaa mersgend en Fjerde­ del af samtlige Udlaan, var Faglittera­ tur. Af de knap 3 Millioner skønlitte­ rære Bøger, der udlaantes, var 75.000 paa fremmede Sprog, dog regnes Norsk ikke for et fremmed Sprog. Godt 1 Mil­ lion Bind Faglitteratur udlaantes. Her kommer Historie ind som en flot Nr. 1. Der blev udlaant 222,000 Bind Perso­ nalhistorie og 117,000 Bind almindelig historisk Litteratur. Geografi kommer derefter med 277,000 Bind. Saa er der teknisk Litteratur med 93,000 Bind, der er Samfundskundskab med 55,000 og Naturkundskab med 50,000 Bind. Men alle Omraader er repræsenteret, f. Eks. Sporten med 29,000 og Musiken med 26.000 Udlaan En særlig Omtale fortjener Hospi­ talsbibliotekerne. Det er en ny Institu­ tion, der er skabt de seneste Aar, og hvorigennem der paa Kommunehospita­ let, Bispebjerg Hospital og Sundby Ho­ spital fra særlige Biblioteker udlaanes ca. 100,000 Bind aarligt til Patienter. Maaske er Hospitalsbibliotekerne, naar alt kommer til alt, den Del af hele Virksomheden, som spreder mest Glæde. En særlig Omtale har ogsaa Kommune­ bibliotekernes Læsesale Krav paa. Der var sidste Aar 709,000 Besøg paa Læse­ salene, deraf var de 104,000 dog paa Børnelæsesalene. Det vil sige, at hver Københavner gennemsnitlig kommer godt én Gang om Aaret paa Læsesalene. Men dette Gennemsnitstal siger dog li­ det om Besøget i Virkeligheden, for det er i ret høj Grad det samme Publikum, som kommer paa Læsesalene, og alt for mange Københavnere har endnu ikke rigtig opdaget dem.

Kommunebibliotekerne er indrettet- paa at skaffe Læsning til alle Aldre og besøges derfor ogsaa lige flittigt af ældre som yngre.

kun besvares, for saa vidt som man ved at se paa det store Antal af laante Bøger vil finde, at dette i sig selv er Svar nok. Sidste Aar laan- tes gennemsnitlig 25 Bind af hver Laa­ ner. Det vil sige en ny Bog hver 14. Dag. Der synes at være en Trang til at beholde Bøgerne lidt længere. I hvert Fald viste sidste Aar paa den ene Side en Stigning i Laanernes Antal paa 3 pCt., medens de udlaante Bøgers Antal dalede med 1 pCt. Dette kan dog og­ saa betyde, at de under Krigstiden til­ kommende mange nye Laanere efter- haanden er blevet mere klar over, hvad der interesserer dem, og derfor faar Bø­ ger, som de fordyber sig mere i. Ialt udlaantes sidste Aar 3,938,000 Bind, altsaa knapt 4 Millioner Der skal være mange Bøger paa Reolerne for at tilfredsstille dette Udlaan. Bibliotekernes Bogbeholdning er da ogsaa paa ikke min­ dre end 449,000 Bind. Det svarer til godt „en halv Bog“, nøjagtig 0,63 Bind. pr. Indbygger i Kommunen. Bibliotekernes Ledelse er dog ikke tilfreds med denne Bogbestand. De ønsker nye store Reo­ ler fyldt med nye Bøger. Deres Maa! er i hvert Fald, at Bibliotekerne har en Bog pr- Indbygger. Det er godt at læse — hvis man da læser noget godt. Her skal nu ikke si­ ges noget for og imod den Diskussion, som med Udgangspunkt fra Biblioteks- krese blev rejst om „lødig eller under-

ning af alle Lag“. Og for at fastslaa denne Linjes helt demokratiske Karak­ ter blev det gjort fuldstændig gratis at laane Kommunens Bøger. Siden 1912 har Kommunebibliote­ kerne i Kraft af denne Ordning gennem- gaaet en Udvikling, der paa alle Om­ raader viser en voldsomt stigende Kur­ ve. Det gælder naturligvis ogsaa Ud-

Enhver kan i Bibliotekets Reoler udsøge sig en Bog, men Bibiotekarerne staar ogsaa til Raadighed med Vejledning.

