S_VorByKøbenhavn

sen 6,02 Kr. og Peder Bendsen 17,28 Kr. i den aarlige Skat. Saa finder man i Centraladmini­ strationen en lang Række Udgifter, der er nødvendige for at holde Orden paa Byen og forme dens Udvikling. Til Stadsarkitektens Direktorat yder Andersen 59 Øre om Aaret i sin Skat og Bendsen 1,68 Kr. Til Stadskonduk­ tørens Direktorat, der varetager hele Matrikelvæsenet, betaler de henholds­ vis 67 Øre og 1,92 Kr., og Stadsbyg­ mesterens Direktorat, der sørger for, at alt Byggeri er i Overensstemmelse med Lovgivningen, koster dem 71 Øre og 2.04 Kr. Inden for Centraladministrationen Ligger ogsaa hele Københavns Kom­ munes finansielle Ledelse. Byen er jo en stor Forretning; dens Økonomi for­ drer et omhyggeligt tilrettelæggende Arbejde og et aarvaagent Tilsyn, del­ følger hver Bevægelse paa det finan­ sielle Omraade, baade inden for Kom­ munens egne Rammer og ude i Er­ hvervslivet. Men hvordan er det med Magistra­ ten, Borgmestrene og Raadmændene? Byens seks Borgmestre med Overborg­ mesteren i Spidsen tilsammen faar de 128,040 Kr., og de fem Raadmænd maa dele 30,000 Kr. — der er nemlig kun fem Raadmænd, for Overborgmesteren er saa fin, at han slet ingen Raadmand har. Til de 158,040 Kr., der udgør Ve­ derlaget til den samlede Magistrats elleve Medlemmer, betaler Jens An­ dersen i sin Skat 20 Øre om Aaret og Fuldmægtig Bendsen 57 Øre om Aaret. Der er mange, der vil spørge om endnu en Post. Hvad koster Borger­ repræsentationen? Og det bør selv­ følgelig ogsaa oplyses. Summen ud­ gjorde sidste Aar 275,000 Kr., men det drejer sig ikke alene om om Lønninger til de folkevalgte Repræsentanter; hver " Borgerrepræsentant faar 500 Kr. om Aaret til Dækning af sine Udgifter. Det bliver i alt ca. 27.000 Kr. Resten gaar bl. a. til beregnet Husleje af Bor­ gerrepræsentationens Lokaler paa Raadhuset, til Udgivelsen af Borger­ repræsentationens Forhandlinger — . H v a d koster Bo rg e r r ep ræ ­ sen ta tionen , Borgme stre og R a a dmæ n d ? De er vel kost­ bare? Lad os engang se paa Udgiften. Den beløber sig til 158,040 Kr. om Aaret, hvoraf

deren 5 Kr. Alt dette er som nævnt kun den ene Del af Virksomheden inden for Statistisk Kontor. En anden meget vigtig Gren af Arbejdet er Folkeregi­ stret, der i sin nuværende Form er oprettet efter Loven af 14. Marts 1924, som direkte kræver, at Kommunerne skal føre Registre over alle deres Be­ boere. Folkeregistret indeholder Adres­ serne paa hver enkelt Indbygger fra Spædbarnet til den ældste samt Fød- selsaar og -dato. Hvad Folkeregistret har betydet under Rationeringen er næsten uvurderligt; man har været

R

ørste Post paa Udgiftssiden i Kommunens Regnskab hedder Centraladministration. Aha. siger Jens Andersen, da man naar saa vidt i Gennemgangen af Byens Økonomi, der har vi det.

