S_Thorvaldsen

2 7 3

Ro i det daglige Liv var det for øvrigt ikke let for Thorvaldsen at finde under sit Ophold i Kjøbenhavn, og længe pinte det ham, at han ikke kunde faa Lejlighed til at samle sig om nye Arbejder. I sin Bolig paa Charlottenborg hjemsøgtes han af en Mangfoldighed af Gjæster, som ønskede at se Kunstneren og hans Værker, og hvem han følte sig forpligtet til at vise om i Ateliererne; hertil kom, at han modtog en saadan Mængde Breve, at alene Gjennemlæsningen af disse vilde have lagt Beslag paa en uforholdsmæssig stor Del af hans T id , hvis han skulde besørget den selv. Det var ham derfor i høj Grad kjærkomment, at Kunstakademiets Sekretær, J. M. Thiele, paatog sig at værne ham mod denne Oversvømmelse; Thiele aabnede og læste Brevene, gav kortfattede Meddelelser om disses Indhold og besørgede de nødvendige Svarskrivelser. Selvfølgelig indeholdt mange af de indløbne Breve Anmodninger om Pengegaver eller om større og mindre Laan; i saa Tilfælde stod Thiele Kunstneren bi med Raad om, hvem og i hvilken Udstrækning der skulde hjælpes. Mest tilbøjelig var Thorvaldsen selv til at imødekomme alle de Krav, der stilledes til hans Pung, og ofte maatte Thiele holde igjen, for at Gavmildheden ikke skulde antage et urimeligt Omfang. Det er blevet sagt, at Thorvaldsen var pengekjær og paaholdende; denne Dom hviler imidlertid paa et meget løst Grundlag. Som saa mange, der ere komne til Velstand efter at have tilbragt deres Ungdom i trange Kaar, havde han en dyb Erkjendelse af Pengenes Værd; fik han det Indtryk, at en Handelsmand eller Haandværker vilde forurette ham, blev han vred, og ofte kunde han, hvor det drejede sig om en efter hans Opfattelse unødvendig Udgift af et Par Skilling, gjøre store Ophævelser for at undgaa den. Han var af dem, der gjerne »spare paa Skillingen og lade Daleren gaa«, dels fordi han, naar lalen var om Smaa- mynt, var under Indflydelse af sine tidlige Dages Respekt for denne, medens han, hvor Spørgsmaalet drejede sig om større Summer, ikke kunde undgaa at tænke paa sin nuværende Velstand — dels i Kraft af den rigtige Slutning, at der kun kan ventes lidet Udbytte af de smaa Udgifter, meget af de store. Noget lunefuld var han vel ogsaa i Pengesager; han viste ofte sin Glæde over at kunne kjøbe billigt til sine Samlinger, og i Almindelighed vare de Priser, han bød de unge Malere for deres Arbejder, ikke høje, men til andre Tider, naar det saaledes gjaldt at støtte en fattig Kunstner, betalte han langt over den sædvanlige Pris. Om hans store Drift til at give rigelige Almisser er der allerede talt; det stærkeste Vidnesbyrd 35