S_Thorvaldsen

2 2 5

vise sig imødekommende. Hvad man ønskede, var kun en omtrent otte Fod høj Portrætstatue; til nogen yderligere Udsmykning vilde der ikke blive Raad. Thorvaldsen svarede strax, at han gjerne gik ind paa Forslaget, og at han for den nævnte Sum foruden selve Figuren i Marmor vilde levere et Relief til dennes Fodstykke, et Tilbud, der selvfølgelig blev modtaget med Taknemlighed. Det var i Efteraaret 1829, at Marmorfigurerne til Hertug Eugen af Leuchtenbergs Monument bleve afsendte fra Rom, og ved Begyndelsen af det følgende Aar blev Mindesmærket opstillet i Sankt Michaels Hofkirke i München. Da Kontrakten angaaende dette Kunstværk var bleven afsluttet, fandtes der i den optagen en Bestemmelse om, at Thorvaldsen skulde for­ herlige Afsløringsfesten med sin Nærværelse; svigtede han, maatte han finde sig i, at der blev trukket 8000 Gylden fra hans Honorar. Selvfølgelig havde Kunstneren, der forstod sig bedre paa Pengesager, end Tilfældet plejer at være med hans Kaldsfæller, ikke Lyst til at underkaste sig en saa betydelig Bøde, og der kunde vel ogsaa være andre Hensyn nok, der fristede ham til et Besøg i Kong Ludwigs Residens. Kongen havde gjentagne Gange opfordret ham til at komme, endogsaa i det Haab, at det skulde lykkes ham at formaa sin navnkundige Ven til at tage fast Ophold i München og dér stille sig i Spidsen for en Skole af Billedhuggere; nu skrev han til Wagner og lod denne meddele Thorvaldsen, at han ønskede at forhandle med ham om et stort Arbejde; vi vide, at der her sigtedes til Kurfyrst Maximilians Rytterstatue. Hvor meget der nu end kunde være, der maatte gjøre det vanskeligt for Kunstneren paa denne Tid at forlade sit Atelier — Pavemonumentet var jo saaledes endnu ikke færdigt til Opstilling, og saa vel Myndighederne som det store Publikum i Rom krævede med Heftighed, at han skulde blive ved dette Arbejde — , besluttede han sig dog til at rejse, og den 2211de Januar 1830 gav han sig i Følge med den preussiske Minister ved det neapolitanske Hof, Grev von Voss, paa Vej, foreløbig til Florents. I denne By dvælede han nogle Dage og oplevede der en Hændelse, som vistnok var uden Sidestykke i den, hvor han ellers kom frem, saa fejrede Mesters Liv. Billedhuggeren Lorenzo Bartolini, der efter at have været Gjenstand for megen Modgang nu var naaet til at regnes for en af sit Lands fremragende Kunstnere, levede i Florents; han var fra sit Romerophold kjendt med Thorvaldsen og ventede nu, at denne skulde aflægge ham et Besøg en af de første Dage, han opholdt sig i Arnostaden. 29