S_Thorvaldsen

F eb eran fa ld , som han havde p aad rag e t s ig ved en A ften stund efter et ly stig t S e lsk a b at færdes ved V and faldene i T iv o li, n ød te ham til en l i d ­ lan g at h o ld e s ig i R o , o g han b e slu tted e da at læ g g e s ig i Kur i A lb an o , hvor Luften var g o d o g sund. I denne lille B je rgb y eller dens Næ rhed to g nu o g sa a M iss M ackenzie o g h end es L ed sag erind er O p h o ld , o g under T h orva ld sen s S y g d om , der flere G a n g e to g en saadan V end in g , at han se lv b eg y n d te at g jø re s ig fortrolig m ed T ank en om D ø d e n , p lejed e hun ham med den stø rste Omhu. Næ rm ere o g nærmere k n y tted e da de to s ig til hinanden; hun b lev fo r e lsk et, o g han b e ta g en a f sin H ø ja g te ls e for h end es K arak ter, hendes Aand o g h end es D a n n e lse ikk e m indre end a f sin T akn em ligh ed . Enden — eller v e l rettere B eg y n d e lsen til E nden — b lev en F o r lo v e lse . H vad var da denne M iss M a ck en z ie , der en T id syn te s saa nær vedat b live den sto re Kunstners Hustru, for en Kvinde? — F u ld t ud lader S p ø rg sm a a le t s ig næ ppe klare nu; i m ang t o g m e g e t stem m e v e l de K ild e­ skrifter, der staa til R a ad igh ed , overen s: de tillæ g g e h end e fortræ ffelige E g en sk ab er , men syn es d o g tilsamm en at vidne om , at hun ikk e har væ ret en saadan P e rson ligh ed , at Thorva ld sen havd e kunnet fø le s ig ly k k e lig o g fremm et i sin K un st, om han sku ld e have le v e t et L iv ved h end es S id e. Men O p ly sn in g ern e , der fo r e lig g e , ere for faa til at g iv e et fu ldstænd igt B illede. U d førlig st om tales hun o g h end es F o rb ind else m ed T ho rva ld sen i de L ivserindringer, der ere efterlad te a f den ty sk e M alerinde L ou ise S eid ler; de syn es i det væ sen tlig e at væ re p a a lid e lig e , men maa d o g op fa ttes med et v ist F o rb eh o ld , sæ rlig fordi det a f v ed k om m end e M em oirer fremgaar, at Forfatterinden til dem har næret Ø n sk et om at s e Kun stneren forenet med en a f hendes næ rm este V en ind er, en D a m e , h vorom der i det fø lg end e vil b live T a le . H er skal im idlertid m edd eles det væ sen tlig e af, hvad L ou ise Seid ler har at fortæ lle om M iss M ackenzie. »D enn e D am e,« hedder det, »havde Kunstneren lært at k jende i A lb a n o , hvor h an , der var stæ rk t angreben a f den rom erske F e b e r , var flyttet hen for at gjenv ind e sin H elbred ; hun var ham dér en trofast S y g e p le je r s k e , o g i hende lærte han for første G ang i sit L iv en ædel Kvindenatur at k jende. Hun var fuld a f B eg ejstrin g for Kunsten o g sad inde m ed Kund skab er paa alle Om raader, var b lid , sa g tm o d ig o g stilfæ rd ig i sin Op træden — n o g e t, der fuldkomm en harm onerede med hendes g ra a lig e Hudfarve o g med hendes D r a g t, der var graa fra øverst til nederst. E t b e ty d e lig t Indtryk g jo rd e