S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

f .e k s . meget fo rn u ftig t i vejledningen om, hvordan man bør oprette og indrette in s t itu t io n e r - men se hvordan loven og cirkulæret fø lg er det op - ved kun at t a le om maximumsgrænser, fø r st og fremmest for m og tilsk u d , men også ved at opgive a l le reg le r fo r , hvor meget og hvor k v a lific e r e t personale, der skal være på in s titu tio n e r n e . I embedsmandsrapporten fra 2. februar 1973 er der nemlig b l.a . f o r e s lå e t, at "det fu ld t ud overlades t i l de enkelte kommuner at fa stsæ tte stø r r e lsen a f personalet i dag in stitu tion er" , "at der gives kommu­ nerne d isp o s itio n s fr ih ed ved personalenormeringen i de enkelte in stitu tion er" samt "bortfald a f de eksisterende krav om regelmæssig opslag a f ubesatte pæ­ d a g o g stillin g e r" . Det s id s te sammen med en ved tagelse om, "at der i tilfæ ld e , hvor en led ig pædagogstilling m id lertid ig besættes med ikke-uddannet arbejds­ k r a ft, ikke sker en forøg else a f medarbejdertimeme i forhold t i l b øm e ta lle t" . H ertil kommer, at man påtanker at ændre lovens § 70, så de heri nævnte r e t­ n in g s lin ie r , der v i l l e kunne sik re en r im e lig , nogenlunde ensartet standard, ændres t i l vejledende fo r s la g , de enkelte kommuner så kan fø lg e e ll e r se bort fr a , som det passer dem. Når det derfor skal s ik r e s , at de nødvendige in s titu tio n e r kommer, og at de også b liv e r gode, så er v i alm indelige mennesker, nødt t i l at blande os i hvordan loven b liv e r adm inistreret og in stitu tion ern e bygget. Det kan v i gøre på to måder. Dels ved at sørge fo r , at loven b liv e r forbed­ r e t gennem in it ia t i v e r i de p o litis k e p a r tie r . Dels ved at trodse den modsætning der er i s e lv at oprette selvejende in s titu tio n e r i vores boligkvarterer, når det kan s ig e s at være mere fo rd e la g tig t for o s , at in stitu tion ern e er kommuna­ l e . For det er jo t ilfæ ld e t , det er der v i som forældre og borgere har forde­ lene a f de manges fæ lle s d r if t . På kort s ig t er der im id lertid ikke andet at gøre end at gå igang s e lv . Hvordan skal v i e lle r s sikre o s, at v i b liv e r ta ­ get med på råd om udformningen, at der kommer nok, og at de kommer t i l at l i g ­ ge hensigtsmæssigt? Hvordan skal v i e lle r s få ind flyd else på, hvad der skal ske, medens vores børn er der? I de børn ein stitu tion er, der er oprettet a f me­ nighedsrådene og andre private foren inger, har v i forældre kun e t mindretal a f repræsentanter i b e sty relsern e, og i de kommunale er vores repræsentations betydning i forældrerådene h e lt afhængig a f tilfæ ld ig e pædagogers in d s tillin g t i l os og vore meninger. Hvad har v i så at holde os t i l , når v i skal have noget godt ud a f vore an­ streng elser? Det eneste er en betænkning (nr. 654) om omlægning a f dag in stitu ­ tionernes struk tur, der b lev udarbejdet a f bøme- og ungdomsforsorgens pædago­ g isk e nævn i 1972, og som er den sa g lig e begrundelse for de nye bestemmelser. Udover at beskæftige s ig med problemerne omkring etableringen af de a l­ ders integrerede in s titu tio n e r , behandler betænkningen også in stitu tionern es forhold t i l forældre, opdragelse og det omgivende m iljø . En del a f den er v id ereg iv et i so c ia lsty r e lsen s vejledning om indretning a f d a g in stitu tion e r - i hvis forord der b l.a . stå r at "man ved formuleringen har bestræbt s ig på at understrege, at der er ta le om vejledende bestemmelser. DAGINSTITUTIONERNES FORMÅL OG FUNKTION