S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

504 FRITIDSLOVEN

Det er li d t svært at give je r en vejledn ing i brug a f loven om f r i t i d s ­ undervisning. På indeværende tidspunkt ser det nemlig ud t i l , at den er under k r a ftig omarbejdelse i undervisn ingsm in isteriet. Der er lave t e t udkast t i l et nyt lo v fo r sla g , som er sendt ud t i l en række organ isationer t i l høring. Ud­ k a stet er dateret jun i 1974, og organisationerne skal give deres meninger og forsla g t i l kende senest 15.9.1974. Om det endelige lo v fo r s la g , for ikke at t a le om den endelige lo v , kommer t i l at lign e udkastet, er svært at s ig e , men de v ig t ig s t e ændringer i forhold t i l den lo v , som v i har udny ttet, b liv e r sand­ sy n lig v is opretholdt. Det drejer s ig om, at det h ele lægges ud t i l kommunerne. De skal alene b eta le tilskuddene; de kan f r i t bestemme, hvor mange d eltag e r e , der mindst skal være på e t hold; de kan lave almene r e tn in g s lin ie r for begræns­ ninger i undervisningen (a f hensyn t i l deres budgetlægning). Tilskuddets s tø r ­ r e ls e fo r e slå s begrænset t i l 75°s a f lærerlønnen. Endelig skelner man ikke mere mellem a ften sko le, studiekreds e ll e r højsko le. Vi kan nok ikke regne med, at lo v fo r sla g e t b liv e r fremsat før en gang s id s t på å ret. I udkastet fo reslå r man, at den nye lov kommer t i l at gælde fra 1 .4 . 1976. På grund a f reglerne om tilskud t i l kommunerne e f te r ob jek tive u d g ifts ­ k r it e r ie r , kan den kun træde i kraft t i l en 1. ap r il - hvor e t nyt finansår begynder. Da der således formodentlig v i l b liv e t a le om, at den ek sisterende lov fortsæ tter at gælde e t års t id endnu, v i l v i gøre rede fo r , hvordan v i har brugt den - med a l mulig forbehold fo r , hvad p o litik e rn e finder på at ændre i den undervejs. Når v i i grupperne i Røde Rose arbejder for nogle konkrete mål - ind ret­ ning a f en d ag in stitu tion - forbedring a f m iljø et - er v i nødt t i l at skaffe os en masse viden, både om hvordan v i rent praktisk griber tingene an, og mere te o r e tisk baggrundsviden om de tin g v i beskæftiger os med. Herhjemme s tø tt e r det o ffe n tlig e mange former for oplysning, og videre ud­ dannelse b l.a . gennem loven om fritid sund erv isn ing . Det er den v i har benyt­ t e t os a f. Har man en arrangør (her "Røde Roses undervisn ingsafdeling" ), en leder ( en person med et lederteknisk grundkursus "ansat" a f arrangøren) samt en lærer (en person med v is s e k v a lifik a tio n e r ), e t lokale (ikke e t p riva t hjem, men gerne en in s t it u t io n ) , kan man e fte r at have annonceret i e t lokalblad fx . holde en studiekreds over e t g iv e t emne. Man kan også holde a ftenskole e ll e r højskole. Men v i fandt studiekreds mest hensigtsmæssigt. Foruden at lederen skal have de "nødvendige pædagogiske og adm inistrative forudsætninger" for at være led er, skal han som sagt have gennemgået e t led er­ teknisk kursus. Det er e t 8-timers kursus, som arrangeres a f de enkelte amter ( i København a f Københavns respektive Frederiksberg kommune - dog somme tid e r i samarbejde med Københavns amt). Kurserne lig g e r som regel i tiden ap r il t i l juni og afholdes over nogle a ftener. Hvis man skal lede aftenskole med mere end fem hold, skal man på e t 36 timers kursus. For dem, der ikke har mulighed for at VI LÆRERMEDENS VI ARBEJDER: