S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

462

Rode Roae/Ben foreløbige kvartersforsaumling 'Til byplan- oc trafikudvalget.

Røde Ro 8 c/forelobigo kvartersforaamling

Kommentarer og uddybning af okrivolso af 27.2.73. Trafik: Disposition 8 planforolaget or præget af områdets trafikproblomor, mon samtidig er dot karakteristisk, at dor iklco i noget tilfældo er angivet alternative løsninger på do opstilledo problemer. I planforslagot fig. 8 ur Ægirsgado, Nørrcbrogado og Mimorsgado angivot som kvartorgadcr. Imidlertid fromgår dot af forslaget, at do navnto gador i realiteten vil fungcro som on olags distriktsgador, idot do ur vist gennemgående. ¿girsgade er idag en af onrådete tættest bebyggede gader, mod ret godo huse. I illustratlonsskitson regnes dor ikko mod nogen egontlig ændring af donnc bobyggolso. (a) Kan Hillerodgndes forlamgolso gennem kvarteret ligo så godt ske gonncmBaldersgado ? Eller bedre over dc lavt udnyttcdo aroalor langs Parvungade og videre ad Brage 3 gade ? Eller endnu bedre over do lavt udnyttodo arealer langs Farumgadc og videre nord omremiseområdet og videre ad Hamletsgade ? Nørrebrogado udgør mod allo sine forskellige butikker kvarterets "supermarked". Dot betjener hole ydre Nørrebro. Imidlertid kan vi konstatere, at Norrebrogade virker adskillende på grund af don voldsomme trafik: "Man handler ikke på den anden 3ido". (b) Kon Nørrebrogado lukkoo for gennemkørende trafik ? Mimersgade or i fig. 8 angivot som on gennemfartsgade mod tilslutning til Jagtvejen og tilsyncladcndo videre til Tagensvej (begge diotriktsgadcr) og on ovt. godobanering (primærgade). Don må nødvondigvis blive bolcotc-t mcd meget trafik, moro end dor bor ligge i ordot kvartergade. Langs med Mimcrsgade liggor i syd nogle af områdets tættest befolkede boligkvarterer. Ifølge illustrationsskitsen vil Mimersgado yderligere blive udbygget mod boliger og institutioner. (c) Kan Mimcrsgade lukkes for gennemkorende trafik og alligevel fungere somkvartergadc ? (d) Kan don kollektive trafik følge Norrebrogade og Mimersgade, solvom disse lukkes for gennemkørende biltrafik ? P-hu30: Illustrationsplancn angiver 3 fen-etagers p-huse. Vi finder det rimeligt i tæt udbyggede områder at anvonde p-husc for ax sikre beboerne bedre friarealer. Men til- og frakørsel er meget stojende og forurenende (tomgangs- korscl, accelerationer og negen korsel i 1 . gear). Dot fremgår af planen, at 2 af p-hu 8 ene er placeret midt i karreerne, netop dor hvor boboerne har fælles opholusarcal. P-husc er en af dc funktioner, som stojnæsoigt kan "tåle" ut ligge lnng 3 hovedtrafikårer. Rigtigt udformet kan de mAsko endda virke dBnpende ptl støjen. (e) Kan p-husone placeres som støjskærm langs dolo af Jagtvejon og langs dele af Hillerodgades forlængelse gennem kvarteret ?

SporasuAI og henatillloger wfir. "Feralat til dispositionspla Dagmaragade-kvarte re t " »

Kan Hillerodgadea forlortigelae gerancmkvarteret ske gennem i-jaiderøiiiiiudø 1 " Eller bedre over de lavt. udnyttede arealer langs Fanjjumg;aåe og; videre ad Erageiffiigad® 1 Eller endnu bedre over de lavt udnyttede arealer langs Farwnagadc ®iGvidere nord omremiseområdet og videre ad laml©tsgimda ? Kan Nørrebrogado lukkes for gerjaemfcerende trafik ? Kan lllimersgado l'ukbais for gemnemkiorende trafik og aliigevol fwiigoK soimkvartergado 7 Kan don kollektive trafik følge Nørrebrogado og i’imers- ,gaflei, »elve« disse 1 'ukkOiS for gomn-omkø-ronde biltrafik ? Kan p-h/usenc placeres somstøjskærm langs delo af Jagtvejen og langs dele af Hillerødga-des forlængelse gen- ru emkvarteret '? Kan der tilrettelægges em tidsfalge i dispositionsplanen^ så do lavt udnyttede karres-r ikke- udbygges kraftigere farend udtynding, gårdrydning o-.m. fornyolso- or ¡gemaeanført fo-r de tæt bebyggede karreer ? Kian der udarbejdes em. vejledende bebyggelsesplan, -der ikke bygger på karre-princippet ? Kan ikfce—foirmreinc.ndc, boligorientere-de arbejdspladser i industri «ug service bevares olier placeres indenfor plian-oacrådct ? Kan reiimiseiBrcialiiBt til et Sianmniemhiæneund-ei,,offont- ligt rekreativt aroal ? Kamskolen placeres på arealet Ægirsgado-Mimersgade- Kådmanås,gmåe—liaigmarøgaie ? Kan skolen placeres p-å det lavt udnyttede areal i karreen !T!tooro®;aide--0'dinscnde-JagtveJ-SsTrebrogade ?

