S_Thorvaldsen

hvilke ældre Bestillinger han i disse Aar fik fra Haanden. I 1828 afsendtes Gipsstatuerne til Frue Kirke, Jason og Modellerne til Fyrst Poniatowskis Rytterstatue samt til Monumentet for Kopernikus. I den følgende Sommer fik Fru von Humboldts Grav den mange Aar i Forvejen bestilte Haabets Statue, og i Efteraaret kom det Leuchtenbergske Monument til München. Det Bethmann- Hollwegske Gravmæle afgik i Begyndelsen af 1830 til Frankfurt; i April 1831 afdækkedes Monumentet over Pius den Syvende, og samme Aar fuldendtes Adonis samt Grev Sommarivas Exemplar af Alexanderfrisen. Man forstaar helt vel, at denne storartede »Oprydning« har fremkaldt den For­ modning, at Kunstneren ved den her omhandlede Tid selv har følt sig paa et afgjørende Punkt i sit Liv — at han har villet afkaste enhver Byrde »for friere at kunne vandre videre; at han beslutter, inden for Grænsen af det evige Maal, som i Kunsten altid var ham helligt, og som han hidtil udelukkende havde haft for Øje, at stille sig et andet, et mere timeligt Formaal, hvorved hans Kunstnervirksomhed kunde samles og bevares til et stort Indtryk paa de kommende Tider«. Det var i disse Aar, at Tanken om inden alt for lang Tid at rejse hjem for at leve Resten af sine Dage i Fædrelandet og der at samle alle sine Værker i et Musæum, fødtes og modnedes i ham. Den tidligere omtalte Nordmand Jørgen Knudsen hører til de Mænd, hvem vi næst Mesteren selv skylde Tak for, at Musæumstanken blev virkeliggjort. Efter at han under sit Ophold i Rom i Begyndelsen af Aaret 1828 havde gjort, hvad han evnede, for at faa Thorvaldsen til at træffe en endelig Beslutning i Sagen, formaaede han ham til angaaende denne at sætte sig i Forbindelse mecl den indflydelsesrige Grev Rantzau Breitenburg, der paa den Tid var i Rom som Ledsager af den unge Prins Frederik Carl Christian, den senere Frederik den Syvende. Fra Livorno skrev Knudsen i Maj 1828 til Thorvaldsen: »Erindre Dem ej at lade Grev Rantzau Breiten­ burg rejse, inden De har faaet Deres Testamente i Orden« ; det var nemlig hans Tanke, at Greven vilde være den rette Mand til at stemme den danske Regering gunstig for Planen, der selvfølgelig ikke vilde kunne gjennemføres uden Støtte fra det offentliges Side. Thorvaldsen forhandlede ogsaa med Grev Rantzau, da denne var kommen til Rom, og gav ham, da han rejste hjem ad, det Hverv at meddele Kong Frederik den Sjette, at det var Kunstnerens Ønske paa visse Betingelser at efterlade Byen Kjøbenhavn sine. Værker og Samlinger. Kort efter sin Hjemkomst satte Greven sig i