S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

THORVALDSENS TANKER OM MUSÆETS INDRETNING.

13

Af de andre mindre romerske Udkast findes sammesteds et i polychrom Renaissancestil, Nr. 2 , et P a r, i hvilke Marmorkirkens Ruin er benyttet, Nr. 6 , 7 og 8 —11, og et med Garyatider i Forfacaden, Nr. 13, som synes at være et af desidste. Det lille Udkast, som han sendte Gollin, lader sig neppe med Sikkerhed paavise. Committeen bekjendtgjorde den 18de Juli efter et Udkast af Clausen Indsamlingens Udfald, og bad om at m aatte indkræve de tegnede Bidrag, idet den lovede, at ville aflægge Beretning om Foretagendets Fremgang, og, forinden nogen Beslutning af Vigtighed blev fattet til Værkets Begyndelse og Fortsættelse, at indbyde Contribuenterne til offentlig Forhandling, hvor Planer og Betænkninger skulde blive meddelte. Ihvorvel det endnu var fortidligt a t skride til et Overslag for Musæumsbygningen, saa var Committeen dog overbevist om , at der, n aar der skjelnedes mellem det, der kunde være ønskeligt, og det, der m aatte agtes nødvendigt til Foretagendets Udførelse, snart vilde kunne fremlægges en P lan til samme. Selvfølgelig skrev Committeen ogsaa til Thorvaldsen, og Collin trængte i et Brev af 18de Juli 1837 1 stæ rkt paa hans Hjemkomst. Samtidigt m aa Collin have skrevet til Bindesbøll om det tilsendte Udkast; thi denne sv arer2: Jeg h a r væ ret hos Thorvaldsen og meddelt ham Indholdet af Onkels Brev. Hans Svar med Hensyn til Musæumsbygningen var, a t da de kolossale S tatuer dog kun kunde opstilles i Gips, der er et saa forgjængeligt Materiale, synfes han ikke, at man skulde bygge saa store og kostbare Studier, som der behøvedes for at opstille dem ; ligeledes a t, da Christus engang var opstillet, saa behøvede man heller intet Lokale for denne Statue. Videre at af de andre Statuer som Mars, Apostlene, Jason o. s. v., der vare udførte i Marmor, kunde der gjerne staa flere i et Studium ; og at sluttelig, n aar man byggede alle Studierne i en Linie, alle ens store og ens udvendig, saa kunde man høre o p , n aa r man v ilde, og først .bygge flere, n aa r de vare fyldte, som vare færdige. Med Værelserne for hans Samlinger ligeledes. Han viste mig derpaa Onkels og Committeens Breve, og talede om sin Hjemreise, som om han endnu i denne Vinter vilde være hjemme i Danmark. Saameget er T horvaldsen s, nu kommer mit Besyv: Jeg kan ikke undvære Kolosserne, om de og kun ere af Gips, om Studiet, hvori de stocle, ogsaa kun havde Træloft og Vinduer i T aget, og dersom det skal være et Musæum, saa er Uokalets Skjønhed aldeles nødvendig. Dog lad ham derom. Kan han kun gjøre det ganske efter hans Hoved, saa bliver det nok godt. Hvem h ar vel mere Smag end han , og hvem har mere Interesse for Sagen end han? Selve Bygningen, arrangeret af ham, vilde være endnu et Monument mere af hans Haand. Men han kan ikke gjøre det allene. Derfor m aa man staae ham bi med hvad man kan. Jeg for min P a rt skal ikke sky noget Arbeide, der kan fremme denne Sag, og ikke sætte min Ære i Andet end at det m aa blive ganske efter hans Ønske. Deres meget ærbødige Rom den 8de A ugust 1837. G. B indesbøll .

Mine Penge ere endnu ikke komne.

1 Thiele, „Thorvaldsen i Rom“, II, S. 585. 2 Mus. A. 47.