S_Thorvaldsen

159 for ham for D a g e n , kunde det d o g ikke være andet, end at han, der nu i saa m an g e A a r h avd e væ ret vant til et tarveligt o g forholdsvis stille, arbejd­ som t L iv , snart m aa tte fø le s ig træt a f den m egen Selskabelighed; han læ n g tes efter ig jen at faa M odellerstokken i B ru g , o g længe varede det da heller ik k e , før h an , der um iddelbart efter sin H jemkom st havde aflagt K on gen o g D ron n in g en e t B e s ø g — ved hvilken Lejlighed han, for at han kunde b live »h o ffäh ig« , havd e faaet T ite l a f »virkelig Etatsraad« — begyndte paa U d førelsen a f K o n g ep a r r e ts, P rin sesse C arolines, Prinsesse Vilhelmines o g den to lv a a r ig e Prins F rederik Carl Christians (den senere Frederik den Syv end es) Portræ tbuster. L ig e som T ilfæ ldet havde været i Rom , blev ogsaa i K jøbenhavn hans A telie r snart regnet mellem Byens Seværdigheder, der sku lde b e s ø g e s sa a v e l a f m ere eller mindre kunstforstandige indfødte som a f tilrejsend e, o g m angen G ang b lev under Arbejdet hans Taalmodighed sat paa en haard P røv e a f paatrængende o g tak tløse Gjæster. Men Thor- valdsen v iste s ig under d isse F orhold g o dm od ig som faa, fandt sig i taabelige saa vel som »vigtige« B emæ rkninger o g m odstod enhver Fristelse til at v ise sin O v er leg enh ed v ed h va sse Svar. E t Par Anekdoter kunne her illustrere. En D am e , der sa a ’ ham tum le med det vaade Ler, udbrød: »Det A rbejde g jø r nok P ro fessoren ikke selv, naar D e er i R om ,« hvortil \ hor- valdsen i al G odm od igh ed svarede: »Jeg forsikrer D em , det er det aller­ v ig tig ste.« En anden D am e, der g a v sin Beundring over en a f hans Statuer Luft i fø lg end e O r d : »D e t maa d o g have været forfærdelig vanskeligt at gjøre saadan en ; hvordan bar D e dem d o g ad dermed?« fik til Svar: »Aa — det var saamænd ikke saa svæ rt; j e g to g n og et Ler — o g saa to g je g den Pind der — o g saa — saa g jorde je g -d e t.« Busterne a f den k o n g e lig e Fam ilies Medlemmer vare de eneste Arbejder, Kunstneren fuldendte i K jøbenhavn i 1819, men kort efter Nytaar b eg ynd te han paa L ø sn ingen a f større Opgaver. Som man vil mindes, var der allerede forlængst g jo rt A fta le mellem Myndighederne o g I horvaldsen om , at denne sku ld e yd e væ sen tlig e Bidrag til Udsmykningen a f det nye Raadhus o g a f S a len e i det nye Christiansborg; næppe var han nu kommen til R o i H jemm et, før der kom flere Bestillinger til, idet man henvendte sig til ham m ed Ø n sk et om , at han vilde udføre n o g e t »Kunstarbejde efter eget Valg« til F ru e K irke. I den nærmest følgende T id forhandlede Ihoivald sen saa vel skriftlig som mundtlig med de Komm issioner, der havde I ilsyn med de forsk jellige o ffen tlig e N y b y g n in g e r , o g det blev aftalt, at han for det