S_Thorvaldsen

1 3 7

o g sen t kom han i A lm ind eligh ed til R o ; var han ikke i S elsk ab , sad han gjerne om A ften en et Par T im er med g o d e Venner paa et eller andet O steri, o g hans L ev em aad e var i det hele alt andet end regelmæssig. E g en H u sh o ldn in g førte han ikke.; han havde hos en S ignora Buti én lidet h y g g e lig L e jligh ed paa tre Væ relser, a f hvilke det ene blev brugt som A telier. H er stod S taffelierne med p aab egynd te Relieffer rundt omkring; Gulvet, B ordene o g S to len e vare b edæ kk ed e med Sm aa figurer; om mindste H en syn til n o g e t, der kunde ligne B ekvemm eligh ed , var der ikke Tale; knap nok kunde den b e sø g en d e finde en S to l at sæ tte sig paa. S o v e ­ kamret var m e g e t lille , men alligevel var der o g saa i det lige op ad S en g en skaffet P lads til en M od e ller e sto l, hvorpaa det Arbejde sto d , som Kunstneren g a v s ig i Færd m ed , saa snart han var staaet op. Bag dette Kammer var der et n o g e t større Rum med Malerier, som Thorvaldsen havde k jø b t, til D e ls for at understøtte trængende Kunstnere; paa Bordene flød det m ed alle S la g s udgravne S a g e r , V a ser , Mynter, Broncer o. s. v. Foruden T h o rva ld sen b o ed e i samm e Hus o g D ø r om D ø r flere Kunstnere, nem lig B illedhu ggeren S ch a d ow , Maleren W a ch , der senere blev Direktor for K un stakadem iet i B e r lin , o g Maleren o g Kobberstikkeren Senff. 1 )isse fire sam t Fru von Hum bold t, den preu ssiske Minister W ilhelm von Humboldts H u stru , o g dennes to D ø tr e sp iste som oftest til M iddag samm en ; Maden b e sø rg ed e S ign o ra Buti. H o s Anna Maria, hvem han tilligemed Barnet havde lejet ind h o s en tarvelig romersk F am ilie, vedblev Phorvaldsen jæ vn lig at komm e, men B e sø g e n e ho s hende skulde næppe virke styrkende eller op livend e paa ham ; hun p la g ed e ham idelig med sin Sk in syge o g med sine Anfald a f »R abb ia« , der undertiden g ik saa v id t, at hun kastede ham alsken s B rug sg jen stand e i H ov ed e t. Intet Under da, at hans Venner mangen G ang m aatte tæ nk e paa det øn sk e lig e i, at han fik andre borhold at leve under, o g at man i deres Kreds ofte drøftede Sandsynligheden for at iaa ham g o d t gift. O g netop i den her omhandlede Periode syntes d et, som om der kunde væ re U d sig t til n o g e t saadant. I F ø lg e m ed forsk jellige kvindelige Slægtn inger kom nem lig i B egynd elsen a f A a ret 18 18 en sk o tsk D am e , Miss Frances Mackenzie S ea fo r th , til R om . Hun var anbefalet til I horvaldsen a f en at dennes Venner; snart b lev hun, der var stærkt b egejstret for Kunsten o g selv,.gav sig a f med at m od elle re , en stad ig G jæst i hans A telier, o g i Løbet at Foraaret fik hun L ejligh ed til at slutte sig nærmere til ham. Et heftigt ¡8