Roliger og arbcjds- pladoer:

Vi er vod at supplere planforslaget. Hot kraver tid at fere arbejdet til ende, og udvalget skal båd-o have tid til at behandle forslaget og vort supplement. Hvis der i mellemtiden dukker byggeønsker op i området, kan byplanlovens opsættende bestemmelser ('§ 9) tages i anvendelse. Planforslaget kan således udsættes i mindst eet år uden andet end gode falgevirkninger. På denne baggrund benstiller vi til udvalget, at -det udsætter sin endelige behandling af forslaget til efter april, hvor udvalget har modtaget vort supplement. På forsamlingens vegne Anders Tho-msen

3b

3a

2 . Bilfri gader er anvendt, i stor udstrækning. Imidlertid har -det været nødvendigt (på grund af de miongc ©cnnoEkøronåo ¡gader) at foroslå 7 gang- tunneler. Disse er, somdo bor være, angivet mod lange ramper, således at personer mod barnevogn, gangbesværede og handikappede kon benytte don. ?er cr jo mange p-lojehjoim -og ældreinstitutterne-r i området.. Men ri maner at man med en anden udformning af bilvojncttot kam undlade formentlig 4-6 af de viste gangtunn&lcr. Boliger og arbejdspladser: Planforslaget går ud fra, at den maksimalt opnåelige udnyttelsesgrad på 1,25 (mod opnåeligt tillæg på 30 fj vil åen dog nå op over do 1,6-0 som angives sou nuværende gennemsnit) skal gælde indenfor hole området. Da dc lavest udnyttede karreer udbygges inden en fornyelse og udtynding i bestående, maksimalt bebyggede karre-er er sat igang, er virkningen, nt den samlede U i en, formentlig lang periode, vil vokse kraftigt i forhold til idag. (f) Kan der tilrettelægges o-n tidsfølge, såledos at dc lavt udnyttede karreer ikke udbygges kraftigere førend udtynding, gårdrydning o.a. fornyelse er gennemført for dc tæt bebyggede karreer ? Planforslaget regner mod cn maksimal byggehøjde på 5 etager (der angives ingen maksimal bygningsdybde). Don hidtidige udvikling i området og Jet foreliggende planforslag viser, hvorledes bebyggelsesformen - karrcbebyg- gclscn - sammenholdt med bygningshøjden fører til on betydelig overskygning af friarealerne. (g) Kan der udarbejdes en vejledende bebyggelsesplan, der ikke bygger på karre-princippet ? Planforslaget går ud fra, at de arbejdspladser, der placeres, cllor bibeholdes i området, findes indenfor kontorcrhvcrvenc. Imidlertid er mange, især enlige modre med børn, i området afhængige af eksisterende lokale'" arbejdspladser indenfor lettere industri og service. (h) Kan ikke-forurenende, boligorientcrede arbejdspladser i industri og service bevares eller placeres indenfor planområdet ? Friarealer og institut-ioner: Planforslagets udlæg af offentlige friarealer indskrænker sig til gang- strøg og to pladsdannelser, der er utilstrækkelige son egentlige, rekreative friarealer. Eksempelvis beslaglægger de iovrigt gode ramper til fodgængerundorforingcr op imod 30 $ af helo friarealet. Dor findes tre sannenhæni;ende, laYtudnyttede områder i planområdet: 1 . renisearenlet, son i planforslaget udlægges til skole, 2. karreen mellem Ægirsgcde, Rådmandsgade og Minersgade, son i planforslaget udlægges til 5-etagers karrebebyggelse, 3. området nellen Thorsgade, Odinsgade, Jagtvej, Norrebrogade, sou i planforslaget er udlagt til uddannelsesinstitution. Dis 3 c arealer kan dække ourådets behov for store sanncnhængende friarealer, lokalinstitutioner, skole og uddannelseGinsti tutioner. Rcnicearealet er nindre velegnet til skole i betragtning af: 1 . ucentral placering i områdetj bomene ckal passere flere stærkt trafikerede gader. 2. Rådnandsgades skoles frontid cr uafklaret, og såfrent Bkolcn skal betjene et større onråde end dispositionsplanen, bliver beliggenheden endnu ncro ucentral.

3. (i) Kan renisearealet anvendes og udlægges til offentligt, rekreativt foraål i stedet ? Karreen mellom Ægirsgade og Rådnandsgadc er centralt placeret i området. Byggetilladelsen på dele af karreen gælder kun kælderetagen. Friarealer på dette sted vil gøre det neste af Dagmarsgade til ot attraktivt Gang- strog. Karreen ligger overfor lavt udnyttede grunde på den anden side af Mimcrsgade og vil på længere sigt kunne indgå i ot sammenhængende gront område i ost-veotiig retning. (j) Kan skolen placeres på arealet Ægirscade-Mimerscade-Råduandsgadc- Dagnarsgado ? Det 3 vagt udnyttede areal mellom Thorsgade og Jagtvej er placeret umiddelbart op ad den storstc bcfolkningskonccntration i området. Priaroalcr på dette stod vil være ot kærkomment supplement til den eksisterende, uoget tætte bebyggelse. Skolen og friarealerne vil da ligge i direkte forbindelse ned dot planlagte nord-sydgående gongstrøg i området. (k) Kan skolen placeres på dot lavt udnyttcdo areal i karroen Thorsgadc- Odinsgade-Jagtvej-Norrebrogado ?

3d

3c