S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

510

ser på daginsti tu t ioner for born og unge, herunder socialpædagogiske f r i t i d s ­ foranstaltninger. Stk. 2 Daginstitutioner for børn og unge kan oprettes og drives a f en e l l e r f le r e kommuner eller som private 'institutioner, ned hvilke kommunalbestyrelsen ind­ går overenskomst. Private institutioner skal være selv ejend e, hvis der er Palads 'til mindst6 i bdm. Stk. 3 Socialministeren fastsætter 'vejledende regler for in stitu tio n e rn e s le d e ls e og d r if t . Vendingerne "ad anden vej" eller "private in s titu tio n e r med hv ilk e kommu­ nalbestyrelsen. indgår overenskomst" betyder, at in stitu tion e rn e udover a t væ­ re kommunale kan oprettes og 'drives som private, der så skal være selv ejend e. Der er ikke stor forskel på de to slags , de skal godkendes, drives og modtager tilskud fra det o ffe n tlig e efter de samme re g le r . Forskellene v is e r s ig mest i , hvordan de Økonomiske og ledelsesmæssige forhold kan adm inistreres. Hvad Økonomien angår giver den kommunale fæ lle s d r ift fo rd e le , som fæ lle s indkøbsordning, enhedspriser og, i Københavns kommune, ekstraordinære p o lit is k betingede tilsk u d . Dette betyder, at de kan holde en lavere p r is end de priva­ te in s titu tio n e r . D isse er nemlig som rege l op rettet uafhangigt a f hinanden. Selvom de interessegrupper, der står bag, er velmenende, er der dog grænser. Man s lu tte r s ig ikke sammen med "konkurrenten” . Hvad ledelsen angår, vender den kommunale samdrifts ford ele s ig im id lertid t i l det modsatte, ford i kommunerne endnu ikke kan finde ud a f at give de en­ k e lte in s titu tio n e r lokalselvbestemmelse. Dette betyder b l.a . at forældrene i de kommunale in s titu tio n e r kun har re t t i l at b liv e v a lg t ind i et forældre­ råd, som ikke har nogle r e e lle b e fø je lse r - hvorfor samtalen mellem os og pæ­ dagogerne får nemt ved at b liv e "tom". Det samme kan være t ilfæ ld e t i de priva­ te in s titu tio n e r , hvor forældrene kun har e t mindretal i b esty relsen - men er n a tu rligv is ikke tilfæ ld e t her hos o s, hvor det er os forældre, der s e lv er in it ia tiv t a g e r e . Udover at v i således har ret t i l in stitu tio n e rn e og lov t i l s e lv at opret­ te dem, hvilke r e tn in g slin ie r giver loven så kommunerne og os at gå frem e fter? Fra at være retningsgivende minimumsstørrelser og forudsætningen for de s t a t s lig e tilsk u d , er bestemmelserne b levet gjort t i l ab so lu tte maximumsstør- r e ls e r . H ertil kommer at de detaljerede bestemmelser, der enten fremgik d i­ rekte e lle r fu lg te a f den gamle lo v , om hvilken standard v i skal have, ikke har bindende virkning e fte r den nye lov . Så kan man nok spørge s ig s e lv om, t i l hvis gavn v i har få et en ny lov. Den er b levet gjort upræcis og på mange måder selvmodsigende. Når den f .e k s . s ig e r , at kommunerne skal oprette det antal in s t itu t io n e r , der er brug fo r , så er det både t i l at le og græde over. Der stå r nemlig ingen steder e fte r hvilke k r ite r ie r det skal afgøres - og vendingen om at andre end kommunen kan gøre det er tragikomisk, da det jo netop også fremgår, at d ette ikke kan lade s ig gøre uden kommunernes v e ls ig n e ls e og ak tive s t ø t t e . På samme måde med bestemmelserne om in stitu tio n e rn e s indretning. Der stå r