S_UraniborgOgStjærneborg

U R A N I B O R G

28

SLUTNING IX

E v e n t y r e t om den d an sk e V id en sk ab sm and , d e r h e r sk ed e som en Fy r s te paa sin 0 , fik, som vel b e ­ kend t, en b r a t og fo rsmæde lig Afslutning. Efterat Tyge 1597 havde fo rlad t D anm a rk , fand t b an r u n ­ delig Unde rs tø tte lse hos Kejser Rudo lf II i Prag , hvo r h an døde god t fire Aar senere, ikke fyldt 55. F r e d e r i k II og h an s Raadg ivere havde i n d r ømm e t Tyge Geniets Und tagelsesstilling , og efter Kongens Død (4. April 1588) vedg ik F o rm ynd e r r e g e r i ng en Arv og Gæld. Da Tyge opgav, at han ved sine A rbe jde r paa Hven, ud fø rte efter den afdøde Konges Ønske, havde paad rage t sig en Gæld paa 6000 Dir., blev P engene r e fund e r e t h am a f Staten. Og b aade i dette og de t følgende Aar (1589) ud s ted te først de t snæv re re Rege- r ing s raad , d e rp a a hele R igs raade t skriftlige E r k læ r in g e r om, at m a n — efter Tyges And r ag end e — vilde sørge for at ved ligeho lde de a s tronom isk e I n d r e tn i n g e r paa Hven efter beds te Evne, s am t n a a r den udva lg te Konge b lev mynd ig søge at fo rmaa h am til at fastsætte aarlige Ind tæg te r til Ved ligeho lde lsen og til Tyges fortsatte v iden skabe lige V irk somhed . Efte r Tyges Død sku lde Ind tæg te rne ove rgaa paa en de rtil sk ikke t Mand, som fo rtrinsv is sku lde vælges i Tyges Slægt. F and te s de r i d enn e ingen, som v a r egnet, sku lde de overgaa til en ind fød t d an sk Ade lsmand , og v a r he lle r ingen af den d an ske Adel skikket, k u n d e d e r vælges en uadelig, ind fød t d an sk Mand. Hvis F u n d a t s e n v irke lig v a r komm e t i S tand , vilde Tyge B rahe væ re blevet Stifter af et v id e n sk ab e ­ ligt Dynasti. Der v a r blevet in d r ømm e t ham og h an s V irk somh ed en Und tagelsesstilling , som ingen d an sk V id en sk a b sm a n d h v e rk en før eller siden h a r opnaaet. Han fik ogsaa Lov at an lægge et Ob se rv a to r ium paa Københ avn s Vold ved sin Gaa rd i F a rve rgade , og No rd f jo rd s Len i Norge blev a tte r ove rlad t ham kv it og frit i Fo rlen ing . Menda F o r len i ng sb r ev e t tre Aar sene re (1592) blev fornyet, maa tte h an dog sam tid ig afgive de 400 Dir., h an h id til havde haft i aarlig Pen s ion af Ø r e sund s to lden . Derved blev altsaa h an s Ind tæg te r fo rm ind skede . Men s amm e Aar besøg te den udva lg te Konge Tyge paa Hven. Den femtenaarige, opvak te Dreng kom over til U r an ibo rg en sm u k S om ­ me rdag , v a r højlig op taget af det, han fik at se, og Tyge fo rærede h am en lille m ek an isk Messingglobus, d e r viste Solens og Maanens Bevægelser. Til Gengæld b e lønn ed e h an Tyge kongeligt. Han aftog en Gu ld ­ kæde med sin F ad e r s P o r træ t og hæng te den om Tyges Hals. Men allerede ved den Tid v a r Tyges Umedgø r lighed og h an s Hen syn s lø sh ed tr a ad t re t grelt frem. Han havde u b a rm h jæ r t i g forfulgt en a f sine Fæs te re u n d e r P ræ b e n d e t He llig trekonge rs Kapel i Roskilde. Det v a r k omm e t til Proces, og Dommen v a r gaaet Tyge imod . Ikke d e sm i n d r e fortsatte han med sine P lage ­ r ie r m od Manden . De r k end e s en kon c ip e r e t Skrivelse, hv o r d e r i Kongens Navn appe lle res til Tyges S am ­ vittighed , h a n s Kristelighed og h an s Billighedssans. Ha r den unge udva lg te Konge selv sat sig ind i Sagen, maa den have o p r ø r t h a n s s tæ rk t udv ik lede Retfærdighedsfølelse. Men i hve rt Fa ld en and en Sag ang ik den unge Konge ren t person lig . Allerede 1579 havde Tyge faaet det anselige P ræb end e , d e r laa u n d e r Hellig tre­ kong e r s Kapel ved Rosk ilde Domk irke. Til h an s Fo rp lig te lse r hørte, at h a n sku lde ho lde Kapellet i Stand. Men dette fo rsømte han . Han lod den skønne , s en tm idde la lde r lige Bygn ing forfalde. F le re Gange blev han m i n d e t om sin Pligt. 1593 havde Kristian IV selv bese t Kapellet. Det va r da saa b røstfæld ig t, at hvis Tag, T ømm e r og Hvæ lv ing ikke blev is tandsa tte inden V in te ren , k u n d e d e r ske en Katastrofe. Kristian IV lod da Tyge vide, at hvis Kapellet ikke repa re redes , vilde h a n selv an tage en Bygmester, som sku lde gøre det paa Tyges Bekostn ing . Men Tyge g jo rde stadig ikke noge t ved Sagen. Over et Aar sene re fik h an saa en ny Paam ind e ls e , hvo ri det hed, at hvis Kapellet ikke blev is tandsa t i n d e n Ju l, vilde Kongen fo rlene en a n ­ d en med P ræb end e t. Hvad de r me st fo rb au s e r e r den unge Konges Langmod ighed . Th i det va r ikke et tilfældigt Kapel fra den kato lske Tid. Det v a r stiftet og opført af den o ld enbo rg ske Kongeslægts S tamfader, Kristian I, og h a n s D ronn ing . He r laa baade de og Kristian IVs Bedste fo ræ ld re begravede. Det prag tfu lde Mausso leum ove r Bedste faderen , Kris tian III, vilde blive sønde rslaae t, hvis Hvæ lv ingen s ty rtede ned. He r v a r ogsaa han s F a d e r begravet, og h e r sku lde det Gravmæ le over F r ed e r ik II rejses, hvo rtil d e r j u s t ved d enn e Tid kom M a rmo r og Alabast til Lande t, og om hvis Udførelse d e r ne top 1594 v a r slu ttet Kon trak t med en Billedhugge r. Dette kan vel fork lare , men ikke retfærd iggøre, at da den unge Konge va r blevet k r o n e t og selv havde overtaget Rigets Styrelse (1596) reves G rund en i ko r t Tid bo r t u n d e r Tyge Brahes fortsatte v idenskabe lige V irk somh ed i han s Fæd r e land . S traks efter K ron ingen blev No rd f jo rd s Len frataget ham . Han mistede der-

' *’ '•»’ v KOUrai&Sj^Ll&TK&K*