S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

BINDESBØLL ARBEIDER VIDERE PAA PLANER TIL MUSÆET.

12

faa Værelser som muligt og gjøre ethvert saa lille som muligt, og dog er det blevet en stor Bygning (efter vor Maalestok). Gjerne havde jeg gjort en fuldstændigere Tegning, medens jeg endnu er her i Rom, for at Thorvaldsen kunde corrigere den. Men da det i det Allerringeste vilde koste mig et halvt Aars flittigt Arbeide, saa kan jeg ikke tænke derpaa. Desuden er Thorvaldsen kold for, og jeg kjed af denne Sag. Imidlertid har jeg gjort saa mange Forarbeider og kjender nu saa godt Thorvaldsens Mening, at jeg, naar jeg igjen faaer Mod til at begynde derpaa, nok skulde tilfreds­ stille hans Ønsker. Thorvaldsen forstiller sig syg og siger, han troer ikke, at han gaaer denne Sygdom igjennem og faaer vist aldrig mere sit Fædreneland at see, da denne skjønne Ledighed er gaaet tabt. Dog baade Lægerne og alle Andre, som see ham, ere enige i, at han er i største Velgaaende. Dersom Onkel skulde see det Arbeide, jeg har sendt hjem til Akadem iet, beder jeg Dem ikke kalde det et Musæum, men en Portikus til Fornøielse for Publikum , dekoreret med T ho r­ valdsens Arbeider. Jeg har med Flid sat Menneskets Bekvemmelighed først og kun betragtet Kunsten som en Pryd paa Livet. Jeg maa bede Onkel hilse Hr. E tatsraad Koch,Justitsraad Hornbech, Professorerne Friis og Høyen mange Gange fra mig og alle Landsmændene. Jeg venter nu blot paa mit sidste Aars Stipendium for at gaae herfra, og beder Dem derfor at sige til Severin1, at, dersom han ikke allerede har afsendt det, om han da snarest muligt vil sende mig et Creditiv, hvorpaa jeg kan hæve Penge baade i München og Paris; beed ham tillige ikke at være vred, fordi jeg ikke saa længe h ar skrevet. Han kunde tjene mig i at bringe Hilsener til Jonstrup, til Wanschers og alle andre gode Venner, Kunstnerne ikke at forglemme. Selv maa jeg bede Onkel om at hilse Tante, Gotlieb, Edvard, Drewsen, Lind og Louise; jeg vilde ønske de laa i Albano,Frascati eller Nemi, saa skulde jeg bestem t komme og besøge dem. Dersom jeg vidste noget bedre at ønske dem, skulde det ikke mangle; beed dem derfor ogsaa at tænke paa mig. Deres meget hengivne Rom den 24de J u n i 1837. (4 Bindesbøll. Man seer, hvorledes Bindesbøll selv betragter det til Akademiet hjemsendte Projekt. Flan havde i et Brev af 16de Januar 1837, som findes iblandt de hans Levned omhandlende Papirer i Akademiets Bibliothek, skrevet til Broderen: „Jeg sidder hjemme og er flittig baade tidlig og sildig. — Det seer vildt ud hos mig; her liggei saa mange Musæei, saa jeg ikke selv rigtig veed, hvor mange der er. Eet er nu færdigt og skal sendes hjem til Akademiet. Det er rigtignok s k . . . . ; men nu kan det ikke hjelpe, jeg viøvlci længei ovei det, det blivei dog ikke bedre. Et andet, som endnu kun er i Skitze, lover jeg mig hidindtil meie af. Det er i en Slags gammel florentinsk Stil, og skal dekoreres med Malerier, som Michel (Angelo)s og Raphaels eller i det Mindste som Peruginos. Alle Kammeraterne tage hver et Værelse at dekorere. Jeg glæder mig ordentlig til at tage fat paa det. Dermed skal det ogsaa være forbi med Gompositionerne; saa skal jeg igjen til at samle Studier“. — Det her omtalte Udkast er sandsynligvis det, som gjemmes blandt hans Haandtegninger i Akademiets Bibliothek under Nr. 3 , 4 og 5.

1 Bindesbølls Broder, den senere Biskop.