S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

500 l i g t og er in d r e tte t t i l formålet. - I resten a f landet kan kommunen kræve et "passende" areal forbeholdt t i l cyk ler. Cykler kan normalt samles i nogle få større overdækkede anlæg. Men der kan godt laves cykelkælder i forb indelse med en gårdrydning. B ilparkering. - I København kræves i p rak sis, at der skal være plads t i l b ile r (se lv om det ikke står nogen sted er, at der skal være d e t ) , vistnok 1 plads pr. 100 etage m2. - I resten a f landet skal der være det nødvendige areal t i l t ilk ø r s e l og parkering under hensyn t i l bebyggelsens b en y tte lse . Der kræves e t areal på mindst 25% a f bru ttoetagearealet og 1 \ plads pr. beboelse. D isse krav s t i l l e s normalt ikke ved gårdrydning. Tværtimod tilstræ b e r man at holde gården f r i for b ile r . Legeplads. - I København "kan" kommunen kræve, at der laves en "passende" legeplads t i l børn, når der skal bo mere end 8 fam ilier i huset - og det "pas­ sende" skal ses i forhold t i l forholdene i hvert enkelt tilfæ ld e (hvad det så e r ) , og handler om, hvor sto r pladsen skal være, og hvad der skal være på den a f legeredskaber o . l . (men nogen norm findes ikke). - I resten a f landet skal der være et " tilstræ k k e lig t s to r t og f r i t areal alene t i l opholdssted og le g e ­ plads for børn", når der skal bo mere end 8 fam ilier i hu set, medmindre kommu­ na lbestyrelsen synes at det ikke behøves.' Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) har udarbejdet et l i l l e h e fte b l.a . med forsla g t i l sådan nogle normer. Der går man ud fr a , at der skal være en nærlegeplads især t i l mindre børn t i l hver beboelse. For hver 1-30 fam iliebo­ lig e r bør der være en nærlegeplads i hø jst 50 m's gangafstand og med plads 2 t i l 1-10 børn, der leger samtidig og med et areal pa 100-200 m . Det betyder, at der i vores karreer skal ind rette s mindst en småbømsle- geplads med sandkasse, plads t i l at køre på tr eh ju le t cyk e l, k la tr e s t a t iv o . l . Hvis der er p lads, bør de større børn have et klatrearrangement, hu le, ind­ hegnet boldbane o . l . Tørreplads. - I København "kan" der laves tørrerum i husene. - I resten a f landet "skal" der være mulighed for at vaske og tørre t ø j . Normalt samles tørresta tivern e på enkelte større tørrep ladser i skyggen. Ved at sætte snorene tæt undgår v i , at sta tivern e fy ld er for meget. Renovation. - Skraldespandene skal stå mindst 5 meter fra vinduer og døre. Ved gårdrydning får v i som regel de nye p lastcon tainere - e ll e r spande, der hvor containere ikke kan komme ind og ud - samlet i større overdækkede enheder på skyggefulde steder i gården. Renholdelse. - Husejeren har a ltid p lig t t i l a t sørge fo r , at der er "sæd­ vanlig" belysning nå trapper og gange - og i porte. Og han har p lig t t i l at holde gården og de "indretninger", der findes der, rene og o rd en tlig e. Hvis der ikke b liv e r holdt ord en tlig t ren t, kan v i bede sundhed spolitiet om at se på sagen. Så får ejeren pålæg om at få tingene i orden - men i de r ig t ig slemme tilfæ ld e er det en langsommelig affære, ford i der skal en p o litis a g t i l , hvis ejeren er meget gen strid ig . Efter en gårdrydning er det ikke noget problem, for så får v i en fæ lle s gårdmand. Det kan være praktisk a t få p ro fession el hjælp, når man har fundet ud a f , hvordan man v i l have d et, t i l at sætte ønskerne på pap iret. Arkitekter koster som regel penge, men der er sikkert nogen i karreen, der kender en - ev t. s tu ­ derende - der v i l hjælpe g r a tis .