D i v e r s e T^vEN største Post under „Forskellige Udgifter“ paa Udgiftssiden i Kom­ munens Regnskab er i Øjeblikket Luft­ værnet — et helt nyt Omraade. som Kommunen maatte tage op. da Krigen kom. Byens Luftværnsudgiiter beløber sig paa d.t sidst foreliggende Regnskab til fire Millioner Kr. — helt præcist 3.644.000 Kr — Jens Andersen betaile i sin Skat til Luftværnet 4,60 Kr. og Peder Bendsen 13,20 Kr. Det er vel sket dem begge eller deres Familie, at de i Aarets Løb har været nødt til at søge Tilflugtsrum — ingen af dem har maaske tænkt over, at ogsaa d:t har været en Udgift for Kommunen — men intet er jo gratis i denne Verden. Ogsaa den næststørste Post paa Kon­ toen „Forskellige Udgifter“ er et Krigs­ fænomen. Det gælder Uddeling af alle de forskellige Former af Rationerings­ kort — herunder ogsaa Indkøbstilladel­ ser til Brændsel, Petrohum og Olie, og man maa huske, at Uddelingen ikke ind­ skrænker sig til blot at omfatte Arbej­ det ved at række Kortene over Skran­ ken hver tredje Maaned, naar Borg rne staar opstillet paa Geled for at faa deres Mærker — baade forud og bagefter gaar der et stort tilrettelæggende Arbejde. Det skal udregnes, hvad hver enkelt har Ret til at faa af Mærker, og der skal fire Gange om Aaret sendes Brevkort ud til hver eneste Husstand i Byen. Det drejer sig om 335,000 Kort. Ratio­ neringen koster Kommunen 981.000 Kr. Af d.tte Beløb betalte Andersen i sin Skat 1,24 Kr. og Bendsen 3,55 Kr., hvil­ ket i Grunden maa siges at være bil­ ligt — tænk. hvis de skulde have haft Mærkerne paa Den sorte Børs. I Tilknytning til Boligforanstaltnmger har Kommunen under „Forskellige Ud­ gifter“ ydet godt 1,8 Million Kr Tjl Fredningsopgaver, som kommer Borger­ ne til gode, naar de i Fritiden søger bort fra Byen, er der anvendt 37,000 Kr. Som Tilskud til Idrætsanlæg er der oetalt 312.000 Kr. Til Hjælp til private Børne­ haver og lignende Institutioner for den forebyggende Børneforsorg er der brugt 604.000 Kr. Man finder ogsaa smaabitte Poster paa denne Konto — Søfartsmuseet paa Kronborg faar 50 Kr. om Aaret. og fra gammel Tid har man betalt Københavns Observatorium 10 Kr. om Aaret for at faa Middagssignalet — nu kan man maa­ ske sige, at det ikke er strengt nødven­ digt, men lad os saa samtidig konstatere, at denne Udgift i And rsens Skal er 0,001 Øre og for Bendsens Vedkommende 0,002 Øre. Saa det er da til at overse.

— Ja, svarer Peder Bendsen, over 13 Millioner bruger de til at sidde og skrive 1 hinanden for. lmindelige Opfattelse. Den ene Afdeling

sidder og skriver Brev til den anden; helt galt er det for saa vidt heller ikke. Der skrives mange Breve, men ikke mellem Kontorerne alene, navnlig skrives der fra Kontorerne og ud til Borgerne. Det drejer sig om 10,000 Breve om Dagen. Kunde det ikke ordnes nemmere? Er det nødvendigt, at al­ ting skal affattes i højtidelige Dokumenter? En Besked kunde jo gives væsentlig hurtigere pr. Telefon. Spørgsmaalet har været drøftet utallige Gange. Fra Kommunalbestyrelsens Side er man klar over, at man altid maa være paa Vagt mod Faren for, at Kontorarbejdet bliver til Bureaukrati. Paa den

i Stand til at lette Kortudde- lingen, fordi de vigtigste Oplys­ ninger var til Stede, og man har været i Stand til at

f i = - \ ..

