S_Thorvaldsen
Tre svævende Engle (Slotskirken).
selvfølgelig ikke vilde kunne overkomme at modellere selve de kolossale Figurer; de skulde udføres af dygtige Medhjælpere efter hans Skitser og under hans Tilsyn. Tillige holdt han paa, at der burde gives den tilsidesatte Kunstner Erstatning i Form af andre Bestillinger. Af de mange for Kirken bestemte Statuer blev imidlertid ingen paabegyndt under Thorvaldsens Ophold i Hjemmet; hellerikke for Slottet fik han i dette Tidsrum synderligt udrettet. Et enkelt smukt Stykke modellerede han dog efter C. F. Hansens Opfordring; det var de nydelige smaa guirlandebærende Engle, der benyttedes som rundtløbende Baand i Slots kirkens Kuppel. Af andre Værker fra samme Tid kjendes kun et enkelt, et Busteportræt af Professor Kolderup-Rosenvinges lille Søn; Thorvaldsen modellerede det efter Drengens Død, dels efter Erindringen, dels paa Grundlag af en Gipsmaske. Men blev det end saaledes ikke nogen betydelig Virksomhed, Thorvaldsen som Billedhugger kom til at udfolde i Kjøbenhavn, var det dog langt fra, at han under sit Besøg her hjemme laa paa den lade Side. Dels var han meget optagen af P'orhandlingerne angaaende de Arbejder, man ønskede af ham, dels lagdes der Beslag paa ham overalt, hvor der kunde være Brug for hans Raad i kunstneriske Anliggender. Ved Roskilde Domkirke havde den fremragende Arkitekt C. F. Harsdorff i 1774 begyndt paa Opførelsen af en Tilbygning, det saakaldte Frederik den Femtes Kapel; bortset fra, at dette ved hele sin Stil afveg saa meget som muligt fra selve
Made with FlippingBook