S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

$ 9 4

HVORDAN ''SIGER LOVEN-. -~MT

TOWEIMIWS AF FÆLLESANLÆG KAN LAVES?

■Når -.grunden -tiS-1

tørjtstdtøm 'IMte opfylder de krav, som stilles til nyt

byggeri, kar. kommunen .( ’i H<Øbgitørøi efter indstilling fra Magistrateni tsg^tSh atf Aanfett feøTmmalteestyrrelsen) påbyde grundejerne at søtge Æ®r ogJtaftcfisæirø&TL ~ evt. fellesareal for flere ejendomme - ved dt .gå’rds’p-IajdSHrKe qntaGøes» gilMfettnfeer fjernes, skure og lign. småbygnin- ger rives ned. Mvis det a f :en ¿eller -anden grrmudi iMfoe passer en grundejer at d eltag e i en .gå'fdTydniKg, -'kan k®nranrøi erin ingen a l lig e v e l . Den kan nemlig lade -arbejdet udføre ScorsøjrøsBiffi qg sende denne t i l ham bag efter. (Kbh. byg­ gelov ■§ 50, s tk . 7., IlaraMwg^ameai $ 36 , s tk . 7 ) . Det v i l s ig e , at det ikke er -afhængigt 'afjdæn aerifeilttas rhieeijrøs gøde vilje. .Soisie ttiåer -skal der mere ttil fer at få ordentlige forhold , f .e k s . hvis der set murede TJOT.kst3s.ds;b')ign±ngeT inde i ftaireen. Si kan kommunen kræve bygningen re ­ vet med — men knn hvis 'bvgningeiis '« i l er lille i forhold t i l beboelsesejendom­ menes værdi. Som en tramp!fingeTrregell kam. vi sige, at det er den, når bygningens ■værdi -er mrndre end Iffl af :hfeDelsesejeaidoiiiBens værdi. (Kbh. byggelov § 50a, stk . Lå, Landsbyggeloven i 36, stk.. 2J. -Mår kamnuimen påbyder fjfinæ'Use atf plauokeiærker osv. e l l e r nedrivning a f byg­ ning, han -åen '.også bestemme orner weiligelioldelsen og belysningen og over orde­ nen. (Bah. byggelov f 50a, stk- 3» Jamdsbyggeioven § 36, stk . 3). Hvis ..åøn dZter de bygninger, det er nødvendigt at r iv e ned for a t få ordent­ ligt oiphoMsareal,"-er'meget kostbar, dvs. overstiger ca . 10% a f beboelsesejendom­ mens værdi, skal der en såkaldt fersamering til (saneringsloven § 16 stk . 1 . ) . I *øn stor by med «egen gammel bebyggelse er det svært for embedsmændene og ftlitikeniB .at finde ud. af, hvor de skal ende, og hvor de skal begynde. Det er endda sket, .at de ikke har kendt reglerne «om gårdrydning! Og desuden er det u- rauligt for -dem at vide, hvordan vi, der b o r i husene, gerne v i l have gården ind­ rettet, fer at den kan opfylde vores behov. Husejerne i en karré har ikke me­ gen 'grund eller .anledning til at snakke sammen, så det er ikke sæ r lig t sandsyn­ ligt, at -de af sig selv finder ud af at sætte igang med gårdrydning, og desuden ved de jo heller ikke, hvordan vi vil have .idet, for de bor der så godt som a l - < idrig. lien vi, der bor i saipie karré, kan snakke sammen - og finde ud a f , hvordan en fælles gård skal se ud for at passe til os. Og vi kan hjælpe os s e lv og vo­ res kommune ved at henvende os til den og anmode om at den g iver ejerne e t på­ bud om gårdrydning, idet vi lover, at vi selv vil koerne med en tegning over, hvordan vi vil have 'det. ^'or_nieget_kost.er_ået _ - _og_hvem_betaler? Omkostningerne afhænger selvfølgelig af, hvor meget, der skal la v e s. Vi skai skelne mellem erhvervelsesudgifter, anlægsudgifter og d r ifts u d g ifte r . Erht erve1sesudg i fter fremkommer, nar der er tale om at påbyde nedrivning a f murede bygninger, hvad enten det er bygninger af mindre værdi e ll e r a f større