H v a d v i l d e d e t k o s t e , h v i s K ø b e n h a v n b r æ n d t e ?

og Moderniseringer, blandt hvilke den mest betydningsful­ de er Overgangen til motordrevet Ma­ teriel, der blev gen­ nemført i 1920erne. Motormateriellet er mere effektivt, men selv om en Brand­ bil er nok saa skin­ nende i sine røde Farver, saa er den alligevel ikke et saa malerisk Syn som de gamle Dages

Alene af Brand­ slanger er der nu saa mange, at deres samlede Længde er 37,840 m, hvilket vil sige, at de kunde naa fra København til Lejre. Ved Bran­ dene den 27. Januar 1943 i Langebroga- de og Knippelsbro­ gade var der ikke mindre end 6370 m Brandslanger i Brug Brandvæsenet har til Opgave at fore­

bygge og slukke Ildebrande. Desuden raader Brandvæsenet øver Ambulancer til Transporten af Tiis-varekomne eller pludM-.igt Syge. T de seneste Aar har Branch æsenet naturligvis fa?rt nye sær­ lige Opgaver i Forbindelse med Luft­ beskyttelsen. Mest kendt af Offentligheden og mest populær blandt Befolkningen er den Del af Arbejdet, som bestaar i Sluknings- og Redningsarbejdet. Brandvæsenets Ud­ rykningssignal er en kendt Lyd i Tra- fikens Symfoni. Man hører med Beun­ dring om den raske „Røgdykker“’, der redder Mennesker ud af brændende Huse I 1942—43 var der 1397 Brandalarmerin­ ger, altsaa gennemsnitlig fire om Dagen, og 16,216 Ambulanceudrykninger, eller over 44 daglig. Ialt kørte Brandvæsenet paa disse Udrykninger ca. 232,000 km

Brandudrykninger med fyrige stejlende Heste. Til Gengæld kommer Bilerne hur­ tigere af Sted end selv de hurtigste Heste. København har nu syv Brandstatio­ ner, en ottende vil i nær Fremtid bliVe opført i Vigerslev. Man har søgt at pla­ cere Stationerne saadan, at Brandudryk­ ningen overalt i Byen skal kunne være paa Stedet i Løbet af fem Minutter. Af disse fem Minutter gaar det ene Minut med at modtage Meldingen, alarmere Sta­ tionen og gøre Udrykningen klar Der er saa fire Minutter til Kørsel fra den paagældende Distriictsstation til Brand­ stedet. Paa alle Brandstationer er der Slukningstog med Motorsprøjte, Motor­ tender, Redningsstige, Ambulancevogn o. s. v. Der er nav nlig d? sidste Aar sket en stadig Udvidelse af Brandmateriellet

Københavnsk Brandmand i fuldt Udstyr.

eller ca. 636 km om Dagen, hvad der nogenlunde svarer ti! hver Dag at køre gennem hele Danmark. Brandvæsenets Udvidelsesptaner om­ fatter bl. a. Omorganisering af Brand­ slukningstjenesten i Københavns Havne- omraade. Endvidere gaar Planerne ud paa Opførelse af en kombineret By- og Havnebrandstation ved aabent Vand. I denne Station vil bl. a. blive stationeret flere Sprøjtebaade udstyrede med krafti­ ge Vand- og Skumpumper, Vandkanoner, Kulsyresneslukningsanlæg m. v. og an­ den særlig Udrustning.

