S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

499 samtaler". Man skal huske at gøre l i d t rede for økonomien også. Mange, der er modstandere, ford i de ser e t bestemt problem som u lø s e lig t , b liv e r tilhængere, når det v is e r s ig , at det kan lø s e s e ll e r at det s le t ikke er noget problem. - Dernæst skal udvalget give s ig god t id . Man kan nemt bruge l time hvert sted , og så når man jo ikke langt på en a ften . Derfor er det rart at være mange om at dele opgangene. Man kan h e lle r ikke komme på a lle tid e r a f døgnet. Ældre, en lig e mennesker kan som regel ikke lid e at lukke op om aftenen - i hvert fald ikke e f t e r k l. 20. Man skal også tage hensyn t i l TV-tider og sp ise tid e r og ar­ b e jd stid er. - Omdeling a f r efera ter og indbydelser o . l . bør ikke finde sted e f t e r f .e k s . k l. 20 - mange b liv e r forskrækket, når det pusler i brevkassen om aftenen . ^ordan_laver_vi_ansøgningen? Om man fø r st skal sende en ansøgning t i l kommunen ( e lle r ejerne, hvis ryd­ ningen er så l i l l e , at kommunen ikke v i l beskæftige s ig med den) og siden gå i gang med at lave tegninger over indretningen - e l l e r om ansøgning og projekt skal afsendes sam tidig, må afhænge a f situ a tion en , og rydningens omfang. En ting er bare sikk ert. Ansøgningen bør ikke sendes, før den har været d r ø fte t i karreen. Dvs. at a l le har få e t e t udkast - udkastet har været behand­ l e t på e t møde, h v o r til a l le har været indbudt, og hvor udkastet har stå e t på dagsordenen - den endelige udgave omdelt t i l a lle - og der d erefter er samlet underskrifter. (Det er praktisk at omdele e t par dage før underskriftindsam­ ling en , så der er t id t i l at læse, og samtidig angive på h v ilk et tidspunkt indsamlingen finder sted , og hvor og hvornår man kan a flev ere underskrifter, hvis man ikke kan være hjemme). Hvordan_indretter_vi_os_og_laver_tegning? Det samme med tegningen over gårdens indretning. Det er v i g t ig t , at a lle tager s ig god t id t i l at finde den bedste løsn ing. Derfor er det h e lle r ikke k lo g t, at der fo r e lig g e r e t for sla g fra arbejdsudvalget allered e t i l det næste møde - det kan virke haanmende på fan tasien og forhindre en gennemdrøftelse a f, hvor det er bedst og mest praktisk at anbringe hvad. T il nød kan man give lø se eksempler på, hvordan det kan gøres. Der findes nogle reg ler i sundhedsvedtægt, brandvedtægt og bygningsregle­ ment, som det kan være praktisk at kende, når man skal anbringe skraldespande, lukke kældergennemgange osv. på sin tegning - der er jo ikke grund t i l at lave noget, som brandvæsenet e ll e r sundhedsmyndighederne v i l kræve ændret. Endvidere er der en række bestemmelser i byggelovgivningen, som v i kan holde os t i l . Der er mange områder, hvor embedsmændene i kommunen har fået lov t i l at a f­ gøre, hvad der er passende for os. Men v i har ved s e lv at udarbejde planen mu­ ligheden for at holde fa s t på, at de skal sætte "passende" l i g med det v i fak­ t is k har brug for a f p lads, borde, bænke, beplantning, haveanlæg. Der er osse andet end opholdsareal ved huset, som v i har brug for: renhol­ d e ls e , tø r r e s ta tiv e r , legep lad s, parkering osv. Cykelparkering. - I København "kan" kommunen kræve, at bygherren udlægger et areal t i l cykelparkering - og når der er mere end f ir e lejligh ed er i en ejen­ dom, "skal" der findes et sted at sætte cykler o . l . , som både er le t tilgænge-