S_Thorvaldsen

j 65

Thorvaldsen selv direkte har tilkjendegivet Bygningskommissionen sit Ønske om at faae Bestillingen paa de tolv Apostle overdragen, eller om han først paa Kommissionens Anmodning har paataget sig Arbejdet, lader sig nu ikke oplyse. Sikkert er det imidlertid, at han, der jo vidste fuld Besked om Freunds lige saa dyrebare som velgrundede Forhaabninger, meget hurtig gik ind paa at give et bestemt Tilsagn om at levere Apostelstatuerne, vistnok med det Forbehold, at Freund godvillig frafaldt sit Krav, og at der ydedes hamErstatning ved andre Bestillinger. Hvad det første af disse Punkter angaar, vidste Thorvaldsen vel imidlertid sikkert nok, at en Protest fra Freunds Side var fuldkommen utænkelig; man kunde paa Forhaand gaa ud fra, at den beskedne Kunstner aldrig vilde gjøre sin Ret gjældende over for Thorvaldsen — at han efter hele sin Natur vilde og maatte træde tilbage for Mesteren, hvor tungt end det Offer var, hvorom der var Tale. Det regnes nu i Almindelighed ikke for »fint« at anmode om »frivillige Ofre« af den, der ifølge sin Personlighed eller sin Stilling ikke kan sige nej, og i en Sag som denne kommer man ikke uden for det almindeliges Regler, fordi man hedder Thorvaldsen. Denne havde sikkert stillet sig i et smukkere Lys, dersom han havde givet Afkald paa den Glæde og den Ære at være eneraadende Mester i »Metropolitankirken.« Vi staa her over for et Udslag af den relative Egoisme, hvorpaa vi finde Exempler i saa mange store Geniers Historie. En maskeret, en helt eller halvt ubevidst Egoisme. Man kan sikkert gaa ud fra, atThorvaldsen har været overtydet om eller har kunnet overtyde sig om, at der ikke vederfores Freund noget Uret. Hvad Betydning kunde det vel have for ham, om det just blev Frue Kirke, han kom til at knytte sit Navn til? I Slottet var der jo Plads nok for Billed­ huggerarbejder, og Thorvaldsen skulde sikkert være Mand for at skaffe Freund Bestillinger nok for dets mange »Nicher«. Og saa var der jo, som Freund selv antyder — ogsaa et Hensyn at tage til det almene. Kunde der vel være Tvivl om, at Kirken vilde staa sig ved Byttet — om, at Thorvaldsens Arbejder hvert for sig vilde faa større Værd end noget af, hvad Freund mægtede at skabe, og at meget desuden maatte tale for, at alle Billedværkerne til den nye Bygning fik Præget af den samme Mesters Aandr Saaledes kunde der argumenteres, og saaledes blev der sikkert baade tænkt og talt. Sagen gik hurtig og stille i Orden, og allerede i Foraaret 1820 var det kontraktmæssig fastslaaet, at Apostelstatuerne skulde leveres ikke af Freund, men af Thorvaldsen. Denne udtalte dog bestemt, at han