Drejestige, der har 102 Trin og en Højde paa 31 Meter. H VAD vilde det koste, hvis København brændte? Spørgsmaalet er ikke let at besvare, men sikkert er det, at det vilde komme til at dreje sig om umaa- delige Millionbeløb — selv om kun en­ kelte Bydele gik op i Flammer. Køben­ havn har etParGange i den nyere Tid, i Aarene 1728 og 1795, været ude for Stor­ brande, som har hærget Byen voldsomt. Efter begge Brande reorganiseredes Brandvæsenet, uden at det dog derfor blev virkelig effektivt; det kunde Brand­ væsenet maaske med Datidens Teknik og Forhold heller ikke blive. Erfarin­ gerne fra de store Brande overbeviste imidlertid baade Myndighederne og Be- iolkningen om, at det var en daarlig Forretning ikke at have det bedst mu­ lige Brandvæsen. Denne Overbevisning staar urokket i Dag For Aaret 1942—43 staar Kommunens Udgifte.' til Brand­ væsenet opført med 4,1 Million Kr., men til Brandvæsenet er der ogsaa knyttet Indtægter, nemlig et Bidrag fra Grund­ ejerne; dette androg ca. 3,1 Million Kr. Naar man vil vurdere Brandvæsenets Betydning, saa skal man dog ikke først og fremmest sammenholde disse Udgif­ ter med, hvor mange Brande der har iundet Sted, men med hvad det vilde betyde, hvis Brandvæsenet ikke havde hindret de opstaaede Ildebrande i at blive Flammehave, der opslugte store Dele af Byen. Brandvæsenet iiar ikke været under Kommunens Styre længere end fra 1870. Indtil dette Tidspunkt havde det køben­ havnske Brandvæsen været ledet af en af Statens Embedsmænri. Udviklingen af det kommunale Brandvæsen har siden da fulgt nogenlunde med Byens Udvik­ ling til Storby. Et særligt Skub fremad gav Christiansborgs Brand i 1884. Efter den Tid er der sket. mange Udvidelser Af dyrekøbt Erfaring har København lært, hvad et veludrustet Brandvæsen er værd. Kortet her viser Byen i 1728, hvor to Femtedele af den gik op i Luer.

KØSENHAVNJ KOMitøUMEMRt i ottobe )

hvilken man vil søge at faa alle inter­ esseret. 100.0&0 Børn vaccinerede mod Difteri Indtil den allerseneste Tid har Difte­ rien været en frygtelig Sygdom. Den kom som Epidemier og angreb navnlig Børn og unge Mennesker. Dødeligheden var høj, og for dem, der kom sig, med­ førte Sygdommen ofte Eftervirkninger, der kunde gøre sig gældende hel»3 Livet igennem. For nogle Aar siden fandtes imidler­ tid en Metode, hvorved det er muligt at gøre enhver uimodtagelig for Syg­ dommen efter en ganske ufarlig Vacci­ nation. Denne Metode er nu ad Frivil­ lighedens Vej taget i Anvendelse over for Børn under 15 Aar — senere er Aldersgrænsen sat op til 18 Aar. I Kø­ benhavns Kommune er der gennem Presse, Radio og Film slaaet meget stærkt til Lyd for den offentlige veder­ lagsfri Vaccination. Ca. 100,000 Børn er efterhaanden blevet vaccineret. Resul­ taterne har' allerede vist sig: I 1943 var der kun 217 Tilfælde af Difteritis i Kø­ benhavn, mens Gennemsnitstallet i de nærmest foregaaende 30 Aar havde væ­ ret ca. 1500 Tilfælde aarlig. Byens Bidrag til Bekæmpelse af Børnedødeligheden Et ungt Par venter en Arving. Det er en Begivenhed af største Betydning for Hjemmet — men samtidig en Be­ givenhed, der har fyldt det med Uro og Usikkerhed. Mange alvorlige Pro­ blemer rejser sig. Det er en af de Si­ tuationer, hvor det er rart at kunne støtte sig til gode og erfarne Raad — Her er det da, at S u n d h e d s p le je rs k e rn e træder til. Gennem denne Institution ydes der en ganske særlig Indsats til Gavn for Befolkningens Sundhed og Vel­ færd. Sundhedsplejerskerne udøver deres

være blevet, og til Gavn for de Mennesker, de kom i Be­ røring med, ved at forebygge Udbredelse af Smitte Andersen giver 42 Øre, Bendsen 1,22 Kr, til Foranstaltningerne mod Tuberkulosen Ogsaa af de Syges Paa­ rørende foretager Stationen Undersøgelser. Samtidig fø­ rer den et Kartotek over alle, der har lidt af Tuberkulose. Saa snart de Paagældende er udskrevet fra Hospital el­ ler Sanatorium, søger Statio­ nen Forbindelse med dem. Hvis det er nødvendigt, sen­ des der til Hjemmene en Sy­ geplejerske. som søger at vej­ lede for at hindre, at de Syge smitter deres Familie eller hvem, de ellers omgaas, el­ ler at de ved Uforsigtighed faar deres egen Sygdom til at blusse op igen. Aaret igen­ nem aflægges ca. 12,000 Be­ søg i ca. 3000 Hjem.