■ .. For 75 Øre f i n ­ der Fo lke reg i­ stret Ad r e s s en paa den fo r ­ svundne Onkel og Tan te

gøre Rationeringen mere individuel, idet der kunde skelnes mellem de for­ skellige Aldersgrupper. Det er ikke alene Administrationen, der har Nytte af Folkeregistret. Private bruger Regi­ stret i stor Udstrækning. I Fjor blev der til Private givet Oplysning om Adressen paa 90.000 Personer. I Reg­ len vil enhver kunne henvende sig til Folkeregistret for at faa Adressen paa en eller anden, som han ønsker at komme i Forbindelse med. Det eneste, der forlanges, er, at man skal give no­ genlunde Oplysninger om den Paagæl­ dende, Navn, Alder eller tidligere Adresse. Vederlaget for at faa en Adresse er sat til 75 Øre; i Tilfælde, hvor det drejer sig om over 25 Navne, giver Registret endog Rabat, saa Pri­ sen kun bliver 50 Øre pr. Adresse. Men Folkeregistret maa ikke kunne misbruges, derfor findes der en Be­ stemmelse om, at Adresser kan beskyt­ tes, naar den, det drejer sig om, hen­ vender sig til Registret og her frem­ lægger fyldestgørende Begrundelse for, at en Beskyttelse er rimelig, og det er ikke nok at komme og sige, at man har saa mange ubetalte Regninger, at det er generende at have Kreditorerne løbende. En stor Post under Centraladmini­ strationen er Udgifterne til Magistra­ tens 3. Afdeling, der administrerer Forsorgen, Folkeforsikringen, Børne­ værnet og flere lignende sociale Op­ gaver. Det drejer sig om vanskelige Problemer, om Tilfælde, der, fordi det er Menneskers Velfærd, man har med at gøre, kræver en individuel Behand­ ling. Hvert lille Problem skal her be­ handles som en Sag for sig; det mo­ derne Samfund har paataget sig Plig­ ter over for Børnene og de Gamle og over for dem. der er økonomisk van­ skeligt stillet, meget store Beløb an­ vendes paa dette Formaal, men Bor­ gerne kræver ogsaa, at der til Gen­ gæld føres en vidtstrakt Kontrol med, at Pengene bliver rigtigt anvendt. Cen­ traladministrationen inden for Magi­ stratens 3. Afdeling beskæftiger ca. 900 Personer og koster 4,7 Millioner Kr. om Aaret. Hertil betaler Jens Ander-

anden Side vil der stadig blive stillet særlige Krav til den offentlige Administration med Hensyn til Nøjagtighed. En Afgørelse ieteller andet lille Spørgsmaai, der tilsyne­ ladende drejersigom et rent isoleret Problem, kan senere

Ogsaa Kan ce l­ lisproget kan unde r tid en have sin p r a k ­ tiske B e tydn ing

faa principiel Betydning. Derfor er det nødvendigt, at der foreligger et klart Svar, og at man benytter den

