S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

493 A lle får mere p lads. Der b liv e r ly s og lu f t . Skraldespande, cykelskure, tø r ­ repladser osv. b liv e r anbragt o rd en tlig t. Lyden a f legende børn b liv e r mindre voldsom, ford i børnenes a k tiv ite te r spredes over e t større område; ford i de får mere fo rn u ftig t at tage s ig t i l ; og ford i beplantningen virker lyddæmpende. Aldersgrupper, som måske er meget iso lered e i den enkelte opgang, finder sam­ men med jævnaldrende fra andre opgange. Fællesskabet om gården fører muligheden for fæ llesskab om andre tin g med s ig , f .e k s . hobbyrum, forsam lingslokale og børnepasning, og øger muligheden for gensidig s t ø t t e , f .e k s . ved at se e fte r hinanden ved sygdom, alderdom osv. Men en forudsætning fo r , at det kan b liv e r ig t ig godt, er at v i s e lv be­ stemmer, hvordan v i v i l have gården in d r e tte t, hvordan ordensreglerne skal væ­ r e , og at v i får in d flyd e lse på de økonomiske rammer. For o s , der bor i Københavns kommune gælder d e t, når der bygges ny t, at der skal "sik res opholdsareal for beboerne", og at der skal være "tils træ k k e lig t s to r t og f r i t a r ea l, alene t i l opholdssted og legeplads for børn", men hverken i byggeloven for København e ll e r i bygningsvedtægten d e r til stå r der noget om, hvor sto r t det skal være, og h e lle r ikke noget om, hvad der er " tilstræ kk elig t" . Mange a f os bor i bydele og huse, der er bygget længe før det b lev bestemt, at der skal være noget at opholde sig på udendørs. For os gælder d e t, at kommunen kan kræve en gårdrydning gennemført, når grunden t i l en ejendom ikke opfylder de b e tin g e ls e r , der s t i l l e s t i l nybyggeri. (Københavns byggelov § 50a j f r . § 50). De a f o s, der bor i landets øvrige kommuner er li d t bedre s t i l l e t . Her gæl­ der nemlig en anden lo v , landsbyggeloven: Der skal "i det f r i sikres passende opholdsareal for beboerne" - og i den d e r t il hørende bygningsvedtægt er det nær­ mere bestemt hvor s to r t "passende" er: uden for ældre byområder skal opholds­ area le t være mindst lig e så s to r t som beboelsernes samlede bruttoetageareal. I ældre byområder er det overladt t i l kommunalbestyrelsen at afgøre, hvad der er "passende". Også uden for København bor nogle a f os i huse, derer så gaml at de ikke opfylder kravene. Også i d iss e tilfæ ld e kan kommunen kræve gårdryd­ ning (landsbyggeloven § 36, j v f . § 32). Hvad enten v i bor i Københavns kommune e lle r e j , har v i e fte r bygningsvedtæg­ ten krav på, at opholdsarealerne "så v id t muligt" ligg e r sådan, at der er so l om sommeren (men det står ingen sted er, hvor længe der skal være s o l, og hvor sto r en del af gården, der skal være so l i ) . Endelig kan v i henvise t i l saneringslovens § 52a, der giver kommunen mulig­ hed for at få s ta ts tilsk u d også t i l gårdrydninger, der laves e fte r byggeloven. A lle d isse bestemmelser administreres a f kommunens tekniske forvaltning (embeds- mænd). Men det endelige ansvar er kommunalbestyrelsens. Derfor kan v i om nød­ vendigt henvende os t i l den. LOVEN GIVER OS RET.’