Sundhedsplejersken, der kommer rundt i Hjemmene og vejleder Mødrene.

IL Sundhedsvæse­ net anvendte Kom­ munen i sidste Regnskabsaar 1,219,000 Kr. Hertil har Andersen ydet 1,54 4,42 Kr. Pengene er medgaaet til de For­ anstaltninger, der

Kr. og Bendsen Det er malende Skildringer, som Che­ fen plejer at give i de aarlige Beret­ ninger om Boligtilsynets Arbejde: „En Familie, bestaaende af Mand, Kone og et 2aarigt Barn, beboede et Butiks- lokale, til hvilket der ikke hørte noget Beboelsesrum. Familien havde indrettet sig Sovesteder i en Kælder under Buti- ken. Denne Kælder, oprindelig en Vaske­ kælder, havde Betongulv og Gulvafløb; den var helt underjordisk og fik kun meget sparsomt Lys gennem en Lyskasse. Dens indvendige Højde var 1,97 m. Kælderfugtigheden blev stærkt for­ øget ved, at Rummet nu blev benyttet til Beboelse, alt Bohave og forskellige Brugsgenstande fandtes overtrukket med et tykt Lag Mug. Opholdet i dette Rum var i høj Grad skadeligt for Beboerne. Rummet blev derfor forlangt rømmet.“ En effektiv Indsats i Kampen mod Tuberkulosen I Nutidens Liv er Tuberkulosen en Sygdom, der kan sidestilles med de Far­ soter, der i tidligere Tider med Mellem­ rum hærgede Samfundet — blot det, at Tuberkulosen til Stadighed er mellem os, betyder hver eneste Dag en Trusel, ikke mindst for det unge Slægtled. Be­ stræbelserne maa da gaa ud paa ikke blot at tage de Syge under Behandling, men ogsaa at finde Tuberkulosetilfæl- dene paa et tidligt Tidspunkt. I dette Øjemed blev Centralstationen for Tuberkulosebekæmpelse oprettet i 1935. Den har i den Tid, der er forløbet, opfyldt en meget omfattende og betyd­ ningsfuld Mission. Først og fremmest un­ dersøgtes et meget stort Antal Menne­ sker, henvist til Stationen af Læger, i 1942 ialt 16.000, der ikke tidligere havde været undersøgt Hos ca. 370 af disse Konstateredes der Tuberkulose Man naa- ede til Gavn for dem selv at faa taget dem under Behandling paa et tidligere Tidspunkt, end Tilfældet ellers vilde ikke savner Arbejdsstof. I Aaret 1942 behandlede det saaledes 3908 Mangler af forskellig Art. Deraf blev de 3289 afhjul­ pet, mens Resten, 619 Sager, maatie hen­ vises til andre Myndigheder.

Et meget vigtigt Omraade inden for Stationens Arbejde er de Undersøgelser, der foretages af Folk ved forskellige In­ stitutioner. I 1942 drejede det sig om over 31,000 Mennesker — Studenter, Sø- mænd. Fabriksarbejdere, Forretnings­ personale o. m. a. Disse Undersøgelser er blevet betydeligt udvidet i 1943, efter at man har faaet et transportabelt Rønt­ genanlæg. der kan køres ud i Byen og stilles op de Steder, hvor Undersøgelser skal foretages af Personalet i Institutio­ ner eller Virksomheder. Et tilsvarende Anlæg bliver nu yderligere anskaffet, og det er Meningen at gaa i Gang med en systematisk Tuberkulose-Undersøgelse af Befolkningen. Det er en Foranstalt­ ning paa '♦•Frivillighedens Grundlag, i

