S_Thorvaldsen

Bevægelse og kunde snart derpaa skrive til Thorvaldsen, at Sagen allerede var i god Gang: »Vor kjære, gode Konge«, hedder det i den paa Tysk udfærdigede Skrivelse, »er henrykt ved Tanken om, at Kjøbenhavn skal have et Thorvaldsen-Musæum. Han vil med Glæde sikre Deres Datter en Aarpenge og paa det nøjagtigste varetage alt, hvad De i Henhold til Deres ædle, patriotiske Ide vil fastslaa; Valget af Byggeplads skal ene bero paa Dem . . . Bedst synes det mig, om De, jo før desto hellere, fik deres Bestemmelse bragt paa Papiret, og vilde De gjøre mig den Ære at lade mig forelægge Kongen denne Skrivelse, vilde jeg være stolt af dette Hverv. Kongen vil da strax give sin skriftlige Indvilligelse tillige med sin bedste Tak, og saa snart Sagen bliver bekjendt, vil Kjøbenhavn staa i ét af Jubel«. Det ses da ogsaa, at Thorvaldsen inden lang Tid har klaret sig Planen i dens Hovedtræk; allerede fra Sommeren 1830 foreligger hans første Testa­ mente, der gaar ud paa, at han »til Gavn for Kunst og Videnskabelighed i Danmark« skjænker Staden Kjøbenhavn sine »samtlige Kunstsager, be- staaende i Malerier, Tegninger, Kobberstik, Medailler, udskaarne Stene og antike Guldsmykker, Paster, Broncer, etruriske Vaser og Terracotter, Bog­ samlingen og de ægyptiske Oldsager. Det er min Vilje« , føjer han til, »at disse Kunstsager udgjøre et Musæum for sig selv, som fører mit Navn, og som hverken maa forøges med fremmede Samlinger eller under hvilket som helst Paaskud deles eller lide nogen Formindskelse. A f Staden Kjøben­ havn bør anvises til dette Musæum et passende, særskilt Lokale, hvorved maa tages Sikkerhed mod Ildsvaade. P'or at bese Musæet bør fastsættes en liden Indgangspris, og de derved indkomne Penge anvendes til at lønne en Opsynsmand; Kunstnere erlægge intet«. Som man vil lægge Mærke til, opregner det foreløbige Testamente kun de Bestanddele af Samlingen, der skyldes fremmed Haand, men selvfølgelig har det strax fra første Lærd været Ihorvaldsens Hensigt ogsaa at efterlade i alt Lald en større Del af sine egne Værker til Fædrelandet, hvortil der da hentydes i Testamentets sidste Paragraf: »Med Hensyn til de i mine Studier henstaaende Arbejder skal følge en nøjere Detaille«. At hele Musæumsspørgsmaalet først efter fleie Aars Forløb blev endelig ordnet, og at dette først skete, efter at der ha\de været ikke ringe Fare for, at Fædrelandet skulde gaa glip ad den dyre Skat, skulle vi senere faa at se. Foreløbig vende vi tilbage til Aaret 1829, der bragte Thorvaldsen baade Glæde og Sorg i rigeligt Maal. En stor Opmuntring var det ham,