S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

448

§ 8 . Den samlede magistrat kan indrømme mindre lempelser i vedtægtens bestemmelser, såfremt karakteren af det kvarter, byplanen sager at skabe, ikke derved ændres. § 9- Forandringer i denne byplan kan ske ved kommunalbestyrelsens beslutning og m inisteriets godkendelse e fte r reglerne om vedtagelse og godkendelse af nye planer, jfr . byplanlovens i 5.

GRÆNSEFORBYPLANOMRÅDE område foroffentlige formål BOLIGBEBYGELSE

STADSINGENIØRENS DIREKTORAT 21868 ,'uKla«M»:BP 942

10000

¡ f H i i i i i, X i, l i 1 i i i

18e

18f

Røde Rose/ Beboerkomitéen Allersgade - Thorsgade 1.8.74 Referat af møde 19.7.74 i boligkommissionens sekretariat. Til stede: ark. Mogensen, ark. Kofoed, ark. Nygaard (boligkommissionen), Jette Glavind, Poul Østergaard, Kirsten Gamst-Nielsen (beboerkomiteen). Arkitekterne gjorde straks opmærksom på, at de hvad det økonomiske angår, såvel som det juridiske, ikke kunne svare særligt præcist, men at vi måtte gå andre steder hen for at få svar på det. Vi blev henvist til fru Nygaard i ejendomsdirektoratet, som kan lave alle de regnestykker, vi har bedt om. Fsv angår huslejeforhøjelser skal vi snakke med huslejenævnet. 1. Vores spørgaåål om den økonomiske forskel mellem sanering og boligkommissionspåbud blev besvaret i princippet (det konkrete skal vi snakke med fru Nygaard om). Boligkommissionens påbud er erstatnings fri for det offentlige. Bestemmelser i saneringsplan er det ikke, idet udgifterne går ind saneringsregnskabet som en del af saneringstabet, der deles af stat og kommune. Da sanerings­ selskabet skal have godkendt sit regnskab i boligministeriet for at få statsstøtte, er det interesseret i at holde udgifterne så langt nede som muligt. Derfor vil det gerne overlade så meget som muligt til boligkommissionen. I saneringsregneskabet skelnes mellem følgende poster: a. af­ hjælpning af kondemnable forhold (påbud fra boligkommissionen), b. retablering efter nedrivninger, c. krav fra andre bygningsmyn­ digheder, d. krav ifølge saneringsplanen (man kan nemlig godt på­ byde mere end det, boligkommissionen har ønkket), og e. moderni­ seringer ønsket af ejeren. Sidstnævnte indgår vistnok ikke i sa­ neringsregnskabet, men fremsendes af ejeren til huslejenævnee med anmodning om huslejeforhøjelse. Huslejenævnet spørger så bo­ ligkommissionen, der udtaler sig om, hvorvidt moderniseringen mod­ svares af en forøgelse i brugsværdien (hvis ja, anbefaler man hus­ lejeforhøjelsen). Det samme er tilfældet ved forbedringer påbudt af boligkommissionen. - Kommunen kan låne ejeren penge, men vist­ nok ikke til forbedringer, der medfører huslejeforhøjelse. 2. Såvel ud fra økonomiske som fra bygningstekniske hensyn er lej­ lighedssammenlægning det eneste fornuftige, når der skal lægges toilet ind i toværelses lejligheder.. Ulempe: der skal genhuses. Men så snart der er et kammer til den toværelses, kan det betale sig med indlæg. 3. Alle toværelses er for små til indlæg af toilet. 4.+ 5. Sammenlægning af andelslejligheder 4 medfør af sanerings­

plan er aldrig sket før. Men ved saneringen i Poppelgade har man i nr 5-7 et tværhus med ejerlejligheder (ensidige) forlangt sam­ menlægning, Boligkommissionen har blot afsagt kendelsen om sammen­ lægning uden at skele til ejere og lejere. Man har overladt det til ejerlejlighedsforeningen at finde ud af det økonomiske og af, hvem der skal flytte. Der forhandles mellem ejerne og sanerings­ selskabet (Bondo P.). Arkitekterne mener, at det er for dyrt for saneringsselskabet at nedlægge ejer- og andelslejligheder, fordi det gør saneTings- tabet stort, jfr. pkt.l.- De mener også, det er for dyrt for bo­ ligkommissionen (77?). 6 . Den mand, der går rundt og udfylder skemaer med oplysninger om hver ejendom, er pt på ferie, men kommer hjem om en uge. Han har givetvis oplysninger i sit materiale om, hvilke lejligheder der er fugtige (grundfugt ♦ anden fugt). Når han kommer hjem, får vi oplysning om, hvilke lejligheder det drejer sig om hos os. Vi skal ikke regne med, at boligkommissionen vil forlange isolering. Det bliver for dyrt. I stedet vil man forlange ophør af beboelse. Kun i tilfælde, hvor huse har været af bindingsværk - og bevarings­ værdige - (Christianshavn og Rigensgade) har man påbudt isolering. 7. Fugtige rum, det ikke kan betale sig at isolere, kan godt ud­ lægges til fællesrum. F.eks. i SØndervoldstræde på Christianshavn har man ladet de tidligere stuelejligheder bitve til cykle- og barnevognsrum (men det var før saneringsselskabets tid). Det vil også blive foreslået ved Gasværksvej (transformatorkarreen). 8 . Af hensyn til lys og luft er det mest hensigtsmæssigt at bru­ ge saneringsplanens "model 1" (den hvor Thorsgade 27-31, 41-45 og 37-39 er fjernet). Men man vil "sluge", at saneringsselskkbet nøjes med "model 2" (nedrivning af nr 41-45 ♦ nr 39). Derimod vil man ikke affinde sig med "model 3". Man mener, at det er nødven­ digt at rive nr 39 ned for at give gennemtræk - og at det vil give sol ind i hjørnet til bagsiden af nr 35 i hvert fald om sommeren. 9. Man behøver kun at fjerne Allersgade 2A forsåvidt angår det sanitære. Dertil koømr så de nødvendige indlæg af toiletter eller sammenlægning af lejligheder.

19a

19b