gennem Stadslægen, Sundhedskommissio­ nen og Boligkommissionen iværksættes til Betryggelse af den enkelte Borgers Dagligtilværelse paa en Masse højst for­ skellige Omraader, hvor vi vilde være ilde farne, om vi ikke havde en saadan Hjælp. Et omfattende Apparat er sat i Be­ vægelse i Tilknytning til Kontrollen med Mælk, Kød og de Fødevarer, der er frem­ stillet af Kød og Fisk. Hver Dag kommer saaledes flere Tusinde Liter Sødmælk til København. Det gælder om, at den er sund og frisk Alle de ca 5000 Kvæg­ besætninger paa Sjælland og Lolland- Falster, hvorfra den hidrører, undersøges derfor én Gang om Maaneden. I de Be­ sætninger, der leverer Børnemælk, fin­ der Undersøgelsen endda Sted to Gange maanedlig. Naar Mælken saa er kom­ met til København, tager Kontrollen fat herinde. Hvor omfattende et Arbejde det drejer sig om, vil man forstaa, naar man hører, at Sundhedspolitiet i 1942 udtog over 17,000 Prøver, der under­ søgtes paa Sundhedskommissionens La­ boratorium, og at samme Aar ca. 5000 Mejerier, Mælkeudsalg og Mælkevogne blev underkastet Eftersyn. Sundhedspolitiets Personale aflægger Besøg i Slagter-, Viktualie- og Fiske­ forretninger for at se, om alt er i tilbørlig Orden, og for at foretage Prøve- Køb af Varerne, der er til Salg disse Ste­ der. Er der Grund til at rejse Tvivl om disse Varers sunde Tilstand, er det Sund­ hedskommissionens Dyrlæger, der fore­ tager Bedømmelsen. I 1942 blev der fore­ taget 24.640 Eftersyn. Boligtilsynet, der bl. a. har til Opgave at tage sig al sundhedsfarlige og brand­ farlige Forhold ved Lejlighederne i Rvens Huse. er en Institution, der he’ler

wfr. .

er e t A k t iv , der m aa v a a g e s ove r

S

u

n

d

h

e

d

de betaler, medgaar henholdvis 23 Øre og 67 Øre dertil. ¡Resultaterne, der hidtil er naaet Dødeligheden blandt Børn i det før­ ste Leveaar i København er allerede bragt glædelig ned. I Perioden 1903— 07 var man oppe paa et saa uhyggeligt højt Procenttal som 14,3. I Femaaret 1933—37 var man kommet ned paa 5,2 pCt., og nu i de Aar, der er gaaet siden Sundhedsplejerskerne traadte i Funk­ tion, har den gennemsnitlige Dødelig­ hed blandt de nævnte Børn været om­ kring 4 pCt. Dødeligheden blandt spæde Børn i 1943 er yderligere gaaet væsentlig ned. Det er et Resultat, for hvilket Sundhedsplejerske-Institutionen kan tilskrive sig en stor Del af Æren. Byen holder Badeværelse for Borgerne De offentlige Badeanstalter er nu ble­ vet af Interesse for Tusinder af Menne sker. Sidste Aar havde Kommunens Varmtvandsbadeanstalter et Besøg af ca 1,150,000 Mænd og Kvinder — 150,000 flere af de første end af de sidste. Det var ikke saa lidt mere end i Tiden før Krigen. Tallet fortæller tilstrækkeligt om den ganske særlige Rolle, som de kommunale Badeanstalter er kommet til at spille i Øjeblikket. Her kan alle, der ikke har Lejlighed til at tage Bad i Hjemmet, søge hen. For en Betaling af 75 Øre + et Kultillæg paa Grund af de høje Brændselspriser (i Øjeblikket 28 Øre) kan man faa et Dampbad og for 25 Øre -i- et Kultillæg varierende efter Brænd­ selspriserne (i Øjeblikket 14 Øre) e1 Brusebad. Kommunens Underskud ved Varmtvandsbadeanstalternes Drift var i 1942—43 153,665 Kr. Ogsaa Søbadeanstalterne er et Led i det offentliges Foranstaltninger til Gavn for Borgernes Renlighed og Vel­ være. Det aarlige Besøg andrager her ca. 240,000, og af den Sum paa 96,819 Kr., som Kommunen anvender paa dette Formaal, er Andersens Andel 12 Øre og Bendsens 35 Øre. Rotten hytter nu sit kostbare Skind Rotter og Væggetøj er yderligere et Par af de fæle Ting, som Kommunen hjælper til at holde os fra Livet. Den systematiske Krig mod Rotterne er ført med Held. Mens man f. Eks. un­ der Rottekampagnen i 1910 kunde præ­ miere over 130,000 nedlagte Rotter med 10 Øre pr. Stk., kan man i Dag, hvor Rotteskindene er blevet en eftertragtet Vare, der betales med 1 Kr. 50 Øre Styk­ ket, og hvor der paa Forsøgslaborato­ rierne gives 2 Kroner for hver levende vild Rotte, ikke tilfredsstille Efter­ spørgselen. Det er nemlig umuligt at tjene en rimelig Dagløn ved at gaa paa Rottejagt. Kommunens Foranstaltninger til Be­ kæmpelse af Skadedyr kostede i 1942 ca. 70.000 Kr