skriftlige Form, saa der ikke siden­ hen kan være Tvivl om Standpunk­ tet i den enkelte Sag. Derfor har og- saa det tørre „Kancellisprog“, som Kontorerne til Dels anvender, til en vis Grad sin praktiske Betydning. Det var et Par almindelige Betragtninger, men egentlig skulde vi gøre Rede for, hvad Centraladministrationen i Grunden er for noget. Hvad bruges de 13 Millioner til? I et Fagblad bragte man for nylig den Oplysning, at Kø­ benhavns Kommune havde 26,000 Raadhusbetjente. Det lyder voldsomt, og det er unægtelig ogsaa skrupforkert. De 26,000, som i Virkeligheden skal være 28,000, drejer sig nemlig ikke om Raadhusbetjente, men om det samlede Antal Personer, der har Tilknytning til Kommunen: Tjenestemænd og Løn­ arbejdere, Kontorfolk saavel som Funktionærer og Arbejdere ved de store Virksomheder, som Kommunen driver: Industri­ foretagenderne, Gasværkerne, Elektricitetsværkerne og Trans­ portvirksomheden, Sporvejene. Alene Sporvejenes Personale omfatter omkring 4400 Mennesker, deraf er de 3000 direkte beskæftiget ved Kørslen, og der er næppe ret mange, der vil mene, at det er for rigeligt. Centraladministrationens Personale er paa 3400 Personer, svarende til én for hver 208 Indbyggere. Den første store 400,000 Se lv ­ angivelser gen ­ Gruppe er knyttet til Skattevæsen t, hvis Administrationsudgift beløber sig til 3Millioner Kr. Egentlig Sum­ men større, men Staten betaler K m­ munen 2,6 Millioner Kr. som Vederlag bl. a. for Arbejdet ved at opkræve Statsskatten og Skatten til den fæl­ leskommunale Udligningsfond. Naar vi ser paa Udgiften for de to Skatteydere, som dette Hæfte følger, saa viser det sig, at Jens Andersen til Skattevæsenet betaler 3,79 Kr. om Aaret og Peder Bendsen 10,88 Kr. Skattevæsenet udsender hvert Aar nær ved 400,000 per­ sonlige Selvangivelsesblanketter. Naar disse kommer tilbage, eg det sker for 97 Procents Vedkommende, saa skal de sor­ teres. De 45.000 ligger under den Indtægtsgrænse, der er afgørende for, om der skal betales Skat. Smaa 90.000 kan man ikke akceptere; Indtægterne er forkert beregnet, og senere viser det sig, at to Tredjedele af dem, der saaledes har faaet deres Selvangivelser forkastet, uden Protest gaar med til en ny Skatteansættelse, mens en Tredjedel protesterer, og der skal saa føres yderligere Forhandlinger, indtil man naar til Afgørelse af, hvor Beløbet bør ligge. Derefter udskrives Skat­ tebilletterne, og der udsendes saaledes en ny Tryksag til hver enkelt Skatteyder. Det næste Stadium er Indbetalingen; den har man fordelt over ti maanedlige Rater for at gøre det mere overkommeligt. Det er ikke alle, der er lige præcise til nema rbe jdes, før Ska tteb il­ letten han ud ­ skrives

HVORTRAADENE SAMLES at huske Indbetalingen; man har virkelig Tilfælde, hvor der maa rykkes adskillige Gange, før Pen­ gene falder.

samt til Admini­ strationen af et særligt Sekretariat for Borgerrepræ­ sentationen og en Legatkapital paal2 MililonerKr., der er underlagt Borger­ repræsentationen. Ialt betaler Jens Andersen til Bor­ gerrepræsentatio­ nens Arbejde 35 Øre om Aaret. og Peder Bendsenl Kr.

I ret Aa udgiver man desuden „Statistisk Aarbog for København, Frederiksberg og Gjentofte Kommune“, hvori Materialet er yderligere bearbejdet og kon­ centreret, og „Københavns Kommunalkalender“, der indeholder en fuldstændig Oversigt over Kommu­ nens Administration og dé Institutioner, der er til­ knyttet Kommunen. Disse Publikationer kan enhver erhverve, man behøver blot at henvende sig til sin Boghandler, saa skaffer han dem, og det er tilmed billig Læsning. Maanedshæfterne koster 25 Øre P i l . i i . « ■ i

bejde, intet Led kan undværes. Københavns statistiske Kontor hører ogsaa un­ der Centraladministrationen. Det koster en lille Mil­ lion om Aaret. Statistisk Kontor har to vigtige Op­ gaver at varetage. Den ene drejer sig om systema­ tisk at indsamle Oplysninger om alle Forhold inden for Kommunen og ordne dette Stof, saaledes at man derigennem stadig kan følge Udviklingen. I denne Forbindelse udsender Statistisk Kontor 12 Gange om Aaret „Statistisk Maanedsskrift“, som gør Rede for en lang Række aktuelle Problemer. En Gang om

Foruden dette omfatter Skattevæsenets Admi­ nistration bl. a. Ejendomsskatter, Motorskatter, Skatter paa Aktieselskaber og Erhvervsskat. I denne Forbindelse udsendes der 160.000 Skattebilletter om Aaret. Skattevæsenet har 3,7 Millioner Indbetalinger om Aaret. Hvert Aar modtager man 413,000 Fiyttean- meldelser; hver Ekspedition kræver selvfølgelig Ar­