S_UraniborgOgStjærneborg

U R A N I B O R G

29

ved 1000 Dir. efter Nu tidens Fo rho ld vel omk r ing 16,000 Kr. — i aarlig Indtægt. Tidlig det følgende Aar indd rog e s de 500 Dir., han siden 1576 havde haft aarlig af Ren tekamme re t, og da Bønd e rn e paa Hven g en ­ op tog de res K lager over Tyge, befalede Kongen to Mænd at d rage til Øen og und e r søg e Fo rho ldene . Den ene v a r Kans le ren Kristian Friis, hvem Tyge dengang regnede b land t sine Venner, den and en v a r h an s egen B rod e r Axel Brahe. l y g e kund e de rfo r næppe opfatte deres Udsende lse som en egenlig uven lig Hand ling . Og om det va r dem eller and re , de r foranledigede, at Øens P ræ s t afsattes, vides ikke. Han blev »forviist med Kongens Unaade«, iordi han mod O rd inan sen havde u n d la d t Djævlebesværgelsen ved Daaben , og fordi h an havde u n d la d t at straffe og paam inde Tyge, som i 18 Aar ikke havde være t til Alters, og som havde ligget i ond t Levned med en Bislopperske. Der maa he rm ed sigtes til den uadelige Kvinde, som va r Tyges Hustru . F o rmod en l ig allerede 29. Marts havde Tyge med sin Hu ss tand forlad t Hven og v a r flyttet ind i sin Gaard i København . Mens han boede der, blev det fo rbud t h am at foretage Obse rva tione r paa Volden. G rund en blev altsaa ikke blot slaaet bo r t u n d e r han s Fødde r , men han s Vinger blev ogsaa stækkede. I J u n i Maaned fragtede han saa et Skib, d e r overførte h am og han s Familie, hans Huss tand , han s Disciple og E j en ­ dele til Rostock. Han gensaa ikke sit Fæd re land . Um idd e lb a r t efter han s Bortrejse blev Kans le ren Kristian F riis forlene t med Hellig trekonge rs Kapel. Derfra havde Tyge aarlig haft 10 Læste r Ko rn og 700 Dir. Tyge mente, eller sagde i hve r t Fa ld selv, at det va r han s F jend e rs V irksomhed , som v a r Aarsag til, at h an blev be røve t G rund lage t for en fortsat v idenskabe lig V irk somhed h e r i Landet. Han h a r ud trykk e lig udpege t to: Kongens Kansler, Kristian Friis, og R igsho fmesteren , Kristoffer Valkendorf. Han vidste ikke, om de res Forfølgelse sky ldtes m ang lend e Fo rstaae lse a f V idenskaben , eller Had og Ondskab , eller begge Dele i Fo ren ing . Eftertiden kan dog ikke dømm e sikke rt he rom . Det eneste, d e r med S ikke rhed lade r sig udtale, er, at de to Mænd ikke h a r gjort, eller ikke h a r kunn e t gøre deres Indflydelse gæ ldende hos Kristian IV til Fo rde l for Tyge, ifald de da h a r villet. Th i det er Kristian IV selv, de r bæ r e r Ansvaret for den b itre Kend s ­ ge rn ing , at D anma rk s største V iden sk ab smand paa sine æ ld re Dage a f Hensyn til sit Arbe jde blev nød t til at søge Unde rstø tte lse i Ud landet, og at h a n end te sit Liv i Ud lænd ighed . Da Tyge havde mistet No rd fjo rds Len, sk rev h an til Kristian Friis og bad h am tale han s Sag for Kongen, saa at han i det m ind s te k u n d e beho ld e Lenets Ind tæg te r Regnskabsaa re t ud. Han m i nd ed e de suden om, at Kongens F a d e r havde villet sørge for, at han kun d e fortsætte sit v idenskabe lige Arbejde i Danma rk . Kans le ren svarede, at han havde forelagt Sagen for Kongen, de r ikke men te at kun n e bekoste Vedligeholdelsen a f Tyges In s tr um e n t e r , og ikke k u n d e undvæ r e Ind tæg te rn e af Lenet. Det er u tænkeligt, at Kansle ren ikke h e r geng iver Kongens egen Afgørelse. Den sidste Ordveks ling inden Tyge endelig vend te Fæd re land e t Ryggen e r da ogsaa me llem Tyge og Kongen. Den 10. Ju li 1597 sk rev Tyge fra Rostock et Brev til Kristian IV. Skøn t han s Ord er værdige, rolige, lidt vemodige, kan enhve r Læser dog se, at med dette Brev til sin Konge maatte han b ry d e Broen af bag sig. Han havde levet sig fast i den Forestilling , at timelig Magt og R igdom , fasces et opes, som Kongen r e ­ p ræ sen te rede , b u r d e tjene det udødelige Snille, ars perenn is , som h an selv rep ræsen te rede . Derfor havde han nede i S tjæ rnebo rg fremstillet Nege rkongen Atlas bæ rend e H immelg loben . Og de rfo r er han s Brev, trods den høflige Fo rm , rettet til en Underlegen. Det forstod Kristian IV meget godt, og paatalte det s k a rp t i sit Svar. Tyge b egynd e r med at undsky lde , at h an ikke fik Lejlighed til at tale med Kongen før sin Afrejse. Han vidste heller ikke, om en Samtale vilde være t Kongen behagelig. De rnæs t m i n d e r han om, at han fra U ngdomm en a f havde helliget sig den be rømme lige as tronom iske Kunst, at det havde være t han s Agt at ned sæ tte sig i Tysk land , men at Kongens F ade r i sin Tid havde formaaet ham til at bosætte sig paa Hven. F r e d e r ik II havde lovet, at han s A rbe jde r paa Hven sku lde bevares for Efte rve rdenen , og Tyge havde da g jo rt store Bekos tn inge r i det Haab, at Kristian IV vilde indfri sin Fad e r s Løfte. Men nu havde den unge Konge frataget ham , hvad d e r tidligere va r sik re t h am til han s Unde rho ld . Og da han af Hensyn til sit gode Navn og Rygte i Ud lande t nødvend igv is maa tte fortsætte sit v idenskabe lige Arbejde, og ikke selv havde Midler dertil, maa tte han søge Hjælp hos and re He r re r og Po ten ta te r, for ikke at falde sin Konge eller Riget for meget til Besværing. Dog vilde han gæ rne fortsætte sit Arbejde i Danma rk , hvis det kund e ske paa lidelige Vilkaar og ud en Skade for h am selv. Hvis dette ikke lod sig gøre, haabede han , at Kongen ikke vilde tage ham det unaad ig t op. Kongen fik først dette Brev at læse i Oktober. Hans Svar (af 8 . Okt.) er uværd ig t i Fo rm en , tildels ogsaa i Indho ld . Det gæ lde r navn lig n aa r han , den ganske uforsøgte unge Mand, pukk end e paa sin Konge­ væ rd ighed søger at ydmyge den v e rden sbe røm te V idenskabsmand . Dog tjene r den egenlige Argumen ta tion Kongen til Ære . Tyges Ytring, at han ikke havde haft Lejlighed til at tale med Kongen inden sin Afrejse, b r u g e r Kristian IV til at m ind e om det for Tyge ydmygende , at det dog va r sket een Gang, nem lig da han b lev stævne t til at møde paa Slottet i An ledn ing af de Hven ’ske Bønde rs Klager. Og Kongen vil ikke betro Tyge Len, fordi h a n h a r m ish a nd le t og m isb rug t Bønde rne paa Hven og b ehand le t deres aandelige Hy rde r,