Virksomhed i Henhold til Loven af 31. Marts 1937, der har til Formaal med Støtte fra Statens Side at bekæmpe Sygelighed og Dødelighed blandt Børn i det første Leveaar. Københavns Kommune var et af de første Steder, hvor man tog Affære i denne Sag. Allerede nogle Maaneder efter, at Loven var vedtaget, havde man draget Nytte af dens Bestemmel­ ser og ført Institutionen af Sundheds­ plejersker ud i Livet. Sundhedsplejer­ sken er blevet en overmaade populær Person. Ingen vil finde paa at angribe Berettigelsen af hendes Eksistens i Samfundslivet. Sundhedsplejerskernes faglige Uddannelse er en Borgen for de­ res Kyndighed og Egnethed til deres Tjeneste. De er ikke blot autoriserede Sygeplejersker med supplerende Uddan­ nelse i Barnepleje og vedrørende epide­ miske Sygdomme, men de skal yder­ ligere have mindst V 2 Aars Uddannelse paa en særlig Børneafdeling bag sig. dertil kommer, at de normalt skal have gennemgaaet et teoretisk Kursus paa Skolen for Sundhedsplejersker i Aarhus, Sundhedsplejerskens Opgave Saa snart der i København er født et Barn, indsender Jordemoderen, Kli- niken eller Rigshospitalet Meddelelse derom til det Kontor under Magistra­ tens 3. Afdeling, der administrerer Sundhedsplejerske-Institutionen. Her­ fra dirigeres der saa en Sundheds­ plejerske hen til den nyfødtes Moder for at tilbyde sin Hjælp. Det er en frivillig Sag ,om Moderen vil modtage dette Til­ bud eller ej. Imidlertid sker det i de allerfleste Tilfælde — for det sidste Aar, hvorom der foreligger Beretning, blev Hjælpen endda modtaget éfter over 95 pCt. af Fødslerne. Siger en Moder nej til Tilbudet om Hjælp, afleverer Sund­ hedsplejersken et Kort med sit Navn, Adresse og Telefonnummer, saaledes at hun kan blive tilkaldt, hvis man kom­ mer paa andre Tanker. Sundhedsplejer­ skernes Assistance er ganske gratis for Mødrene, Det er Sundhedsplejerskens Opgave paa bedste Maade at raade Moderen med Hensyn til Barnets Ernæring og hele Pasning, saaledes at der er Mulig­ hed for, at det heldigt kan slippe gennem det første farlige Leveaar. Den Stab af Sundhedsplejersker, der. nu staar til Raadighed i Københavns Kommune, har Aaret igennem godt og vel 11,000 Børn at tage sig af.T Tilfælde af Sygdom hos Barnet drager Sundhedsplejersken Om­ sorg for, at Moderen tilkalder Læge. En til Institutionen knyttet Børne­ læge vejleder Sundhedsplejerskerne og har Tilsynet med deres Gerning. Kommunens Udgifter til denne Sag var i 1942—43, naar Statens Tilskud blev trukket fra, lidt over 185,000 Kr. For Andersens, og Bendsens Vedkom­ mende betyder det, at der af den Skat,