S_Thorvaldsen

i6o første sku ld e m odellere en K ristusfigur til S lo tsk irk en . D en g am le O v e r en s­ k om st angaaend e en L yku rg o g en S o lo n til R aad hu se t b lev ig jen b rag t i Erindring, men med d isse S tatuer kom T h o rva ld sen aldrig saa vid t, at han en d o g b lo t fik dem an lagt som Sk itser. M ed H en syn til den op r ind e lig for R aadhu sets F ron ton m od ellered e U d sm ykn in g b lev der ta g e t forandret B e ­ stemm else, idet man nu enedes om at anbringe den over S lo tte ts Portal. T ank en om at komm e til at ud styre F ru e K irke — »S tadens H ov edk irk e« , som man den G an g hold t a f at kalde den — m ed K unstvæ rker tiltalte i høj Grad T h o rv a ld sen , o g allerede p aa d e t her om h and led e T id s ­ punkt har han v istnok sy sle t med vid træ kkende P laner i den H en se en d e . Emnerne kunde han jo væ lg e frit, o g det syn e s, at han fo r e lø b ig ik k e har raadført s ig med K irk eb ygn in g sk omm ission en d esan gaa end e. A lle r ed e i Januar 182 0 to g han fat paa M odelleringen a f sin e første for K irken b e stem te A rbejder, to Basrelieffer til A nb r in g e lse i K o re t ov er Ind gan g en e til et D ø b ek a p e l o g til Sk riftesto len o g forestillende Kristi D a a b o g N adveren s Indstiftelse. I det førstnævnte R e lie f har han frem stillet se lv e H and lingen i Midten a f K om p o sition en ; Jesus er traadt ud i F lo d en o g bø jer s ig m ed Hænderne sam lede foran B ry stet for den til v en stre S id e sta a end e Johannes, d er, stø ttend e s ig til K orsstaven m ed den ven stre H a a n d , m ed den højre løfter Skaalen over Frelseren o g lader D a ab en s Vand rinde ned ov er hans H ov ed . B a g ved D øb eren staa to Sm a a en g le , som h o ld e K risti O verk læ d ­ ning; to andre, større, svæ ve ned paa b rede V in g e r som for at b r in g e den himm elske Faders V elsign else. T il H øjre fylder en G ruppe a f M enn esk er Rumm et; det er en Fam ilie, Mand, Hustru, to Børn o g en O ld ing , der har indfundet sig for at m od tag e Johannes’s D a ab ; Fad eren ta g e r d et lille Barn fra dets Moders Arm for at bære det hen til D øb e r en ; den større D r en g er i Fæ rd med at a flæ g g e sin K lædning, før han træder ned fra F lodb redd en . D enn e S id eg rupp e e r, i alt Fald bortset fra de to ynd efu ld e B arn eeng le, K om po sition en s værdifuldeste o g ejend omm elig ste B e sta n d d e l, e t h elt lille G en r e sty k k e , baaret a f den fineste S tem n ing ; H ov ed figu rern e b rin ge ikke n o g e t væ sen tlig t nyt. I det h ele maa det v e l s ig e s , at T h o rv a ld sen i sin F rem stilling a f Kristi D aab naaede m indre højt end i N adverrelieffet. F ø r st o g fremmest er dette helt igjennem orig inalt i sit A n læ g , der for øvrig t netop ved sin A fv ig e lse fra det traditionelle fremkaldte Ind sigelser. M edens de m ang fo ld ige M alere o g B illed h u g g e r e , der tid lig e re have g iv e t B illeder a f den h e llig e N advers Indstiftelse, hav e væ ret en ig e om at g ru pp er e Kristus